Et værdigt (e)-valg

Talegengivelse, så kan vi alle høre din stemme!
Var det ikke lettere og billigere at forsyne papirstemmesedlen med Braile?

E-valg betyder, at stemmerne registreres elektronisk, og at det er denne elektroniske registrering, der er den primære optælling af stemmerne.

Det, du beskriver, er ikke e-valg: Det er mekaniske og elektroniske hjælpemidler til at gennemføre et traditionelt papirvalg på trods af handikap.

Der er vist ingen af de IT-eksperter, der har udtalt sig kritisk om e-valg, der har noget imod den slags hjælpemidler (selv om flere af dem nok vil advare om, at en talesyntese kan hackes til at læse noget andet end det, der står på sedlen).

Ideen med zoom af hensyn til svagtsynede og mekanisk afkrydsning af hensyn til bevægelseshæmmede er ganske oplagt, men det behøver ikke at bruge en trykfølsom skærm. En rent optisk forstørrelse med mulighed for med store hjul at flytte stemmesedlen i forhold til en markering, og et tryk på en stor knap, der udløser et stempel på stemmesedlen, vil fungere lige så god, og da der er direkte visuelt feedback af, at krydset er sat, hvor vælgeren ønskede det, er tilliden til systemet uanfægtelig. Hvis man ønsker at undgå, at man kan se forskel på et stempel fra stemmemaskinen og blyantskryds, så kan blyantskrydsene i de almindelige stemmebokse sagtens erstattes af stempler: En løsning, der er langt billigere end at udstyre alle stemmebokse med en elektronisk dingenot.

Det er ikke første gang i debatten at handicap-kortet trækkes. Er der ikke ved flere lejligheder præsenteret løsningsforslag som rettede sig mod blinde, mod bevægelseshandicappede m.fl.?
Et eksempel jeg husker var en maskine der kunne scrolle en rigtig stemmeseddel frem og tilbage og sige navnet på den aktuelle linie højt i et par lyttebøffer.
Uigennemskuelige e-valg som giver alle borgere lige dårlige muligheder for at forstå hvad der sker og hvordan snyd undgås er ikke den rigtige løsning.

Jeg mener det er en fejlslutning at tro, at en evalgsmaskine vil kunne afhjælpe alle de forskellige handikap, der findes i danmark, som kan vanskeliggøre stemmeafgivelse. Det er jo vidt forskellige udfordringer en blind, en med parkinssons og en med lammelse fra halsen nedefter har, og løsningen på disse udfordringer vil næppe være den samme. Hvis én maskine skal kunne løse alle typer problemer bliver den (forudsat det faktisk er muligt) ekstremt kompliceret, hvilket næsten nødvendigvis vil gøre den sværere at forstå og benytte for alle vælgere. Det vil samtidig gøre det til en unødvendigt dyr løsning.

Udover det oplagte forslag om braille skrift på stemmesedlen (skal være på alle eller en stor procentdel for ar sikre anonymitet) har der i evalgsdebatten her på V2 været forslag om at konstruere en stemmeseddelsoplæser. Det kunne være kombinationen af en scanner, en talesyntese computer og en plastikskærm med et hul hvor krzdset kunne sættes. Det ville give blinde og svagtseende en løsning på netop deres problem og der ville næppe være behov for mere end én (muligvis en ekstra som backup) pr valgsted. Jeg kan ikke se hvordan en decideret evalgsmaskine skulle kunne give en bedre hjælp eller mere værdighed til den blinde/svagtseende.

Ovenstående er naturligvis bare et eksempel på hvordan man kunne lave et hjælpemiddel, der virker for en specifik gruppe handikappede, men finder det ekstremt sandsynligt, at man med et budget, der er mindre end dét der skal til for at lave evalg for hele befolkningen, kan konstruere simple og effiktive hjælpemidler, der hjælper lige så mange grupper af handikappede som en one-size-fits-all valgmaskine. Det er meget muligt at man også kan ændre stemmesedlens udformning, så den er nemmere at benytte for flere vælgere.

Jeg er overbevist om at der er simplere, billigere løsninger til at give handikappede lige muligheder for annonym stemmeafgivelse end evalg, og at disse kan konstrueres så de passer sammen med vores nuværende valgprocess, uden de uheldige bivirkninger og omkostninger evalg vil have.

Jeps, og hvis selvsamme system også kan sørge for at positionere stemmesedlen nøjagtigt nok under et firkantet eller krydsformet hul i en plexiglasplade, kunne f.eks. en synshandicappet sætte et korrekt kryds med stemmeboksens blyant, hvormed man ikke kan se, at krydset er sat med manskinhjælp, hvilket man ville kunne, hvis man brugte et "stempel" i maskinen. Samme udstyr kunne også indeholde en læselup for dem som blot er svagtseende.

Samtidig ville det sandsynligvis være en mange gange billigere løsning på de (få) reelle problemer, der er i den nuværende valghandling, end en fuldstændig elektronisk valghandling.

Det ville være interressant at høre, om Tue Byskov Bøtkjær og co. kunne forestille sig, at en sådan løsning kunne løse problemerne godt nok for de handicappede, uden at gamble med valghandlingen.

