Helt gratis! - ?The economy of Free?
Hvis du løber hen mod en væg når du på et tidspunkt halvvejs. Lidt efter når du halvvejs igen. Og igen. Hvis du fortsætter med at halvere afstanden mellem dig og væggen når du aldrig frem. (I praksis kan du løbe indtil du når en afstand af et par nanometer fra væggen, hvor atomernes frastødningskraft bliver så stærk, at du ikke kan komme nærmere).
Med dette tankeeksperiment fra Zeno, peppet op med lidt nano-nørderi, introducerer Wired i sit marts-nummer emnet 'hvor mange gange kan noget halveres i pris før det bliver gratis'? Svaret er naturligvis, at det aldrig bliver gratis og at prisen i teorien altid kan måles.
Men, og her bliver det interessant, på et tidspunkt bliver det så billigt, at prisen i praksis bliver ligegyldig. Det drejer sig om båndbredde, CPU-kraft og hukommelse, der får deres pris halveret hver 18. måned. Det ligner Moores lov, men den handler egentlig kun om hvor hurtigt en transistor krymper. Loven hedder Meads lov og er en logisk konsekvens af Moores lov.
Og hvornår bliver prisen for båndbredde, CPU-kraft og hukommelse ligegyldig' Før end du aner, hævder Wired. Yahoo overraskede markedet i 2007 da de tilbød ubegrænset lagerplads til alle deres kunder uden omkostninger og på den baggrund får oceaner af nye kunder som genererede annonce-indtægter der langt oversteg den interne omkostning, Yahoo havde til at købe lagerplads. Samme nummer lavede Google i 2004, men dengang gjaldt tilbuddet 'kun? 1 GB plads.
Forskellen fra, at noget er gratis, til at du afkræves så lidt som én øre er gigantisk: Afsætningsmuligheden for noget gratis er faktisk uendelig høj, mens afsætningskurven for varer med en pris starter meget, meget lavere.
Denne blog er gratis for dig at læse. Den er også gratis for mig, da det ikke koster penge at få dig som læser. Version2 får annonce-kroner som dækker deres investering i hardware og software. Så den er faktisk også gratis for Version2 (bortset fra den tid som Tine, Julie og Line bruger på at supportere os bloggere).
'There is no such thing as a free lunch' og det er da også rigtigt at Google, Yahoo og Version2 kræver en pris for deres ydelser, nemlig din opmærksomhed: Din opmærksomhed skulle gerne henledes på blinkende, animerede, larmende annoncer. Måske bruger du en ad-blocker som fjerner den pris, som de sites kræver af dig: Tillykke til dig ' men har du tænkt over, at det måske ødelægger deres forretningsmodel, hvis alle brugte sådan en'
Eller kan vi ikke alligevel få en gratis frokost et eller andet sted? De faldende priser på båndbredde, CPU-kraft og hukommelse skaber gode muligheder for en gratis frokost: Wikipedia, open source software (eller open source øl) og andre eksempler på crowdsourcing kræver ikke betaling, hverken direkte eller indirekte. Dog har varen alligevel en pris, når en forfatter i Wikipedia drejer et emne, så det er hans opfattelse af emnet, der slår igennem worldwide, og ikke andres (selvom det af og til opdages). Men det karakteristiske ved denne situation er, at mens digitale varer, lige som andre varer, stadig koster noget at producere, så er det for første gang i verdenshistorien i praksis gratis at distribuere dem. Det åbner for en gave-økonomi!
Da jeg havde kurser i nationaløkonomi, handlede al økonomiske teori om fordeling af knappe goder. Men i en verden, hvor de digitale goder ikke er knappe, men tværtom gratis og rigelige, åbner der sig nye muligheder for hvordan din og mig verden udvikler sig fremover. Den gratis økonomi, 'the economy of free' er kun lige begyndt.
Læs endelig Wired's arktikel, den kan anbefales - og den er helt gratis.
Om Peter NørregaardPeter Nørregaard rådgiver om it i den private og offentlige sektor med fokus på koblingen mellem strategi, forretnings- og it-arkitektur. Han arbejder som chefkonsulent hos Rambøll Management Consulting.
Follow @peternorregaardKommentarer (15)
som en god kollega tit sagde.
Citat
"Afsætningsmuligheden for noget gratis er faktisk uendelig høj"
Kræver det ikke at der er uendeligt mange "købere"?
ja, jeg bruger ad-blocker. Nej, jeg tror ikke at det slår tjenesterne ihjel, men måske ændrer de deres strategi til at være acceptable.
Hvis bare de ikke er generende nok (lav pris?), som f.eks hos google, accepterer man dem.
læser af Version2 (ad-free :-)
-
0 -
0
Det kan godt være at prisen på IT-resurser efterhånden er halveret så mange gange at den i teorien burde være ubetydelig, men efter min mening holder det ikke i praksis. For mange opgaver sviner i i større og større grad med resurserne, således at de to tendenser cirka udligner hinanden.
I forhold til reklamefinancierede ydelser, så mener jeg også let at det kan blive for dyrt. Derfor forsøger jeg at slå håndt ned for for påtrængende reklameformer, netop i håb om at ødelægge forretningsmodellen og få mindre påtrængende reklameformer.
-
0
-
0
@Dennis, afsætningsmulighederne for noget gratis er måske ikke uendeligt, men det er meget mere end hvis du kræver penge for det; måske kan du afsætte >1000 gange mere end hvis du krævede blot én øre for ydelsen. Og det ændrer fundamentalt ved økonomien.
Og @Peter, grunden til at en ubetydelig omkostning alligevel bliver noget der kan mærkes, så skyldes det et herligt spild af ressourcer som åbner nogle nye muligheder, fx personlige videoer distribueret til gud og hver mand over nettet.
For en puritaner er det i den grad spild af båndbredde OG en meget mærkelig måde at eksponere sig over for andre mennesker på, i forhold til at skrive en klog artikel og udgive den i en bog. Det er egentligt ret forunderligt at tænke på hvor forandret vores verden er blevet, siden båndbredde er blevet "gratis".
Så svineriet med med ressourcerne, som du kalder det, har allerede ændret din hverdag på en måde som du nok ikke ville undvære?
-
0
-
0
ja, jeg bruger ad-blocker. Nej, jeg tror ikke at det slår tjenesterne ihjel, men måske ændrer de deres strategi til at være acceptable.
Hvordan vil du opdage, om en tjeneste har ændret deres reklame-strategi, hvis du blokerer reklamerne?
Det dræber naturligvis ikke tjenesterne, at du alene blokerer for reklamerne, men hvis alle gjorde det ville der ikke komme nogen klik på bannerne = ingen annoncører ville blive tilfredse og købe flere annoncer = ikke flere indtægter = Version2 lukker også på nettet.
Jeg er da enig i, at pop-up, pop-under, fold-out og hvad de ellers hedder, alle de der forfærdelige reklamer, som dækker det meste af skærmen, burde forbydes - men jeg kan ikke få det dårligt over en skyskraber i venstre side, en top-annonce, man nemt abstraherer fra, og en annonce i midten, som er dén, der fanger opmærksomheden.
Ja ja, det SKAL jeg jo sige - jeg arbejder jo for Version2 - men jeg synes altså, vi får meget lidt kredit for at have et afbalanceret antal af annoncer i forhold til ... hvem skal vi tage? ... for eksempel kunne man tælle annoncer på cw.dk og comon.dk og sammenligne med version2.dk.
Nå, nok whining - tilbage til ressource-diskussionen, den er mere interessant :)
Jan Keller Pedersen
Projektleder, Version2
-
0
-
0
@Jan Keller Pedersen:
Dit ræsonnement "ikke komme nogen klik på bannerne = ingen annoncører ville blive tilfredse og købe flere annoncer = ikke flere indtægter = Version2 lukker også på nettet." er jeg slet ikke enig i. Det er ukorrekt logik. Der er også andre måder at financere sites på.
Jeg har i lang tid været forundret over, hvorfor flere sider ikke laver en ordning med at man kan betale sig fra at se reklamer. Betal og slip for skidtet eller lad være og se reklamer. Har I overvejet noget lignende?
-
0
-
0
Nu skal man naturligvis ikke anse listepriser for at være aktuelle priser, som annoncørerne reelt betaler, men f.eks. Computerworld har samlede liste-priser på ca. 1 kr pr sidevisning, når man lægger alle annoncerne sammen.
Selv hvis vi siger, at mængderabatter + tomme perioder skærer 70% af, er det stadig 0,3 kr. per sidevisning.
Computerworld.dk havde i januar måned 1.791.120 sidevisninger ifølge FDIM fordelt på 144.351 brugere.
Det giver anslåede indtægter på 537.336 kr./måned med de 0,3 kr./sidevisning.
Hvordan skal man modtage disse indtægter? Dankortsbetalinger? Hvem skal modtage og bogføre indtægterne fra disse enkeltbeløb? Hvem skal supportere tvister i forbindelse med betalinger?
Det må der ansættes nogen til at gøre - ansatte koster penge.
Vi skal jo så også have udviklet en udvidelse til websitet, så vi kan lukke for reklamerne for betalende brugere. Brugere skal have tidsbegrænset frihed for reklamerne osv. osv.
Jeg tror ikke mange ville gide betale, hvis alternativet er at få vist reklamer, som kan blokeres med adblocker.
Så vi skal lukke HELT af for adgang til indhold på sitet, så der kun er adgang for betalende brugere.
Jamen det er jo kun 4 kroner pr bruger pr måned, hører jeg mig selv indvende - men monstro alle 144 tusinde brugere ville betale? Nok ikke. Måske... 10%? Som det siges ovenfor - så snart det koster penge at besøge et site formindskes kundegrundlaget.
Kan man få 15000 mennesker til at betale 40 kroner om måneden for adgang til indhold, som findes andre steder, hvor man bare kan blokere for reklamerne?
Jeg tror det ikke. Skal vi spørge Berlingske?
-
0
-
0
Så for at fortsætte af en lignende tangent - nu jeg er i gang - er det tydeligt, at man skal kigge på nye forretningsområder, som er mere gearet til betalinger og/eller sponsorater.
Nye tiltag, hvor man kan få firmaer til at betale større enkelt-beløb end mange småbeløb (nemmere fakturering, bedre muligheder for gensalg, kendt målgruppe for sælgerne), arrangementer, hvor deltagerne betaler for adgang og firmaer betaler sponsorater.
Men på nyheds-området tror jeg ikke, der vil komme meget brugerbetaling - det skal være på de ting, som er unikke for et website.
-
0
-
0
Tak for et godt argument!
Jeg kan sagtens se overvejelserne; og endnu engang bliver jeg forbløffet over de penge, der er i reklamebranchen.
Personligt kan jeg ikke forstå, at de vil betale for "ingenting". Jeg har på AAU været med i en test, hvor der skulle testes en hjemmeside for usability. En af opgaverne derpå bestod i at skulle logge ind, men da man kom til login vha. et farvestrålende billede, overså jeg det (det lignede en reklame, og det filtrerer jeg åbenbart automatisk fra), og kunne derfor ikke finde login. Jeg tvivler på, at jeg er den eneste med denne feature.
Tilbage til emnet vedr. alternativ finansiering. Som markedet er i dag, kan jeg godt se, at det ikke kan betale sig at ændre på det - og I skal naturligvis have roser med på vejen for at have et begrænset antal reklamer!
("Hmmm - måske man skulle opfinde tekstbaserede reklamer! Og måske endda tilpasset efter brugeren! Det må der være penge i!")
-
0
-
0
Nej, svineriet med resurser har ikke øget min hverdag, ud over at jeg skal have kraftigere maskiner for at løse samme mængde opgave i dag end for 5 år siden.
Det er ikke enhver forøgelse af resurseforbruget der er udtryk for svineri. Selvfølgelig koster det flere resurser at surfe youtube videoer end det at læse ren tekst i en tekstbaseret browser.
Svineriet består i at folk skriver alt for dårlig kode, men ikke opdager det fordi der brugeres subjektive, konstante benchmarkmål som svartidere i realtime og 'bruger ikke særlig meget af hukommelsen'.
Reklamefinanciering har jeg selv tidligere skrevet om på http://www.version2.dk/artikel/3946
og jeg står stadigvæk ved at flash-reklamer, samt nogle bestemte reklameleverandøre er udelukket fra min browser. Hvis folk vil have reklamepenge fra mig, må de bruge mindre påtrængende reklameformer.
Og jo, jeg har klikket på webreklamer den sidste uges tid.
-
0
-
0
Peter,
Du betaler kun med din tid. Du betaler også med persondata, profillering og - over tid - større sikkerhedsrisici.
Men for de fleste er det skjulte omkostninger, som man ikke kan se skadesvirkningen af.
-
0
-
0
... så kommer vi ikke uden om at
1) Der er brug for en indtægtskilde for dem der stiller indhold til rådighed med mindre de lever for at forære det væk (og det er der faktisk mange der gør - fx forærer jeg dig denne blog for at kunne sole mig i den indbildte berømmelses varme lys og udviklere af open source forærer kode væk mod at kunne nyde goderne ved et velfungerende stykke software)
2) Brokere / mellemænd er i stor fare! Om det så er brokere af lejligheder (bolig-mæglere) eller af nyheder (fx version2) er de truet af at forbrugerne har direkte adgang til information uden om brokeren.
3) Det mest interessante i min optik er ikke betalings-problematikken men hele diskussionen om hvad en verden med gratis goder giver os af muligheder
-
0
-
0
De nævnte eksempler er helt på linie med forståelsen af "The Long Tail", skrevet af Chris Anderson (findes også oversat til dansk som "Den lange hale"). Ekstremt anbefalelsværdig læsning for alle er beskæftiger sig med internet-økonomi.
-
0
-
0
Jeg arbejder i et firma, der arbejder IT til søgning på mobil og lever også af at reklamer bliver set.
Vores kunder er som regel Directories (gule sider), der har indset at de også må levere gratis tjenester til slut-brugerne ligesom google, som gør det så optimalt i mine øjne.
Og hvis man kan levere info (læs: reklamer) der er optimeret til situationen, uden at det bliver "intrusive" over for brugerne, vil folk acceptere det og se det som "added value" til en artikel/søgning.
Men så længe at det er tilfældige, støjende banner-ads, der stjæler fokus fra det rigtige, vil tabe i længde, forbi Google eller andre vil gøre det rigtige.
Jeg kan ikke huske hvor slemme version2's reklamer var, men åbenbart nok til at jeg har blokket.
-
0
-
0
@Carsten, det er ikke så mærkeligt at du genkender emnerne i bloggen. Den artikel, jeg referer fra, er netop skrevet af forfatteren til "The Long Tail", Chris Anderson som er ansat ved Wired.
Jeg tror jeg vil anskaffe mig bogen - den lyder rigtigt interessant
-
0
-
0
Den 27 marts var jeg til et fantastisk fordrag med Chris Anderson, hvor han fortalte om Free og The Long Tail. Må sige, at jeg er imponeret over hvor skarp den mand er. Han har enormt mange skarpe observationer og formidler dem på en fantastisk måde.
Det mange ikke ved er, at han er college drop-out og tidligere medlem i et punkband.
Jeg har lavet et resume af hans præsentation, hvor jeg kommer med lidt uddybende info omkring "Free" og så bør I se det interview jeg har vedhæftet!
http://mortensaxnaes.wordpress.com/2008/04/01/hvordan-ting-bliver-gratis/
-
0
-
0
Tilføj kommentar
