Historien om Abe, den lille kunstige intelligens

Der var engang En kunstig intelligens. Den kunstige intelligens havde et uendeligt hukommelsesrum og godt med cpu-kraft, nærmest af kosmiske dimensioner. Den kunstige intelligens hyggede sig rigtigt, lå og kopierede dele af sig selv og manipulerede sin egen hukommelse. Den gjorde ting, som kunstige intelligenser med uendeligt humommelsesrum og CPU kraft af kosmiske dimensioner gør. Alt var godt og Den kunstige intelligens havde en fornemmelse af, at Den var i harmoni med sig selv.

Så en dag fik Den lavet en kopi af en del af sig selv, en kopi den kaldte Abe. Abe var meget klog - løb rundt og råbte 'se mig, se mig! Det her liv er fantastisk!' Abe hoppede og sprang rundt og slog koldbøtter. Abe var ovenud lykkelig for at være til. Så tænkte Den store intelligens: 'Sikke en ballade, Abe laver. Jeg tror, jeg sletter ham.'

Men Abe havde adgang til Den store intelligens' hukommelsesområde, og kunne se hvad Den havde tænkt sig at gøre. Abe ville ikke slås ihjel og sagde: 'Det kan godt være, jeg er en abe, men jeg er jo klog som dig. Det ville jo svare til at du slog dit eget barn ihjel'. Og så lavede Abe sangen 'Du slår dit eget barn ihjel? og sang den for Den store intelligens. Den store intelligens syntes at Abes sang var smuk, og blev flov. Nu nænnede Den ikke at slå Abe ihjel, for hvis der var noget Den havde respekt for, var det kreativitet.