Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (36)
Emner

Eee PC 901 med Intel Atom (del 1)

Af Peter Toft 13. august 2008 kl. 23:48

YES! I dag kom min længe ventede Eee PC 901 med posten. Den er for sej! Den er købt i England hos Laptop Direct, som er sløve til at levere - men ellers ok at handle med.

Jeg antager at I alle ved at det er en sub-notebook fra Asus. Denne (ud af sygeligt mange) varianter er med 9" skærm med 1024x600 opløsning, og Asus har droppet Celeron processoren og smidt en ny 1,6 GHz Intel Atom processor ind.

Det er især pga. Atom at jeg har ventet på denne variant, og det skal siges at jeg ikke har ventet på Linuxshoppen.dk skulle få den nye 20G Linux variant (eller dumme Elgiganten som tror XP er det eneste folket vil have - suk). NB: Det er med engelsk keyboard og den Xandros Linux, der er installeret har ikke dansk keyboard layout. Dette vender jeg tilbage til...

Anyway, her er mine erfaringer efter et par timer. Atom-processoren holder til fulde løftet om en væsentligt bedre arbejdstid. Efter 2 timer med fuldt ladet batteri har jeg lavet websurf over WLAN, leget med skype med video opkald (virker fint) og overført billeder fra min mobiltelefon via bluetooth. Det kører super godt. Og tada.. Jeg har ca. 68% tilbage af batteriet efter to timer. Way to go!! (Min forslugne Lenovo T61 løber død på et standard batteri på en time suk).

Skal jeg også nævne at den booter på ca 40 sekunder og at suspend/resume virker. Nice ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

En af de ting, der driller lidt er det lille keyboard, som bla. mine venner Sune og Peter Makholm også har vist mig på deres Eee PC 701. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kan vænne mig til det over et par dage. Personligt gør det mig heller ikke noget at der mangler æøå på tasterne, men almindelige dødelige skal lige checke om de kan få dansk keyboard. Det er dog noget ko, at den Xandros Linux der leveres med umiddelbart ikke kan sættes op til dansk layout. Så jeg finder på noget andet snart :-)

Tryk på hver af de følgende billeder for at få 1024x600 opløsning.

I skal også se den grafik man mødes af i Linux udgaven af Eee PC 901 med Xandros. Det er en KDE, men ALT hvad der lugter af UNIX er gemt laaangt væk. Det tog mig nogen tid at finde en terminal hvor jeg kunne skrive "sudo su -" for at få styr på de ting jeg ville ændre...

](http://www.version2.dk/modules/xphoto/cache/56/2451_1024_600.jpg)

[

](http://www.version2.dk/modules/xphoto/cache/56/2452_1024_600.jpg)

](http://www.version2.dk/modules/xphoto/cache/56/2453_1024_600.jpg)

Asus har lavet et flot stykke arbejde sammen med Xandros med at sætte fokus på bruger-programmer - efter en tanke om man enten laver noget web/email/chat, noget video/audio eller noget "office"-hejs. Det passer sikkert også med en del almindelige brugere... Forvent ikke lige at emacs, DDD eller andet sjov er med her.

Læs også [Peter Makholms blog om hans Eee](http://www.version2.dk/artikel/6091), [Sunes Vuorelas blog](http://pusling.com/blog/?p=67), og de andre version2-artikler om samme boldgade: [her](http://www.version2.dk/artikel/8060), [her](http://www.version2.dk/artikel/7914), og selvfølgelig [her](http://www.version2.dk/artikel/8108) (Akoya/MSI har batterilevetid på ca to timer - slattent)

Som I nok kan gætte så bliver min Eee PC 901 også emnet for et par flere indlæg. Be back ...

/pto

Send Tweet
Udskriv
Billede af Peter ToftOm Peter Toft

Peter Toft er senior specialist hos Renesas Mobile og har blogget om open source og Linux siden Version2's begyndelse. Blogger også jævnligt om andre sjove teknologi-områder.

Follow @petertoft

Kommentarer (36)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 14. aug. 2008 - 01.26
 
Eee manual med GPL

Meget nice. Der er klar beskrivelse af den GPL software som følger med maskinen og GPL er trykt i en af manualerne, som følger med. Flot Asus :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Adam Tulinius 14. aug. 2008 - 02.02
 
sudo su -

"sudo su -" er da noget sjovt gøgl at fyre af.
"sudo -i" er vist den rigtige måde at gøre det på (og "sudo -s" i stedet for "sudo su" (ingen dash))
</lisp>

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 14. aug. 2008 - 08.43
 
Kom nu ind i kampen, Danmark!

Hvorfor skal kædernes indkøbere være så stokkonservative? Eee og deslignende har godt nok været længe undervejs, og når de så endelig kommer, vil nogen ikke sælge dem med det OS, de oprindelig er født med, og som er specialdesignet til hardwaren. Man undres!

Glemmer heller ikke da jeg for blot et halvt års tid siden skrev en mail til en stor PC-forhandler i Danmark, hvor jeg efterlyste sub-notebooks generelt og Eee i særdeleshed. Allerede på daværende tidspunkt solgte Asus ifølge deres eget site et eksemplar hvert 6. sekund. Svaret fra den danske forhandler?

"De er beregnet til negerbørn i Afrika".

Sådan.

De har så i mellemtiden skiftet mening, og forhandler nu Eee med Linux. Når de får en 901'er, tager jeg dem til nåde og bestiller et eksemplar :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 14. aug. 2008 - 08.59
 
Hvordan er performance.

Hej Peter.

Har du prøvet at lave sammenligninger med 900'eren fsva. hastighed.

900 virker som produkt helstøbt, men jeg er lidt forundret over at den trods det der er 1G ram i den er ret langsom om at starte selv små programmer, så er der mere fut i 901?

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 14. aug. 2008 - 09.02
 
Re: Hvordan er performance.

Bare rolig - den med performance vender jeg tilbage til

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér 14. aug. 2008 - 11.10
 
EEE i Odense

Jeg har set EEE i to forretninger lokalt (har ikke været på det store udkig, har bare bemærket) - det ene sted med begge styresystemer, det andet sted med GNU/Linux.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Klaus Agnoletti 14. aug. 2008 - 11.18
 
Tag den lige med til næste bloggermøde :-)

Jeg vil meget gerne lige se den - jeg går selv og savler lidt over den og regner meget stærkt med at købe den når den 'officielt' kommer til landet i september..

Be' om :)

/klaus

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 14. aug. 2008 - 11.53
 
Strøm og WEP

Hej!

Jeg har respekt for dine lange drifttider på batteri, men omkring hastighed, tror jeg altså ikke din Atom-CPU er hurtigere end processoren i Asus Eee 900. Min 900 booter på 36 sekunder og er blevet min gode ven på bare et par dage. Også selv om jeg ellers har en arbejdsgiver betalt Dell Latitude D830, til en helt anden pris.
Fordelen ved Atom er nok mest strømbesparelsen?

Kan din pc huske WEP-key efter reboot? Der er vist en bug i min Xandros...
VH
Nicholas

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thor Dekov Buur 14. aug. 2008 - 12.22
 
EEE i praksis

På mit arbejde har vi købt to EEE 701 primært til testformål i første omgang. Men hurtigt har den vist sig nyttig sammen med ekstra skærm. http://bib20.wordpress.com/2008/07/04/asus-alive. Det er bestemt ikke den sidste EEE, vi tager i brug.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 14. aug. 2008 - 13.19
 
Hastigheden op i BIOS?

Spørgsmål:
Jeg har læst man på model 900, i BIOS kan sætte maskinen til at arbejde i: Performance eller Power Saving modes...
Det står der intet om i min BIOS???

Kan I se denne option?
Boottiden i ”persormance mode” skulle være næsten ti sekunder kortere.

VH
Nicholas

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Carsten Frigaard 14. aug. 2008 - 21.19
 
Eee 900 til 2400,- ...

Ses til 2399,- DKK hos Århus PC lager, naturligvis i Linux versionen (http://www.pc-lager.dk/)...men måske er det værd at vente på 901'eren? Vi får at se, Peter...

.carsten

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 14. aug. 2008 - 21.51
 
Re: Hastigheden op i BIOS?

