Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (16)
Emner Social software, Søgemaskiner

Er filtre et demokratisk issue? Information og Berlingske skændes

Af Peter Nørregaard 9. november 2012 kl. 09:34

Pingvinen (Batmans fjende) eller pingviner (nuttede fugle uden flyveevne ved sydpolen)? Google kender din præference og viser det mest relevante resultat. En stor fordel for alle, fremhævede Informations redaktionschef Nikolai Thyssen i går aftes hos DONA.

Vi var ca halvtreds mennesker mødt frem for at diskutere med Lisbeth Knudsen, chefredaktør Berlingske Media, Nikolai Thyssen, redaktionschef Information.dk og Søren Storm Hansen, blogger og konsulent, om brugertilpassede nyheder og, skulle det vise sig, filterboblen om hver af os.

For kan Google se forskel på naturen af at lede efter Pingvinen / pingviner og Obama, den første sorte præsident / Obama, muslimen med den forfalskede fødselsattest? Google opfatter det som samme surdej og de samme statistiske algoritmer bruges til begge søgninger.

Mens pingvin-søgningen filtreres til alles glæde, giver filtreringen på Obama et oplysningsmæssigt og demokratisk problem hvor borgerne bliver isolerede i forskellige filter-ghettoer, lullet ind i trygheden om at verdenen er som vi mener, den er. Når systemingeniører skaber en automatik uden redaktørens evne til at skelne mellem skidt og kanel får vi andre et problem.

Jeg mente at filterghetto er et bedre begreb end filterboble, dels fordi beboerne generelt godt kan lide at bo i ghettoer blandt ligesindede, og, nok så relevant den aften, fordi der er velmene folk som os, der synes det er synd for staklerne i ghettoerne.

Lisbeth Knudsen var enig i at der var et problem med automatiske usynlige filtre som Googles og at man som minimum skulle kunne se dem og kunne slå dem fra. Jon Lund manglede at se konkrete problemer med filtre og Nikolai Thyssen (værdi-relativisten?) kunne ikke se værdien af at søge på nettet uden filtre, for hvor ville relevansen blive af?

Vi nåede ikke meget videre i diskussionen i går, så måske skulle vi tage den op her: Hvilke kriterier skulle Google filtrere efter, hvis resultaterne skulle være mere givende for samfund og demokrati hvis det nu også passer, at ingen filtrering er lig med ingen relevans?

Send Tweet
Udskriv
Billede af Peter NørregaardOm Peter Nørregaard

Peter Nørregaard er principal consultant hos PA Consulting Group. Peter blogger om koblingen mellem strategi, forretnings- og it-arkitektur og om hvordan it påvirker samfundet

Follow @peternorregaard

Kommentarer (16)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Anders Lund 9. nov. 2012 - 10.23
 
Hvad med at bruge de indtastede søgeord?

Man kunne jo forestille sig at man bad søgemaskinen finde "pingvin sydpolen" eller "obama fødselsattest"... Men det er måske bare for svært at skulle taste mere end et søgeord ind - så skal man jo tænke. Måske kunne google have et afkrydsningsfelt til dem der kan tænke selv? [ ] Jeg vil gerne tænke selv!

Det er klart at det tager nogen tid at lære at søge, hvis man selv skal definere relevans gennem sin søgestreng, men så er det heller ikke sværere. jeg er for eksempel tit nødt til at være meget eksplicit, hvis min søgning relaterer sig til emner uden for googles opfattelse af mig ;)

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Nørregaards billede
Peter Nørregaard 9. nov. 2012 - 10.56
 
Re: Hvad med at bruge de indtastede søgeord?

Det er ikke godt nok. Jo for pingviner, men ikke for "sushi" hvor du nok hellere vil have den lokale sushi-biks end wiki-artiklen om emnet.

Derfor bør geografi være en parameter. Fordelen er at den kan udledes uden at dine søge-data / browsing-data er kendte, her bruges bare IP-nummeret. Geografi skal forstås som "nærområde .... nation ... verdensdel" eller noget i den orden.

Sprog kunne være en parameter også.

Men kunne vi nøjes med det? Ja, tror jeg.

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
David Rechnagel Udsen 9. nov. 2012 - 11.03
 
Er filtre overhovedet nødvendige?

Jeg tvivler stærkt på at fans af Batman ikke ved at Pingvinen har fået sit navn fra arten. Hvis de er »triste« over at en søgning på 'pingvin' giver dem på sydpolen, så kunne de blot tilføje 'batman' til deres søgning.

Selvfølgelig kan man argumentere for at det blot er et dårlig eksempel, men jeg tvivler altså stærkt på at sådanne nogle filtreringer glæder nogen (»Hurra! Jeg skal taste 7 færre tegn!«). Jeg er fuldstændig enig i kritikken når det kommer til seriøse emner, man efterlader folk i en bobbel. Og man gør det bevist.

Det er også af den grund at Google nu er min sekundære søgemaskine, mens jeg foretrækker DuckDuckGo, men da den ikke kan finde alt, må Google nu og da stå til rådighed.

Jeg er glad for at læse holdninger og indlæg om emner fra folk jeg normalt ikke er enige i. Og jeg mener ikke bare at kunne fede den, ved at følge min egne holdninger er bedre end dem jeg læser. Nej, en gang i mellem har det givet mig en indsigt i mine egne holdninger, som jeg ikke havde tænkt på, og - efter min mening - givet mig mulighed for at ransage mit standpunkt og om muligt modificere det.

At forblive i sin egen bobbel er ikke blot et demokratisk problem, men også dybt uinteressant. Hvordan skal vi blive intellektuelt stimuleret uden kritik og andre syn?

  • Stem op 6
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
David Rechnagel Udsen 9. nov. 2012 - 11.05
 
Re: Hvad med at bruge de indtastede søgeord?

Google har allerede et sprog-parameter. Det er faktisk noget af det de altid har haft. Men hvad er der galt med at skrive 'sushi nørrebro'? Er folk ikke klar over hvor de er?

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Lund 9. nov. 2012 - 11.13
 
Re: Hvad med at bruge de indtastede søgeord?

@Peter Nørregaard: Hvorfor antager du at jeg hellere vil have den lokale sushi-biks end en wikipedia-artikel, hvis alt hvad jeg søger er "sushi"? Det er da netop den slags antagelser som filtrerer verden dum, lille og indelukket!

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Nørregaards billede
Peter Nørregaard 9. nov. 2012 - 11.51
 
Re: Hvad med at bruge de indtastede søgeord?

@David, ja, sprog er en klassisker blandt de vist mere end 57 parametre, Google bruger til at tilpasse søgeresultatet til os.

Spørgsmålet er hvilke vi kan nøjes med og mener jeg at sprog og geografi er både nødvendige og tilstrækkelige.

Anders, jeg ville da hellere skrive "sushi definition" hvis jeg skulle have brug for den og så nøjes med "sushi" når jeg skulle spise lokalt. Jeg mener, hvor mange gange har man i sig liv brug for at læse i wikipedia om sushi? Noget sjældenere end at spise det, håber jeg.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen L. Sørensen 9. nov. 2012 - 13.17
 
Filtre til/fra

Jeg vil godt give maksimumpoint til "Jeg mente at filterghetto er et bedre begreb end filterboble", da jeg opfatter en bobbel som noget (relativt) lille der kun rummer mig, hvorimod ghetto er "isoleret fællesskab hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes" (http://sproget.dk/lookup?SearchableText=ghetto).

Efter mening skal filtre være synlig og mulige at ændre/deaktivere (i stil med Googles filter for anstødeligt materiale).

Et filter som jeg godt kunne savne er et filter som fjerne alle de elendige resultater for diverse pris-sammenligningssider, portaler som blot er en ny søgning osv.

Jeg bruger også Duck'en som primær søgemaskine - og hvis den ikke rækker har den smarte "søgeord" som !g, !i, !m, !yt osv :-)

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan S. Hansen 9. nov. 2012 - 13.25
 
Filtre er et problem

Blandet andet da det så bliver op til andre at bestemme relevans for mig, i en hver given kontekst, og pga transparensen, så fjerner / mindsker muligheden for at jeg selv er opmærksom på problemstillingen.

Især et problem når man snakker nyheder og politiske tiltag og dannelsen af et verdensbillede hvis man ikke præsenteres for alternative resultater.

Jeg plejer altid at henvise til denne (efterhånden gamle) video
http://www.youtube.com/watch?v=B8ofWFx525s

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenneth Lylloff 9. nov. 2012 - 14.55
 
Re: Filtre er et problem

Super fin TED Talk!
1000 tak

Gør filtrene transparante og for de flestes vedkommende opt-in.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Gert Galster 9. nov. 2012 - 15.13
 
Ikke filtret, men transparensen er problemet

Jeg har det OK med filtre. Jeg anvender dem meget og i mange sammenhænge. Jeg læser en bestemt avis, jeg ser bestemte udsendelser, jeg omgås bestemte mennesker, jeg går i noget bestemt tøj, jeg handler bestemte steder, osv osv. Og deri er jeg nok ikke så forskellig fra resten.

Problemet med filtre er IMHO, når jeg ikke kan se dem, når de uden mit vidende og medvirken trækkes ned over hovedet på mig, når jeg ikke kan slå dem fra. Det er præcis der, hvor information bliver til propaganda, og hvor gråtonerne forsvinder.

Jeg kan godt lide filtrene i søgemaskiner, men de bør kunne slås fra. Af mig selv. Når jeg vil.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Ebdrups billede
Allan Ebdrup 9. nov. 2012 - 22.13
 
Når jeg er i tvivl

Når jeg for brug for at bryde ud af min filterbobel, plejer jeg at starte browseren i incognito mode (Uden at logge på hos google). Jeg er dog ikke 100% sikker på at jeg så er ude af min bobel. Nogen der ved det?

