Gaver, min skat og små sko
Den nye skatteminister, Peter Christensen, har indført en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Hvor en arbejdsgiver tidligere skulle registrere værdien af barselsblomster og fødselsdagsflødeboller og derefter trække medarbejderen i skat, er reglen afskaffet så længe man holder sig under gaver for 1.000 kr. årligt. Hurra for at SKAT nu går (lidt) i større sko.
Nu forventer jeg ikke, at min arbejdsgiver begynder at overdynge mig med gaver. Jeg har altså ikke personlig vinding ved justeringen. Så hvorfor er det et godt initiativ?
En af vores store udfordringer som samfund er faldende produktivitet. Årsagerne er mange, men en stigende kompleksitet i samfundets indretning er bestemt ikke til hjælp.
Vi så et eksempel på unødig kompleksitet, da en studehandel i folketinget for nogle år siden medførte en justering af ældrechecken. Ifølge rygterne i ministerierne kostede ændringen et større to-cifret millionbeløb til administration og systemændringer, nogenlunde samme størrelse som det beløb, pensionisterne fik ud af det. Et andet eksempel er i mine øjne multimedieskatten, der har været byrdefuld for virksomheder og ansatte i form af administration og ærgrelser. Tænk hvis regeringen i stedet havde turde forhøje indkomst skatten med nul-komma-et-eller-andet procent i stedet.
Så fint at SKAT er gået et nummer op i skostørrelse da det et eksempel på hvordan det offentlige kan gøre livet lidt nemmere for borgerne.
It kan gøre meget muligt, som før var umuligt. Men hvis politikere benytter digitalisering som en lejlighed til at skrue op for kompleksiteten i regler og love, er vi lige vidt. Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er på vej og den bliver spændende at læse. Men jeg tvivler på, at den har mandat til at tage fat om problemets rod, som er de mange nye love og bekendtgørelser.
Derfor håber jeg, at politikerne effektiviserer den offentlige sektor, ikke blot med it, men også ved at gøre verdenen lidt mere simpel. I et ministerium er jeg for tiden ved at udarbejde it-principper. En af klassikerne, som vi har taget med, er at forsimple arbejdsgange og regler før der designes it-løsninger. Det princip er også nyttigt for folketinget.
Politikerne skal turde tage debatten om, at der vil komme huller i et mere simpelt system, hvor nogle uretfærdigt får for meget ud af det. For den slags huller koster meget at lukke og ofte endnu mere at administrere.
Modsat vil andre vil falde igennem sikkerhedsnettet af støtteordninger, hvis reglerne er mere simple. Inden for systemtænkning har man for længst indset, at det er en uopnåelig ambition at lave dækkende regler for en hver situation, hvilket ellers er idealet i den weberske bureaukratiopfattelse. I stedet arbejdes med undtagelses-håndtering i mange systemer, både organisatoriske systemer og it-systemer. Overført på den offentlige sektor, skulle man undgå at 'programmere' det offentlige system for at indarbejde enhver variant, og i stedet indføre muligheden for at håndtere undtagelser effektivt, eksempelvis ved at kompensere pr. dispensation.
Dansk ITs Danmark 3.0 initiativ efterspørger forslag til et dansk 'put a man on the moon'-projekt. Et projekt, som er svært, ambitiøst og som giver en masse afledte samfundsnyttige effekter.
Ovenstående er et bud på sådant et projekt, men det mangler nogle mere håndfaste mål. Så hvor skal folketinget tage fat' Og hvor er de dyreste og mest produktivitetshæmmende regler'
Om Peter NørregaardPeter Nørregaard rådgiver om it i den private og offentlige sektor med fokus på koblingen mellem strategi, forretnings- og it-arkitektur. Han arbejder som chefkonsulent hos Rambøll Management Consulting.
Follow @peternorregaardKommentarer (15)
Så hvor skal folketinget tage fat? Og hvor er de dyreste og mest produktivitetshæmmende regler?
Et oplagt sted er TV/medie-licensen. Der er en masse administration forbundet med det, og siden 90% af alle skal betale alligevel, kunne man ligesågodt opkræve licensen over skatten. Det betyder også, at studerende med lav indtægt ikke bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af, at de har Internetforbindelse på deres kollegieværelse.
