Gør det let for dine kunder at forlade samarbejdet!
Når jeg er ude at snakke om serviceorientering, er et af modargumenterne ofte, at når virksomheden har ofret penge og ressourcer på at lave en webservice-integration med en forretningspartner, er de egentlig mere interesseret i at gøre det vanskeligt for forretningspartneren at forlade integrationen igen, frem for at tænke serviceorienteret og designe integrationen så partnere kan forlade specifikke forretningsrelationer uden at måtte foretage væsentlige afskrivninger på integrations-investeringerne.
Tankegang fra begyndelsen af 1990'erne
Denne tankegang svarer til opfattelsen blandt teknologi-leverandører i begyndelsen af 1990?erne. Der gjaldt det om at få sin hardware eller software ind hos kunden, så var kunden nødt til fortsat at købe hardware og software hos leverandøren.
Først omkring årtusindskiftet blev det en gennemgående strategi at teknologi-leverandører bekendte sig til åbne standarder, således at samarbejdet mellem forskellige løsninger blev lettere. Dette bl.a. inspireret af hvordan de kunne se at internet-standardiseringen havde udbredt teknologianvendelsen til mange nye områder og derved samlet havde gjort kagen større, selvom de nu var flere om at skulle dele den
At stavnsbinde kunderne, ved at gøre det svært at forlade samarbejdet er en lige så kortsigtet og irrationel strategi som det var, at nogle it-leverandører lavede deres egne inkompatible versioner af internetstandarder som f.eks. HTML. Virksomhedens kunders kunder vil ønske at få adgang til information og funktionalitet og de vil derfor stille krav om, at de let kan få adgang til virksomhedens funktionalitet uden store investeringer og lige så let kunne få adgang til konkurrerende / supplerende funktionalitet fra virksomhedens konkurrenter eller anden tredje part.
Integrationsmetode bør ikke være en konkurrenceparameter
Virksomhederne i en industri må vælge indenfor hvilke områder de vil konkurrere og indenfor hvilke områder de vil samarbejde, således at det bliver en del af den pågældende industris infrastruktur.
Hvis virksomhedens kunder ved, at investeringer i en integration kan genbruges, hvis markedssituationen ændrer sig, er integrations-beslutningen lettere at tage og den effektivisering integrationen giver, bliver til glæde for såvel virksomheden, dets kunder og dets kunders kunder. Så jo bedre parter i en industris værdikæde integrerer på tværs, jo mere attraktiv og omkostningseffektiv bliver værdikæden i forhold til andre industriers værdikæder
Virksomheder i en industri vil fortsætte med at være svære konkurrenter, men de vil konkurrere inden for grænsen af åbne serviceorienterede integrationer. Virksomheder der går egne veje, vil miste konkurrenceevne og blive marginaliseret
Kommentarer (7)
Jeg er helt vildt enig i din tankegang om at tiderne, hvor der blev konkurreret om, hvem der kunne lave den mest vanskelige integration for at levere løsninger som kun udvikleren kunne servicere er forlængst forbi, og man kommer ikke langt med sådanne løsninger i dag.
Men ligefrem at gå til yderligheder og sige at virksomheder som går egne veje, vil miste konkurrenceevne og blive marginaliseret, der synes jeg du har galt på den. Det er i min optik denne pulje af virksomheder, hvor vi finder dem, som tør at sætte spørgsmålstegn ved vore standarder og gøre innovation med nye metoder.
Jeg synes Apples iPod og iTunes er et pragt eksempel på at man tør sætte nye standarder og ikke bare følge de gamle. Med stor omhu og perfektionisme er det lykkedes at skabe produkter og standarder for at gøre ting, som alle nu forsøger at adoptere uden nævneværdig konkurrence muligheder.
Det er der førerfeltet skabes, ledes og får gennemslag, det er når man sætter sig et mål uden at lade sig begrænse af standarder.
-
0 -
0
iTunes, iPod og iPhone har været markedsmæssige spydspidse. Download musikmarkedet er plaget af underlige DRM løsninger, der er ikke for alvor skabt nogen de facto standard, derfor har iTunes også kunnet konkurrere uden at gøre noget for standardiseringen.
Hvis ikke der sker en radikal ændring så dør iPhone igen, det er lettere at udgive programmer til Android, telefonerne er flere og potentielt billigere, og når først skuden er vendt bliver manglen på nye applikationer og kunder gensidigt forstærkende effekter.
