En lang videregående IT-uddannelse kan godt betale sig

Tallene er for store til at være månedsløn i kkr og for små til at være årsløn i kkr, så hvad repræsenterer de?

Et gæt kunne være, at tallene er normeret så 100 er gennemsnitslønnen blandt de adspurgte. Er det tilfældet?

Vi har jo ikke adgang til papirudgaven, så kan du fortælle os, hvilke uddannelser (med specifikt uddannelsessted) der er top 5 (eller gerne top 10) målt på årsløn?

Ja, i forhold til andre uddannelser, så det betale sig at have en IT-uddannelse. Men hvordan mon os frafaldne placerer os?

Hvis vi rent ser på lønnen efter et par års erhvervsarbejde, så tror jeg ikke at jeg klarer mig specielt dårligere end dem der gjorde deres uddannelse færdig. Hvis vi ser på mine ansættelsesmuligheder kan det godt være at jeg bliver sorteret fra hos visse ansættere, på trods af min erfaring.

Så er det IT-færdighederne eller den lange uddanelse der lønner sig?

Men hvordan mon os frafaldne placerer os?

Jeg vil tro, at det afhænger af, hvor langt I er nået, inden I "falder fra". En, der falder fra på første studieår, får næppe mere end en uuddannet, mens en næsten-kandidat i reglen kan få stort set det samme som en færdig kandidat. I alle tilfælde vil erhvervs- og hobbyerfaring før, under og efter uddannelsen selvfølgelig have en stor betydning.

Der foreligger et temmelig stort talmateriale bag Prosas og Computerworlds lønstatistikker.

Ifølge insidere er der et klart mønster:

Folk der dropper datalogi pga. manglende evner klarer sig ikke anderledes end folk der aldrig har læst datalogi.

Folk der dropper datalogi fordi de "får et godt tilbud" klarer sig bedre end dem der fuldfører uddannelsen, selv hvis man tager hensyn til det vundne forspring i anciennitet.

Men det er der vel egentlig ingen der kan blive overrasket over, er der ?

IT branchens løn har i min erfaring altid været meget meritbaseret, hvilket lønstatistikkerne også tyder på: spredningen for persongrupper der er "lige" på de traditionelle parametre (alder, køn, ancennitet, jobtitel) er meget større end i de fleste andre fag.

Poul-Henning

Men det er der vel egentlig ingen der kan blive overrasket over, er der ?

Nej, på ingen måde.

Mit spørgsmål var muligvis ment noget retorisk, fordi blogindlæget efter min mening ikke helt tog hensyn til at branchen måske lønmæssigt ikke helt er som de flaste andre fag.

[...]at branchen måske lønmæssigt ikke helt er som de flaste andre fag.

Enig, det havde været rart med nogle standardafvigelser i artiklens tabel.

Poul-Henning

PS: Hvad laver en privatansat teolog ?

PS: Hvad laver en privatansat teolog ?

Tjah bartender måske, det var jo netop ikke en forudsætning at folk arbejdede inden for det fag de havde taget en uddannelse i.

Undersøgelsen er lavet med tal fra Danmarks Statistik og dækker den samlede årsløn for kandidater på 151 lange videregående uddannelser fire år efter at de har afsluttet uddannelsen. Den tæller altså både dem der er i arbejde og dem der er ledige, selvstændig virksomhed og samtlige småjobs som supplerer en fast månedsløn eller en understøttelse.

Det sjove er, at folk indenfor disse fag får højere løn i offentlige stillinger end i private.

Det er måske fordi privatansatte teologer og humanister i højere grad arbejder udenfor deres uddannelsesområde end privatansatte med tekniske eller erhvervsrettede uddannelser. En teolog, der arbejder som bartender tjener nok ikke det samme som en præst.

Folk der dropper datalogi pga. manglende evner klarer sig ikke anderledes end folk der aldrig har læst datalogi.

Åh ja, en selvlært klarer sig på samme måde som en med PhD i datalogi. Yes yes.

Åh ja, en selvlært klarer sig på samme måde som en med PhD i datalogi. Yes yes.

Det er ikke det, PHK siger. Det han siger er, at folk, der dropper ud af uddannelsen, fordi de ikke kan klare den, ligesågodt kunne have ladet være med at starte på uddannelsen. Og det er vel ikke overraskende.

Derudover siger han, at folk, der ikke fuldfører deres uddannelse, fordi de allerede har et godt job, klarer sig bedre end gennemsnittet af dem, der gør deres uddannelse færdig. Det betyder ikke, at disse personer ville klare sig dårligere, hvis de gjorde sig færdige. Det betyder snarere, at hvis man allerede har et velbetalt job, så er incitamentet til at gøre sig færdig ikke så stor. Med andre ord afgrænser præmissen "har fået et godt tilbud" populationen til de dygtigste studerende, som uanset hvad tjener bedre end gennemsnittet. Og det er vel heller ikke så mærkeligt.

Torben,

Jeg må rose dig for dine pædagogiske evner og din tålmodighed, så mange ord havde jeg ikke ofret på Lasses manglende evne til at læse indenad.