Man burde også undgå de former for [i]road pricing[/i], der har været diskuteret: De kræver alt for meget infrastruktur til, at det kan betale sig. Hvis man vil have folk til at køre mindre i bil, bør man sætte skatten på benzin og diesel op. Hvis man vil gøre noget særligt for storbyerne, kan man gøre som i f.eks. Berlin: Alle biler, der kører i Berlins centrum, skal have et miljømærkat klistret i forruden. Det kan købes mange steder i udkanten af Berlin.
Tilsvarende gælder afgiftrabatten for dieselbiler med partikelfiltre. Hvis man bare gjorde det til et krav, at alle dieselbiler skal have filtre, så er der mindre administration. Og så bliver der også mindre spekulation om, hvorvidt det kan betale sig at installere et filter eller ej.
En regel, der ikke er relateret til afgifter o.lign, er kravet om MUS samtaler. Der bliver brugt mange timer på disse uden, at der er mærkbar gavn af dem.
Ligeså registreringer og målinger af produktivitet m.m.: De er dyre, de måler ofte det forkerte og de gavner sjældent produktiviteten.
-
0 -
0
Jeg har ærlig talt svært ved at få armene over hovedet over den ændring i skattesystemet du beskriver. reelt set er der jo ikke tale om en forsimpling, ansvaret bliver bare skubbet over på modtageren. Iøvrigt tilsyneladende imod trenden om selvangivelsen skal være så automatisk som overhovedet muligt for den almindelige lønmodtager.
Så måske en minimal skattelettelse, men forøger kompleksiteten for den enkelte borger.
-
0
-
0
Gode emner. Rejsekortet (takstzone-forenklinger, som er vist forudsat men ikke implementeret) er i samme kategori som road-pricing.
Hvad med de tunge regler inden for socialområdet - ved nogen her nok om dem til at vurdere om de skal være i scope?
-
0
-
0
"A-kasse reglerne er vokset alle over hovedet. I 1951 fyldte reglerne 421 sider. I dag er vi oppe på 22.408 sider og regelsættet vokser fortsat..."
Er siden happeningen vokset med 1.5 side om dagen.
-
0
-
0
Et oplagt sted er TV/medie-licensen. Der er en masse administration forbundet med det, og siden 90% af alle skal betale alligevel, kunne man ligesågodt opkræve licensen over skatten. Det betyder også, at studerende med lav indtægt ikke bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af, at de har Internetforbindelse på deres kollegieværelse.
Og her flytter du lige netop problemet videre til hele befolkningen.
Hvorfor ikke bare fjerne skidtet helt - fjerne licensen til DR, så vi slipper for at betale for popmusik på P3 og pop-TV på DR1. DR skal naturligvis have lov til at forsøge sig på kommerciel basis, og hvis ikke de kan, må det dø - ligesom kunstnere, der i dag skal have mine penge for at sidde og klatmale, mens de i øvrigt forgifter samfundsdebatten med deres højpandede og naive synspunkter.
Hele skattedebatten er forrykt, idet den som oftest tager udgangspunkt i et nulsumsspil - "Hvis du fjerne denne skat, hvor skal pengene komme fra?". Det er på tide vi får ryddet op i reglerne, og et godt sted at starte er at fjerne mange af de offentligt betalte overflødighedshorn, der findes i samfundet i dag.
-
0
-
0
Helt enig - her er der alt for meget administration, og det er håbløst umuligt for dagpengemodtagerne at sætte sig ind i reglerne.
Man får da helt ondt af dem, som skal administrere det i a-kasserne
-
0
-
0
Vi vil gerne have simplificering af reglerne, bare det ikke går ud over os selv.
Vi vil have at lovene og de folkevalgte regulerer samfundet uden uretfærdig forskelsbehandling af borgerne, vi vil have frihed, vi vil have rettigheder, det skal være til at gennemskue og det skal ikke koste en arm og et ben i skat.
Det er opgaven, kig igennem og se så hvor det er lettest at give køb....så der er ikke noget at sige til at lovene bliver komplekse, det er jo tilsyneladende politisk selvmord at sige nej til vælgerne.