Jo der er en "boot boost" option i BIOSen, som især kvæler tiden hvor man kan gå i BIOS. Det var i øvrigt ikke så nemt at få den option taget fra igen. F2 er vist vejen frem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 14. aug. 2008 - 21.53
 
900/901

Det er klart pga Atom processoren - eller rettere - dens markant lavere strømforbrug i forhold til Celeron i Eee 900, som gjorde at jeg gik målrettet efter Eee 901 og ikke tog den Eee man kan få pt. i Danmark
Bemærk at Eee 1000 - med lidt større skærm også er på vej.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
michael rasmussen 14. aug. 2008 - 21.59
 
Re: 900/901

Hvordan med hensyn til batteriet. Der har jo været en del ballade med 900, som anmeldere fik leveret med et kraftigere batteri, mens retail versionen blev leveret med et batteri, der reducerede batterilevetiden betragteligt.

Michael, der også først køber, når 901 kommer til landet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 14. aug. 2008 - 22.49
 
Re: 900/901

Der har været en brand på den fabrik som skulle lave det ”store” batteri. På grund af dette, har Asus måtte gå i byen og finde en anden leverandør. Det skete midt under lanceringen og derfor har model 900 nu et ”mindre” batteri, end det som findes i model 701.

Omkring skærmstørrelse: så mener jeg Asus skal vare sig for at lade maskinen vokse for meget. De nuværende er fine, fordi de er små. Ellers kan man ligeså godt købe en normal fullsize 15”bærbar.

For øvrigt: tøserne er vilde med model 900! Jeg troede ellers 9” var for lidt ;)
VH
Nicholas

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Sørensen 14. aug. 2008 - 23.20
 
Dumme Elgiganten

"dumme Elgiganten"

Hvad bilder journalisten sig ind med det barnlige sprogbrug?
Og hvad er substansen i den vurdering?

Mig bekendt er Elgiganten ikke et filantropisk, men et kommercielt foretagende.
Et sådant må nødvendigvis sælge de produkter, som dets målgruppe efterspørger.

Jeg gætter på, at Elgigantens typiske kunde er den "almindelige" forbruger.

Og så kan man stille spørgsmålet - få svarene:
- Kender den typiske kunde Windows: JA
- Opfylder Windows den typiske kundes behov: JA
- Kender den typiske kunde Linux: NEJ
- Tilfører Linux noget ekstra, den typiske kunde ønsker: NEJ

Så for mig at se, er Elgiganten ikke "dum"; men vælger at markedsføre et produkt, som opfylder dens målgruppes ønsker; og som den følgelig tror på, kan sælges til denne målgruppe.

Det fornuftige i det, skal man måske være både "Civilingeniør, ph.d. og algoritme-designer" for IKKE at kunne forstå.

Hilsen
Jørgen

PS:
Dette er IKKE et pro-Windows indlæg
Dette er IKKE et anti-Linux indlæg
Dette er IKKE et pro-Elgiganten indlæg
Dette er et indlæg om useriøs journalistik.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Andersen 14. aug. 2008 - 23.39
 
Re: Dumme Elgiganten

Dette er ikke en artikel skrevet af en journalist, som du så fint prøver at gøre det til. Dette er et blog-indlæg skrevet af en alm. person. Derfor skrives der i bloggen om personens holdning til forskellige ting. Deriblandt hans holdning til en vis forretningskæde. Umiddelbart virker det som om at hans primære kritik går på at de ikke giver forbrugerne et valg omkring operativ system. Han prøver samtidigt at give hans holdning omkring Asus eee, i forhold til hans forbrug. Derved give andre en idé om hvorvidt maskinen er noget for dem.

@Nicholas Colding:
Jeg syntes bedre om 10" udgaven af UMPC'ere, primært pga. af det større tastatur. Tror f.eks. jeg vil have utroligt svært ved at kode ved en 70x eller 90x eee. Hvorimod med et større tastatur vil jeg have nemmere ved at skifte fra stationær herhjemme til sådan en lille sag på farten. Men det er jo også afhængigt af hvad man gerne vil med den. Hvis man kun skal surfe, kigge e-post og skrive nogle korte noter eller lave få tilretninger i et eller anden kontorprogram, så er den sikkert helt fint til det.