Jeg har også eksperimenteret med at sammenligne søgninger med mine kammerater - og det er ikke den store forskel der har været på resultaterne, selv på emner de har søgt/browset meget på og jeg ikke og omvendt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Nørregaards billede
Peter Nørregaard 11. nov. 2012 - 08.20
 
Re: Filtre er et problem

Godt forslag med DuckDuckGo, det kan jeg godt bruge selv. Men det ændrer jo ikke ved det uheldige ved at millioner af texanere bliver bekræftet i at Obama er muslim når de søger på nettet.

Allan, tak for støtten til ghetto-betegnelsen :-)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Palle Due Larsen 12. nov. 2012 - 09.15
 
Jeg stemmer for ghetto...

for dette fremmedord kan debattørerne åbenbart stave til i modsætning til det gode, danske boble.
Ja, tæsk bare løs, men jeg kan ikke forstå, hvordan det kan blive til bobbel og bobel.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen L. Sørensen 12. nov. 2012 - 13.02
 
Re: Jeg stemmer for ghetto...

Ja, tæsk bare løs, men jeg kan ikke forstå, hvordan det kan blive til bobbel og bobel.

Fordi bobbel passer bedre med hvorledes jeg jeg udtaler det :-)

Når det er sagt går jeg ind for at følge retskrivningen - men det kan jo smutte på grund af stive fingre og slap hukommelse (ofte noget der kommer med alderen)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tine Andersens billede
Tine Andersen 12. nov. 2012 - 15.12
 
Det kaldes også for

Et ekkorum, når man kun færdes i sin egen kreds, kun diskuterer med ligesindede og kun følger med i medier, der understøtter ens egne forestillinger/fordomme. Det triste ved ekkorum er, at man i høj grad risikerer at blive radikaliseret i sine holdninger. (Blekingegadebanden i mente.)
Filtre er efter min mening et tveægget sværd, det kan være meget rart, at man får indsnævret fx søgeresultater, men på den anden side- så er det også godt at kunne vælge frit, da filtre i en vis grad kan misbruges som censur, også uden at man egentlig er klar over, at der er ting, man aldrig får at se, hvilket kan give grobund for konspirationsteorier og anden paranoia...

Selv bruger jeg som regel ikke Google mere, hellere den engelske wikipedia, men jeg leder som regel også mest efter faktuel information.

Mvh
Tine

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Schmidts billede
Christian Schmidt 12. nov. 2012 - 18.24
 
Filtrering eller sortering

[ordkløveri]
Diskussionen drejer sig vist mere om sortering snarere end filtrering.

Jeg går ud fra, at hvis man bladrer længe nok, så får man (i princippet) alle siderne at se ­– det er kun rækkefølgen, der er baseret på magi. Undtagelsen herfra er SafeSearch, der kan bruges til at skåne børn og sarte sjæle for visse (hudfarvede) aspekter af virkeligheden.
[/ordkløveri]

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

Udgivet 17. maj 16.40Opdateret 17. maj 16.40

Fredagshumor: Sådan ser indbakkens pestilenser ud i virkeligheden

Udgivet 17. maj 15.00Opdateret 17. maj 15.00

New Zealand dropper softwarepatenter

Udgivet 17. maj 14.09Opdateret 17. maj 14.09

Microsoft gemmer udspekuleret jobanonnce på Bing

Udgivet 17. maj 11.35Opdateret 17. maj 11.35

Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

Udgivet 17. maj 10.54Opdateret 17. maj 10.54

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

    32 comments.
    Last update 10 timer 37 sekunder
    Skrevet af Jesper Hedemann
  2. Retten er sat: Kusine stævner fætter om familiedomænet

    33 comments.
    Last update 12 timer 40 minutter
    Skrevet af Jesper Lund
  3. CPR.dk affejer hacker-video på Youtube som uinteressant: "Vi er sikre nok"

    10 comments.
    Last update 17 timer 7 minutter
    Skrevet af Hans-Michael Varbæk
  4. Microsofts talknusere: Danmark vinder Melodi Grand Prix

    9 comments.
    Last update 17 timer 53 minutter
    Skrevet af Jacob Smedegård
  5. Hackere på Version2

    14 comments.
    Last update 17 timer 55 minutter
    Skrevet af Hans-Michael Varbæk
  6. Hvorfor blev min disk fyldt op?

    20 comments.
    Last update 19 timer 23 minutter
    Skrevet af Peter Toft
  7. New Zealand dropper softwarepatenter

    6 comments.
    Last update 20 timer 33 minutter
    Skrevet af Jørgen Henningsen
  8. Sådan kommunikerer du uden at afsløre din identitet

    23 comments.
    Last update 1 dag 7 timer
    Skrevet af Kristian Klausen

Mere debat »

It-virksomheder

Pixelmade
|
E-Optimator
|
Trustpilot
|
Adactit
|
Hedal Kruse Brohus
|
Headnet - open minds
|
Aalborg Data
|
Atos IT Solutions And Services
|
Rehfeld
|
Eazysoft
|
Interface
|
Structura - IT
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300