Edit: Det ser ud som om Jarnis Bertelsen har skrevet noget lignende, mens jeg formulerede mit indlæg.

Det er ikke en simple valgmaskine men derimod i valgcomputer som vore politiker vil havde indført, ikke en simple maskine som kun kan udføre en ting, men derimod en computer som kan udføre præcist hvar den bliver bedt om. Men brugen af sådan en valgcomputer har ingen mulighed for at se koden som køre lige præcist den maskine han står og bruger, hjælper ikke at KMD siger god for at deres evalg.exe kun gøre det som de siger den gør, hvis resten af windows boxen køre et par millarder liner kode som der ikke kan sige noget om.

Som det er i dag, kan nogle mennesker med handicap på grund af denne forskelsbehandling og følelsen af uværdighed vælge helt at afholde sig fra at stemme - på trods af engagement og lyst til at sætte sit kryds. Den teknologiske udvikling, for eksempel i form af e-valg, gør det muligt at højne det reelle demokrati. Se på de demokratiske muligheder – ikke de tekniske begrænsninger.

Undskyld mig, men jeg så hellere at 25.000 skulle have hjælp med at stemme, end at vi skal til at skrive vores grundlov om, og kompromitterede demokratiet.

Og nu vi er igang:

Hvorfor var Det Centrale Handicapråd imod en special løsning til deres medlemmer?

Min hovedanke imod at skulle afgive en elektronisk stemme, er lige præsis sikringen af valghemmeligheden.

Når jeg stemmer elektronisk, genereres der støj i form af elektromagnetiske felter, der udstråles som radiobølger. Disse kan opfanges langt væk og man kan sted bestemme kilden.

Jeg forstemmes over at V2 giver spalteplads til det her indlæg. Ikke fordi jeg vil indskrænke forfatternes ytringsfrihed: men fordi der ingen nye argumenter er! Hele indlægget er en genopvarmning af gamle ting som har været vendt før, og påstande som

For eksempel vil det gøre optællingen af stemmer meget mere præcis og mindske antallet af ugyldige stemmer.

bliver altså ikke sande af at blive gentaget.

Jeg mindes også at Dansk Blindesamfund tidligere har udtalt sig imod e-valg, så "handicapkortet" er efterhånden lidt slidt...

..men det er ikke alle der kan! Hvis ikke man selv kan se hvor man har sat sit kryds, så må man stole på at en anden person kan. Det kommer man ikke uden om ved at få læst sit valg op af en maskine, der er lavet af en anden person.

1. Hvordan kan en blind mand vide sig sikker på at den udprintede stemmeseddel faktisk tæller som en stemme på sit ønske?

2. Hvordan kan jeg være sikker på min stemme stadig er hemmelig hvis den nogensinde har været i kløerne på andet end min papirs stemmeseddel og lagt i en valg-urne?

Jeg syntes politikerne på Christiansborg bør gøre to ting på nuværende tidspunkt.
1. Droppe begrebet "e-valg" i den forseelige fremtid (Det lyder i mine øre som elektronisk stemmebehandling)
2. Lave et lovforslag, der giver kommuner lov til at lave forsøg med "alternative stemmemetoder for blinde"

Når så engang danskerne står på rådhuspladsen og skriger efter 'elektronisk' stemmebehandling med store bannere og slogans, så kan man begynde at snakke om 'E-valg'.

..Stemme hemmeligt på en dansk ambasade i udlandet?
..Stemme hemmeligt per brev?
..Stemme gyldigt på anden måde end den helt almindelige?

Jeg kom til at læse lidt i indenrigsministeriets eget dokument "Internationale erfaringer med digitalt understøttede afstemninger (e-valg)"

Citat fra side 9:

Brugen af touch-screen baserede stemmemaskiner er nu fuldt udfaset for vælgere i almindelighed, om end de i 64 ud af statens 67 counties stadig anvendes til handicappede vælgere. Disse systemer skal dog være udfaset og erstattet af andre handicapvenlige systemer senest i 2016.

Så når USA generelt og specifikt Florida ikke mener at touch-screen baserede stemmemaskiner er gode nok, baseret på dårlige erfaringer er det jo meget interessant at det er den type e-valg der lægges op til i Danmark.

Og man mener altså i USA at man godt kan give handicappede mulighed for at stemme uden touch-screen.

Men fordi stemmesedlerne i Danmark kun er på papir, skal Hans have hjælp.

Det er svært at holde styr på persongalleriet.
(ironi kan forekomme)

Men der er en løsning, som vil kunne ligestille Peter med Hans: Elektronisk valg.

JA! - ligestille i den forstand at INGEN af dem har garanti for valghemmelighed.

IT fungerer ganske enkelt ikke sådan som Tue her tror. Det er ikke magi. Der er faktiske konkrete grænser - ligesom det også er meningsløst at tro vi kan basere energi-politiken på evighedsmaskiner, så kan computere altså ikke give HVERKEN Hans eller Peter den garanti de har for et hemmeligt valg i dag. Der er absolut ingen måde nogen af dem vil kunne overbevise sig selv om at systemet tilbyder dem hemmelighed på - ud over dyb teknisk kendskab til hvordan løsningen er implementeret. Noget som man må forvente at praktisk taget ingen vælgere har.

Det er til at græde over at det skal være så svært at få et stykke faglig set relativt enkelt stykke fakta kommunikeret igennem til folk - og politikere i særdeleshed.

Man siger jo at vi har de politikere vi har fortjent, men helt ærligt ... det her har ingen sgu fortjent.

Jeg er et af de her blinde mennesker som hidtil har været nødsaget til at have en valgtilforordnet med i stemmeboksen for at sætte mit kryds. - Jeg ville blive utroligt glad hvis jeg, næste gang jeg skal til valg, selv kan klare stemmeafgivningen via en dims med touch screen og talesyntese.

Jeg har lidt kommentarer til rækken af kreative løsninger og forbehold her i tråden:

Punktskrift på stemmesedlen vil kun hjælpe en forholdsvis lille gruppe mennesker. Det er langt fra alle mennesker med synshandicap der kan læse punktskrift.

Stor dims med jul, huller, knapper, talesyntese og stempler, som kan hjælpe med at sætte kryds. - Jo sådan en maskine kan sikkert bygges, men jeg tror egentlig ikke det vil være billigere end en touch screen løsning. Hertil kommer at jeg nødigt som blind vil sætte mig ind i hvordan sådan en maskine fungerer når jeg en gang hvert 4. år står der i stemmeboksen og fumler for at afgive min stemme. Jeg vil føle mig langt mere tryg ved at få noget teknologi i hænderne som minder om min IPad eller telefon med talesyntese.

Jeg bryder mig ikke om argumentet om at man ikke skal lave en løsning der kan hjælpe mennesker med handicap, fordi det alligevel ikke er muligt at lave en løsning som kan afhjælpe alle handicap. Det minder lidt om at sige at ingen skal have briller fordi det jo ikke kan få alle mennesker i verden til at se.
Man kan sagtens lave en løsning som kan hjælpe rigtig mange mennesker med en række forskellige handicaps, og det er i min verden bedre end ingenting.

Risikoen for snyd har været nævnt. - Jo selvfølgelig kan jeg som blind ikke vide om talesyntesen er blevet hacket. - Det kan ske… - Det kan også ske at den valgtilforordnet som jeg nu ellers er afhængig af kommer til at sætte et kryds lidt anderledes en jeg havde tænkt. - Og jeg tror faktisk slet ikke det er usandsynligt at hun om aftenen over aftenkaffen kommer til at fortælle hendes mand om "ham den blinde der var inde og stemme".
Jeg tør godt bruge et elektronisk system til at afgive min stemme. - Jeg bruger også netbank og stoler på at der ikke bliver trukket 400kr fra kontoen når min computer siger 200kr.

bl.a. ved at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende

Lette at forstå. Det er et centralt krav i konventionen. Allerede her diskvalificerer man enhver procedure - såsom evalg - hvor en lægmand ikke kan gemmenskue hvad der foregår, altså f.eks. hvor det vil kræve indsigt i programmering at validere software, osv. osv.

Men lige dén del af konventionen føler gæsteskribenterne måske ikke så meget for?

Det kan ikke sammenlignes.
Det er nogle andre sikkerhedskrav der er til det scenarie og dem kan du få verificeret er blevet overholdt. (om ikke andet kan du bede om at få hævet pengene på din konto og se at det passer).
Du kan også vælge en anden leverandør. Det kan man ikke med valg-systemet med mindre man emigrerer. - og guderne skal vide man snart har lyst til det sådan som det her udspiller sig.

Problemet ved computerløsninger der hjælper handikappet tit ødelægger hele sikkerheden for alle andre i valghandlingen, er det at handicappede kan stemme på samme måde som alle andre mere vigtig end at man har tiltro til valget?
Jeg kan ikke se nogen løsning andet end hvis svagtseende vil stemme anonym må de lære punktskrift lige som ordblinde må lære deres kandidat udenad.
Måske man kunne tilføje et symbol også? Men det nytter ikke noget at for at få de sidste med taber vi det hele på gulvet. Hvordan skulle vi også kunne bebrejde diktaturstater at de bruger E-valg til at snyde, hvis vi selv samtidig påstår vi kan bruge det sikkert?

Tilsvarende kan indvendes mod mange indlæg fra Versions2's faste korps af bloggere når det drejer sig om evalg, NemID, Microsoft, Rejsekortet, kø-systemer til koncertbiletter/selvangivelse og så videre og så videre. Den eneste forskel jeg umidelbart kan se her er at du er uenig i den holdning der bliver bragt ind udefra.

Jeg synes at det er godt at redaktionen på Version2 ser ud over det faste korps af IT-meningsdannere når det gælder emner af samfundsmæssig betydning. Selvom det selvfølgelig er rigtigt at jo tidligere der sker i debatten og mere direkte værdi tilfører det i forhold til at vi allerede har læst argumentationen i citater i de jounalistiske artikler.

