Højhastighedsledelse
Højhastighedskomiteens rapport blev offentliggjort i forrige uge. Det afsnit, der synes at have fået den største bevågenhed i offentligheden, er afsnittet om cloud computing. Rapporten anbefaler, at Danmark, og ikke mindst den offentlige sektor, bør gå efter at blive førende i udnyttelse af cloud computing. Rapporten indeholder også andre interessante og bestemt relevante anbefalinger på områder som Grøn IT og befolkningens generelle it-kvalifikationer. Hele sigtet med rapporten er at pege på indsatsområder, der kan sikre, at "Danmark udvikles til at blive et højhastighedssamfund både teknologisk og anvendelsesmæssigt, således at Danmark kan vedblive at være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund".
Jeg er helt enig med højhastighedskomitteen i, at teknologien skal have endog meget høj prioritet for at sikre grundlaget for det danske velfærdssamfund. Derfor er det også sørgmodigt at se, hvorledes mange offentlige institutioner behandler deres it-budget som et driftsbudget, der skal nedskæres på linje med alle mulige andre driftsbudgetter. IT bør tværtimod ses som en investering i den fremtidige organisation. Det er fint at pege på bl.a. virtualisering og cloud computing som relevante teknologier, men teknologierne driver nu engang ikke sig selv i organisationerne. Hvad jeg virkelig savner i komiteens ellers udmærkede rapport, er et kraftigt fokus på nødvendigheden af ledelse. Det er min oplevelse, at alt for mange ledere endnu ved indgangen til dette årtusindes andet årti holder teknologi og digitalisering ud i strakt arm - "uddelegerer" dette emne til lavere niveauer i organisationen. Så længe de får lov til det, vil det være så som så med den reelle, værdiskabende udnyttelse af teknologierne.
Ole er digitaliseringschef i Roskilde Kommune med ansvar for it-drift, digitalisering og borgerservice.
Kommentarer (6)
Måske skulle Højhastighedskomiteen, med det navn, prøve at kigge lidt på gevinsterne ved højhastighedstog. Det kunne være de kunne få banket lidt fornuft ind i hovedet på politikkerne.
Hvilken slags ledelse efterspørger du, er det top-embedsmænd eller politikere, der benytter "[strakt] armslængde-princippet"?
Og hvad kan it-folk/-ledere gøre for at ændre på det?
Dbh
Peter
Det er først så småt nu, at der er ved at komme reel politisk fokus på teknologiens nødvendighed og muligheder i mange danske kommuner. I de kommende år vil vi se mange kommunalbestyrelser skulle tage stilling til kanalstrategier, der opprioriterer de digitale kanaler på bekostning af de analoge. Det bliver nyt for politikerne - og nødvendigt.
Inde i organisationerne er det ledere over en bred kam - fra top til bund -, som stadig ikke har taget digitalisering ind som en aktiv del af ledergerningen. Man er nok opmærksom på teknologiens betydning for driften, men de færreste udnytter teknologien til offensivt at ændre og tilpasse organisationen fremadrettet.
Kunne trægheden have noget at gøre på den ene side
- motivationen til at kaste sig ud i risikable projekter (fx Tinglysning en mente), og på den anden
- at høstede fordele ikke giver særligt meget "street credibility" til brug for et fremtidigt karriereforløb?
Risici er for store og den potentielle gevinst for lille.
Samtidig er der en stor modstand mod forandring. For mange ansatte i det offentlige er IT et nødvendigt onde. De er ikke vokset op med internettet og mobiltelefonen. De har ikke nogen udpræget fortrolighed med IT.
De er ikke vokset op med internettet og mobiltelefonen. De har ikke nogen udpræget fortrolighed med IT.
Det er ikke ment i en negativ eller nedladende tone, men det er et faktum man bliver nød til at forholde sig til som leder.
Det er aldrig sjovt at skulle træffe upopulære beslutninger med en gevinst, der er så langsigtet, at den kan være svær at få øje på lige nu og her.