Poul-Henning

Gætter vi bare her, eller er der faktisk tal der viser sammenhæng mellem beståede ECTS før frafald/gennemførelse, karaktergennemsnit (i mangel på bedre værktøj til at vurdere evner) og efterfølgende erhvervindtjening?

Jeg tilhører nok lidt begge lejre som tidligere selvlært, nu med en bachelor og nuværende kandidatstuderende ved DIKU. Jeg må indrømme at jeg mest tager uddannelsen fordi jeg synes det er interessant og ikke fordi jeg regner med at tjene flere penge.

Noget den her slags opgørelser i stor grad mangler, er opgørelses af de usynlige fordele. For eksempel øgede muligheder for at arbejde med mere spændende projekter, også selvom det i sig selv ikke nødvendigvis giver bedre indtjening.

Jeg er i øjeblikket i gang med uddannelsen Diplom IT (en professionsbachelor på DTU), og overvejer om jeg også skal tage kandidaten bagefter.
Min plan er umiddelbart at søge arbejde efter bacheloren, og hvis jeg ikke kan finde noget tilfredsstillende, så tage kandidaten.

Siger undersøgelsen noget om forskellen i løn mellem IT bachelor og IT kandidater? Eller er der nogen der har praktisk erfaring med det?

Da jeg selv stod i lignende situation som dig (dog som software ingeniør) var jeg inde på IDA's løn statistik og der så jeg at der var ca 1000 kr i forskel i startlønnen på diplom ing (3 1/2 år) og den lange på 5. Jeg valgte dog selv at tage den 5 årige da det åbnede nogle ekstra døre. Med andre ord. jeg ville ikke sidde hvor jeg gør nu hvis jeg ikke havde haft de år ekstra.

Det du skal gøre op med dig selv er om du har brug for de muligheder som kandidaten giver dig. Hvis du ikke har brug for det så kom hellere ud og få noget erfaringer

Uden at have præcise tal på det, så er min fornemmelse, at de to ekstra år på kandidatuddannelsen ikke giver ret meget mere (om noget) end to års erhvervserfaring efter en bachelor. Men erhvervserfaringen vil oftere være mere snæver, så du vil risikere at gå ned i løn, hvis du skifter arbejde, med mindre, at dit nye arbejde passer til dine opnåede erhvervskompetencer.

Derudover er der (som både Jonas og Baldur nævner) visse jobs, som det er svært at få uden en kandidatgrad (eller sågar en PhD).

Og så er grunden til, at man stopper efter en bachelor heller ikke uden betydning: Hvis man stopper, fordi man synes, studiet er hårdt, så kommer man næppe til nogensinde at arbejde i højtlønnede stillinger (men det er så heller ikke sikkert, at man kan gennemføre en kandidatuddannelse). Men hvis man stopper, fordi man har fået et tilbud om et godt arbejde allerede efter (eller endda før) bachelorgraden, så er det noget andet.

Og så er grunden til, at man stopper efter en bachelor heller ikke uden betydning: Hvis man stopper, fordi man synes, studiet er hårdt, så kommer man næppe til nogensinde at arbejde i højtlønnede stillinger[...]

Her har vi nok brug for dybere nuancering end blot "studiet er hårdt".

DIKU's berygtede macho-"jeg skrev hele opgaven på 42 timer i træk med kun sort kaffe og wienerbrød som stimulanser"-kultur har fået et antal studerende til at skride i svinget i tidens løb, uden at det derfor siger det mindste om deres faglige eller professionelle kvalifikationer. (Ofte vil de selv hævde: "Tværtimod")

Jeg ved ikke om det aspekt af studiemiljøet er blevet tæmmet & hæmmet på disse tiders "DIKU-light" eller om det stadig er noget underviserne ser som en nødvendig manddomsprøve ?

Så hvis du mener "indholdsmæssigt hårdt", (som i "Jeg fatter NULL"), ja, så har du sandsynligvis ret, men hvor mange i den gruppe når overhovedet til deres Bsc ?

Hvis du derimod mener "opfatter studiet som for hårdt i forhold til resultatet/gevinsten" strider din opfattelse imod de rå tal i Computerworlds og Prosas lønstatistik.

Jeg har altid set det som DIKUs største problem, at deres bedste studerende rendte af pladsen før tid, det tyder på alt andet end en relevant uddannelse.

Poul-Henning

IDA's løn statistik og der så jeg at der var ca 1000 kr i forskel i startlønnen på diplom ing (3 1/2 år) og den lange på 5.

Er du helt sikker på at du har set rigtigt ?

I følge Prosas lønstatistik (http://www.prosa.dk/raadgivning/loenstatistik) er det ca. en faktor 3-4 for lavt.

Hvis IDA's lønstatistik virkelig kun viser 1000 kroner til forskel, bør det mane til alvorligt hovedbrud hos de studieansvarlige, for det svarer til at hvert ekstra studieår skader de studerende med omkring 1000 kr/måned i indtægt i forhold til erhvervsarbejde ?

