DIKU flytter ...

Flytter DIKUA så tilbage til resten af DIKU?

Det er lettere vemodigt at skulle sige farvel til de nuværende bygninger på den ene side, men også lettere rart på den anden. Set ud fra et teknisk synspunkt skaber bevaringsværdigheden af bygningerne kun problemer.

Det største problem er klart hvorledes man kan bibeholde studiemiljøet. Det er temmeligt unikt at have adgang til køkkenfaciliteter som sætter en til at kokkerere mad til større forsamlinger i hverdagen. Desuden er det et stykke vigtigt og unikt arbejde kantineforeningen leverer - som det vil være meget synd at miste. Dertil kommer at revyerne pt benytter et af auditorierne. Det skal bemærkes at dette ikke kun gælder DIKUrevy, men stort set samtlige revyer NatFak kan præstere.

Jeg er bekymret for om studiemiljøet bliver "normaliseret" i sådan en grad at man ikke længere kan se en trævl af den gamle ånd i det. Det kommer med 100% sikkerhed til at gå ud over kvaliteten af studiet hvis normaliseringen bliver en realitet.

Det andet problem er, at vi pt skruer på en del andre knapper i forbindelse med DIKU. Vi har skåret personalestaben ned, vi har ændret bachelordelen, vi har en ny kandidatdel i spil og vi har ændret en stor del af kursusindholdet gennem de år jeg har været på DIKU. Det er heller ikke specielt lang tid siden at fuldtidsdatalogi blev en realitet, og vi skal være en COME-uddannelse. For mig at se sker der for mange ændringer for hurtigt og det betyder at man ikke kan finde et ordentligt ligevægtspunkt. Faren ved det er naturligvis at man kan miste meget i den proces.

Det bedste der kan komme ud af flytningen er hvis vi bliver i stand til at påvirke de andre studieretninger mere med det samme studiemiljø som vi har opbygget. Det er mit indtryk at vores kantine bliver benyttet af de andre studieretninger også, så der er givetvis et behov. Nu er det så op til fakultetet at sikre dette behov også er til stede i de nye lokaler.

Jeg er temmelig sikker på. At det studie miljø som selvbetjenings kantine på DIKU giver, er hvad der skaber det sammenhold blandt de studerende, som gør at trods alt sejler, ikke er flere der dropper ud.

Den skaber et naturligt sted at sætte sig, når man kommer lidt for tidligt til undervisning eller skal side at lave opgaver. At det føles som et naturligt møde sted, bunder nok i, at alle føler et hvis ejerskab og ansvar for stedet. Sådanne følers omkring en kantine, tror jeg ikke kan skabes, hvis ikke det er de studerende selv der driver den.

Hvis DIKU vil beholde de studerende der er tilbage og dermed overleve. Skal selvbetjenings kantinen "flytte" med...

Jeg er sgu glad for at jeg snart er færdiguddannet. Begynder at tvivle på at der er særligt meget tilbage af DIKU om et par år.

På trods af hvor glad jeg selv har været for at læse på DIKU begynder det at blive svært at anbefale det til andre. Det virker som om der er nogen der ikke er tilfredse før uddannelsen er brudt helt ned. :(

Du er sgu lidt 6 måneder for sent på den med den kommentar. Jvf. Torbens link til det tidligere blogindlæg. :-P

at det bliver endnu et søm til DIKUs kiste :-(

og jeg forstår ikke at det økonomisk kan betale sig at lave denne flytning, når det kommer til at kræve omfattende ombygninger på HCØ.

Jeg forstår heller ikke at dette først kommer frem nu efter at DIKU har brugt en pæn sum penge på at sætte de nuværende lokaler på UP1 istand.

Jeg har meget svært ved at se at det bringer noget positivt med sig.

De ansatte der pt. sidder på HCØ døjer med dårligt arbejdsmiljø og for de studerendes vedkommende er der de sidste mange år blevet snakket om bedre studenterfaciliteter på HCØ - uden at der er sket en døjt.

