Fredag: fest og farver eller faglighed?
Som studerende er det vigtigt, at man husker at have et liv udenfor studiet. Det er fristende at fordybe sig og bruge fredag aften foran computeren for lige at se om man ikke kan få den der ide til at virke. Det er jo fantastisk, at man har muligheden for at gøre en hobby til en karriere og det er tilfredsstillende at være dygtig indenfor sit ekspertisefelt.
Men der er det så man skal passe på ikke at overdrive.
En dag kan man vågne op og mangle det netværk af mennesker, som kunne hjælpe en i fremtiden; det er blandt vennerne at man kan møde drømmekvinden/drømmemanden, det er netværket der hjælper, hvis der sker noget skidt i livet, og samtidig er netværket vigtigt for at finde de rigtig gode jobs.
Er der en ting jeg ikke har fortrudt i mit studie, så er det at jeg har trukket tiden lidt ud for at kaste mig ud i alle de muligheder man også har i studietiden. Jeg har lavet frivilligt arbejde på universitetet, været cheer leader for et fodboldhold bestående af naturvidenskabelige mænd, arrangeret karrieremesser for mine medstuderende, haft spændende studiejobs, leget mentor og tutor for udvekslingsstuderende og nye studerende, har siddet i administrative udvalg og engageret mig i alt omkring mig inklusiv festforeningen og fredagsbaren.
Det lyder af meget, men jeg har en politik der siger, at man skal leve livet for at have det godt i dag og ikke for at have det godt i morgen - jeg har det godt, når jeg engagerer mig og det vil jeg ikke udsætte til efter studiet... Det kan nok ikke anbefales at involvere sig så meget som jeg har gjort, fordi det har konsekvenser for længden af studietiden, men at det er sundt og lærerigt at lave andet end at studere og det kan rent faktisk betale sig i forhold til hvad man lærer, som man kan bruge i fremtidige jobs. Jeg har lært noget, som jeg bruger dagligt af alle de ting, jeg har været involveret i.
Medierne dækker tit de fordrukne uansvarlige studerende, og der er helt sikkert nogle få som ikke kan håndtere det og passe et studie samtidigt, men for alle andre mener jeg, at det er godt at feste og opbygge netværk. Måske gør det endda en til en bedre medarbejder/kollega i fremtiden?
Vi studerende er som regel gode til at gå op i karakterer og andre mål for at vi klarer os fagligt godt og det er både for den personlige tilfredsstillelses skyld, men også fordi studiet er nøglen til fremtidige jobs og der vil man jo gerne have adgangskortet til drømmejobbet. Nogen glemmer bare at det sociale også er vigtigt og i nogle situationer kan veje tungere end faglige kompetancer. Jeg kender ultra-ultra-kloge mennesker som jeg ville løbe skrigende bort fra, hvis jeg fik at vide at jeg skulle arbejde sammen med dem - på baggrund af deres manglende sociale kompetencer og især deres manglende lyst til at tilegne sig disse kompetencer.
Men det er bare min vurdering - det er svært for mig som studerende at vide, hvordan potentielle arbejdsgivere ser på at man bruger mere tid på studiet på grund af alt det udenom. Jeg har ikke manglet jobtilbud, men man kan jo ikke vide hvordan det ville se ud, hvis jeg havde taget mit studie på normeret tid uden alt det andet.
Derfor er mit spørgsmål så til dem der sidder med ved jobsamtalerne - hvad kigger I på, når der skal ansættes nye, og I sidder foran en nyuddannet?
Og til de studerende - hvad har været din prioritering' Studiejob og det sociale eller fuldtidsstudie med fuld fordybning' Eller har der været plads til begge i dit studie?
Og til alle jer andre. Hvad mener I er vigtigst - fuld fordybelse eller festlige indslag balanceret med faglighed' Skal fredag aften bruges fordybet i faglitteratur eller ude med vennerne'
Om Therese HansenTherese Hansen er medstifter af it-firmaet Monzoom og blogger om softwareudvikling og startups. Hun bruger sin tid på at rejse og at arbejde på firmaets første produkt xiive.com - en social medie-filtreringsservice.