Har kigget en del på MSI Wind, som har 10" display, men som desværre kun leveres med Windows XP (foreløbigt) og endnu er det kun muligt at få med 3-celles batteri. Men venter og ser tiden lidt an før jeg giver mig i kast med at købe en UMPC.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Sørensen 14. aug. 2008 - 23.53
 
Re: Dumme Elgiganten

Undskyld. Forfatteren er ikke journalist.
Men det ændrer ikke ved, at det er et barnligt sprogbrug; og at han på ingen måde påviser at Elgiganten er "dum".

Alle butikker foretager valg af varesortiment ud fra hvad de tror sælger bedst. I denne situation tror jeg, at Elgiganten er meget bedre til at foretage valget end forfatteren.

Jørgen

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 15. aug. 2008 - 00.00
 
Re: Dumme Elgiganten

ja ja - "dumme" er måske så meget sagt, men jeg er irriteret over at de vurderer at der ikke er kunder, der vil købe Linux-varianten.

Så Jørgen, hæng dig ikke så meget i det ord, videre....

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 15. aug. 2008 - 00.52
 
Mit Eee batteri

Jeg fik et 6600 mAh batteri med. Rigtig godt :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 15. aug. 2008 - 09.41
 
Re: Dumme Elgiganten
- Tilfører Linux noget ekstra, den typiske kunde ønsker: NEJ

Her går det galt for dig, for svaret er: JA - de ved det bare ikke.

Et specialdesignet operativsystem tilrettet direkte til maskinen MÅ da alt andet lige være bedre end en OTTE år gammel Windows XP, som ifølge Microsoft selv burde have været erstattet med Vista for længe siden ...

Hele sub-notebook-genren demonstrerer i øvrigt et pudsigt dilemma hos MS: alle skal skifte til Vista! Nu! Men hov .. Den kører ikke så godt på de nye, små, populære notebooks. What do we do?

Tror i det hele taget populariteten har overrasket på flere niveauer, specielt hos "bigger-faster-stronger"-fortalerne, som tror, alle ønsker 19" "bærbare", fordi man kan. Kunne det tænkes, at folk er ved at være tilfredse med ydelsen på at åbne en browser, mail, kalender, tekstbehandling m.m., og nu bare godt kunne tænke sig letvægt og lang batterilevetid?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Bruun Hansen 15. aug. 2008 - 10.16
 
Re: Dumme Elgiganten
Tilfører Linux noget ekstra, den typiske kunde ønsker: NEJ

Ud over de udmærkede ting Martin Kofoed nævner, er der jo også lige prisen. På en maskine til 2500 gør nogle hundrede kr alligevel en forskel.

Min bedre halvdel har en eee, og jeg har meget svært ved at se, hvad ideen skulle være, hvis der havde været windows på den. Den er alligevel for lille til at bruge photoshop...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Ammitzbøll-bach 15. aug. 2008 - 10.22
 
Re: Dumme Elgiganten

Nu har ordet "dumme" to ret forskellige betydninger: En subjektiv tilkendegivelse af konfliktsforhold og en mere objektiv betragtning af subjektets intelligens.

I den første betydning er jeg fuldt på linie med PTO. Jeg er mildt utilfreds med, at El-Giganten har disponeret, at de ikke vil føre Asus Eee PC med Linux på. Jeg så gerne at Linux "kom ud til de brede masser", og det har El-Giganten så modarbejdet. Surt show og jeg er skuffet.

Men i den anden betydning er jeg stadig enig med PTO: Det havde ikke været den store omkostning at tage et lille parti hjem af Asus Eee PC med Linux. Det ville faktisk være helt i tråd med deres almindelige slagtilbudspraksis: At lokke kunderne ned i butikken med tilbud, der er for gode til at være sande (laptop til 2500,-), vel vidende at mange ville købe den dyrere alligevel.

Jeg har selv købt to, en til mig og en til min kone, og jeg er selv supertilfreds med min, og min kone er glad for, at den er nem at bruge. Hun beholder nok Xandros på sin, og jeg installerer nok Ubuntu på den en af dagene.

Thomas

PS: Jeg synes at El-Giganten er "dumme" på alle mulige andre måder. De har fusk i deres tilbudsaviser, de har inkompetente medarbejdere, de har en af de mest fjenske reklamationspolitikker og mange af deres "slagtilbud" er varianter af standardvarer, hvor der er pillet et par features ud. Alt i alt ikke en butik jeg gider at handle i.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 15. aug. 2008 - 11.25
 
Re: Dumme Elgiganten

Jeg tror det var på pcworld.dk, hvor man ”afslørede” fusk i en annonce fra El-giganten. De havde klistret et skærmbillede med MS Vista, på deres Asus Eee 900...
Efterfølgende fik pcworld en mail fra El-giganten, hvor de spurte om netportalen havde en anti-el-giganten hetz kørende(!) Artiklen kan ikke findes længere på siden.

Omkring påstanden om, at kunderne kender MS XP: Næ – det gør de ikke.
Jeg lever af at servicere folk som har problemer med deres maskiner. Det er det mest basale folk er i tvivl om. Se bare ”sikker fjernelse af hardware”, når en USB-pen skal pilles ud.
Men vi er enige om, at folk er flasket op med MS software og derfor vanetænker, at der ikke findes noget andet brugbart. Men vanetænkning er nok sjældent vejen frem.

VH
Nicholas

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mickey Mouse 16. aug. 2008 - 00.30
 
Re: Dumme Elgiganten

Det er vel et spørgsmål om El-giganten kan yde support på Linux, og det kan de sikkert ikke.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 16. aug. 2008 - 07.40
 
Næste afsnit i Eee-føljetonen på vej

Jeg har lavet performance undersøgelser af Eee 900 mod 901, sammen med Ole Tange, så næste blogindlæg tror jeg kommer søndag aften.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Bruun Hansen 16. aug. 2008 - 17.18
 
Re: Dumme Elgiganten
Det er vel et spørgsmål om El-giganten kan yde support på Linux, og det kan de sikkert ikke.

Men kan El-giganten yde support til windows?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mickey Mouse 17. aug. 2008 - 00.35
 
Re: Dumme Elgiganten

Tjoh. Jeg købte en Philips PC Card 802.11a/b/g trådløs adapter i El-giganten for et par år siden og kunne ikke få den til at virke ordenlig som netværksadapter under W2K Pro med en brugerkonto med begrænsede rettigheder - kun med administrator kontoen. Da jeg gik tilbage til butikken sagde de, at de kun supporterede XP Home og tilbød at tage adapteren tilbage.

Jeg tror det er sådan de handler - ingen problemer hvis det ikke virker, pengene igen.

Adapteren virker i øvrigt udemærket med Tamos Commview for Wifi og tilhørende driver - her skal man bruge en Administrator konto.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Toft 17. aug. 2008 - 22.59
 
Mens vi venter på del 2...

Hvilket strømkabel følger med til opladeren? Kan man uden problemer tilslutte den i Danmark?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 17. aug. 2008 - 23.23
 
Re: Mens vi venter på del 2...

Godt spørgsmål - jeg smed kablet fra transformeren til elnettet ud, og satte et standard 230V volt lader kabel på.
Det er et helt almindeligt fladt stik som mange trafoer bruger.
Done deal

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 18. aug. 2008 - 00.12
 
Lidt forsinket del 2

Jeg har skrevet det meste af del 2, og uploadet billeder - men jeg vil gerne skrive lidt mere så mon ikke sent i morgen aften.
Emnet er test af lyd, boottid, resumetid, fedtfingre, processorhastighed og flere andre ting ...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Høier 18. aug. 2008 - 14.30
 
Re: Lidt forsinket del 2

Hej Peter

Når du sammenligner 900 og 901 mht. processorhastighed

kan du "overclokke" Intel Celeron-M ULV 353 i 900 modellen til de standard 900 MHz i stedet for de default 630 MHz (70 MHz x 9) som den kører på normalt?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Hansen 18. aug. 2008 - 22.58
 
