En historie om kopibeskyttelse

Konkurrenceloven nævner intet om, at virksomheders produkter skal, eller skal kunne, opdeles i uafhængige bestanddele med åbne grænseflader (fx printer og blækpatron eller et atomur og dets indmad).

Man kan sikkert lave en opdeling i produkt og forbrugsvare, som i praksis er enkel at definere. Det synes jeg dog ikke, man skulle, da alt lovgivning bør være så simpel som muligt. Der findes i stedet hjemmesider med økonomitests for printere, som forbrugeren kan vælge efter - så køber du jo bare den printer, som ligger i bunden af listen over pris/side. Det, som konkurrenceloven sikrer er, at producenterne ikke aftaler kunstigt høje priser, hvilket muliggør de "udbrydere", som ligger i bunden.

Lovgivning om en opdeling af produkter ville blot skabe jobs til advokater. Og advokater giver retssager. Og selvom alle på version2 hylder EU's retssager mod amerikanske virksomheder, så har retssager ulempen, at det giver usikkerhed.

Tillader ophavsretsloven, at vi får digtet gengivet? Eller er det en hemmelighed, Len tager med sig i graven?

Hvis vi betragter denne physics pack som en forbrugsvare til atomure, kan vi sagtens sammenligne sådan en pakke med tonerpatroner.

Det er jo fint, at Cutler bruger så meget tid og energi på at sikre, at hans pakker er de bedste på markedet, og det er der formodentlig også kunder, der gerne vil betale for. Fint nok.

Men hvis hovedparten af kunderne fint kan nøjes med de billigere pakker, hvorfor skal de så tvinges til at købe de dyre, som blot vil være spild af deres penge?

Når det så er sagt, ser jeg ikke nogen grund til at lovgive omkring det. Hvis en producent er for ublu i sin priser på forbrugsstoffer, åbner det jo et hul i markedet for konkurrenter, der er billigere.

Hvis alle producenterne så er enige om kunstigt høje priser, kan konkurrencelovgivningen komme på banen.

Hvis jeg skal købe en ny blækprinter, så er der nogle kriterier der skal være opfyldt:

1. Er den understøttet af Linux

2. Har den separate farvepatroner

3. Kan der købes uoriginale patroner til en rimelig lav pris.

Hvis det er tilfældet og jeg ellers synes om dens kvaliteter, ja så er det en kandidat.

Alle de andre, som tror de kan tage mere for en printerpatron end for selve printeren osv. kan rende mig et vist sted.

/Christian

Hans artikel om turen til Mt. Rainier var i øvrigt fantastisk læsning. Man kan ikke andet end beundre end mand, der udfører sådan et eksperiment!

så har jeg svært ved at se det forkastelige i at beskytte sig imod konkurrence. Men kan man skelne således ? Loven om ophavsret siger nej, konkurrenceloven siger nølende ja...

Nu fik du formuleret spørgsmålet lidt pudsigt, men "here goes".

Konkurrencen på ure og printere er intakt, der er flere modeller at vælge imellem - herunder forretningsmodeller.

Når vi ser på forbrugsstoffer til ure og printere, kan de specifikke fremstillere skabe sig en fordel på markedet for forbrugsstoffer til deres specifikke modeller.

Hvis dette genererer tilpas mange mennesker i tilpas stor grad på et produkt af tilpas lav kompleksitet, kan man normalisere disse markeder med standarder (Oktan 95 benzin, AA batterier, ...) som alle producenter har tilpas stor mulighed for at anvende (Kategori 1).

Tilbage er så tilfældene hvor få personer generes i tilpas lille grad for et forholdsvist komplekst produkt (Kategori 2).

Printerpatroner hører sikkert til i kategori 1 - jeg er lidt usikker på kompleksiteten af en patron - er den kompleks fordi det er nødvendigt, eller fordi designet så kan beskyttes af ophavsret og patenter, med monopolisering som gevinst for producenten?

Atomure hører til i kategori 2.

Spørgsmålet er (for mig) om analogien til printertoner egentlig er gyldig.

Jeg ved ikke meget om cæsiumure, men jeg kan sagtens forestille mig at det er fysikpakken der er det virkeligt besværlige og omkostningstunge at producere - det er den der er selve uret. Resten af "uret" er vel ret beset bare en pæn kasse med brugergrænseflade, strømforsyning og noget interfaceelektronik. I modsætning til en laserprinter, hvor den komplekse finmekanik, optik m.v. bliver siddende i printeren når man skifter tonerpatron. (Jeg er med på at ur-minus-fysikpakke nok også indeholder noget software som det har været dyrt at skrive, men det påvirker jo ikke de marginale produktionsomkostninger).

Det næste spørgsmål er så om dén forskel gør det mere eller mindre forkasteligt at forhindre andre i at producere ure til at sætte ind i det pæne kabinet man forhandler. Det synes jeg er svært at tage stilling til.

Men kunne man ikke have løst "problemet" ved at lade den dyre software ligge i en PROM i fysikpakken, så resten af kassen rent faktisk bare var simpel uinteressant elektronik som det ikke giver konkurrenten nogen videre fordel at udnytte?

Jeg er enig med Martin

jeg er lidt usikker på kompleksiteten af en patron - er den kompleks fordi det er nødvendigt, eller fordi designet så kan beskyttes af ophavsret og patenter, med monopolisering som gevinst for producenten?

Det samme kan man vel sige om atomure, altså, forskellen mellem de dårlige og de gode.

Man burde udføre en række blind test for at kunne skelne. Man kunne således sætte en mand med forstand på det pågældende apparat eller det producerede emne (i tilfældet med printere er nok trykkerne der kan se forskel) og se om han kan se en markant forskel på dem, uden at vide hvilket produkt han har med at gøre. Jvf. PHKs egne dobbelt blind test regler så har de lov til at bibeholde deres uregelmæssigt høje priser på blæk hvis de har statistikken på deres side.