Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (5)
Emner Undervisnings-it

Elektronisk tavle gør min undervisning mere levende

Af Georg Strøm 13. februar 2013 kl. 18:57

Her er lidt om min personlige arbejdsmetode, som gør at jeg kan skifte hurtigere mellem forskellige informationskilder og have mere opmærksomhed på eleverne.

Jeg skriver mine notater til undervisningen i et Google doc. Det betyder at jeg kan inkludere links til videoklip på Youtube eller til billeder og åbne dem ved at klikke i dokumentet, uden at skulle fumle efter dem. For eksempel en video med en Lego Turing maskine som illustration til principperne for en computer. http://www.youtube.com/watch?v=cYw2ewoO6c4

For dem der ikke har prøvet en elektronisk tavle, så giver den adgang til alle de funktioner jeg har i den tilkoblede computer. Desuden er der et program, så jeg kan skrive på tavlen med en elektronisk pen og gemme resultatet i computeren.

Jeg kan tilføje nye virtuelle tavler når jeg har brug for det, ende med en halv snes stykker, og bruge nogle små ikoner til at springe frem og tilbage mellem dem. Det sker ofte at jeg gemmer tavlerne fra en lektion til den næste, og blot tilføjer flere, så jeg let kan gå tilbage til noget fra en tidligere lektion.

Jeg kan stille en opgave på en virtuel tavle og gå direkte til en applikation og vise de funktioner der skal bruges til at løse den, og jeg kan bruge tavlens software til at notere ovenpå applikationen, for eksempel til at markere blokkene i et program eleverne arbejder på.

Eleverne gemmer deres løsninger på en server, så de kan vise dem på tavlen, og vi kan diskutere dem – altså løsningerne.

Jeg oplever at den elektroniske tavle giver eleverne nogle nye muligheder for at være aktive. En gruppe elever kan lave en brainstorm eller en opgave, hvor de noterer på en computer, så hele gruppen kan se hvad der bliver skrevet. Det samme bruger vi i øvrigt til vores interne møder, så alle kan se med det samme hvad der kommer i referatet.

Der er en irriterende begrænsning i tavlens software. Vi kan ikke eksportere fra tavlens software til et standard billedformat, så eleverne kan ikke skitsere et design på den og arbejde videre ud fra det i en anden applikation.

Den elektroniske tavle gør det lettere at lave afstikkere og lade eleverne have indflydelse på undervisningen. De bliver ofte inspireret når jeg har vist noget – eller når jeg fortæller – og kommer på et filmklip de vil vise til de andre. Eller jeg kan finde et billede af en person eller noget andet diskussionen er kommet ind på. Kombinere fordelene ved en forberedt undervisning med illustrationer, og en undervisning der frit kan følge nye spørgsmål der kommer op.

Billeder eller illustrationer giver nogle nuancer som eleverne ellers vil gå glip af, og giver os en fælles baggrund for en diskussion. Jeg viser film – vi har tilladelse til at bruge dem i undervisningen – når eleverne skal lære om sociale færdigheder. Jeg kan stoppe filmen efter en episode, klikke over til stikord på tavlen, diskutere hvad der foregår, tilføje noget til tavlen og gå tilbage og fortsætte filmen, nærmest uden afbrydelser.

Der er dog stadig brug for mere traditionelle hjælpemidler. Eleverne får fortsat noter på papir, da det er lettere at kigge i dem mens de arbejder på computeren, end hvis de skal skifte vinduer på skærmen, og jeg har en traditionel tavle ved siden af den elektroniske til det der skal stå mens jeg underviser, for eksempel planen for hele dagen.

Send Tweet
Udskriv
Billede af Georg StrømOm Georg Strøm

Georg har en Ph.d. i interaktionsdesign og en lang karriere i grænselandet mellem IT, økonomi og mennesker. Han blogger om tegn på at brugen af IT er mere kompliceret og modsætningsfyldt end vi normalt forestiller os. Der er mere på www.georg.dk.

Kommentarer (5)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Allan Rabjergs billede
Allan Rabjerg 13. feb. 2013 - 23.24
 
Men er det tavlen eller software?

Jeg savner vinkler på hvad selve tavlen kan gøre for en undervisningssituation. Jeg hører ikke at selve det at du kan røre og agere på selve tavlen, adskiller sig fra hvis det foregik på en traditionel projektor fra din computers interface. Jeg er interesseret i dit syn på tavlen som medie til forskel for et lærred/ projektor. Bringer tavlen en ny metode ind i rummet eller nye vinkler?

Allan Rabjerg www.SkoleIT.dk - www.facebook.dk/skoleit

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Georg Strøms billede
Georg Strøm 14. feb. 2013 - 07.32
 
Re: Men er det tavlen eller software?

Tidligere brugte jeg en traditionel projektor og whiteboard, og jeg oplever at den elektroniske tavle gør en afgørende forskel. Interaktionen er mere ubesværet så jeg skifter mere mellem forskellig software og information. Her er det en fordel at jeg kan stå ved tavlen og gøre det, i stedet for at skulle hen og bruge computeren. Det er også en stor fordel at jeg ikke skal tænke over hvad jeg kan viske ud, og bare kan åbne en ny tavle. Det lyder måske ikke af meget, men undervisning er en situation med et vist tidspres hvor det er nødvendigt at fokusere på eleverne. Lidt ligesom at køre bil. Derfor gør selv tilsyneladende små forbedringer en stor forskel.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Philip Juhl 14. feb. 2013 - 13.15
 
Tale eller software

Jeg har også svært ved at se forskellen imellem tavlen og en std. projektor.
Kan du fra tavlen slette det du har skrevet i dokumentet og skifte imellem de forskellige programmer du har åbne ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henning Steen 14. feb. 2013 - 15.38
 
Redigering og eksport på IWB
Der er en irriterende begrænsning i tavlens software. Vi kan ikke eksportere fra tavlens software til et standard billedformat, så eleverne kan ikke skitsere et design på den og arbejde videre ud fra det i en anden applikation.

@Georg: Hvis det er et SmartBoard el. lign. IWB kan du vel eksportere dine skærme i en håndfuld billedformater (fra Notebook-softwarens menu). Dine quizzes el. andre interaktive elementer kommer selvfølgelig ikke med på billederne.

@Philip: Ja; det der er skrevet med fri hånd/pen på tavlen, kan slettes igen med hånden (og du kan skifte mellem de forskellige programmer med finger).
Hvis du fx projicerer et GoogleDoc op, kan du muligvis også touch-redigere i det med seneste hardware/styresystem kombinationer (??) ellers er det inde fra GDrive på din pc/mac/linux tilsluttet boardet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Georg Strøms billede
Georg Strøm 14. feb. 2013 - 17.20
 
Re: Tale eller software

Pennen til tavlen har de samme funktioner som computermusen. Jeg kan skifte mellem applikationer og for eksempel bruge Adobe pakken på tavlen - den bruger jeg en del i undervisningen - men jeg kan ikke redigere tekst i for eksempel Word

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

Udgivet 17. maj 16.40Opdateret 17. maj 16.40

Fredagshumor: Sådan ser indbakkens pestilenser ud i virkeligheden

Udgivet 17. maj 15.00Opdateret 17. maj 15.00

New Zealand dropper softwarepatenter

Udgivet 17. maj 14.09Opdateret 17. maj 14.09

Microsoft gemmer udspekuleret jobanonnce på Bing

Udgivet 17. maj 11.35Opdateret 17. maj 11.35

Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

Udgivet 17. maj 10.54Opdateret 17. maj 10.54

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

    24 comments.
    Last update 5 minutter 52 sekunder
    Skrevet af 0x D3ADB33F
  2. Hackere på Version2

    12 comments.
    Last update 32 minutter 39 sekunder
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  3. Hvorfor blev min disk fyldt op?

    18 comments.
    Last update 1 time 1 minut
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  4. Konkurrence til Raspberry Pi: Ny linux-minicomputer til 260 kroner

    63 comments.
    Last update 1 time 12 minutter
    Skrevet af Jesper Høgh
  5. Sådan kommunikerer du uden at afsløre din identitet

    20 comments.
    Last update 1 time 39 minutter
    Skrevet af Jesper Lund
  6. ‎10 grunde til at hade 'Big Bang Theory'

    46 comments.
    Last update 2 timer 18 minutter
    Skrevet af Natasja Steilman
  7. Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

    8 comments.
    Last update 6 timer 46 minutter
    Skrevet af Morten Brørup
  8. CPR.dk affejer hacker-video på Youtube som uinteressant: "Vi er sikre nok"

    9 comments.
    Last update 13 timer 26 minutter
    Skrevet af Daniel Hardy

Mere debat »

It-virksomheder

HardwareHippo
|
Forward IT
|
ProData Consult
|
Secorigo
|
Simitu
|
Black Box
|
Biwise
|
Clockwork Consulting ApS
|
C-Tilsted
|
Atomic Software ApS
|
Webtuner ApS
|
EVRY Danmark A/S
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300