-
0
-
0
Prøv at formulere det første indlæg på den anden måde: "Det er politisk bestemt at der er nogle få mennesker, som kan undgå at betale til DR og alle de andre ting som licensen går til (kunst, teater, ikke-kommercielt radio/tv osv.)"
Se så lyder det jo helt anderledes...
-
0
-
0
Er siden happeningen vokset med 1.5 side om dagen.
Dertil skal lige tilføjes at antallet af nye sider er 25 per dag.
Gad vide hvor længe hver eneste A-kasse medarbejder skal bruge om dagen på at læse og forstå 25 sider ? Kan vel hurtig tage hele formiddagen ? Er jo trods alt lov-tekst der ikke lige høre til i den let læselige ende af spekteret. Og hvis man har været på ferie i 3 uger, skal man bruge hvad ? 3 uger for at nå i gennem de 6 ugers nye love.
Ikke noget at sige til at det offentlige kan virke lidt ineffektivt til tider.
-
0
-
0
Og hvor er de dyreste og mest produktivitetshæmmende regler?
Moms. Der bliver spildt tusindvis af timer i de danske virksomheder på at bogføre hvert eneste bilag for køb og salg - alle virksomheders grundnerve.
Stort set alle lande har en moms-agtig afgift. Hvorfor ? Fordi det så nemt og ingen kan påberåbe sig at blive uretfærdig behandlet.
Ambitiøs ? Find en funktionel afløser for momsen.
-
0
-
0
Bogføring af moms er vel ikke meget værre end bogføring af regnskabsbilag, som man skal gøre alligevel.
Ud over A-kasser, som ser ud til at være et meget tungt område, samt de øvrig forslag her, er der andre bud?
-
0
-
0
Nice try, Peter. Moms er meget anden end elementær bogføring - specielt set fra skats side.
-
0
-
0
Det synes at være en indbygget menneskelig egenskab at ville skabe perfekte systemer, som vel at mærke kræver kun lidt vedligehold. Skattesystemet, som så meget andet, vi går og betaler til, er resultatet af en politisk og historisk proces. Hvad der altså skal til for at ændre noget må tage afsæt i netop det samme : politik og hidtidig praksis (megen essentiel viden ligger gemt i det offentliges systemer). Så kan systemdesignerne bagefter komme og designe og optimere. Så, bliv aktiv i politikken i stedet for i systematikken.
-
0
-
0
Nu er der snak om Licens og moms, men Skatten er nu engang mit hjertebarn.
Jeg gad godt se skatten implementet så simpel at min datter kunne finde ud af det:
Minimums leveomkostninger er ikke beskattet. Alt indtægt over er. Ingen fnidder fnadder med specielle omstændigheder, kørsels fradrag, Lånefradrag osv osv osv.
Det ville tvinge finansminiteriumet til en gang i mellem at tage et kig på hvad minimums leveomkostningerne i danmark er. Jeg ved ikke, men man man kan vel leve af den laveste bistand. Nå ja forudsat man ikke har andre udgifter end mad og logi. Tænkt eksempel og jeg aner ikke hvad tallene er men:
Minimum 5.000 pr. måned (mener det er hvad S.U'en ligger på hvilket jo burde være nok?)
Alt hvad du tjener mere end 5.000 om måneden betales der skat af, skal vi sige 50%. Og du kan bare ikke trække noget fra...
Det vil sige en SU/kontant hjælp betaler bare ikke skat.
Hvis du arbejder og får 10.000 i løn så betaler du 2.500 i skat. (25%)
Hvis du får 100.000 i løn så betaler du 47.500 i skat. (47,5%)
Prøv at kigge på dine egne tal og se hvor meget at dine egentlige indtægter du betaler til skat, sådan selvkritisk.
Ja det var sådan jeg lærte skat fungerede tilbage i 90'erne. Siden jeg er holdt op med at gå i skole har jeg fundet ud af at man da ikke skal betale sine lån af fordi så mister man sine fradrag, man skal huske at køre i bil på jobbet, så du kan få befordringsfradrag, revisor omkostninger til skatteberegninger, osv osv.
-
0
-
0
Tilføj kommentar
