Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (32)
Emner Optisk lagring, Pc'er

Farvel til det optiske drev

Af Jesper Stein Sandal 12. november 2012 kl. 10:11

Det var ikke planlagt, men min nye stationære pc er blevet født uden optisk drev. Ingen cd-rom, ingen dvd og slet ingen Blu-ray.

Det var som sagt ikke planlagt, men da jeg stod med armene begravet i patienten med indmaden spredt ud over spisebordet, blev jeg nødt til at træffe en beslutning, og den viste sig slet ikke at være så svær.

Dvd-drevet fra min gamle stationære pc, var nemlig med parallelkabel, og mit nye bundkort havde kun SATA-stik. Så patienten afstødte altså donororganet.

Det er ingen katastrofe. Nu har jeg klaret mig uden optisk drev i mine bærbare pc'er i et par år, og jeg havde da også gjort mig tanker om at undlade det i den stationære.

For hvad har jeg brugt mit optiske drev til?

De dyre X'er

Vi skal helt tilbage til en gang midt i halvfemserne. Mit første cd-rom-drev var vist et 6x-drev, som blev købt for at slippe for at jonglere med disketter til geninstallationerne af Windows 95 og til at spille Warcraft II.

Dengang var de 640 megabyte kapacitet jo fuldstændigt vanvittigt. Og hvis man havde råd, så kunne man gøre som én af mine venner, og flotte sig med en 4x/2x cd-brænder. Det gjorde det muligt at… well, lad os bare sige, at der i hvert fald ikke manglede sikkerhedskopier i de år rundt om på kollegierne.

Sjovt nok erstattede cd-rommen aldrig floppydisken som det transportable skrivbare medie. Jeg gik allerede dengang direkte i skyen med FTP-adgang til min hjemmecomputer og til den begrænsede diskkvote på universitetets server.

Senere blev cd-rommen erstattet af dvd'en. Først skulle vi dog lige forbi en periode, hvor man skulle lege diskjockey med 5-6 cd-rommer for at installere flere af de nyeste spil.

Softwaredistribution blev da også stort set det eneste formål for dvd'en på pc'en. Der var simpelthen for meget bøvl med at få tilladelse til at afspille dvd-film på pc'en. Det var en periode, hvor norske Dvd-Jon ofte var i it-medierne, og megen af modstanden mod DRM blev grundlagt i de år.

Rippe mine 90'er cd'er

De sidste par år har dvd-drevet fået lov til at stå temmelig stille. Jeg har mest brugt det til at rippe min cd-samling, og ind i mellem til at installere ældre spil eller software, hvor jeg ikke har kunnet downloade installationsprogrammet.

Jeg kunne selvfølgelig investere i et SATA-drev, men sandt at sige, så har jeg ikke brug for det. Der er ingen grund til at se på eksempelvis Blu-ray, der ret åbenlyst er et dødt format på pc'en af mange af de samme grunde, som gav dvd'en problemer.

USB-sticks klarer behovet for at have bootable medie, og eksterne harddiske er meget bedre til både backup, langtidslagring og overførsel af filer uden netværk.

Så hos mig er det optiske drev nu officielt kørt ud på det spor, der uundgåeligt fører til gravpladsen i den store hardwarekasse i kælderen. Der sidder stadig et drev i min sekundære stationære pc (man kan jo ikke nøjes med bare én pc), som kommer til at løse overgangsfasen, hvor jeg stadig kan finde software og musik, der ikke er sluppet fri af cd'en.

Men når den sekundære pc har trukket sin sidste watt (ja, der burde stå joule, men det er vores lille hemmelighed), så er det nok endegyldigt slut med det optiske drev efter foreløbig 16 års tro tjeneste.

Det flade parallelkabel endte med at være en nærmest symbolsk flatline, der markerede det optiske drevs død.