Follow @qedthereseKommentarer (5)
Som med alt andet handler det om balance.
Hvis du har brugt lidt mere tid end normeret på dit studie, fordi du ved siden af har lavet frivilligt arbejde, været mentor eller tutor, eller har brugt tiden på at fordybe dig i andre spændende ting, vil det sandsynligvis kun tale til din fordel, fordi du netop viser engangement og bredde.
Værre er det naturligvis, hvis du har brugt dobbelt tid på studiet og i øvrigt ikke rigtigt kan redegøre for, hvad du egentlig har brugt tiden på. Det kommer nemt til at sende signaler om en useriøs festabe.
Hvad der er den rette balance, vil afhænge af mange ting og af den enkelte person.
Selv gik jeg ikke meget til fester i min studietid, hvilket i praksis gav mig to netværk med begrænset overlap. Det fungerede for mig, men jeg er ikke i tvivl om, at en udvidelse af det faglige netværk på studiet med en personlig/social side i forhold til de samme mennesker, kan være en stor fordel. Sådan er det i øvrigt også på en arbejdsplads.
Hvis jeg skal fortryde noget i forhold til min studietid, må det være, at jeg – trods advarsler fra en god, ældre kollega – lod fritidsjobbet tage overhånd som fuldtidsjob i ferien og endte med ikke at gøre studiet færdigt.
Jeg var glad for jobbet, og det blev starten på en spændende karriere, som jeg ikke ville lave om, men nogle gange savner jeg muligheden for at kunne sætte kryds lidt længere nede end "Gymnasium/HF" i diverse spørgeskemaers felt "Senest afsluttede uddannelse". Især når jeg nu kun var et enkelt år fra at kunne kalde mig B.Sc. Men okay, hvis det virkelig betyder så meget, kan det jo indhentes i fritiden – på bekostning af en anden fritidsaktivitet …
I øvrigt tror jeg ikke nødvendigvis, at manglende deltagelse i fest og lignende aktiviteter om fredagen fører til social inkompetence – jeg mødte i min studietid i hvert fald mange, hvor det forholdt sig lige omvendt: De var allerede udfordrede på det punkt, og derfor deltog de aldrig i fester og andre sociale arrangementer.
-
0 -
0
Jeg er fuldstændig enig med Jens om, at det handler om balance - individuel balance.
En vigtig kompetence på en moderne arbejdsplads er samarbejde, og så længe man kan det, så er det ikke så vigtigt, om man har priorieteret baren eller computeren fredag aften. Buzzwordet i HR er vist "hele mennesker" lige for tiden, og det begreb kan hverken regeringen eller universitetet standardisere.
Jeg er en af dem, der har taget studiet (cand.it.) på normeret tid, men jeg har tilladt mig at holde mine sabbatår, når jeg følte for det.
Under studietiden prioriterede jeg mine venner, rejser, relevant studiejob, sport og fester højere end lektier, men formåede stadig at få job inden jeg blev færdig som 28-årig (Tag den, Anders Fogh!) Jeg har tilmed opsagt et job uden at have et nyt, men kom indenfor en måned i job igen (ja, jeg ved, det er gode tider i it-brancen, men alligevel...;) ). I dette job blev der ikke set på alder, karakterer eller lignende, men jeg blev ansat fordi jeg passede ind i virksomhedens kultur og holdninger.
Hvis jeg ikke havde levet for at have det godt i dag (præcis som dig, Therese), så var jeg ikke blevet det "hele menneske", som gjorde, at jeg i dag er ansat i en fantastisk virksomhed, hvor der er højt til loftet og plads til egne meninger.
Som du selv siger, Therese, så er evnen til at samarbejde et meget vigtigt element i dagens Danmark, og den evne har jeg opnået ved at involvere mig i mange andre ting end lige netop faglitteratur.
-
0
-
0
Jeg kender fristelsen med at lade et fritidsjob blive fuldtids - noget som jeg i perioder i studiet har været tæt på at gøre... Nu er der heldigvis kun specialet tilbage og selv om det bliver et år med fristelser, så vil jeg gøre mit bedste for at blive færdig med studiet.