Hvorfor er det så svært at forstå?

Der kan tænkes rigtig mange hjælpemidler ind i en valgprocess - også digitale - uden vi behøver et uigennemskueligs e-valg.

Hvis E-valg af alle mulige gode grunde vurderes som en katastrofe - MEN - synshandicappede har en fordel ved e-valg frem for papirvalg - er det så argument for at indføre en katastrofe???

De færreste kan vel være imod, at synshandicappede får adgang til hjælpemidler, der gør dem i stand til at stemme uden tredjeparts mellemkomst, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor den ordinære vælgers måde at stemme på skal blandes ind i denne problemstilling, som det er sket med det verserende lovforslag.

Det virker i mine øjne ærligt talt som om, at synshandicappede bliver taget som gidsler til fordel for en helt anden dagsorden.

Lad os lige tage netbank-analogien én gang til for Prins Knud. Hvis du vil sammenligne e-valg med netbank, så må du stille de samme krav til din netbank som du gør til valghandlingen, når du overfører 200 kr til Indenrigsminiteriets stemme-konto:

• Du skal have 100% garanti for, at pengene er kommet over, men du må hverken få et kontoudtog fra din egen eller ministeriets konto
• Ministeriet skal have 100% garanti for, at du er berettiget til at betale og ikke allerede har overført penge, men de må ikke få at vide, hvem der har overført hvilke beløb
• Ingen må kunne få at vide, hvor meget du har overført

Vis mig den netbank, der kan klare det.

Hvis vi bare kunne få en 'det er for børnenes skyld' med i det, så er der ikke mange der tør udtale sig mod e-valg overhovedet.

Det er præcis den situation, som e-valg vil stille titusinder af ældre i. Skal vi ofre de ældres rettigheder til gengæld for de synshandicappedes? Valghandlingen skal være gennemskuelig for alle. Det sikres bedst med papirvalg og hjælpemidler til de, der måtte have behov.

Jeg tror også du antager at blinde kan finde ud af systemet med det samme. For fanden, jeg kan ikke en gang finde ud af min nye Android-datafon, og jeg arbejder på et hobbyprojekt med videostyring i Go! Hvis jeg har svært ved at sætte mig ind i det, så tror jeg fandme at ældre og blinde vil have problemer.

Jeg vil også give Georg Strøm ret i at rejsekortet næppe løser meget hvis det skal forklares. Eller på en anden måde; hvorfor udfase klippekortet? Det virker jo, for fanden! Det er det samme problem her; en unødvendig kompliceret løsning der ikke løser noget som helst, udover at pakke det grundlæggende system ind i en fin anretning.

I tidens ånd skal der naturligvis installeres iPads i alle stemmelokalerne. For at vi kan sikre, det ikke er muligt at se hvem der stemmer hvad, skal der naturligvis købes en ordentlig bunke til hvert valgsted, så de valgtilforordnede kan nå at nulstille hver iPad efter den har syncet den afgivne stemme til iCloud.

CSC eller KMD er formentlig stærkt interesseret i at lave en app til iOS, hvor man kan stemme via skærmen. Det kan ikke koste mange millioner at få en app af den kaliber udviklet. Og når vi tillige skal bestille en halv million iPads (så vi har lidt i reserve osv.) kan vi sikkert få en klækkelig rabat på 2-3% hos Apple.

Og skulle nogen stadig være skeptiske, så udarbejder jeg gerne en rapport, der beskriver de pædagogiske fordele, der naturligvis er ved at digitalisere valgprocessen. Jeg har allerede en liste med buzzwords klar fra sidste iPad-projekt på Fyn.

Og skulle der stadig være enkelte skeptiske personer derude (f.eks. IT-eksperter, dataloger, sikkerhedsfolk eller andre der har styr på sagerne), så trumfer jeg dem blot ved at sige "Jeg ved bedst.".

Hvis vi bare kunne få en 'det er for børnenes skyld' med i det, så er der ikke mange der tør udtale sig mod e-valg overhovedet.

Så langt er vi ikke nået endnu. Vi er kun nået til at det er for de unges skyld. De vil jo kun stemme hvis der står en computer i valglokalet.

Endnu engang én (og i kommentarerne endnu én - det meste af kommentarerne lignede noget jeg har læst før, så jeg sprang hurtigt over det meste, så der kan være flere) fortaler for e-valg der kun forholder sig til nogle af de potentielle fordelle uden at forholde sig til de potentielle ulemper.

Vi har set flere gange at fortalerne kun forholder sig til fordelene, mens modstanderne generelt set siger: "ja, der er et problem for nogle grupper af handicappede, lad os diskutere hvordan vi kan hjælpe dem". Jeg ved godt hvad der virker mest seriøst på mig.

Det er helt i orden at version 2 lader folk med de upopulære holdninger komme til orde, men hvorfor beder de dem ikke om at forholde sig til modstandernes argumenter så der er en chance for en debat med indhold?