Send Tweet
Udskriv
Billede af Jesper Stein SandalOm Jesper Stein Sandal

Jesper Stein Sandal er journalist på Version2, men er også rollespiller, computerspiller, science fiction-bogorm, zombie survivalist, skabs-Trekkie og desillusioneret Star Wars-fan. Han blogger om nørdkultur fra film til cola.

Follow @jespersandal

Kommentarer (32)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Claus Jensen 12. nov. 2012 - 10.28
 
Kun til musik...

Jeg køber stadig min musik på CD, så for at få dem over på bærbare enheder er jeg nødt til at have et drev, der kan rippe dem. Men det er også det eneste, jeg bruger et optisk drev til i år 2012.

Jeg har netop solgt en gammel bærbar, hvor det optiske drev ikke virkede. Faktisk ved jeg ikke, om det nogensinde har virket, for der gik så lang tid inden jeg fik brug for det første gang efter at jeg havde købt den, at garantien var udløbet!

Så det optiske drev som databærer har for mig været dødt i mange år - det er et legacy-device, som gamle mænd med store CD-samlinger kan bruge til at rippe dem med ;)

  • Stem op 9
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 12. nov. 2012 - 10.34
 
Re: Kun til musik...

Jeg bruger kun mit drev til at brænde cd'ere til bilen, da anlægget deri er så oldnordisk, at der hverken er bluetooth eller mulighed for at sætte min telefon til.

  • Stem op 8
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jeppe Toustrup 12. nov. 2012 - 11.13
 
Alternativ i overgansfasen

Man kan nu til dags købe et USB DVD brænder drev fra 200 kr., det har fordelen at du kan bruge det på alle dine computere, også bærbare når de engang i mellem skal geninstalleres, og ikke fylder særligt meget. En smart ting ved dem er også at de oftest bare kører på strømmen fra USB porten, så man behøver ikke skulle holde styr på en ekstra strømforsyning som med sikkerhed bliver væk eller stopper med at virke længe inden resten af drevet giver op.

Ud over geninstallation af maskiner, så bruger jeg sådan set også kun de optiske drev til at brænde nye MP3 CD'er til bilen som Thomas nævner.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Fini Alring 12. nov. 2012 - 11.54
 
S-ATA

Jeg fik et shock en sen aften forrige år da jeg endelig havde fået skiftet bundkort m.v. i min PC, og opdagede at ingen af min utallige DVD drev kunne tilsluttes, i ren stædighed fik jeg overtalt en ven til at pille sit S-ATA drev ud og jeg måtte på pilgrimsrejse omkring midnat for at hente drevet så jeg kunne få installeret et OS på maskinen. Få dage efter ankom mit eget S-ATA drev. Det bliver nok det sidste jeg køber, men sjovt nok også det klart billigeste (omkring 300,-)..

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 12. nov. 2012 - 12.27
 
Fin artikel

Tak for en fin afsked. Utroligt som ting bare sådan forsvinder, uden vi får taget ordentligt afsked. Jeg husker stadig, da den første på skolen fik en CD-brænder. Det var sådan en sag, der lignede en printer, og stod på skrivebordet. Til gengæld brændte den helt utroligt langsomt, og ofte med fejl på de hundedyre medier. Men det var SEJT!

I dag er står vi med HD-DVD og BluRay, der vel nærmest er obsolete, før de milliarddyre udviklingsomkostninger er tjent hjem. En del af milliarderne gik i øvrigt til krypterede handshake-DRM-gone-crazy-systemer, som i store træk bare gør det langsomt og besværligt at bruge for legitime brugere. Piratkopierne er der naturligvis stadig ...

På musiksiden er alle CD'erne nu på loftet - sammen med LP'erne, i øvrigt. Spotify hæver DKK 99,- hver måned, og nu er der musik på alle mobiler, tavler og mediacentre i huset.

Det er spøjst. Men så alligevel. Der er jo heller ikke det store marked for oksekærrer i dag.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Torben Mogensens billede
Torben Mogensen 12. nov. 2012 - 12.29
 
Gamle spil

Jeg bruger primært mit (eksterne) optiske drev til at spille gamle PC-spil såsom Age of Empires. Man kan sikkert rippe CD'erne, så spillene kan spilles direkte fra harddisken, men det er jeg for gammel og lad til at gide finde ud af. :-)

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jonas Thomsen 12. nov. 2012 - 12.42
 
Kopholder?

Når nu I skrotter jeres optiske drev, hvor placerer I så jeres kaffekop?

  • Stem op 8
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Frandsen 12. nov. 2012 - 12.52
 
Legacy i laptops

Det er ikke mange år siden laptops holdt op med at komme med modem, før det var det parallel porte der hængte på i mange år.

Det er interessant at uanvendeligt legacy skammel i laptops holder i så lang tid og jeg tror de vil blive ved med at smide dvd drev i mange år fremover.

Jeg har aldrig brugt hverken dvd drevet eller modem'et i min gamle laptop til noget, så det har været rent spild at betale for og slæbe rundt på.

Det er glædeligt at ultrabook segmentet er blevet populært nok til at man nu kan få en legacy-fri laptop, men det holdt godt nok hårdt og det er ikke altid muligt at få den performance man vil have, uden også at få de forældede features.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Asus Zenbook ux32vd, det er kvalitetshardware i airbook størrelsen, helt uden at skulle handle med Apple.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Frithiof Andreas Jensen 12. nov. 2012 - 13.06
 
Re: Gamle spil

Man kan sikkert rippe CD'erne, så spillene kan spilles direkte fra harddisken


"Game Jackal Pro" kan göre automatisere processen: http://www.slysoft.com/sv/gamejackal.html

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Dennis Decker Jensen 12. nov. 2012 - 15.41
 
Multimedier

Så vores multimedier er ved at blive næsten monomedium, Internettet, plus et par variationer? Jeg må indrømme, at jeg stadig er i den gruppe, som kan finde på at købe indspilninger af klassisk musik, jazz, verdensmusik og lignende til ca. 300 kr. albummet - eller i det hele taget bare gode produktioner - og afspille dem på et halvdyrt HiFi-anlæg, ganske enkelt fordi man kan høre forskel. Det er nu heller ikke svært taget kvaliteten af computeres multimedie-udstyr i betragtning. Men hvis det bare er baggrundsmusik, muzak e.lign. så kan jeg godt se, hvorfor folk er ligeglade. Ordentlige indspilninger og afspilninger har altid været samlevare og feinschmeckerei.

Jeg har importeret musik på min computer til de få gange, hvor jeg kombinerer computerbrug og musik, men det hører faktisk til sjældenhederne, fordi jeg ellers ikke kan koncentrere mig nok om programmeringen eller lignende fagligt stof.

Til computere(n) har jeg brugt eksternt CD- og DVD-brænder de sidste 10-12 års tid. Tendensen er nu Flash, som kan bootes via USB og lignende. Det er også nemmere alt andet lige, men jeg brænder nu stadig skiver til at installere eller re-installere styresystem med, og det er ikke mere end 14 dage siden, jeg skulle installere Windows 7 Recovery - det tog 6 timer med 6 DVD-skiver og al konfigurationen - som var minimal. Jeg havde helt glemt, hvor længe det tager, fordi jeg har vænnet mig til de der 30 minutters Linux- og BSD-installationer...

Nå, til midlertidig backup bruger jeg ekstern harddisk, som er fortrinligt til formålet, men til mere permanent backup, fx af de kostbare feriebilleder fra Indien, bruges stadig DVD til at brænde dem med, og så fornyes de engang cirka hvert 5. år bare for tilfældets skyld. Jeg har dog 10 år gamle skiver, som stadig kan læses fint...

