Danske politikere: "WHAT? IT-folk imod et nyt, smart IT-system?"
De seneste uger har bølgerne gået højt, særligt her på sitet, om L 132 - Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. Det kulminerede i fredags med et meget kommenteret gæsteblogindlæg fra Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager, den ansvarlige minister for lovforslaget.
Lovforslaget blev sendt til høring i midten af november sidste år i omtrent en måneds tid. Lovslaget blev stillet d. 31. januar og 1. behandlet d. 7. feb. Nu er den til udvalgsbehandling indtil til d. 4. april og Kommunaludvalget har inviteret til åben høring d. 13. marts, hvilket jeg håber mange vil deltage i. For debatten på Christiansborg har ikke indtil nu været særlig god.
Førstebehandlingen viste en noget ærgerlig præsentation fra regeringens side. Hverken den radikale ordfører Marlene Borst Hansen, som i stedet havde sendt Jeppe Mikkelsen, eller socialdemokraternes ordfører Trine Bramsen, som i stedet havde sendt Jan Johansen, deltog. En klar nedprioritering af lovforslaget, som Jeppe Mikkelsen også gav udtryk for på talerstolen – beklager Jeppe – han skulle jo alligevel være ordfører på nogle efterfølgende lovbehandlinger. Der er sikkert gode forklaringer for begge udeblivelser, men det desværre en rigtig skidt start på behandlingen af et så vidtgående og vigtigt lovforslag.
Der var heldigvis lidt mere opmærksomhed fra oppositionen, der, med undtagelse af den helt udeblevende konservative ordfører, stillede mange og kritiske spørgsmål. Stor ros især til Stine Brix (Ø), Michael Aastrup Jensen (V) og Dennis Flytkjær (O).
Som valgmatematikken ser ud i dette tilfælde, er der 86 for (S, R, F og I), 42 imod (O, Ø og K) og 47 ubeslutsomme venstrefolk (dertil kommer de transatlantiske mandater) (Jeg blev gjort opmærksom på, at LAs holdning er et "forsigt ja". Det er nu rettet). Det ser ud til, at det er Venstre som kommer til at afgøre udfaldet, men lad os nu se hvordan udvalgsbehandlingen kommer til at foregå. Det er her rugbrødsarbejdet laves, særligt af den fagligt-tekniske karakter, hvilket kan betyde, at vi om nogle måneder kan stå med et anderledes lovforslag.
Og der er netop vægtige faglige argumenter som det indtil videre ikke synes at have gjort indtryk på regeringen. Det kan især undre når nu den ansvarlige ministers parti netop markedsfører sig under parolen, at de lytter. Også til eksperter.
Elektronisk valg har været diskuteret i danske politiske kredse i mange år og jeg har selv den opfattelse, at mange politikere ser den som en klar vindersag. Det er moderne, det er smart. Nogle vil sikkert mene, at det falder ind under kategorien af politiske emner som falder for ”ikke-testen” – en klar fejlslutning. Bare fordi noget har runde hjørner og multi touch interface, er det ikke nødvendigvis en god idé.
Jeg har på fornemmelsen, at det er ved at gå op for vores folkevalgte. Den modstand de har mødt, og fra den kant den kommer, tror jeg ikke de helt havde forventet. ”IT-folk imod et nyt, smart IT-system?”, kunne jeg forestille mig nogen af dem har tænkt. Helt i mål er vi dog langt fra. Jeg ser i høj grad paralleller i debatten til hvordan IT opfattes som fag, i virksomheder og den brede offentlighed, som en eftertanke, en simpel konstruktion af hvad idémændene er kommet på.
Udviklingen af softwaresystemer er langt mere komplekst end det blot kan opfattes som en nødvendig fase i fødslen af ”det nye produkt”, ”det nye Facebook” eller, i dette tilfælde, et kritisk system som e-elektronisk valg og stemmeoptælling. Kommunikationsbristen mellem forretning og IT har været omtalt mange gange før, men nu har vi i den til fuld offentlighed i vores lovgivende forsamling. Jeg foreslår vi forsøger at bygge bro over den brist.
Hvad synes i?
Disclaimer: For god ordens skyld skal det nævnes, at jeg selv er medlem hos Det Radikale Venstre.
Om Mark GrayMark læser softwareudvikling & teknologi på ITU, sidder i ITUs bestyrelse samt er medstifter af studenteriværksætterforeningen ITU Innovators. Mark blogger om studenter- og IT-politiske emner, studenteriværksætteri og livet som IT-studerende.
Follow @markgraydkKommentarer (11)
Jeg må også sige at jeg undres. For os fagfolk virker det som om at politikerne ikke lytter til eksperterne, selvom vi råber og skriger. Desværre må man se i øjnene at det er meget svært at overbevise folk med tekniske argumenter, netop fordi det ryger hen over hovedet på dem. Og hvis man er vant til at IT-systemerne virker og er til at stole på er det måske også svært at tænke i worst-case analyser som vi typisk er vant til. Det er de fleste andre ikke.
Et af problemerne er netop at der er rigtig mange eksperter (rigtige eller opfundne) at tage af. Selvom 99 ud af 100 eksperter modsætter sig forslaget er den ensomme ekspert nok til at argumentere i offentligheden for at "Eksperterne er uenige, og vi bliver nødt til at prøve det af". Det er sandsynligvis rigeligt til at sælge det i offentligheden hvis det skulle komme til at lovforslaget skal forsvares for åben skærm.
Men som dig er jeg også optimistisk. Venstres udmeldinger giver grund til håb, og min forventning er at lovforslaget ihvertfald ikke går igennem som det ser ud lige nu. Men det er ikke givet endnu, og der skal stadig kæmpes for det. Derfor har jeg personligt også tænkt mig at møde op til den åbne høring i marts.
I den sidste ende er det jo en politisk beslutning om man vil ofre pengene, tilliden, transparensen og sikkerheden på at få en skinnende ny IT-løsning, i en aftale til flere hundrede millioner. Men mon ikke man kan spinne sig ud af risikoen for katastrofer og i stedet sælge en aftale som en sejr på trods af talrige modsatrettede anbefalinger?
-
23 -
0
en simpel konstruktion af hvad idémændene er kommet på.
Er det ikke lige netop det her, der er grundproblemet? Der ER ikke nogen idémand m/k i lovforslaget. Der er et (yderst minimalt beskrevet) forslag til en LØSNING af et ikke nærmere specificeret problem.
Regeringen er sprunget direkte til en mulig implementation i stedet for at gøre det vigtigste i ALLE projekter: Stille kravspecifikationen.
Hvis de nu stillede det op således:
"Vi har tre hovedproblemer:
1) Handicappede og andre svage medborgere - i særdeleshed blinde - kan ikke afgive en stemme uden at have en hjælper med inde i stemmeboksen (primært problem: Tilgængelighed)
2) Optællingen af stemmer går for langsomt og kræver for mange optællere (primært problem: Økonomi)
3) For mange stemmer er ugyldige (primært problem: Forståelse)"
Så kunne man angribe hvert enkelt problem enkeltvis og se på forskellige løsninger på hver enkeltdel. Her kunne øget brug af elektronik være en af flere løsningsmodeller, men som jeg ofte siger til opgavestillere i mit arbejde: "Hvis ikke du kan beskrive, hvad der skal ske, kan computeren ikke gøre det for dig". Valghandlingen skal brydes op i mindre opgaver, som man så kan se på, hvorvidt en computer kan gøre bedre og mere effektivt end i dag. Det har regeringen ikke gjort i dette lovforslag, hvilket jeg anser som dovent og komplet uacceptabelt.
Ser vi på problemerne overordnet, kan vi se, at der er to hovedområder: Afgivelse og optælling. Umiddelbart bør vi kunne angribe dem separat, selvom der vil være følgeeffekter fra det ene til det andet.
Starter vi med de ugyldige stemmer, kunne man for eksempel gøre det klart og tydeligt, HVOR krydset skal sættes (og at det SKAL være et kryds). F.eks. i klart definerede afkrydsningsfelter, som er direkte under hinanden. Derved får vi en følgeeffekt over i optællingen, som nu kan gå ud på at scanne stemmesedlen og notere koordinaterne for krydset, hvilket efterfølgende kan bruges (i et andet program) til at tælle sammen (Ifølge en åben og overskuelig optælling af "Alle krydser sat i området x til x+10 og y til y+10 er denne kandidat/parti" osv.)
Det var optælling og nedbringelse af ugyldige stemmer. Så langt så godt.
Til det sidste problem skal vi tænke lidt anderledes, men et godt forslag kom på banen tidligere: En mekanisk løsning med en glasplade, man "føder" stemmesedlen ind under, hvor der er et hul lige stort nok til at sætte et kryds. En knap til at gå til næste/forrige kandidat/parti på listen, som styrer en arkføder af en art, som fysisk skubber papiret frem og tilbage. Kombinerer man dét med en OCR læser og et sæt hovedtelefoner, kan den blinde komme ind i stemmeboksen, hvor en valgtilforordnet sætter stemmesedlen korrekt i maskinen og trykker frem til en tilfældig kandidat (f.eks. Margrethe Vestager). Herefter spørger han/hun borgeren "Siger den 'Margrethe Vestager' i hovedtelefonen?" og ved positivt svar kan det konstateres, at maskinen fungerer korrekt. Herefter kan den valgtilforordnede trykke stemmesedlen tilbage til toppen og forlade stemmeboksen.
Når borgeren har fundet frem til den ønskede kandidat, kan han/hun med fingrene finde frem til hullet i glaspladen og sætte sit kryds manuelt med en blyant.
Herefter kan borgeren tage hovedtelefonerne af og hive stemmesedlen ud af maskinen, folde den sammen og - evt. assisteret - putte den i stemmeurnen.
Da der således ikke er tydelig indikation af, at det er en "assisteret stemmeafgivelse" er der ikke forskel på denne stemme og andre ikke-assisterede stemmer, så det influerer ikke på optællingen af stemmer.
Derved behøves der kun at være én stemmeboks til assisteret stemmeafgivelse pr. valgsted (eventuelt kunne det have indflydelse på, hvor man skal stemme henne, om man har behov for denne assistance, hvorved antallet af assisterede stemmebokse kunne minimeres)
Det eneste point-of-failure, der indføres ved denne metode, er, hvis OCR læseren læser forkert - men enhver valgtilforordnet vil være i stand til at konstatere denne fejl under kalibreringen forud for hver assisteret stemmeafgivelse.
Hvordan vil e-valg kunne gøre dette bedre, billigere og sikrere samtidig med, at stemmehemmeligheden bevares?
-
24
-
0
@Jan
Godt, konstruktivt indlæg.
I stedet for at satse på at digitalisere hele valghandlingen for alle, kan man overveje, hvor det eksisterende system kan forbedres, også med computere, hvis det kan ske på en sikker og tryg måde.
F.eks. en maskine på hvert valgsted, som kan hjælpe borgere med særlige behov med at få udskrevet en korrekt stemmeseddel.Det kan man sikkert etablere, uden at det er særligt kontroversielt.
Der er ikke noget specielt behov for digitalisering af optællingen i Danmark. Der er, i modsætning til i USA, kun et kryds på hver stemmeseddel, så man kan let "bunke" stemmerne. Men måske kan man bruge teknologi til at forbedre processen, uden at bryde med den centrale ide, om at tilforordnede tæller stemmerne, mens de holder øje med hinanden.
F.eks. kan man få et hurtigt "cirka-resultat" ved at veje de bunkede stemmer for hvert parti, før man går igang med at tælle.
Man kunne også forestille sig, at man kunne bruge teknologi til at understøtte bedre stikprøvekontrol af de optalte stemmer.
Hvis jeg var borgmester i en af de kommuner, som kommer til at lave forsøg med valgprocessen, ville jeg tænke i den slags baner.
-
4
-
0
F.eks. en maskine på hvert valgsted, som kan hjælpe borgere med særlige behov med at få udskrevet en korrekt stemmeseddel.Det kan man sikkert etablere, uden at det er særligt kontroversielt.
