Du kan mere end du ved

Og hvis du er ung og ikke kan, så kan du altid give din lærer eller lærebogen skylden.

Metaviden, er den viden vi bruger til at organisere og styre vores arbejde. Derfor er det også noget den enkelte helst skal kunne udenad. Det er svært at finde viden til at løse en opgave, hvis du ikke har så meget metaviden, at du ved hvad du skal lede efter.

Her i efteråret er jeg stødt på metaviden når jeg underviste, eller rettere jeg har opdaget hvor afgørende det er at kunne danne metaviden ud fra sine erfaringer. Især da jeg har undervist nogle elever som har svært ved at gøre det.

Metaviden er ikke noget, der normalt undervises i. Det er muligt at give nogle tommelfingerregler for hvordan et problem skal løses, men ofte holder lærebøgerne – og lærerne – sig til fakta, uden at give noget viden eller nogle anvisninger til hvordan det skal anvendes.

For eksempel når eleven lærer de forskellige funktioner i en applikation at kende, ved at gentage de øvelser læreren har lavet på tavlen, som en slags udenadslære. Eleven får ikke den metaviden der er nødvendig for at gå den modsatte vej, så han eller hun kan starte med et problem og vælge de funktioner der er mest velegnede til at løse det.

Så hvis du har fulgt et kursus i programmering og stadig har svært ved at skrive et program som løser en bestemt opgave, er det muligt du har en undskyldning.

Metaviden er ofte tommelfingerregler eller heuristikker, altså viden om hvad der giver bedst chance for at løse en opgave. Der er altså ikke et klart og entydigt svar på hvad du skal gøre i den enkelte situation.

Metaviden er kompleks. Det tager tid at opbygge den og finde ud af hvordan de forskellige faktorer spiller sammen. Vi kan opfatte den som flerdimensionel, hvor vores almindelige tekniske problemløsning ofte er lineær.

Desuden er en stor del af metaviden ofte skjult, den er sammensat af en række erfaringer som man kun kommer i tanke om når man ser et problem, hvor den er relevant, eller som giver en fornemmelse af hvad der er det rigtige at gøre. Nogle gange uden at kunne sige hvad den fornemmelse bygger på.

Derfor er det en god ide at prøve at sætte ord på din metaviden, så du kan opleve hvor meget du egentlig ved. Prøv at komme med nogle eksempler på din metaviden og hvordan du har anvendt den.

Georg Strøms billede
Georg har en Ph.d. i interaktionsdesign og en lang karriere i grænselandet mellem IT, økonomi og mennesker. Han blogger om tegn på at brugen af IT er mere kompliceret og modsætningsfyldt end vi normalt forestiller os. Der er mere på www.georg.dk.

Kommentarer (6)

Anders Dinsen

Forleden da jeg skulle hjælpe min søn med en lego kostruktion kom jeg til at tænke på at jeg tilegnede mig en del metaviden om at bygge lego da jeg selv var barn. For eksempel om at finde en bestemt klods i en kasse fuld af klodser (jeg har aldrig været et sorteringsmenneske). En heuristik til at finde en bestemt type lille klods i en kasse går nogenlunde sådan: jeg roder i bunden af kassen. De små klodser falder mellem de større og ender der. Men det er mere kompliceret end bare det.

Daniel Udsen

spørgsmålet er om det du i virkeligehden efterspørge er det man i gamle gamle dage kaldte struktureret eller rationel logik of faktisk underviste i for ikke så mange årtier siden. og vist kun har overlevet i form af det neglicerede videnskabs teori fag.

spørgsmåler er om Sokrates og Plato ikke er mindre støvede end de efterhånden har fået ry for.

Georg Strøm

Tak for inputtene. Sådanne formulerede metoder eller heuristikker er faktisk en metaviden som kan formidles og bringe studerende et stykke videre. Jeg kan også anbefale Billy Vaughn Koens bog "Discussion of the method" som specielt handler om ingeniørers tankemåde. Den beskriver en række heuristikker der kan bruges til at løse praktiske eller realistiske problemer.

kenneth krabat

Er "metaviden" ikke stort set det samme som "tavs viden"? Altså, at man ved hvordan man løser en given opgave, men kan ikke give den specifikke viden videre? At balancere på en cykel i fart er et eksempel på "tavs viden" - kroppen justerer sig til kombinationen af vind, underlag og hastighed; den "ved" hvordan. (Som regel).

Torben Mogensen

Er "metaviden" ikke stort set det samme som "tavs viden"? Altså, at man ved hvordan man løser en given opgave, men kan ikke give den specifikke viden videre?

Nej. "Meta-" betyder "ved siden af" eller "bagved". Det bruges i videnskab ofte om metoder eller tanker, der bruges til at reflektere over eller udvikle metoder og tanker, der mere direkte forholder sig til problemet. Det er ikke afgørende, om disse tanker eller metoder er ordsatte eller intuitive.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses