Eclipse - en formørkelse af effektiviteten?

Nogle gange bør man prøve noget nyt selvom det betyder at man kommer til at arbejde mindre effektivt for en stund. Nogle gange kan man lave små ændringer i sin arbejdsgang og stille og roligt blive endnu mere effektiv, andre gange skal der en større revolution til.

I tirsdags installerede jeg Eclipse sammen med Perl-plug in'et EPIC og Subversion-plugin'et subclipse, en revolution i forhold til min ret spartansk opsatte vim. Mange af de features jeg forventede at få mulighed for kan sagtens laves med vim, men hidtil at det ikke lykkes mig at rent faktisk begynde at bruge dem.

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår pointen med syntaksfarvning. Hvis man ikke kan kende forskel på keywords, operatore, funktionsnavne og variable, så er man ikke god nok til sit sprog. Jeg kan dog godt lidt se nytten af at fremhæve strenge og kommentar-blokke. Men syntaksfarvning af Perl er svært og Eclipse gør det ikke godt nok. Specielt har jeg flere steder oplevet at temlig simple regulære udtryk har ødelagt syntaksfarvningen af et halvthundrede linjers kode. Jeg kan måske lave et bedre farvevalg der netop fremhæver de ting jeg ønsker fremhævet, men jeg nægter at lave kommentare i min kode bare for at please syntaksfarvningen.

Automatisk syntakstjek af kode er en rar feature og det er rigtig fint at jeg kan klikke mig ned igennem navigator-vinduet og finde de filer der har syntaksproblemer. Det virker dog for tilfældigt hvordan ikonerne i filtræet bliver opdateret. Den lette adgang til at køre Perl::Critic på sin kode er også rar, men desvære skal det køres eksplicit og Perl::Critic-fejl optræder ikke i 'Explain Errors/Warnings'-vinduet. At systemet trækker kommentare der begynder med 'WARNING', 'TODO' eller lignende ud i et 'Tasks'-vindue er også fint, igen desvære kun for de filer man har åbnet og ikke for hele projektet. Alle ovenstående tjek bliver fint vist til højre for scrollbaren, så de er lette at finde i store filer.

Integrationen med subversion synes jeg virker lidt omstændigt. En del af det skyldes dog at jeg bruger Subversion over ssh og jeg insisterer på at bruge ssh-agent hvor jeg skal acceptere enhver brug af mine nøgler - og selv på kommandolinjen er der flere operationer der kræver en to-tre godkendelser. Jeg føler dog af Subclipse giver mig endnu mere meningsløs klikken rundt, muligvis fordi jeg ikke helt rigtig forstår processen.

Eclipses håndtering af filtyper er gammeldags og elendig. For at få genkendt filer som Perl-filer, insisterer Eclipse på at man skal bruge bestemte (konfigurerbart) filendelser. For ting der skal oversættes til binærkode er dette sikkert fint, men scripts skal ikke have nogen endelse (basta!). Den bedste måde at omgå dette er plug in'et 'Emacsish' hvor jeg i selve Editoren kan gennemtvinge en bestemt indholdstype, men valget bliver ikke gemt og påvirker kun editoren.

Jeg har på ingen måde nået at lære at bruge genvejstasterne effektivt. Når jeg kikker ned over listen over genvejstaster, kommer jeg dog let til at savne Emacs' enkle kombinationer. Eclipse har også fået mig til at genopleve andre Emacs-minder, nu åbner jeg min editor som det første om morgenen og lukker den igen som det sidste om eftermiddagen.

Jeg leger nok med Eclipse en uges tid endnu, men jeg savner min vim...