Det plus en boks for hver kandidat på stemmesedlen til at sætte krydset i = ødelagt de vægtigste argumenter for eValg på en simpel måde
Man kunne også forestille sig, at man kunne bruge teknologi til at understøtte bedre stikprøvekontrol af de optalte stemmer.
Igen en god ide. Hvorfor ikke have scannere med den modsatte funktion af intentionerne i lovforslaget? Når stemmerne er talt op på traditionel vis på de centrale stemmeoptællingssteder, så læg bunken med stemmer for Vestager, Thorning, etc i scanneren og bed den frasortere alle, den ikke mener hører til. De frasorterede kan en medarbejder så vurdere om er korrekt frasorteret og evt lægge den i den rigtige bunke.
-
5
-
1
Nåh, en scanner, som man ikke kan manipulere med...
Lagde du mærke til hvor i rækkefølgen den kom ind?
- Det er mennesker, der sorterer stemmerne
- Det er mennesker, der tæller stemmerne
- Scannerens eneste opgave er at sige “jeg tror denne stemme er lagt forkert, prøv lige at tage et kig på den."
- Det er mennesker, der afgører om scannerens “bekymring” har noget på sig.
Det er ikke fordi maskiner skal være bandlyst fra valg, de må blot ikke erstatte selve de fysiske stemmesedler som manifestationen af vælgernes stemmer og de må ikke stå for optællingen.
-
8
-
0
At bruge de handicappedes særlige behov i den her sag er så søgt at det kræver den store spand til at kast op i. I den her sag tjener vores behov som en undskylding for politkernes sag og hvem vil ikke hjælpe en handicappet? det der jo såå smukt ud i pressen... Tak for hjælpen, men nej tak.
Når i nu er så ivrige for at smide et ukendt milionbeløb i sagen om e-valg til gavn for de handicappede så vær vendlig at flytte de penge over til noget der kan hjælpe os til hverdag og ikke kun i 10min hvert 4 år.
Som handicappet har jeg intet mod at modtage hjælp, men vær så opdragen at spørge om hvilken hjælp jeg kunne tænke mig.
At e-valg så er totalt tåbeligt både sikekrhedsmæssigt, økonomisk, troværdigt er noget andet, hvis i politikere ikke kan vente en dag mere eller mindre med at få at vide om i er valg så bør i ikke stille op. Hvis der er formange ugyldige stemmer så find ud af hvorfor, og hvis i mener at optælling at stemmer er for besværlig så flyt til et dikatatur, der findes problemet med at sikre et demokrati ikke.
-
14
-
0
Handikaporganisationerne er desværre nogle af dem der har udtalt sig positivt om lovforslaget, jvf. http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l132/bilag/1/1209861/index.htm
At det så svarer til at give en hjemløs mand en paraply, der måske, måske ikke kan slåes ud, som han selvfølgelig vil modtage i mangel af bedre, er en anden mere bedrøvelig sag.
-
3
-
0
Jeg savner stadig en god grund til at indføre evalg? Vi har fantastisk gode erfaringer med offentlige it projekter... bliver i bare ikke klogere?
-
2
-
0
Helt og aldeles enig.. Vi har også set det i andre sager : Man stiller spørgsmålet, indtil man får det ønskede svar.
Når jeg skal forklare et teknisk emne til ikke-teknikere, bruger jeg en masse analogier - stadiet over sokkedukker. Og det har vist sig at virke indtil videre.. Problemet er, at det virker fint fjæs 2 fjæs, men det er noget skidt for en virksomheds omdømme at aflevere en tekniske redegørelse på det niveau.
Hørte for noget tid siden en PL udtale : "Jamen, det sikkerhedshul skal da ikke lukkes nu - hacking er allerede ulovligt.. ".. Det er jo rigtigt, men jeg er overbevist om, at hun var den eneste tilstede, som ikke kunne forstå det tekniske argument for, at dårlige data er værre end ingen data. Frem kom sokkedukkerne.
-
0
-
0
Tilføj kommentar