Dit sidste udsagn om at det ofte ikke er manglende deltagelse som medfører social inkompetence, men omvendt kan jeg bestemt godt forholde mig til. Jeg er helt enig. Jeg mener bare, at man kan tillægge sig bedre sociale kompetencer, hvis man forsøger at deltage. Jeg har set flere tilfælde, hvor jeg det første år på studiet ville have afskrevet folk som socialt håbløse tilfælde, men fordi de altid var med og måske ikke deltog men så i hvert fald iagttog os andre, fik disse personer også tilegnet sig sociale evner. Det er nok ikke personer der nogensinde bliver festaber, men de er blevet langt mere underholdende med tiden.
-
0
-
0
Der er ingen tvivl om at "hele mennesker" er et buzzword i HR-afdelingen, men så er spørgsmålet om det er mere end et buzzword? Giver det virkelig værdi til forretningen at have "hele mennesker"?
Men godt at høre at du har fundet din rette hylde, hvor der er plads til hele mennesker og egne holdninger, Henriette. Jeg går ud fra at din kommentar betyder at du aldrig har fortrudt at du tog sabbatår og levede i nuet? Vil du gå så langt som til at mene, at du ikke ville have haft dit nuværende job, hvis du havde koncentreret dig om faglitteraturen og glemt vennerne, rejser, relevante studiejobs, sport og fester?
Jeg er lidt overrasket over at ingen har studset over mit lettere provokerende udsagn, at man bliver en bedre medarbejder i fremtiden af at feste i studietiden, men det er måske fordi det er tættere på sandheden end jeg først antog?
-
0
-
0
Hvis det stod til mig, så ville jeg arbejde 9 måneder om året og rejse i 3 måneder, så det besvarer hvis dit spørgsmål med, om jeg har fortrudt mit sabbatår og mine rejser :o)
En lille detalje, som ikke kom med i mit første indlæg, er, at jeg er ansat som forretningsanalytiker og ikke udvikler, hvilket kræver udadvendthed og sociale evner/situationsfornemmelse. Jeg er sikker på, at jeg ikke ville besidde dem i den grad, som jeg gør nu, hvis jeg (Gud forbyde det!) havde siddet med snuden i en bog gennem 5 år.
Mine rejser i nogle af verdens fattigste lande i Asien, Sydamerika og Afrika har overbevist mig om, at der er mere i livet end høje karakterer og støvede teoretiske diskussioner. Uden at pudse glorien og lyde frelst, så har jeg haft en anden tilgang til mine studier end mange af mine studiekammerater, som kom direkte fra gymnasiet (jeg holdt selv 3 års pause mellem gym og uni).
Dermed ikke sagt, at jeg bare har valset og festet gennem studiet uden at lave lektier, men jeg er aldrig blevet skuffet over et 10-tal, som mange af mine medstuderende. Dét er livet altså for kort til!
For mig at se, har det gjort mig til et mere "helt" menneske, som har mine prioriteter og professionelle/private balance i orden. Jeg sidder ikke og arbejder 16 timer hver dag, da jeg har et privatliv, som også skal passes. På den anden side så er jeg ikke bleg for at arbejde igennem, når det brænder på, og det kan jeg gøre, fordi jeg har baglandet i orden. Kæresten ved, at det kun er i en kortere periode, at det er nødvendigt, og derfor er der ingen problemer med det. Det er for mig et eksempel på, hvordan "hele mennesker" giver værdi til forretningen.
Til dit sidste spørgsmål, om man bliver en bedre medarbejder af at feste i studietiden, er det måske lige generaliserende nok, men jeg tror, det er delvist sandt. Det fører endnu engang tilbage til at have prioriteterne i orden og er for mig et tegn på overskud. Hvis man kan sidde i fredagsbaren hele natten, men stadig formår at få læst og afleveret sine opgaver, så har man udvist sociale evner, prioriteringsevner, overskud, planlægningsevner og ikke mindst effektivitet. Hvor mange virksomheder efterspørger ikke det?
-
0
-
0
Tilføj kommentar
