
Hvad er en kommunikationstjeneste?
Jeg tror at mange af os har læst den famøse logningsbekendtgørelse og kløet os lidt i håret over hvordan vi skulle opfylde kravene. Mange af os mener måske at vi driver en kommunikationstjeneste, som foreksempel en mailserver.
Henrik Lund Kramshøj henviste mig til definitionene af hvad en kommunikationstjeneste er. Den findes i Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet §3 stk. 2:
"Stk. 2. Ved elektroniske kommunikationstjenester forstås i denne lov tjenester, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf, ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik, mellem nettermineringspunkter, herunder både tovejs kommunikation og envejs kommunikation, punkt-til-punkt-kommunikation og punkt-til-multipunkt-kommunikation."
Bemærk de to ord "mellem netterminieringspunkter", men hvad er det?
"Stk. 3. Ved et nettermineringspunkt forstås i denne lov den fysiske eller logiske grænseflade i et elektronisk kommunikationsnet, der udgør en slutbrugers tilslutning til dette, eksempelvis i form af 1) et stik til tilslutning af fast installeret teleterminaludstyr [...] eller 2) en grænseflade for tilslutning af mobilt teleterminaludstyr [...]"
Kommunikationsnet i stk 1 defineret til at være "enhver form for radio- eller kabelbaseret teleinfrastruktur" der anvendes til kommunikationstjenester mellem nettermineringspunkter.
Pyha, hvad betyder det' Jo grunden til at biblioteker og internetcafeer er undtaget er at de ikke udbyder kommunikationstjenester, en computer er ikke et nettermineringspunkt. Men hvis de tilbyder trådløst netværk til folks medbragte bærbare' Folk der driver mailservere eller instant messaging som jabber.dk og jabbernet.dk går også fri. De overførerer ikke kommunikation mellem netterminieringspunkter.
Så hvad er problemet egentligt? Jeg er overbevist om at ovenstående definitioner giver ganske god mening i en verden præget af telekommunikation og jeg har intet imod at være "reduceret" til at udbyde "informations- og indholdstjenester" (stk. 4). Problemet er at når jeg læser Logningsbekendtgørelsen så er jeg ikke opmærksom på at lovgivningen definerere et for mig velkendt ord på en meget konkret måde.
Bemærk: Intet i dette blogindlæg må anses for at være juridsk vejledning, jeg er bare en dum tekniker der forsøger at læse loven. Trist at det skal være så besværligt.
På den anden side ville det ofte være rart hvis vi i IT-branchen gjorde lige så meget ud af at definere vores begreber.
Kommentarer (9)
Vi mangler en direkte oversættelse af hvilket protokoller/standarder, som skal forstås ved de fine ord kommunikation og netterminieringspunkter.
Det kan sikkert skrives ret simpelt med links til Wikipedia, så man kan læse om SMTP/etc, hvis man ikke kender til det.
Hvis du finder en oversættelse af lovgivningen til "menneske"-sprog, så må du gerne poste den.
Jeg forstår det således at kommunikationsnet og nettermineringspunkter er noget der foregår på OSI-modellens layer-1.
Kommunikationstjenester tror jeg er OSI-modellens layer-3 (muligvis 4). Bemærk dog at logningsbekendtgørelsen ikke er teknologiuafhængig, den taler klart om TCP/IP (og måske UDP/IP). Men hele pointen er at kommunikationstjenester foregår mellem noget.
OSI-modellens layer-7 vil jeg i langt de fleste tilfælde opfatte som dækket af §3 stk. 4 om informations- og indholdstjenester.
Kan man opnå registerindsigt i de registrerede data om ens private internetforbindelse? I givet fald kunne man prøve at bede om det for at se, hvad der bliver logget.
Jeg har (endnu) ikke orket at tygge mig igennem persondataloven for at se, om terrorlogningen er omfattet.
http://www.datatilsynet.dk/include/show.article.asp?art_id=403&sub_url=/...
Det kan du ikke. Jeg fisker lige mit svar fra datatilsynet frem når jeg kommer hjem engang. Så poster jeg det her.
Nah. Så simpelt var svaret ikke. Det var er for lang tid siden jeg har læst deres svar, så ignorér hellere ovenstående indlæg og læs deres svar selv:
http://kom.aau.dk/~georg/datatilsynet.pdf
Håber det kan bruges til noget.
Ja, det er jo en tynd kop te. Efter en lang diskussion siger de at de ikke mener at de er den relevante styrelse at spørge.
Umidelbart kan jeg ikke i 2002/58/EF se noget der regulerere forbrugerens indsigtsret i data der omhandler forbrugeren selv.
Direktivet henviser flere steder til 95/46/EF, der generelt omhandler persondatabeskyttelse, og 97/66/EF, der omhandler persondatabeskyttelse i telesektoren.
Flg. er sakset fra http://ft.dk/Samling/20011/lovforslag_som_fremsat/L53.htm:
"Direktiv 95/46/EF er gennemført i dansk ret ved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger og direktiv 97/66/EF er gennemført dels ved ændringer i markedsføringsloven (§ 6 a) og dels ved ændringer i telelovgivningen (Lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet)."
Førstnævnte lov er persondataloven. Jeg har ved hurtig skimming af de øvrige love ikke fundet noget, der begrænser telekundernes rettigheder i henhold til persondatalovens bestemmelser om registerindsigt (§§ 31-34).
Men man kan vel prøve at skrive til sin ISP og bede om registerindsigt og så se, hvad de siger til det. Iflg. brevet fra Datatilsynet kan det højest koste 200 kr. (dette beløb står næppe mål med ISP'ens omkostninger).
Iflg. denne artikel har man krav på registerindsigt, når man bliver logget, når man bor på hotel:
http://www.computerworld.dk/art/41916
Iflg. interview oplyser terrorministeren, at "reglerne i persondataloven [finder] også anvendelse på udbyderens opbevaring og behandling af oplysningerne."
http://www.computerworld.dk/art/41998
Det lader altså til, at man HAR krav om registerindsigt i de loggede oplysninger.