Det er ligesom DIKU er blevet en slags kludedukke, som faktultetet kaster lidt rundt med efter for godt befindende. Det er sørgeligt.

Dekanatets udmelding om flytningen kan iøvrigt læses her:
http://www.science.ku.dk/ansatte/nyhedsbrev/dekanat/2009/uge20/

..samt foretage begrænsede tilpasninger af visse bygninger i campusområderne til ny anvendelse og nye brugere.

http://www.science.ku.dk/ansatte/nyhedsbrev/dekanat/2009/uge20/

DIKU's VIP, phd og adm-TAP flytter ind i stuen og 4. sal i bygning B.

Studenterfaciliteter flyttes til i DIKU's nye arealer i bygning B.

http://dikutal.dk/node/2778

Så vidt jeg ved er 4 sal i bygning B organisk laboratorie og stuen er en del af uorganisk laboratorie på kemi. Så jeg kan godt lide at "begrænsede tilpasninger" medfører nedrivning af 3-4 store laboratorier. Jeg kan på ingen måde se hvordan der skulle være plads til DIKU på de to etager. Det vil jo kræve en kæmpe ombygning da det meste jo er bygget til at være forsøgslokaler og ikke til decideret undervisning.

For mig lyder det som et fuldstændigt forfejlet projekt.

Men er DIKU overhovedet vigtig at bevare?

Jeg har selv studeret der i et tidligere årtusinde, og som de fleste blev jeg hverken halvt eller helt færdig. Mammon lokkede og det der internet lød for spændende til at henslæbe flere år med algoritmik og funktionsteori.

Jeg elskede at hænge ud på DIKU. Miljøet var fantastisk. Der var altid nogle nørder, der var i gang med noget rasende irrelevant, som så spændende ud. Eller også spillede de MUD. Og kernekoderi på håbløst bedagede maskiner skabte en dejlig samhørighed.

Men DIKU blev jo til, dengang "det der EDB" var noget nyt og spændende, og da jeg i sin tid skulle studere, var datalogi det eneste ordentlige valg, hvis man ville arbejde med den slags dimseri. I dag har de forskellige uddannelsesområder - økonomer, humanister, ingeniører, handelsskoler mfl. - deres egne EDB-uddannelser på alle mulige niveauer og med alle mulige vinkler.

Giver det så mening at have en "EDB for EDB'ens skyld"-uddannelse - som mange oven i købet har forsøgt at belyve som en "slet ikke noget med EDB, men noget om datamængder og -strukturer og sådan noget"?

Skal DIKU bevares for at bevare DIKU, eller er der faktisk et formål med øvelsen?

Ja, der er blevet forsket i løjerlige og fascinerende ting. Jeg husker med varme Arnspangs musik-informatik-ting - men reelt kunne det vel lige så godt være DTU (fordi det er simulation) eller MI (fordi det er musik), der tog sig af den?

Kunne det ikke passende være Panum, der tog sig af forskning i analyse af MRIs og røntgenbilleder, i stedet for DIKU?

Nuvel, der er fordele ved at ideer kan krydse over fra musikanalysen til røntgenanalysen - men der er sandelig også fordele ved, at man sidder sammen med folk, der ved noget om musik eller røntgenbilleder på de dertil indrettede institutter.

HVORFOR skal DIKU bevares? Kan man forklare mig det, kan man måske også forklare det til fakultetet. Kan man ikke - er det så ikke ressourcespild?

Peter B. Juul, jeg sad og syntes at det du skrev var ret underholdende, indtil det gik op for mig at du mente det alvorligt...

Men du svarer ikke.

Eller har du faktisk en forklaring? Jeg formoder, at der ER gode grunde. Jeg kender dem ikke. Jeg anmoder om, at nogen forklarer mig, hvad de er. Kom nu ind i kampen.

Er svaret så indlysende, at jeg burde kunne se det selv, jamen så godt dig over at være kvikkere end mig - men forklar mig det dog.