Alt, som tager for lang tid at hente ned igen fra nettet eller kun meget vanskeligt kan gendannes, hvis overhovedet, bliver i det taget stadig optisk brændt på skiver. Jeg har prøvet at miste harddiske for mange gange til at have tillid til noget som helst forbrugermaskinel. Tommelfingerreglen er at have det liggende på mindst to andre slags medier, og så ellers gøre op med sig selv, om det er værd at gemme på.

  • Stem op 6
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 12. nov. 2012 - 16.39
 
jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

og jeg har vel maks brugt 10 CD'er og 20 DVD'er og jeg tror næppe at jeg kommer til at bruge nogen fremadrettet. For mig har DVD'er og CD'er ikke været i brug i meget lang tid.

Det sidste OS jeg har installeret via DVD nok har været en opgradering fra en ældre Mac OS til en nyere - programmer bliver alt sammen hentet via nettet (lokalt eller internet).

Bilens CD afspiller har aldrig nogensinde haft en CD i sig - der bruger vi udelukkende MP3 eller streaming fra mobil eller iPods.

I stuen har vi heller ikke nogen DVD eller Blu-ray afspiller - WDTV tager sig af Netflix og streaming fra NAS, og film leje sker enten via TV, Waoo eller WDTV.

Backup til DVD er ikke noget vi gør i - der har vi vores NAS med to USB diske koblet på som backup af NAS'en - derudover har vi Crashplan+ på alle vores computere - så backuppen ikke kun er lokalt men også ude af huset (vi har fiber med rigelig upload).

Med Netflix så kan jeg snart frigøre en masse plads på vores NAS, da mange af de gamle rips af vores DVD'er ligger på Netflix - og jeg tror ikke jeg har set ret mange af dem i en del år efterhånden.

Så det optiske drev har i mange år været dødt for mig og er ikke noget jeg ville savne hvis ikke det var der.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 12. nov. 2012 - 16.47
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

I stuen har vi heller ikke nogen DVD eller Blu-ray afspiller - WDTV tager sig af Netflix og streaming fra NAS, og film leje sker enten via TV, Waoo eller WDTV.

Billedkvaliteten på disse streaming løsninger ligger dog langt under Blu-ray kvalitet. Hvis du skal have den bedste billedkvalitet, kommer du [stadig] ikke uden om et optisk drev. Der går formentlig en rum tid inden vi har streaming løsninger ala Netflix med 30-40 Mbps, svarende til Blu-ray kvalitet.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 12. nov. 2012 - 17.12
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

Billedkvaliteten på disse streaming løsninger ligger dog langt under Blu-ray kvalitet.

Lydkvaliteten på Spotify og lign. streaming-løsninger ligger også langt under kvaliteten på en CD. Folk giver køb på kvaliteten og det er synd. Det udvander begrebet 'god kvalitet'.

Jeg bruger mit optiske drev hver gang jeg skal klargøre et album til brug på mobilen. Musik hører jeg ikke på PC'en - jeg har et fortrinligt stereoanlæg til formålet...

Og så brænder jeg installationsmedier af Linux til de maskiner der skal installeres Linux på. Det er meget lettere end at rode med USB-sticks.

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 12. nov. 2012 - 17.14
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

Billedkvaliteten på disse streaming løsninger ligger dog langt under Blu-ray kvalitet. Hvis du skal have den bedste billedkvalitet, kommer du [stadig] ikke uden om et optisk drev. Der går formentlig en rum tid inden vi har streaming løsninger ala Netflix med 30-40 Mbps, svarende til Blu-ray kvalitet.

Men det er helt klart godt nok til at jeg ikke vil have en Blu-ray afspiller stående. Jeg ved også godt at mit TV's højtalere ikke er super hifi, men igen det er godt nok til hvad jeg har behov for. Jeg ved også at Spotify ikke er lossless superduper, men igen godt nok.

For 99% er kvaliteten af streaming absolut på højde med blu-ray eller CD, og jeg tror ikke at de optiske medier kommer til at leve i ret mange år mere. Båndbredden skal nok komme så vi alle kan få streaming af meget høj kvalitet.