.Henrik

Der er vist ingen her, der ikke gerne vil hjælpe de handicappede (og ikke kun de blinde) til at kunne udøve deres demokratiske rettigheder på lige vilkår med alle andre.

Problemet er blot, at e-valg ikke er den rigtige løsning.

I eksemplet med Hans og Peter, svarer det til, at vi gerne vil hjælpe Peter til at få samme muligheder som Hans. Derfor beslutter vi, at både Hans og Peter skal stemme ved at råbe deres stemme op, og mindst 7 valgstilforordnede skal kigge på dem, mens de gør det. Derefter kommer der en mand med cottoncoat og blå briller og noterer stemmen på en lap papir. Hverken Hans, Peter eller de valgtilforordnede får lov til at se, hvad manden skriver på sedlen. Det er også den skumle mand, der tæller stemmerne op til sidst. Han bliver kontrolleret ved, at alle de valgtilforordnede lytter på, at han siger resultatet.

Nu er Hans og Peter ligestillede i valghandlingen. Men situationen er værre end før for dem begge.

Man kan da bare lave blindskrift på stemmesedlen. problem solved.

Man skal så lige lære alle svagtseende blindskrift også!

Når man nu vælger kun at brige en blind person som eksempel så tal venligts KUN på deres vejne.
Jeg er handicappet og sidder i kørestol og vil venligst have mig frabedt at blive brugt som "undskylding" for at tromle e-valg igennem.
Men jeg ser da gerne siden man er så optaget af at ALLE handicappede får lige muligheder at der startes med at alle fortovskanter føres i niveau, se det er nemlig mit største problem ( også når jeg skal stemme), desuden er højeden på bordpladen ikke i MIN højde så alle stemmebokse må straks laves om så kørestolsbrugere kan blive siddende og på lige fod stemme som alle andre.. undskyld mit franske men en stor gang bræk...

Som handicappet er din verden ikke som den er for flertalet, og vi bliver hjulpet utroligt meget med regler og redskaber i Danmark.
Hvis man ikke kan acceptere at man som handicappet ER anderledes så er problemet altså et sted i hovedet på den enkelte, ikke hos resten af beflokingen.
Min hverdag byder på en mængde små og store udfordringer i bare at komme rundt, sådan er mit liv og jeg kunne brokke mig voldsomt og kræve verden lavet om ELLER jeg kan være kreativ og finde på løsninger. Sidste ser det ikke ud til debatøren er villig til, men kræver verden lavet om pga. udfordringer som en lille del af befolkningen har, uagtet omkostningerne.

Jeg undskylder på forhånd at dette indlæg ikke handler om touch-screen baserede e-valg, men en anden type.

Jeg faldt over en TED talk om valg, hvor designeren fremlægger et system som angiveligt skulle opfylde kravene til både et verificerbart rigtigt resultat og stemmehemmelighed.

Det foregår på den måde at stemmesedlerne er forskellige med en tilfældig rækkefølge af de valg man kan krydse af. Vælgeren beholder halvdelen af stemmesedlen med en hashkode som kan verificeres på en hjemmeside, mens teksten med hvad der kunne stemmes på bliver makuleret.

Ted talken: http://www.ted.com/talks/david_bismark_e_voting_without_fraud.html

Designeren David Bismarks hjemmeside:
http://evoting.bismark.se/verifiable-electronic-voting/

Jeg vil overlade det til læseren at finde problemer ved systemet. Jeg mener selv at have fundet et par stykker :-)

"Punktskrift på stemmesedlen vil kun hjælpe en forholdsvis lille gruppe mennesker. Det er langt fra alle mennesker med synshandicap der kan læse punktskrift."

"Man skal så lige lære alle svagtseende blindskrift også!"

Det er sikkert billigere at undervise blinde i braille/punktskrift end at lave et tåbeligt IT-system, og det kompromitterer sjovt nok heller ikke valghandlingen.

Man skal så stole på man ikke bliver registreret når man går ind og tjekker sin stemme på nettet bagefter.

(1)
Hvad er begrundelsen for at den afgivne stemme være digital? - "Nu bruger vi noget digitalt til at læse sedlen højt, så skal alt i stemmeprocessen være digital".
(2)
Ville det ønskede resultat for dig kunne opnås med en ombygget håndholdt stregkode-scanner, som læser navn/parti op, når stregkoden under afkrydsningsfirkanten passeres? Evt. med beskeden udefra "Når scannerens yder-side er parallel med papiret og siger partiets navn, vil afkrydsningsboksens yderste kant være parralel med scannerens inderside" (plastskabelon kunne tilføjes på scannerens inderside for bedre præcision)
(3)
Kan man som blind/svagtseende stole på, at en talesyntese er mere rigtig programmeret end en "hjælper" som er med inde?

Schrödingers valgsystem...

Jeg går ud fra at du mener at webserveren kan registrere hvilken IP adresse man har og andre unikke data om ens computer som kan fås fra browseren. Det er rigtigt med mindre man bruger en andens computer og internet, eller man kunne lave opslaget på et interval af stemmesedler.