-
0
-
0
Korrekt, men der er mere i denne problemstilling end teknisk lock-in.
Man bør også være opmærksom på data lock-in, dvs. det forhold at en transaktion lækker data om en juridisk person som misbruges i andre ikke-relaterede transaktioner.
Det løses IKKE ved at du kan få adgang til at se hvilke data systemet har om dig, eller ved at du kan fortælle hvad du accepterer systemet misbruger data til.
Det løses ved at at man designer infrastruktursystemerne, applikationerne og herunder navnlig identitetststrukturerne, så man ikke afgiver koblende informationer udover præcis det som den juridiske person ønsker at afgive kontrollen over- og fiengrained til præcis de juridiske personer som vedkommende ønsker eller er nødt til at udvise tillid til.
Et eksempel er PBS EMC-systemerne som korrekt kunne designes med Digital Cash så enhver transaktion er formålsspecifik og ikke - som ved kredit kort og mobilbetalinger - lækker data som kobler en transaktion til persistente identifiers.
Google er et eksempel på hvordan tilsyneladende åbne systemer kan være baseret på stærk data lock-in. Den eneste måde at "forlade" Google lock-in er at undgå genbrug af identifiers på både device-, kanal- eller id-niveauet.
-
0
-
0
Jeg tænker ikke så meget i teknologivirksomhederne, men mere på almindelige virksomheder der skal overveje hvordan de vil samarbejde digitalt med deres forretningspartnere.
Der er budskabet at man skal tænke i åbne standarder så ens partnere let kan genbruge den investering de har foretaget i teknologi og viden.
Det er ikke disse virksomheder, der skal prøve at lave egne standarder for teknologien, de skal følge de modne standarder
-
0
-
0
Henrik
Som sagt er jeg enig i din grundliggende pointe.
Problemet er at vi ikke har modne standarder bortset fra på det helt basale nuveai såsom tcp/ip og SMTP.
Stort set alle it- og kommunikationsstandarder i dag er lavet ud fra lock-in princippet på et eller andet plan. Interoperabilitet gælder kun inden for et meget snævert defineret rum som specielt på sikkerhedsområdet slet ikke er interoeprabelt eller fleksibelt.
Og selvfølgelig er alle virksomheder nødt til at forholde sig til det - de kan ikke basere deres konkurrenceevne på andres fejl. Måske kan de ikke selv ændre de forhold som er kritiske for dem, men de kan være bevidste om og synlggøre problemerne samt stille krav til leverandører og specielt staten som den helt store synder på innovationsområdet.
-
0
-
0
Jeg er enig i dig i at nogel leverandører fortsat arbejder ud fra et lock-in princip skjult bag er forklæde af åbne standarder.
Jeg forventer, at det vil være et kundekrav, at it-leverandørernes løsninger skal være interoperable. It-leverandørernes kunder vil opleve, at deres egne kunder ønsker at få adgang til information/funktionalitet på mange forskellige måder.
For at være konkurrencedygtig må de tilbyde kunderne en simpel måde at tilgå deres information/funktionalitet. Derved vil de sætte krav til deres it-leverandører om, at deres løsninger overholder standarder, så de bliver interoperable.
-
0
-
0
Henrik
Jeg tror ikke vi har samme opfattelse af interoperabilitet.
Kartel-eller legacyinteroeprabiltiet er når man standardisere et område så der kun er mulighed for priskonkurrence, men ingen innovationskonkurrence.
Eksempelvis er SAML, EMV-betalingskort og mobiltelefoner designet til at skabe magtpositioner for gatekkere i de respektive kartel-strukturer.
SAML (antagelsen om at Identity Provider ejer identifikationen) er ikke interoperabelt for borger-centrerede id-systemer, EMV-betalingskort er ikke interoperable for mobilbetalinget og slet ikke for sikre betalingsmodeller a la Digital CASh og mobiltelefoner er eksplict designet til at skabe magtkonstruktioner og dermed kunstig knaphed for at overtaksere adgangen til nettet.
De samme mekanismer ser du overalt hvor "standardisering" reelt bliver til et diktat som forhindrer innovation og konkurrence.
TCP/IP, SMTP og f.eks. SNOMED er eksempler på interoperabilitetsmæssigt ret åbne Standarder, mens der f.eks. er meget få interoperable standarder i OIO.
-
0
-
0