Poul-Henning

DIKU's berygtede macho-"jeg skrev hele opgaven på 42 timer i træk med kun sort kaffe og wienerbrød som stimulanser"-kultur

Den kultur er efterhånden en saga blot. Det er både godt og skidt.

Det er godt, at man ikke belaster de studerende over evne, men de store rapportopgaver lærte man meget af.

Det er godt, at man ikke belaster de studerende over evne, men de store rapportopgaver lærte man meget af.

Man kan vel godt udstikke rapportopgaverne, uden at det skal forfalde til den slags macho-kultur ?

Du skal ihvertfald ikke bilde mig ind at denne "deadline-shaving" på nogen måde har bidraget til kvaliteten, dertil har jeg læst formange af disse rapportafleveringer.

Poul-Henning

DIKU's berygtede macho-"jeg skrev hele opgaven på 42 timer i træk med kun sort kaffe og wienerbrød som stimulanser"-kultur har fået et antal studerende til at skride i svinget i tidens løb, uden at det derfor siger det mindste om deres faglige eller professionelle kvalifikationer. (Ofte vil de selv hævde: "Tværtimod")

Det der har nu aldrig været mit indtryk, selv om jeg var studerende i perioden du omtaler. Du havde typisk 3-5 uger til at skrive opgaven, uden undervisning, hvilket giver en 75-125 timers arbejde per person (som der er 2-3 af i en gruppe). Der er umiddelbart to ting som gjorde sig gældende:

1) Studerende der går igang sent er nødt til at køre 42-timer med kaffe og wienerbrød. Der er ingen vej uden om. Det hedder planlægning og var en stor del af det skjulte pensum.

2) Ikke alle rapportgrupper har 3 stjernestuderende. Så bliver det dyrt at hive de mindre gode studerende igennem da tiden dermed bliver langt mere knap. Gruppearbejdet er også en del af det skjulte pensum.

Grunden til at det dræber studerende er at hvis noget går galt i perioden, så koster det ekstra tid - og det er ikke altid selvforskyldt. Unge mennesker med livet foran sig har en milliard ting der skal gå op ud over studiet. Og derfor er grupperne forholdsvist let påvirkelige hvis en gruppemakker "går ud". Måske fordi kæresten går fra dem, de skal finde en bolig, fordi de er studietrætte, fordi deres erhvervsarbejde er stedet hvor de gør en forskel, og så videre. Og så kommer problemet.

Bachelordelens rapportopgaver havde også det klart breddeste spænd jeg nogensinde har set blandt de studerendes evner. Nogen kunne absolut intet og andre havde skrevet deres eget operativsystem før de startede, bare fordi. Det er også fordrende for en kultur hvor de skrappeste bare saver hovedet af elefanten den første dag (med kaffe) og resten så kæmper i 4 uger med opgaven. Det forklarer naturligvis også hvorfor kulturen var som den var.

Det man lærer af de opgaver er at køre et mellemstort projekt selv. Det man ikke lærer af de opgaver er at vedligeholde kode eller gøre den robust. Du kan klare dig med klamphuggeri, gaffa og pavilliontelte fordi det kun skal holde akkurat til opgavens afslutning og prøvekørsler.

Sådan sat lidt på en spids: Et længerevarende studie lærer dig fortrinsvist den datalogiske teori, men ikke det datalogiske håndværk. For at få en god løn er det klart en fordel at kunne mestre begge dele. Og heri tror jeg pointen er: De fleste arbejdspladser har i højere grad brug for det datalogiske håndværk end den datalogiske teori. Det forklarer også hvorfor at lønnen blandt dem der ikke blev færdige er kompetitiv med dem som blev.

Man kan så hævde at den teoretiske forskning ikke har nogen synderlig relevans, men det finder jeg grotesk: Grundforskning har typisk en inkubationstid på en 20-40 år, hvilket betyder at teorien kan komme dig til gode om mange år - og gøre det nemmere at forstå håndværket. Det er sindsygt nemt at hive kanin efter kanin op af hatten som først har relevans nu, men hvor forskningen fandt sted i 70'erne (før min fødsel).

Personligt har jeg altid været af den opfattelse at DIKU kunne give mig teorien, men at håndværket var min egen sag at opnå. Det giver god mening at de forskere som kigger på teorien også er gode vejledere i hvad man skal kigge på teoretisk set. Håndværksmæssigt har jeg klart lært mere af de "gamle ræve" jeg har mødt i diverse ansættelser - som har været villige til at dele ud af deres erfaringer.

Med fare for at virke frelst: er uddannelse så ikke løn i sig selv? Jo, man lærer meget herude hvor jeg selv har været 17 år siden jeg blev civilingeniør, men alligevel fortryder jeg langt fra de sidste ca. 2 år af min uddannelse hvor jeg for alvor syntes det var spændende og blev specialiseret i det jeg nu syntes bedst om! (ikke i stavning... ;-)

Løn betyder noget, men ikke mest....

Jacob