Hvad blev der af modenheden?

I april 2006 offentliggjorde det daværende videnskabsministerium publikationen ”Modenhed i it-baserede forretningsprojekter”. Publikationen var et resultat af et længerevarende projektarbejde mellem den offentlige sektor og blandt andet IT-Branchen og havde til formål at styrke evnen til at gennemføre it-projekter hos offentlige myndigheder og deres leverandører.

Med publikationen fulgte en vejledning til, hvilke initiativer der kan iværksættes for at opnå en højere grad af modenhed. Publikationen udtrykker en erkendelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt blot at stille ensidige krav til it-leverandørerne, men at de offentlige myndigheder også skal være indstillet på at yde en indsats og igangsætte initiativer for at blive bedre kunder.

I Statens standardkontrakt K02 er der som resultat af videnskabsministeriets modenhedsinitiativ reserveret et helt bilag (bilag 8) til beskrivelse af Kundens og leverandørens modenhed. Kontrakten indeholder sågar en regulering, der giver ekstra straf til parterne (i praksis leverandøren), hvis manglende opfyldelse af kravene til modenhed har haft en betydende indvirkning på en væsentlig misligholdelse af Kontrakten.

Det er nu snart seks år siden, at videnskabsministeriets publikation blev offentliggjort, og jeg tror godt, man kan konstatere, at de indeholdte modenhedsmodeller ikke har fundet særlig stor anvendelse.

Næsten hver gang jeg ser en it-kontrakt baseret på K02 har den markeringen "Udgået" ud for bilag 8. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har mødt en kunde, der har foldet resultatet af et arbejde med en modenheds- eller kompetenceproces ud til brug for en it-kontrakt.

Selv om videnskabsministeriets modenhedspublikation så langt fra var det operationelle og inspirerende værktøj, som man kunne ønske sig, så er det ærgerligt at det grundformål, som den repræsenterede, ikke har sat et større spor hos Kunderne (og leverandørerne).

Mit indtryk er, at en lang række myndigheder i en periode efter 2006 gennemførte en vurdering af egen modenhed på baggrund af videnskabsministeriets model. Mit indtryk er dog også, at disse evalueringer ikke var startskuddet til et kontinuerligt arbejde med egne processer og kompetencer, men alene var engangsforeteelser.

En række af de it-projekter, der skal gennemføres i årene fremover, må i stor udstrækning forventes at basere sig på en øget dialog mellem kunde og leverandør på baggrund af iterative og agile processer. Det er langt hen ad vejen en god idé, når business-casen skrives, men hvis eksekveringen af planen skal give de rigtige resultater, er det vigtigt, at man kender egne styrker og svagheder. Og i øvrigt bibeholder fokus på at blive bedre. Også efter at resultatet af selvevalueringen er sat i ringbindet.

De øgede krav til resultater i offentlige it-projekter vil uvilkårligt kræve øget fokus på modenhed hos kunde og leverandør. Der er derfor brug for fælles operationelle modeller, som kunder og leverandører kan arbejde med på tværs af projekter.

Anders Christian Boisens billede
Anders er manager hos Rambøll Management og rådgiver om juridiske aspekter ved digitaliseringsprojekter og it-udbud i den offentlige sektor. Han blogger om emner mellem teknologi og jura med fokus på offentlige myndigheders gennemførelse af digitaliseringsprojekter.

Kommentarer (3)

Henrik Rathje

Først: rigtigt godt indlæg.. dejligt at ta dette emne op!

derefter: vi skal passe på at tro, at man kan gøre virksomheder bedre, ved at opfinde nye måder at måle dem på (bilag 8).
Jeg er meget enig i at leverandører og især offentlige virksomheder kan forbedre deres modenhed, men min erfaring er at det oftere er et problem omkring at adaptere agil udvikling i organisationen, og især i kontrakterne.
Det offentlige er ofte præget af krav (fra højere sted) at de skal kunne måle (ikke angivet hvordan) hvor godt leverandøren opfylder deres forpligtelser... men de måler stort set aldrig på HVORFOR det nogle gange(ofte) går galt i deres forventning til leverandøren!.. nok fordi det ofte ville pege på dem selv.. ja jeg beklager, men det er min erfaring.
Og offentlige top chefer er sjældent vilde med at tage ansvar for IT løsninger... sådan når alt kommer til alt, og noget går galt.. så er det næsten altid "leverandørens" fejl.. hvilket sjældent er endog bare delvis forklaringen!

Bedre kontrakter kunne derfor måske bevirke at det offentlige bedre vidste HVORDAN de kunne måle fremdrift, og ikke mindst mulige kommende udfordringer i projektet, og SAMMEN med leverandøren(e) imødegå disse i god tid.

Det er mit stille håb.. joo.. jeg er godtroende ;-)

Anders Christian Boisen

Jeg deler dit stille håb :-)

Nok har kontrakterne en rolle at spille, men et lang stykke af vejen drejer det sig nok om en helt anden form for modenhed, nemlig modet og viljen til at ville kigge indad, når noget går galt og så lære af det til næste gang.

Det er mit indtryk af en række af de initiativer, der arbejdes med i Digitaliseringsstyrelsen, er med til at sætte fokus på, at ledelseslaget skal tage et reelt ansvar for projekterne. Det, synes jeg, er rigtig positivt.

Jeg har i øvrigt tit tænkt på, at det kunne være relevant at afholde en intern overtagelsesprøve på Kundens kravspecifikation, inden den fik lov til at indgå i udbudsmaterialet. Her skal de ansvarlige redegøre for, hvorfor de enkelte krav er relevante og giver værdi i forhold til budget og de forretningsmæssige mål.

Henrik Rathje

enig!

Og god idé med "overtagelsen" internt.
Bare det at folk i internt forum skal redegøre for et/flere krav og deres berettigelse, vil sandsynligvis sætte gang i tankerne.

Jeg ville dog kraftigt anbefale en ekstern facilitator(forretningskonsulent)for en sådan proces.. en der kan prikke til de svage stemmer, og sparke til de stærke. Så alle høres, og ikke kun dem der taler højest. En der på forhånd laver en lille ekstern analyse af deres forretningsbehov, og dermed kan fastholde, og i en vis grad afmontere krav(de urimelige, eller nyttesløse). En der stiller de "dumme" spørgsmål som forretningen ofte ikke kan se "for bare træer".

Det giver desuden den store side effekt, at det afkræver "ejerskab" i forretningen internt, såfremt man vil argumentere for et krav. Det kan dermed også synliggøres om de fleste krav måske kommer fra samme person, som måske(?) ikke er den bedste til at formulere krav?
De mener det ofte godt, men man KAN ikke oversætte lovkrav og regler til IT uden at omformulere/gentænke funktionalitet vs. brugbarhed(af systemet) vs. opfyldelse af kravene... disse er desværre ofte modstridende i en grad som er frygtindgydende.

spændende debat.. og jeg erikke engang forretningskonsulent! ;-)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses