Havde Karl Marx ret?
I så fald kan danske IT folk opleve flere problemer i de kommende år.
Karl Marx nåede frem til at ejere af firmaer vil investere en del af deres overskud i nye maskiner, så produktionen bliver mere effektiv. I første omgang får dem der er tidligt ude, en fordel i forhold til de andre. Derefter får resten valget mellem at investere mere eller at lukke.
Resultatet er ifølge Karl Marx, at alle firmaer ender med at tjene mindre i forhold til de penge som de er nødt til at investere. Det kaldte han profitratens tendens til fald. Han var ikke blot revolutionær, men havde også et ret praktisk og konkret syn på økonomi.
IT og faldende profitrater
Jeg har selv oplevet udviklingen fra dengang, hvor en lille fabrik kunne samle mobiltelefoner og tjene på det, til i dag hvor produktionen kun kan løbe rundt på store automatiserede fabrikker. Prisen på en mobiltelefon er faldet, og det er fortjenesten også. Det virker helt ufatteligt, at der for tyve år siden var råd til sælgere som kørte rundt og besøgte dyrlæger og andre mulige kunder, og præsenterede nye telefoner.
Udviklingen indenfor software har lignet udviklingen af mobiltelefoner. I firserne kunne en person med en computer skrive et program til tekstbehandling eller regnskab som kunne sælges. I dag er det nødvendigt at have adgang til en stor investering i viden og programmer, da det ellers er svært at skabe andet end små nicheprodukter. Produkter som svarer til stolen fra den lille møbelfabrik, som er spændende, men som aldrig kan konkurrere med Ikeas slagtilbud.
De videre konsekvenser
Resultatet er en koncentration, hvor der bliver nogle få firmaer med store investeringer, som endda ind imellem kan have svært ved at klare sig, og små nichefirmaer som klarer sig, fordi deres omkostninger er minimale, mens mellemgruppen bliver presset ud.
Den udvikling bliver endda kraftigere indenfor IT end indenfor industriproduktion. Selv den mest effektive masseproduktion kræver råmaterialer og et minimum af arbejde, mens prisen for at producere et ekstra eksemplar af noget software er stort set nul. Gevinsten ved at have store investeringer og et stort salg er altså større for IT end for en industriproduktion.
Det har langt hen slået i gennem indenfor udvikling af software, det næste kan blive at det også slår igennem indenfor de konsulenthuse som laver specifikke løsninger baseret på standardsoftware. Her kan der for eksempel komme løsningsfabrikker som har værktøjer og ansatte, der er specialister i at lave løsninger til elektronisk journalisering, og som gør det til kunder i en række lande.
Kunderne oplever at de får mere IT for pengene, og er derfor er fristede til at bruge flere penge på det. Den udvikling kan vi se i dag, men spørgsmålet er, om markedet for IT vil blive ved at vokse.
Brugsværdien for kunderne ? for at bruge et andet marxistisk udtryk - falder, samtidig med at det er nødvendigt at investere mere. Jeg hørte engang en forsker - jeg kan desværre ikke huske navnet - som forklarede hvordan gevinsten ved at få en GSM telefon når man ikke havde en mobil, var langt større end ved at gå fra GSM til 3G, selvom udviklingsomkostningerne var langt større for 3G end for GSM. Større investeringer som kunderne ikke vil betale så meget for. Det ligner profitratens tendens til fald i fortættet udgave.
Hvad skal vi gøre?
Vi er i Danmark nødt til at gentænke den traditionelle model for IT-firmaer og IT-arbejdspladser, hvis vi skal klare os. Der er ikke et dansk IT-lokomotiv som kan klare de investeringer og den produktudvikling som er nødvendig for at lave grundlæggende applikationer til et internationalt marked.
Hvis danske IT-firmaer ikke skal ende som distributører og små nichefirmaer, der kun kan klare hjemmemarkedet, så er der brug for nye ideer. Lige nu har jeg ikke nogen, men der er brug for dem.
Kommentarer (22)
Jeg tror for det første du overdriver problemet: Der findes mellemstore software firmaer; men de laver blot ikke tekstbehandling eller lignende, som de gjorde for 20 år siden. De laver spil, special software til specielle brancher mm. Men på området "kontor-software", databaser, netværksinfrastruktur har du ret: Her dominere Microsoft, Oracle, IBM, HP, Cisco mm. totalt. Så snart markedet er stort er virksomhederne også. Men sådant er det jo i alle brancher - bare en ekstra tand værer i software, da der lynhurtigt opstår monopoler.
Problemet er ikke, at de store reelt udkonkurrerer de små/mellemstore virksomheder: Problemet, er at de store enten opkøber, simpelthen kopierer de små inovationer, eller får dem udmanureret v.hj.a de stores (næsten-)monopol stilling.
Netop inden for IT kunne man sagtens have en mellemstor virksomhed, som laver et program X til ét eller andet. Men så snart markedet bliver stor bliver det endten købt op eller "tværet ud" af de store, som udnytter deres dominerende størrelse - og ikke deres effiktivitet!
Dos/Windows blev faktisk en success fordi den åbnede en platform, hvorpå små virksomheder kunne tjene penge ved at sælge software. Microsoft har også andre steder åbnet deres programmer, så andre kan lave mindre plugins og tjene penge på det. Desværre vil Microsoft æde sig ind på andre forretningsområder, så disse virksomheder kan ikke vide sig sikre, tiltrække sig invisteringer og vokse sig store. De kan kun håbe på at blive opkøbt før de bliver smadret.
Jeg fik engang en idé til, hvordan software industrien burde fungere:
Når man sælger noget software får køberen altid kildekoden med. Køberen kan forbedre og videresælge forbedrede kopier med et fast, maximalt license bidrag til den oprindelige leverandør (svarende til listeprisen på den oprindelige license).
På den måde ville man opnå et kompromis mellem GPL verdenen og den lukkede verden. Det vil f.eks være muligt at sælge forbedringer til Windows eller Office uden at være bundet at Microsoft. Men man kan også vælge at sælge sine forbedringer tilbage til Microsoft. På samme måde som det foregår med Linux og BSD'erne i dag - blot med penge involveret.
Det vil også være meget nemmere at fastslå om nogle har ulovligt kopiere kode fra andre, da man netop kan sammenligne koden og ikke kun de binære filer.
Karl Marx kende af gode grunde ikke til Open Source Software og det gør hans ideer mindre anvendelige i IT-branchen.
I dag er det ikke så meget softwaren der har værdi, men det har derimod viden om hvordan den anvendes (viden er det sande produktionsapperat). Dermed har dit produktionsapperat i virkeligheden 1 måneds opsigelse, og det faktum tror jeg vil ændre verden de kommende år.
Hvor mange af SUN's store hjerne er der mon tilbage hos Oracle om et år?
Folk, der arbejder med open source, skal vel også have brød på bordet. Enten skal de subbsidieres af nogen med penge, eller de skal arbejde med open source i deres fritid. De er skam også sårbare for profitratens faldende tendens.
I øvrigt forudsiger denne tendens ikke kun lavere løn, krise og arbejdsløshed. Den forudsiger meget store krige (destruktion af overflødig kapital). Jeg håber da, at det så i tidens ånd bliver en Cyber War. Alternativet er et mareridt.
Hvor mange af SUN's store hjerne er der mon tilbage hos Oracle om et år?
Du mener, hvor mange kreative ideer bliver nu til friske start-ups, takket være Oracles opkøb af Sun ?
Det er værd, igen og igen, at påpege at den største saltvandsindsprøjtning i dansk iværksætterhistorier var CR's konkurs.
Inde i alle store letargiske firmaer er der en masse små inovative der ikke kan slippe ud.
Poul-Henning
I takt med at der kommer økonomi i at vide noget om OSS produkter kommer der naturligvis også økonomi i at være udvikler på disse. Firmaer der står bag OSS produkter kan eksempelvis tjene penge vil at yde professionel support og udviklingsbistand. Eksempler på dette er Couchio (CouchDB) og 10gen (MongoDB), og jeg er sikker på at der er mange mange flere.
Karl Marx var en Malthus som ikke bare totalt missede effekten af mennesker som vil forbedre deres og andres går, men endda lagde kimen til tiltag som brutalt forhindrede mennesker i at agere for samfundets bedste samtidig med at han lagde magten i elitær kommiteer de altid misbruger magten uanset om det er bevidst eller ej.
Vi ser det samme i digitaliseringen af samfundet, hvor stærke interesser tilraner sig magt via kontrol med de digitale processer. MS, EMV, PBS, Apple, tele, Google og navnlig så godt som al offtentligt relaterede infrastruktur er eksempler på forsøg på at etablere magtbaser som skader samfundet.
(Selvom det er ilde hørt, så har f.eks. GPL lignende effekter som en walled garden baseret på lignende principper. At ignorere og forsøge at diktere koblingen mellem økonomi og handling er problemskabende, ikke en løsning.)
Men det som diskussionen mangler er åbne standarder, dvs. standarder som ikke er styret af en eller anden interessefokuseret kommite, hvor ingen tænker på kunder og samfund, men alle tænker på sig selv.
De første internetstandarder var af den type. F.eks. TCP/IP, SMTP og FTP. De skabte conenctivity uden at begrænse.
Problemet er at de fleste efterfølgende "standarder" har karakter af begrænsende lovgivning for at varetage særinteresser oftest via forsøget på at bygge en mainfraimekonstruktion oven på et frit net snarere end noget som gavner samfundet.
Det betyder ikke at semantisk neutral standardisering af et applikationsområde er simpelt, blot at det er kritisk nødvendigt. Istedet for at låse os til en teknologi eller en model, så skal man karakterisere problemområdet og muliggøre sammenligning og en modeldreven resolution mod en ontologisk standardisering som er åben for helt nye måder at løse problemet.
Det ser vi f.eks. i sundhedssektoren hvor IDC10 og en stribe andre nomenclaturer og andre standardiseringsmekanismer er tvingende nødvendige for at skabe interoperabilitet i praksis. Desvære er it-siden dekader bagud i at nå til dette niveau.
"Bruger-dreven" innovation er fint, dvs. forsøget på at lave noget som man tror vil virke.
Men det frie valg PÅ RUNTIME er det civiliserede samfundets drivkraft. Enhver mekanisme som begrænser det er til skade.
Vi er nødt til at have standarder for at skabe connectivity og semantiske standarder er nødvendige for at skabe interoperabilitet, men alt derimellem bør være modeldrevet og styret på RUNTIME af det frie valg mellem alternativer og forsøg på at forbedre uden at være låst af irelevante interesser.
Det betyder at man skal sidestille løsningsmodeller men samtidig sikre interoperabiliteten på de vigtige områder men friheden til at tilvejebringe løsningerne med helt nye og forbedrende mekanismer.
Resultatet er ifølge Karl Marx, at alle firmaer ender med at tjene mindre i forhold til de penge som de er nødt til at investere. Det kaldte han profitratens tendens til fald.
Tjah, investeres intet, udregnes fortjeneste i forhold til investering som fortjeneste/investeringsbeløb. Kan det blive mer gunstig?
Ja, Carl Max forstod sin matematik, og vidste hvordan han skulle formulere den, så den gled ind.
Hvis danske IT-firmaer ikke skal ende som distributører og små nichefirmaer, der kun kan klare hjemmemarkedet, så er der brug for nye ideer. Lige nu har jeg ikke nogen, men der er brug for dem.
Under fri konkurrence vil prisen presses nedad, og "profitraten" vil derfor falde.
Der er derfor brug for små monopoler til at sikre imod den frie konkurrence på software.
Softwarepatenter er statsgaranterede små-monopoler på software. Redningsplanken for dansk IT-profit og dermed danske IT-arbejdspladser må derfor være softwarepatenter(?)
[i]"Don't kill me! I'm just the messenger!"[/i]
:-)
... og I [i]ved[/i] at koblingen mellem IT-arbejdspladser og softwarepatenter vil blive lavet:
http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/prosa-bill-gates-trusler-viser...
Så hovedet ud af busken og frem med de gode argumenter mod sw-patenter! Ellers er der andre der stjæler dagsordenen med SPAAS[1]!
[1] Software Patents As A Solution.
Priskonkurrence sikrer at man konstant optimerer de medgåede ressoruce til at servicere et behov, innovationskonkurrence sikrer at man konstant fokuserer på at dække det konkrete behov bedst muligt.
Folk som kun ser på priskonkurrencen ser ikke markedsmekanismerne.
Alle produkter / services livscyklus har en naturlig process fra fokus på features over fokus på tilpasning til forkus på stordrift. Den kan reverses ved at nye tiltag trækker markedet tilbage i de tidligere faser. Det er forsøg på at etablere lokale forspring og genetablere det medfølgende merafkast.
Super - det er den specialiering som gør at vi ikke stadig bor i jordhuler.
Men der er isoleret intet galt med stordrift, så længe man opretholder muligheden for ny leverandører hvis stordriften begynder at kræver en overnormal profit - dvs. mere end honoreringen af hver enkelt medgået ressource inkl. medarbejdere, naturressourcer (bæredygtighed) og kapitel (risiko).
Der er deriomd alt galt med kunstige tiltag til at forhindre konkurrence, inkl. lovgivning, langtløbende enerettigheder a la copyrights og tekniske kartelstandarder.
Patenter er kortløbende incentives til at opfinde nyt, men det er et system som ikke fungerer hvis systemet kan misbruges til at etablere eneret på noget som ikke er reelt nyt eller ved at etablere eneret på mere end det nye. Derfor er krav om nyhedsværdi og opfindelseshøjde kritisk. Det vigtige er princippet om at man skal publicere for at kunne patentere fordi det sikrer konkurrencen efter patentudløb.
En meget værre konkurrencebegrænsning er den som vi f.eks. ser Google lave hvor de via misbrug af persondata og de deraf følgende netværkseffekter dominerer personprofilering (og senere også virksomhedsprofilering) og selv styrer misbruget for at opretholde deres monopolsituation på datamisbrug.
Karl Marx led af samme synsforstyrrelse som Malthus. Manglende forståelse for inventiveness - den menneskelige evne til forbedring som langt fra er slut. Vi mangler stadig basale behov som bæredygtighed og speicelt social innovation, dvs. at udvikle mekanismer til at holde op med at slå hinanden ihjel eller undertrykke mennesker for egeninteresser.
Folk som kun ser på priskonkurrencen ser ikke markedsmekanismerne. [...] Manglende forståelse for inventiveness - den menneskelige evne til forbedring som langt fra er slut.
Så vidt jeg kan se er dit syn på pris og priskonkurrence for snævert.
Priskonkurrence er ikke bare prisnedsættelser, feks. fra 12,95kr til 9,95kr.
Hvis du køber et nyt IT-system til den dobbelte pris af dit gamle, men samtidig får et system med 4-dobbelt ydelse, er din pris/ydelse halveret.
Derfor er innovation og inventiveness også en integreret del af priskonkurrencen.
Martin
Dit eksempel er blot pris og innvoationskonkurrence samtidig.
Problemet - som du overser - er de tekniske standarder og andre mekansimer som forhindrer innovationskonkurrence og reducerer det til priskonkurrence blandt lignende løsninger som ofte f.eks. dikterer en gatekeeper eller tilsvarende skadesmekanisme indbygget i modellen.
Selvfølgelig værst i den offentlige sektor som synes deterministisk at ville spilde 10 kroner hver gang de investerer 1 krone.
Der er derfor brug for små monopoler til at sikre imod den frie konkurrence på software.
Så monopol er konkurrencen helt pludselig?
Jeg lægger det sammen med:
- KRIG ER FRED
– FRIHED ER SLAVERI
– UVIDENHED ER STYRKE
Så monopol er konkurrencen helt pludselig?
Ikke hvis du læser det du citerede:
"[i]Der er derfor brug for små monopoler til at sikre [b]imod[/b] den frie konkurrence på software.[/i]"
Dit eksempel er blot pris og innvoationskonkurrence samtidig.
Nej. Du ønsker at betale for nytten som produktet giver dig, ikke for innovationen der ligger bagved.
Dit prispres vil så være på pris/nytteværdi, og det pres kan bestå i at sænke prisen på skiltet (evt. muliggjort gennem innovation i produktionsprocessen), eller forhøje nytten (evt. muliggjort gennem innovation på selve produktet).
Dit prispres vil så være på pris/nytteværdi, og det pres kan bestå i at sænke prisen på skiltet (evt. muliggjort gennem innovation i produktionsprocessen), eller forhøje nytten (evt. muliggjort gennem innovation på selve produktet).
Du misser pointen igen. Den tekniske standard forhindrer dig i mange tilfælde i at forhøje nytten. Du kan ikke lave en sikker mobiltelefon som samtidig kan fungere med GSM/3G standarden - det er teknisk blokeret af standarden fordi gatekeeperen er designet ind.
Jeg skiller eksplicit i de 2 komponenter - priskonkurrence (mindre for det samme) og innovationskonkurrence (er du villig til at betale mere for mere nytte for dig).
"Han var ikke blot revolutionær, men havde også et ret praktisk og konkret syn på økonomi"
Det er da vist en underkendelse af mandens rækkevidde :O)
På hans tid var de økonomiske modeller måske ikke så avancerede som i dag, så det måske forekommer lommeøkonomisk, men han var faktisk med til at grundlægge fagdisciplinen "Makroøkonomi" og indgår idag i pensum på både CBS (hvor jeg selv er uddannet) og KU/nationaløkonomi!
Og han har ret!
Som andre mere moderne økonomer (fx. Keynes) også er ved at komme frem til, opstår der stadig større entry-barrieres (Porter) på de globale markeder, så de konvergerer mod monopoldannelser.
Der han til gengæld overser er, at selvom dækningsgraden falder, kan indtjeningen stige, når markedet internationaliseres og dermed udvides.
PROBLEMET er når væksten standser, sådan som vi ser det under finanskrisen og hvis man skal tage klimaproblematikken alvorligt.
...og det er måske der vi står nu, hvor ikke alene produktion, men også forsker- og ingeniørjobs diffunderer til Asien.
Mvh
Henrik Rosenørn
Jeg skiller eksplicit i de 2 komponenter - priskonkurrence (mindre for det samme) og innovationskonkurrence (er du villig til at betale mere for mere nytte for dig).
Jamen det kan da sagtens være det giver mening, det du har gang i. Jeg kan bare ikke passe det ind i gængs økonomisk teori.
Din såkaldte priskonkurrence kan jo sagtens være innovationsdrevet gennem effektivisering af produktionsprocessen, som giver lavere omkostninger, som igen tillader aggressiv prissætning. Altså lavere pris "på prisskiltet" via innovation.
Derfor har jeg svært ved at godtage dit begreb "innovationskonkurrence", thi innovation kan både foretages på selve produktet, men så sandelig også på produktionsprocessen.
Når begreberne ikke fungerer, kan det sagtens være du sidder inde med en valid pointe der bare ikke kan formidles med de anvendte begreber.
Martin
Problemet er hvis produktet er fastlåst på kritiske områder af f.eks. tekniske standarder, så kan du ændre processen, men ikke de signifikante dele af produktet.
Du kan sige det sådan at dagens processinnovations skabende standard er morgendagens produktinnovationsbegrænsende legacy.
Det er basal produktlivscyklusteori kombineret med lidt grundliggende markedstori om at monopoler altid springer ud af misbrug af statsmagten kombineret med Lessigs pointe at Code is Law, dvs. at legacy teknologistandarder er den stærkeste form for markedsdestruktiv lovgivning - se på PBS som et godt eksempel.
Henrik
At dække det samme behov med mere bæredygtig ressourcebrug er bare en anden form for innovation.
Som Arla og Carlsberg mærker så er dominerende position og priskonkurrenceevne ikke usårligt overfor produktfornyelse fra nye entrants selv til en højere pris på et marked, de troede at dominere totalt.
Problemet er at det meste kommunikationsteknologi, infrastruktur og specielt den offentlige sektor er karakteriseret ved at konkurrencen ikke fungerer (blanding af legacystandarder og planøkonomi) og dermed at de gode løsninger ikke fremmes og modnes.
En nicheøkonomi som den danske kunne sagtens klare sig hvis de hjemlige innovationsprocesser fungerede og vi bruge vores intelligente eftersprøgsel til at skabe ny eksportprodukter og -services.
Men det er netop pointen - innovationen fungerer ikke på hjemmemarkedet. Specielt ikke i det offentlige, hvor det går helt galt.
Jeg lige er stødt på samme konklusion i en amerikansk bog- der vist ikke på noget punkt ligner marxisme.
Bob Cringley skriver i "Rig ved et tilfælde"- nøjagtig det samme. For at forbedre et program, skal man bruge 5 gange så mange penge. (!)
Jeg ved ikke om Cringley, er noget man kan tro på, han er da underholdende.
Men sjovt er det da, at han og Marx er landet det samme sted mht omkostninger.
Karl Marx var økonom, jeg ved ikke noget videre om ham, da økonomi- er enormt kedeligt. (Min hjerne står af).
Mvh
Tine- anarkist
Jeg tror Marx bedst forstås, hvis man skelner skarpt mellem det deskriptive og det normative. Så man skal passe lidt på med at presse en skabelon, der hedder "Marxisme", nedover alt, hvad Marx har skrevet og sagt. F.eks. er hans værditeori jo en viderudvikling af Lockes værditeori....og de færreste ville nok kalde Locke eller hans værditeori for marxistisk :)
Desuden beskrev Marx ikke sig selv som marxist. Så mærkatet er under alle omstændigheder tvivlsomt.