  • Stem op 1
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 12. nov. 2012 - 17.23
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

Båndbredden skal nok komme så vi alle kan få streaming af meget høj kvalitet.

Men får vi det?

Det tror jeg ikke. Folk er ligeglade med kvaliteten. Du er er selv et lysende eksempel på det, Peter.

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 12. nov. 2012 - 18.46
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

Du tager fejl. Jeg er skam ikke ligeglad med kvaliteten, men jeg kan fint acceptere Netflix hd kvalitet, og kvaliteten skal nok blive bedre i takt med at vi får mere båndbredde. Jeg har dag 60/60 mbit og mon ikke det er 100+ inden alt for længe - det er nok til at streame i meget høj kvalitet

Kvalitetsspringet fra netflix til blu-Ray er ikke stort nok til at jeg vil købe en blu-ray afspiller og derefter købe mig fattig i medier jeg alligevel har en forventning om er borte inden for en relativ kort årrække. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at streamning er fremtiden og at det kun er et spørgsmål om tid før kvaliteten på streamning overgår traditionelle medier.

Hvad angår musik. Der har jeg aldrig interesseret mig for hifi, og derfor har jeg nemmere ved at acceptere kvaliteten, og da mit øre ikke er trænet så er dyr hifi ikke noget jeg fokuserer på. Jeg er langt mere interesseret i let adgang til al den musik jeg kunne drømme om, og det er tjenester som Spotify, wimp rdio osv. Igen kvaliteten skal nok komme i takt med båndbredden.

  • Stem op 1
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Sørensen 12. nov. 2012 - 19.00
 
Bruger det meget

Jeg bruger mit DVD drev rigtigt meget, mindst et par gange om ugen, men det er så også kun fordi jeg køber film, musik og (lyd)bøger på skiver. Jeg synes bare ikke at det er helt det samme at købe downloads, eller at streame det, det giver en helt speciel tilfredsstillelse at have utallige hyldemeter med skiver, der for størsteparten, kun har været læst den ene gang der var nødvendig, for at kopiere indholdet til en HDD.

Jeg kunne dog ikke finde på at have et internt drev mere, da det klart er mere praktisk at have det eksternt, så det kan pakkes væk, når det ikke bruges.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Paul M. Bendixen 12. nov. 2012 - 21.02
 
Re: S-ATA

Du kan da bare installere til USB når du skal installere dit os.
Det er super nemt at hente USB installeren, du behøver ikke engang at hente ISOen på forhånd.

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 12. nov. 2012 - 21.19
 
Re: S-ATA

Du kan da bare installere til USB når du skal installere dit os.

Ikke alle motherboards er lige glade for at boote fra en USB stick.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Troels Henriksen 13. nov. 2012 - 00.03
 
Re: S-ATA

Findes der stadigvæk (PC-klasse) bundkort der ikke kan boote fra en USB-pind? Det har jeg ikke oplevet i rigtig mange år. Kan du nævne et eksempel?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 13. nov. 2012 - 00.12
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

Hvad angår musik. Der har jeg aldrig interesseret mig for hifi, og derfor har jeg nemmere ved at acceptere kvaliteten, og da mit øre ikke er trænet så er dyr hifi ikke

Der skal ikke dyr hifi til for at høre forskel!

Du skal bare ud over PC-multimedia-p*shøjttaler-stadiet.

Dali Evidence 370 (pil frontstoffet af - det tager den øverste diskant):
http://www.dba.dk/hoejttaler-dali-evidence-370/id-86244451/

Audiolab 8000A:
http://www.dba.dk/integreret-forstaerker/id-86721780/

Tag så noget musik med en masse detaljer (og gerne lidt rumklang), f.eks. Anne Dorte Michelsen "Elskerindens Have". Hvis du ikke kan høre rumklang og detaljer bør du starte med at skifte til en bedre lydkilde.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 13. nov. 2012 - 00.18
 
Re: S-ATA

Det er super nemt at hente USB installeren,

Det er for bøvlet. Hent en iso-fil, brænd den på et medium. Der skal ikke fedtes med et mærkeligt værktøj.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 13. nov. 2012 - 00.19
 
Re: Bruger det meget

Jeg kunne dog ikke finde på at have et internt drev mere, da det klart er mere praktisk at have det eksternt, så det kan pakkes væk, når det ikke bruges.

