Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (1)
Emner

Drømmer baby-dino-droider om elektriske får?

Af Kåre Kjelstrøm 5. april 2008 kl. 17:18

Manden kilder den lille baby-camarasaurus under hagen, som brummer velbehageligt og løfter hovedet, blinker med de store øjne. Han fører sin pegefinger ned over snuden af dyret, der hurtigt snapper ud efter den og kort efter er de to midt i en styrkekonkurrence. Dinobabyen sætter hælene i og pruster, haler i mandens finger som en legesyg hundehvalp.

Lidt efter løfter manden den lille fyr i halen og straks vrider den sig og klynker ynkeligt. En dame hvisker, "lad være, det er synd!" Da manden kort efter stryger camarasaurussen over ryggen og holder den op til skulderen som en lille killing er alt godt igen og det ender med at dyret falder i søvn med en tung prusten. Publikum har forlængst overgivet sig, illusionen af et levende væsen er næsten perfekt.

De elektriske kældedyr fra Philips K. Dicks 1968 sci-fi klassiker, "Do Androids Dream of Electric Sheep", bedre kendt i sin filmiske kult-inkarnation, Blade Runner fra 1982, er ikke langt væk. Pleo som den lille fyr hedder er en robot med et væld af berøringsfølsomme sensorer, mikrofoner, kamera, IR, højttalere og motorer. Sammen med en nuttet indpakning og temmeligt alsidig software har robotten fået et meget levende udtryk, der om kort tid kan udvides efter forgodtbefindende af alle og enhver via PDK'et (Pleo Development Kit) og et C-lignende sprog.

Jeg har taget familien med til NEXT no. 5 i Filmbyen i Århus, en udstilling der lørdag og søndag i denne weekend demonstrerer alskens sjove, nyttige og pudsige forskningsprojekter fra vore egne forskningsinstitutioner, USA, Japan mm.

Her er biblioteksstolen, der meget bekvemt forfølger låneren rundt i læsesalene når denne har kørt sit RFID-baserede lånerkort forbi et område på forsiden. Her er Lego legetøjsæsker med Bionicle figurer, der springer til live på en computerskærm når de tages ned fra hylden og placeres på en følsom flade. Her er også farve-3d printere, en interaktiv bardisk med former og farver der reagerer på berøring fra f.eks. hænder og glas, laserudgaven af det gamle "pong" spil nu spilbart på en tavle og et væld af andre ting.

Pleo tager dog prisen som det mest gennemførte, imponerende projekt, på en gang dragende og skræmmende i sit løfte om morgendagens livstro maskiner. Det kunne godt se ud som om vi bliver nødt til at give Isaac Asimovs 3 love om robotics lidt ekstra opmærksomhed i den ikke alt for fjerne fremtid ...

Send Tweet
Udskriv
Billede af Kåre KjelstrømOm Kåre Kjelstrøm

Partner og it-arkitekt i konsulenthuset Silverbullet. Han har en baggrund som datalog fra Århus Universitet og blander sig i alt fra smartphones til enterprise arkitektur.

Follow @kaarekjelstroem

Kommentarer (1)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Therese  Hansens billede
Therese Hansen 6. apr. 2008 - 17.14
 
Dino

Jeg er netop kommet hjem fra en søndag i Filmbyen og Dino var helt klart det største hit på konferencen for mig. Det er den slags kæledyr, som jeg kan overskue. Det eneste den rigtig mangler er indbygget varme, så den virker mere levende.

Jeg bemærkede at pong faktisk var populært i flere udgaver - både på tavle og på gulv. Generelt er jeg meget for alle spil, som kræver bevægelse og dermed giver motion - min favorit i denne kategori var nogle ålborgenseres vippebræt som styring af spil - simpelt og godt. Jeg har selv et vippebræt til optræning af knæ og ankler derhjemme som jeg ikke får brugt - sikkert fordi jeg ikke kan spille computer med det lige nu.

Det var også muligt at prøve en Segway og ja, det er sjovt at køre rundt på sådan en, men en dag skal jeg altså prøve den, når der er meget plads istedet for indendørs med masser af folk at køre ind i.

Til gengæld skal jeg ikke have en Nabaztag efter at have set den "live" - det bliver vist for hurtigt kedeligt.

Jeg kendte til en del af projekterne i udstillingen i forvejen, men ved flere af dem er det første gang jeg ser dem "live" og det giver et lidt andet perspektiv og udstillingen kan anbefales - om ikke andet så til næste år.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

De 170 fyrede hos IBM Danmark får 30.000 kroner i hånden

Udgivet 24. maj 12.19Opdateret 24. maj 12.19

Google vinder patentsagen om Android: Brød ikke Oracles Java-patenter

Udgivet 24. maj 11.30Opdateret 24. maj 11.30

Danske HP-ansatte er fyringstruede: Indkaldt til stormøde

Udgivet 24. maj 10.37Opdateret 24. maj 11.56

HP fyrer 27.000 ansatte

Udgivet 24. maj 10.10Opdateret 24. maj 10.10

Kinect til Windows klar på dansk til juni

Udgivet 24. maj 9.24Opdateret 24. maj 9.24

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Seneste debat

  1. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    10 comments.
    Last update 1 minut 21 sekunder
    Skrevet af Dennis Krøger
  2. Kynisk it-guru: »Internettet er basalt set noget lort«

    5 comments.
    Last update 5 minutter 59 sekunder
    Skrevet af Henrik Mikael Kristensen
  3. HTML5 – det nye sort?

    14 comments.
    Last update 34 minutter 20 sekunder
    Skrevet af Per Friis
  4. GOTO - programming with the stars (F#)

    1 comment.
    Last update 1 time 1 minut
    Skrevet af Torben Mogensen
  5. EMC: Derfor skal du undgå både public og privat cloud

    2 comments.
    Last update 1 time 2 minutter
    Skrevet af Jesper Grønbæk
  6. Sådan formaterer du tekst i debatten på Version2

    33 comments.
    Last update 1 time 14 minutter
    Skrevet af Casper Thomsen
  7. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    8 comments.
    Last update 1 time 38 minutter
    Skrevet af Jacob Sparre Andersen
  8. Yahoo fyrer topchefen efter 4 måneder

    1 comment.
    Last update 1 time 45 minutter
    Skrevet af Mark Thorsen

Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300