Tue Byskov Bøtkjær brugte en del af sin taletid ved Folketingets høring på at henvise til FNs handicap konvention. For eksempel brugte han den til at sige at man skam ikke kunne lave en eller flere specielle løsninger for de handicappede og en til "almindelige" borgere, da det ville være i strid med konventionen.

Nu har han været så flink at citere fra den:

”deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre og forpligter sig til at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frie valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg bl.a. ved at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende”.

Jeg har et par bemærkninger til dette.

1) Jeg tolker ikke det overstående som en afvisning af specielle løsninger for handicappede. Der står jo netop at afstemningsfaciliteter skal være passende. Det tolker jeg som "faciliteterne skal være passende for den enkelte borgers behov, hvad de så må være".

2)
Der står i konventionen at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale skal være lette at forstå og anvende.
Jamen, så kan jeg se en masse problemer med den foreslåede løsning, da den netop ikke er let at forstå.
Hele argumentet fra modstanderne af e-valg er netop at gennemskueligheden ryger hvis vi indfører e-valg hvor borgenes kontrol af systemet forsvinder. Selv Indenrigsministeriet siger at noget af denne kontrol forsvinder.

Hvorfor er tillid til systemet og gennemskuelighed ikke lige så vigtig som valghemmelighed og tilgængelighed for Det Centrale Handicapråd og Tue Byskov Bøtkjær?
Er det ikke lige meget om man har valghemmelighed hvis man ikke ved om ens stemme tælles med?

Og en sidste note. En af de fremhævede fordele ved den foreslåede løsning med papirspor er at vælgeren kan verificere sin stemme inden han propper den i valg-urnen. Hvordan forestiller man sig at den blinde skal gøre dette når han ikke kan se stemmen?
"Tilykke, nu kan I stemme hemmeligt, ikke engang jer selv ved hvad I stemmer!"

Problemet er vel stadig gennemskueligheden, det kan godt være de siger det fungere sådan der? Men kan vi tjekke/bekræfte det fungere sådan der? Kan vi vide at når du sætter kryds hvor der står X så er det også der hvor X er?

Makholm du har jo ret. Lad mig blive mere konkret så: Det jeg synes skidt om, er at indlægget opvarmer nogle gamle og forkerte argumenter (f.x. det om optælling og ugyldige stemmer). Forfatterne har jo så nok lov til at synes at deres argumenter netop ikke er forkerte; men en hæderlig diskussion kræver så vel at de netop kommer ind i diskussionen og, i stedet for bare at genopvarme argumentet, modsiger modsigelsen af deres argument?

Hvis problemet er frygten for interfacet og problemer med andre kan høre, hvem du stemmer på, hvorfor så ikke løse de specifikke issues?

Med en Asterisk installation, en VoIP telefon og en printer kan man lave en IVR der kan læse alle lister op, for hver liste liste kandidaterne op og modtage en stemme. Men modsat traditionelle løsninger, så kan man lave det så skidtet printer en stemmeseddel på stedet og lader den indgå i den normale optælling.

Computeren skal selvfølgelig på ingen måde være forbundet til nogen former for internet. Telefon og printer skal gå direkte fra valgboksen til computeren, computeren skal stå et sted, hvor den konstant er overvåget og den bør selvfølgelig være plumberet i alle ubrugte porte.

Fordelen er at vi slipper for en generel løsning der gør livet surt for alle, en voip telefon har et interface alle kan finde ud af at bruge (de fleste hader nok at komme igennem IVR, men det er noget alle kan), telefoner har håndteret svagtseende og blinde i evigheder med relativt få problemer. Man sidder desuden med en løsning til optælling der baserer sig på en håndtering alle forstår.

Bemærk i øvrigt at en VoIP telefon ikke behøver at være et omstillingsbord fra Cisco, der er mange løsninger der henvender sig til svagtseende.

Vores samfund er blevet så komplekst og integreret at der ikke er nogen fremtid i ufunderede partsindlæg som alene har det formål at fremme bestemte interesser på bekostning af samfundets generelle interesser. Det er uholdbart både i nutidens og fremtidens, forhåbentligt demokratiske, samfund. Mange af de fremførte argumenter er allerede blevet tilbagevist og andre gode og fornuftige løsninger er blevet foreslået.

Man skal holde sig denne sags natur for øje og det er at interesseorganisationer, politikere og andre interessenter kan bruge netop denne sag til at fremme egne interesser uden omkostninger. Jeg slutter af med grunden til dette. Det første som er vigtigt at bemærke er hvorledes man forsøger at trumfe tekniske eksperters mening via retoriske kunstgreb. Vi er alle hver dag afhængige af tekniske eksperters viden. Når vi sætter os ind i vores bil er vi afhængige af at producenten og serviceværkstedet har tekniske eksperter og at disse personer ved hvad de laver. Ellers kan det være livsfarligt for os. Eller mere banalt, når vi ser på vores TV eller bruger vores smartphone bruger vi en mængde tekniske systemer skabt af eksperter. Fysisk set virker apparaterne for det meste og vi stoler på eksperterne ved hvad de laver - idet mindste i det omfang at apparaterne i hvert fald ikke for eksempel går i brand eller eksploderer mellem hænderne på os med skader og tab af værdier til følge. Men disse dagligdags ekspertbaserede ting kan ikke bruges til at fremme en politisk position eller en personlig karriere. Men her angående e-valg er der dukket en sag op som man personligt kan profilere sig på - uden specialistviden af nogen art og uden risiko og omkostninger. Det er så i dette tilfælde aldeles ubelejligt og irriterende at eksperterne har opdaget rævekagen og ikke vil være med til at godkende teknik, metode og de finansielt-økonomiske omkostninger. Man kan som ikke-ekspert ikke konstruere en bil eller en smartphone. Men man kan åbenbart sagtens konstruere et e-valg og fuldstændigt ignorere konsekvenserne.