Det interne optager ikke plads når det ikke bruges.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 13. nov. 2012 - 00.22
 
Re: S-ATA

Ikke alle motherboards er lige glade for at boote fra en USB stick.

Installerer man Linux fra en USB-stick risikerer man (hvis man ikke er opmærksom), at GRUB2 placeres på USB-sticken. Den fejl opstår ikke med et brændt medium.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 13. nov. 2012 - 00.25
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er

Igen kvaliteten skal nok komme i takt med båndbredden.

Det er jo ikke sket endnu. Lydkvaliteten på streamet musik er ikke blevet bedre de sidste 6 år. Sandsynligheden for at det sker når ADSL forsvinder er lig NUL!

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund 13. nov. 2012 - 00.44
 
Re: S-ATA

Findes der stadigvæk (PC-klasse) bundkort der ikke kan boote fra en USB-pind? Det har jeg ikke oplevet i rigtig mange år. Kan du nævne et eksempel?

Jeg har et Gigabyte GA-K8NF-9 (AMD Ahtlon 64) som ikke kan. Indrømmet, det er ikke specielt nyt længere, men jeg bruger det stadig som testmaskine.

Jeg har også et VIA EPIA EN12000EG (VIA C7 CPU) som heller ikke kan (så vidt jeg husker).

Men alt det andet nyere skrammel som jeg har kan vist.

Bootbare USB stick er dog mere følsomme overfor små fejl som man kan komme til at lave (forkert filsystem på sticken, partitionen var ikke helt tom til at begynde m.v.), og hvis det ikke lykkes i første forsøg er det noget langsommere end at brænde en CD og hive USB CD/DVD drevet frem.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Troels Henriksen 13. nov. 2012 - 03.29
 
Re: S-ATA

Bootbare USB stick er dog mere følsomme overfor små fejl som man kan komme til at lave (forkert filsystem på sticken, partitionen var ikke helt tom til at begynde m.v.), og hvis det ikke lykkes i første forsøg er det noget langsommere end at brænde en CD og hive USB CD/DVD drevet frem.

Det tror jeg har ændret sig. Da jeg for nyligt skulle installere Debian var det så nemt som ad dd'e ISO-filen direkte ned på enheden. Nemmere end selv CD-brænding! Jeg erindrer at det engang var mere besværligt, men det er - tilsyneladende - fortid.

Og jeg har aldrig set et installationsprogram der ikke kunne regne ud hvor GRUB skulle placeres (hvis man da er tilfreds med MBR).

  • Stem op 0
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars K. Hansen 13. nov. 2012 - 07.58
 
Hvad skal jeg bruge det til?

Alt det jeg skal bruge i dag er på nettet. Derudover så har min Mac Mini slet ikke et drev i sig...

Konen øffede lidt da hun opdagede det (der gik et par dage inden hun gjorde opdagelsen) men derudover har der slet ikke været brug for det.

Vi bruger bare simpelthen ikke CD/DVD mere. Det hele er i min egen lille sky...

Så tak for alt CD/DVD drev og hvil i fred.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Ørsted 13. nov. 2012 - 10.18
 
Externt BD drev

Har et externt USB-tilsluttet BD-Drev. Til afspilning af CD/DVD/BD på min MacBook Pro. Det interne drev er ofte noget bøvl. Der er aldrig problemer med at skubbe disk ud i det externe drev. Desuden kan externe drev afspille regionsfrit i VLC, der i øvrigt afspiller stort set alt hvad du smider på den. Nyere Mac'er kan gendanne system fra nettet, ingen behov for DVD eller Recovery partioner og Apple er stoppet med at distribuere system på DVD. Så mangler vi bare at Microsoft følger trop.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 13. nov. 2012 - 11.45
 
Re: S-ATA

Og jeg har aldrig set et installationsprogram der ikke kunne regne ud hvor GRUB skulle placeres (hvis man da er tilfreds med MBR).

