Er du Patient 0? Så hurtigt får du lagt halvdelen af kontoret ned med influenza

Det begynder med et nys. Et dørhåndtag. Et håndtryk. Lidt sniflen ved buffeten i kantinen. Så kommer de første sygemeldinger. Et par stykker må gå tidligt hjem. Afdelingschefen fortæller ligesom sidste år, at han ikke har haft én eneste sygedag i 30 år.

Han er den værste.

Det er nemlig ikke usædvanligt, at op mod en tredjedel af den personer, der inficeret, ikke udviser nogen symptomer. Til gengæld kan de lægge kontoret øde som en 21. århundredes Typhoid Mary.

Så er der dem, der spiller helte og kæmper sig på arbejde. Det er jo ikke værre, end det kan klares med næsepudsning og Panodil.

Til dem bliver vi lige nødt til at gentage, hvilken dato det er i dag (den sidste åbenlyse talnørdede dato de næste 89 år, men det er en helt anden snak). Vi skriver 12.12.12. Og vel at mærke ikke 1912, men 2012.

Der er ingen kontorarbejdere i 2012, hvor deres fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen er så vigtig, at det er risikoen værd at lade dem færdes uden for karantænezonen i hjemmet.

Mobiltelefon, omstilling via IP-telefoni, hjemmearbejdsplads. Du kan i dag udføre det meste af dit arbejde stort set som normalt derhjemme, uden at udgøre en risiko for dine kolleger.

Men hvor slemt er det, at man ikke bliver hjemme?

Det er heldigvis ikke nemt at svare på, så matematik til undsætning! Det intuitive svar vil være, at hvis én person når at smitte to personer, så må vi have en eksponentiel spredning af virusset på arbejdspladsen.

Helt så enkelt er det ikke. For hver person, der smittes, bliver der færre usmittede personer. Og hvis vi ser på produktiviteten, så er det ikke så vigtigt, om alle når at være syge i løbet af en influenzasæson, men mere hvor mange der risikerer at blive syge på samme tid.

Det er der lavet fine modeller for. En udregning af en model for influenza fra UC Berkeley på en skole med 763 elever, hvor man starter med én smittebærer, viser, at efter knapt én uge vil epidemien toppe med cirka 300 syge elever.

I løbet af én uge kan én syg medarbejder altså lægge halvdelen af kontoret øde.

Hvad kan vi vinde ved at få de syge til at blive hjemme, så snart de har mistanke om, at de kan være smittede?

Jo, ifølge modellen for spredning, så indgår der to faktorer, som karantæne kan hjælpe med. Hvis man begrænser mængden af smittede, som i løbet af inkubationsperioden spreder virusset, så varer epidemien længere. Da folk når at blive raske efter nogle dage, så kan man altså mindske procentdelen af medarbejdere, der er syge samtidig.

Det samlede antal sygedage vil dog være det samme, hvis vi antager, at alle når at blive smittet, men sådan er det ikke nødvendigvis. Risikoen for at blive smittet øges nemlig med antallet af smittede personer på et givet tidspunkt. Er der få smittebærere på samme tid, er risikoen for at blive smittet lav.

Der er ingen sjove dyr involveret i årets influenza. Vi risikerer ikke at få girafinfluenza eller piratfiskeinfluenza. Og ifølge den seneste opgørelse fra Statens Seruminstitut er influenzasæsonen knapt nok gået i gang.

De seneste år er aktiviteten imidlertid toppet mellem uge 51 og uge 7, så der er dårlige odds for dem, der planlægger at rejse i julen eller vinterferien.