Her ser vi årsagen til en mængde nuværende samfundsproblemer skabt af personer som ønsker at fremme personlige holdninger, magtpositioner, udøve interessentpres eller bare øve indflydelse fordi det nu engang er det sjoveste: Man fremmer sin egen sag uden hensyn til andre mennesker, samfundet eller til personer som har ekspertviden på området, alene for at opnå fordele i en eller anden forstand. Som talsmand for en interesseorganisation kan man varetage sin forenings interesser, men man kan også tage sit bagland som gidsel for at fremme en sag - måske sin egen sag. Det virker som en mulighed når der så ofte fremlægges meninger uden nogen form for dokumentation eller begrundelse.

Men hatten af for at Tue Byskov Bøtkjær tør prøve at forsvare en uholdbar position i et forum med tekniske eksperter!

Nogle eksempler på de retoriske kunstgreb:

"Et værdigt (e)-valg": Vi spiller lige et følelsesmæssigt kort. Jeg tror der er god værdighed og respekt for handicappede i vores samfund og når der arbejdes på at forbedre handicappedes forhold skal det gøres ud fra fornuft og omtanke - som med alt andet.

"Men som det er nu, oplever en del personer med handicap hverken ligeværd eller værdighed, når de skal stemme.": Lad os se en undersøgelse blandt de handicappede som viser problemets omfang.

"Med e-valg er der altså store og gode muligheder for at give vælgerne de samme muligheder og den samme værdighed - handicap eller ej.": Det ved vi ikke endnu. Vi kan i hvert fald, som det er blevet kommenteret, gøre det lige dårligt og udemokratisk for alle.

"For eksempel vil det gøre optællingen af stemmer meget mere præcis og mindske antallet af ugyldige stemmer.": Ja, optælling via computere vil være fuldstændigt præcis. Vi ved bare ikke hvad det er som er optalt.

"Trods de mange gode argumenter, får bekymringerne om e-valg alligevel lov at fylde meget. Skeptikerne er blandt andet bekymrede for, om teknologien nu også kommer til at fungere, og om det bliver for dyr en affære.": Åh. Skeptikere og bekymringer. Gode værdiladede ord og lidt nedladende. Godt forarbejde til et bedrevidende svar som efterfølgende spiller på de handicappedes værdighed. Bla bla bla. Der er mange forslag til hvordan vi løser de handicappedes problem.

"Vi har stor respekt for de forbehold, der knytter sig til for eksempel tilliden til valgprocessen. Men vi opfordrer til, at man midt i bekymringerne holder fast i ambitionerne om at styrke demokratiet og tager de teknologiske og økonomiske udfordringer som det, de er: Udfordringer.": Retorisk manipulation. Sagen har ikke noget at gøre med at styrke demokratiet. Ambitioner - ja, vi må endelig ikke være mod gode ambitioner. Og kære små ekspertvenner. I kan jo nok forstå at dette kun er små og ubetydelige udfordringer. Vi bedrevidende skal nok dæmpe jeres bekymringer.

"Vi skal være taknemmelige for andres fejl i udformningen af e-valg. Dem kan vi lære af, så vi ikke behøver begå dem selv i vores løsninger. Og selvfølgelig starter vi med et forsøg.": Vi er jo som danskere umådeligt meget klogere end resten af verden og det inkluderer Tysklands Højesteret. Og så spiller vi lige forsøgskortet igen. Det burde afvæbne selv den mest hærdede skeptiker. For de politisk bedrevidende: Man laver ikke forsøg med det system som skal bruges i praksis. Man laver forsøg inden man laver det færdige system.

Og så videre. Lad os nu få nogle ordentlige diskussioner i stedet for tom manipulationsretorik. Indlægget har ikke rykket ved eksperternes føring i denne sag.

Jeg foreslår at de interessenter som går ind for e-valg og deres organisationer gøres direkte ansvarlige for e-valg såfremt lovforslag og de efterfølgende aktiviteter (såkaldte forsøg) gennemføres i sin nuværende form. Går det galt og systemet ikke virker så må Margrethe Vestager, Tue Byskov Bøtkjær og andre fortalere samt deres organisationer betale en del (gerne en stor del) af de omkostninger som forsøget har haft. Samt der skal være et personligt strafansvar af et rimeligt omfang. Samme ansvar må lægges på dem som konstruerer systemet - måske kan normalt produktansvar og erstatningsansvar bruges. Selvfølgelig kan hændelige uheld diskuteres og så videre. Jeg er sikker på at der kan findes et rimeligt system. Men så har vi en spillebane hvor interessenterne har noget at vinde og noget at tabe. Det er for nemt at fremme særinteresser og lave personlig profilering når der ikke er nogen omkostninger af nogen art hvis det går galt! Det er en af de glidebaner som demokratiet desværre i dag kæmper med.