Jeg er endt op med GRUB på USB-sticken så mange gange at jeg ikke gider det mere. Jeg brænder en skive - det kan altså ikke være lettere (selv dd er tungt i sammenligning).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim Bygum 13. nov. 2012 - 12.18
 
Re: jeg købte for 5 år siden 2 spindles med DVD'er og CD'er
Du tager fejl. Jeg er skam ikke ligeglad med kvaliteten, men jeg kan fint acceptere Netflix hd kvalitet, og kvaliteten skal nok blive bedre i takt med at vi får mere båndbredde. Jeg har dag 60/60 mbit og mon ikke det er 100+ inden alt for længe - det er nok til at streame i meget høj kvalitet

Desværre har historien (DAB, HDTV) vist, at mere båndbredde ikke bliver brugt til at øge kvaliteten men til at øge udbuddet

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Frithiof Andreas Jensen 13. nov. 2012 - 16.39
 
Re: S-ATA

Og jeg har aldrig set et installationsprogram der ikke kunne regne ud hvor GRUB skulle placeres


Nogle HP Proliant servere har en "quirk" hvor den disk som man booter fra skubbes ind som det förste drev, hvorefter GRUB efterfölgende installeres på USB-disken. Dette sker ikke hvis man installerer fra CD/DVD.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

Udgivet 17. maj 16.40Opdateret 17. maj 16.40

Fredagshumor: Sådan ser indbakkens pestilenser ud i virkeligheden

Udgivet 17. maj 15.00Opdateret 17. maj 15.00

New Zealand dropper softwarepatenter

Udgivet 17. maj 14.09Opdateret 17. maj 14.09

Microsoft gemmer udspekuleret jobanonnce på Bing

Udgivet 17. maj 11.35Opdateret 17. maj 11.35

Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

Udgivet 17. maj 10.54Opdateret 17. maj 10.54

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

    36 comments.
    Last update 1 time 42 minutter
    Skrevet af Carsten Svendsen
  2. New Zealand dropper softwarepatenter

    7 comments.
    Last update 4 timer 41 minutter
    Skrevet af Hans Schou
  3. Konkurrence til Raspberry Pi: Ny linux-minicomputer til 260 kroner

    67 comments.
    Last update 11 timer 2 minutter
    Skrevet af Peter Hansen
  4. Retten er sat: Kusine stævner fætter om familiedomænet

    33 comments.
    Last update 1 dag 10 timer
    Skrevet af Jesper Lund
  5. CPR.dk affejer hacker-video på Youtube som uinteressant: "Vi er sikre nok"

    10 comments.
    Last update 1 dag 14 timer
    Skrevet af Hans-Michael Varbæk
  6. Microsofts talknusere: Danmark vinder Melodi Grand Prix

    9 comments.
    Last update 1 dag 15 timer
    Skrevet af Jacob Smedegård
  7. Hackere på Version2

    14 comments.
    Last update 1 dag 15 timer
    Skrevet af Hans-Michael Varbæk
  8. Hvorfor blev min disk fyldt op?

    20 comments.
    Last update 1 dag 16 timer
    Skrevet af Peter Toft

Mere debat »

It-virksomheder

HardwareHippo
|
Fleron Solutions
|
Deltek Danmark
|
Huawei Technologies (denmark)
|
Urcio
|
ØBERG Partners
|
Netlinq
|
NetDesign
|
Inventio.it
|
A/S ScanNet
|
Liga Distribution
|
Media Function
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300