Fremtiden er det virtuelle datacenter
I en verden hvor vi sjældent aner hvad vi skal lave i næste uge, hvad fokus er eller hvad der forventes af os, er det på sin plads at vi som IT folk begynder at bygge mere fleksibilitet ind i vores løsninger.
Da jeg startede i branchen, var det fantastisk hvis man kunne få et ønske fra organisationen på en ny server eller ny infrastruktur komponent og i løbet af et par dage kunne have den til rådighed for forretningen... De dage er vidst ovre for de fleste af os. Sådan som virksomheder kører idag er der behov for langt hurtigere reponstid. Når vi laver løsninger idag og kan udbygge dem på en dag er det fint, og indenfor et par timer er faktisk bedre. Vi er blevet super forkælede med virtualiserings teknologier, easy provisioning og super management værktøjer.
Men nu hvor forventningerne er skiftet, så er det nok også på sin plads at vi planlægger endnu mere efter det. Rigtig mange er begyndt i større eller mindre grad at virtualisere sin server platform, og har derved opnået super benefits på deployment og management af den server infrastruktur man har behov for, måske har man også sparret nogle penge på drift.
Tiderne er kommet til at kigge et niveau videre, det er blevet tid til at kigge på det virtuelle datacenter. Tanken om at ændre sit datacenter til en leverance maskine, en black box som levere det man har behov for, for at kunne drive sin forretning.
Det virtuelle datacenter er ikke bare virtualisering af servere, det var i "gamle" dage. Nu skal vi virtualisere vores infrastruktur, vores netværk, vores desktops, vores firewalls, vores appliances og naturligvis tæt på 100% af vores server infrastruktur.
Med et virtuelt datacenter kan forretningens krav matches og leveres med timers varsel og infrastrukturen kan altid tilgås uden frygt for influenza udbrud, nedfaldende broer, eller sne storme.
Rene Vester
Arbejder som Solution Specialist hos Atea A/S, og er fuldtidsentusiast indenfor Virtualisering af alt fra Server til Desktop og Applikationer. René har igennem mange år arbejdet med teknisk implementation og senere været mere fokuseret på at få de tekniske løsninger til at smelte sammen med forretningens strategi og derigennem være med til at få IT til at skabe Værdi for den forretning man agere i. René er en aktiv taler på nationale og internationale konferencer med fokus på emner indenfor alt fra Consumerization og til virtualisering
Follow @ReneVester

Tilføj kommentar