Jeg havde i første omgang tænkt på at der var et problem ved at en centralt placeret svindler kunne tilføje stemmer på serveren, så selvom at alle vælgerne kunne se at deres egen stemme var korrekt, kunne man ikke se at der var stemmer som ingen vælger havde udfyldt. Men denne metode kan imødegås ved at man på det enkelte valgsted holder øje med antallet af stemmer og offentliggøre det, så der vil være et samlet tal for hele afstemningen.

Men en gruppe af svindlere vil kunne lokke eller presse vælgere til at aflevere deres kvittering og derved vil man kunne slette deres stemmer i det centrale system og tilføje det samme antal. Og / eller have magt til at ændre tallet af stemmer der bliver rapporteret på et eller flere valgsteder.

Et andet problem er selvfølgelig gennemsigthed og tillid for den gennemsnitlige vælger, systemet involverer meget kompliceret teori om kryptering så det vil ikke være muligt at forklare det for almindelige mennesker, herunder valgtilforordnede. Man må stole på eksperter, som dog rigtigtnok kan repræsentere forskellige samfundsgrupper.

Designeren siger at uvildige grupper kan kontrollere valgresultatet ved evt. selv at programmere software til at dekryptere stemmesedlerne. Alle stemmesedler skal være offentliggjort og krypteringsnøglen skal være opsplittet imellem forskellige interessenter, der nævnes FN, regeringen, opposition osv. Så det vil kræve at alle disse grupper medvirker til valget for at få resultatet.

Stemmesedlen indeholder en kode som vha. dekryptering giver rækkefølgen på sedlen.

Men jeg er enig i at det er ikke gennemskueligt for den almindelige vælger.

Det har Tue forklaret ikke er en løsning.
Og det på område er han eksperten, så der må man jo lytte til ham.

Det som mangler i denne debat er at folk med forskellige ekspertiser sætter sig ned og finder en løsning i fællesskab og tager hinandens ekspertiser alvorligt.
Hvis Tue og hans medlemmer har et reelt problem, så må man/vi jo finde en løsning i samarbejde med politikerne, men når Tue og (især) politikerne er fuldkommen ligeglad med hvad IT-folk siger om deres ide - som vi f.eks. eksplicit så det med Trine Bramsens pinlige afvisning af den faktuelle verden ("Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta..." ?? ) ... og Vestagers kyniske ligegyldighed med fagfolk.

Den rækkefølge den giver, hvordan ved vi det er den rækkefølge der er printet på sedlen? Der står:

The verification step does not show how you voted as it does not display the candidate list, only the list of marks on your encrypted vote.

Synes den her løsning er en af de bedre (den løsning vi har nu er dog bedre), dog er det så vidt jeg ved ikke noget ala det der lægges op til..

Rækkefølgen er skjult i koden vha. kryptering. Men vælgeren kan verificere at hendes stemmeseddel er den samme som den der ligger i det centrale register.

Nej der lægges ikke op til at bruge denne løsning i Danmark, da den ikke kører på touch-screen, hvilket er det man vil have.

David Bismarks løsning ser ud til at være mere egnet til lande med høj korruption, da den kan tage højde for at der foregår svindel i flere niveauer.

Det jeg spørger om, er hvordan kan jeg vide at den rækkefølge "svarene" er printet på sedlen er den samme der står i krypteringen? Jeg kan bagefter når jeg kommer hjem kun se hvor krydserne er sat, ikke om rækkefølgen er den samme som på sedlen

The verification step does not show how you voted as it does not display the candidate list, only the list of marks on your encrypted vote.

Vælgeren kan ikke dekryptere koden, men må stole på at uafhængige eksperter evt. vha. deres egen software i samarbejde med nøgleindehaverne, som tidligere nævnt kan eftervise at det samlede resultat er det samme som det officielle valgresultat.

Så vælgeren kan vide at rækkefølgen er den samme ved at sætte sig ind hvordan systemet virker. Men det er kompliceret, jeg vil tro at een vejs hashing algoritmer er en del af det.

Hvis vælgeren kunne se rækkefølgen, så ville man ikke have et hemmeligt valg.

Næh, det er vist ikke nødvendigt med hashing. Der er formentlig offentliggjort en tabel over de forskellige rækkefølger der optræder, med hver deres kode. Og denne kode er så krypteret og står på den del af stemmesedlen som er kvitteringen, sammen med afkrydsningerne.

Så hemmeligheden vil også forsvinde overfor de autoriteter der har adgang til den samlede krypteringsnøgle, hvis vælgeren afslører hvilken stemmesedel hun har, evt. på facebook.