Re: Dumme Elgiganten
Og så kan man stille spørgsmålet - få svarene: - Kender den typiske kunde Windows: JA - Opfylder Windows den typiske kundes behov: JA - Kender den typiske kunde Linux: NEJ - Tilfører Linux noget ekstra, den typiske kunde ønsker: NEJ
  • Nej
  • Nej
  • Nej
  • Ja
    Andre har svaret på hvorfor Linux i det her tilfælde har tilført noget ekstra.
    Nej generelt tror jeg nu du tillægger EG alt for stor indsigt i deres eget varelager. Vi taler om en større kæde der sælger stort set alt hvad der kræver et elværk for at bruge, den indkøber der truffet valget har sandsynligvis aldrig haft en eee i håneden og aner ikke en flyvende ... om hvad forskellen er, har blot sat kryds ved den der havde nogle ord i beskrivelsen der optræder i tidligere produkters beskrivelser. Videre næste beslutning.

For slutbrugeren er der hamrende ligegyldigt hvad diskcontrolleren hedder bare maskinen er nem og rar at bruge. og har store patter http://www.demib.dk/tag/linux/ . I det her tilfælde er det så Linux udgaven der har de store.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Tofts billede
Peter Toft 19. aug. 2008 - 22.55
 
Eee: stik til oplader ved køb i england

På min Eee 901 oplader var der et IEC320 C8 stik - se http://www.stayonline.com/images/products_240x240/6705.jpg
Standard stik
(nu fik jeg lært hvad det stik hedder)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
jens Møller Andersen 12. jul. 2009 - 13.32
 
Linux til eee 701SD

Er der ikke nogle der kan hjælpe mig her ?

jeg er kørt ret fast. mit problem er at det er gået galt med en software opdatering og så forsvandt alle programmerne - øv.

nå men jeg kan ikke en gang få adgang til en prompt så jeg kan installere en ny linux ind (hentet fra asus hjemmeside til 701SD modellen)

og jeg kan heller ikke få den til at boote på en usb ved at pille i biosen

Er der nogen der kender problemet ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
John Knuhtsen 13. jul. 2009 - 10.08
 
Linux til eee 701SD

# JMA
Bios på Eee'erne er lidt atypisk. På min 1000H skulle i boot-menu under harddiske tilføjes min usb-stick. Derefter ved at trykke Esc (repeat) ved den grå boot-splash skærm, kommer boot-menu op som en lille blå rude. Jeg bruger det jævnligt, og booter CrunchEee eller Mandriva One, på hver sin flash (8 Gb sandisk 3). Grub ligger på flash-mediet. Så boot på harddisken er uden menu (XP).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

Udgivet 9. feb 16.02Opdateret 9. feb 16.02

Adobe: Vi laver ikke Flash til Android-udgaven af Chrome

Udgivet 9. feb 15.15Opdateret 9. feb 15.15

Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

Udgivet 9. feb 14.22Opdateret 9. feb 15.12

EMC lægger flash-cache på PCIe-kort: 4.000 gange hurtigere end harddiske

Udgivet 9. feb 13.39Opdateret 9. feb 13.39

Egedal Kommune sparer 100.000 om året med open source-CMS

Udgivet 9. feb 12.56Opdateret 9. feb 12.56
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Opdateret liste over danske iværksættere

    2 comments.
    Last update 2 timer 31 minutter
    Skrevet af Therese Hansen
  2. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    50 comments.
    Last update 6 timer 52 minutter
    Skrevet af Bjarne W. B. Petersen
  3. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    1 comment.
    Last update 7 timer 16 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  4. Grotesk jobinterview i 2007: »Tag ikke jobbet, vi får alligevel aldrig Polsag til at virke«

    17 comments.
    Last update 7 timer 24 minutter
    Skrevet af Claus Waldersdorff Knudsen
  5. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    6 comments.
    Last update 7 timer 27 minutter
    Skrevet af Simon Justesen
  6. Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

    9 comments.
    Last update 8 timer 17 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  7. ACTA er i orden!

    51 comments.
    Last update 10 timer 50 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  8. It-advokat: Nu går grænsebommene ned over internettet

    10 comments.
    Last update 12 timer 36 minutter
    Skrevet af Niels Elgaard Larsen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300