Hvad blev der af modenheden?

I april 2006 offentliggjorde det daværende videnskabsministerium publikationen ”Modenhed i it-baserede forretningsprojekter”. Publikationen var et resultat af et længerevarende projektarbejde mellem den offentlige sektor og blandt andet IT-Branchen og havde til formål at styrke evnen til at gennemføre it-projekter hos offentlige myndigheder og deres leverandører.

Med publikationen fulgte en vejledning til, hvilke initiativer der kan iværksættes for at opnå en højere grad af modenhed. Publikationen udtrykker en erkendelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt blot at stille ensidige krav til it-leverandørerne, men at de offentlige myndigheder også skal være indstillet på at yde en indsats og igangsætte initiativer for at blive bedre kunder.

I Statens standardkontrakt K02 er der som resultat af videnskabsministeriets modenhedsinitiativ reserveret et helt bilag (bilag 8) til beskrivelse af Kundens og leverandørens modenhed. Kontrakten indeholder sågar en regulering, der giver ekstra straf til parterne (i praksis leverandøren), hvis manglende opfyldelse af kravene til modenhed har haft en betydende indvirkning på en væsentlig misligholdelse af Kontrakten.

Det er nu snart seks år siden, at videnskabsministeriets publikation blev offentliggjort, og jeg tror godt, man kan konstatere, at de indeholdte modenhedsmodeller ikke har fundet særlig stor anvendelse.

Næsten hver gang jeg ser en it-kontrakt baseret på K02 har den markeringen "Udgået" ud for bilag 8. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har mødt en kunde, der har foldet resultatet af et arbejde med en modenheds- eller kompetenceproces ud til brug for en it-kontrakt.

Selv om videnskabsministeriets modenhedspublikation så langt fra var det operationelle og inspirerende værktøj, som man kunne ønske sig, så er det ærgerligt at det grundformål, som den repræsenterede, ikke har sat et større spor hos Kunderne (og leverandørerne).

Mit indtryk er, at en lang række myndigheder i en periode efter 2006 gennemførte en vurdering af egen modenhed på baggrund af videnskabsministeriets model. Mit indtryk er dog også, at disse evalueringer ikke var startskuddet til et kontinuerligt arbejde med egne processer og kompetencer, men alene var engangsforeteelser.

En række af de it-projekter, der skal gennemføres i årene fremover, må i stor udstrækning forventes at basere sig på en øget dialog mellem kunde og leverandør på baggrund af iterative og agile processer. Det er langt hen ad vejen en god idé, når business-casen skrives, men hvis eksekveringen af planen skal give de rigtige resultater, er det vigtigt, at man kender egne styrker og svagheder. Og i øvrigt bibeholder fokus på at blive bedre. Også efter at resultatet af selvevalueringen er sat i ringbindet.

De øgede krav til resultater i offentlige it-projekter vil uvilkårligt kræve øget fokus på modenhed hos kunde og leverandør. Der er derfor brug for fælles operationelle modeller, som kunder og leverandører kan arbejde med på tværs af projekter.