Selvfølgelig skal DIKU bevares. Meningen med DIKU er jo ikke at uddanne folk til at side og lege med PHP og HTML men derimod at give kompetencer til de mere krævende problemer. På DIKU lærer du jo lige præcis ikke blot at bruge konkrete teknologier men at løfte det op på et højere niveau (via en teoretisk indgangsvikel) for at skabe morgendagens teknologier, ikke løsninger men selve teknologierne.

Så ja DIKU er særdeles vigtig!

Hvilke af de højere læreanstalter er det du mener "uddanner folk til at lege med PHP og HTML"?

Og når du siger "morgendagens teknologier", hvad er det så, der gør f.eks. DTU uegnet til at løfte opgaven? Deres forskning i f.eks. datakommunikation er da både stærkt teoretisk og rettet mod fremtidens teknologier.

Jeg forstår ikke, hvad det er for opgaver DIKU skal løfte. Jeg VIL gerne forstå det, men det kræver lige, at nogen forklarer mig det.

Så prøv meget gerne igen. Kom evt. med eksempler på teoretiske landvindinger på DIKU de seneste ti år, som vitterligt kræver, at det arbejdet sker på DIKU og ikke f.eks. på andre forskningsinstitutioner.

Men selvom at alt arbejdet kan ske andre steder, så er det ikke ens betydende med at det skal ske andre steder.

KU skal have en datalogisk uddannelse fordi datalogi er vigtigt. Lige som fysik, medicin, dansk, geografi, ... er vigtigt. Formodentlig også alle andre uddannelser på KU.

På en anden blog læste jeg et godt indlæg. http://blogs.jp.dk/karrieresporet/2009/05/31/gymnasiet-kan-v%C3%A6re-spi...

Indlægget er skrevet af Kurt Dejgaard, og han citerer Halder Topsøe for at sige: "I skal overhovedet ikke specialisere noget somhelst overhovedet! Erhvervslivet - Vi aftagere - ved ikke selv nøjagtigt hvad vi har brug for om bare 5 år fra nu. Når vi ikke ved det, så kan i selvsagt heller ikke lægge planer for hvad vi skal bruge af specialviden om 10 år eller mere!
Uddannelsesinstitutionerne opgave er at levere folk som kan det grundlæggende - som er velbevandrede i det fundamentale! Så skal VI nok specialisere dem til det VI har behov for, når den tid kommer. Vi vil være pokkers ilde stedt, hvis vi modtager folk som ikke har alle de grundlæggende værktøjer med i bagagen. Har de dem ikke, skal vi pludseligt til at bruge tid og penge på at bibringe dem til folk som istedet har spildt tid på snævre specialemner vi sansynligvis ikke kan bruge til en pind!"

Så DIKU skal selvfølgelig lære folk grundlæggende programmerings kompetencer, og som alt andet undervisning på universitetet skal det være forankret i forskning.

Hov! Det var nye toner. Du må endelig ikke sige til Naur, at DIKU uddanner programmører :)

Spøg til side, så forekommer det mig, at programmør-uddannelse er noget, der hører de tekniske uddannelser - som f.eks. DTU - til.

Vi har haft en længere årrække, hvor "det der EDB" var noget nymodens fjol, og i mangel af bedre blev det så DIKU, der tog sig af at uddanne folk til at forstå det alligevel.

Da det blev tydeligt, at forskellige områder havde brug for folk, der kunne lave datamodeller og algoritmer, begyndte disse områder at kigge på at lave deres egne "sær-dataloger".

EDB/IT er et alt-gennemtrængende værktøj. Der er ikke en bestemt uddannelse, hvor du lærer at bruge skriftlig fremstilling. Der er ikke en bestemt uddannelse, hvor du lærer at bruge lommeregner. Det forekommer mig ulogisk, at der skal være en uddannelse, hvor man lærer at bruge algoritmer og skrive funktioner.

Man kunne måske udtrykke datalogi som studiet af store datamængder og behandlingen af samme. Flere og flere fag rundt omkring får meget store datamængder. Astronomerne har haft det længe. Fysikerne er godt i gang. Biologerne og kemikerne står lige om hjørnet med deres simulationer og dataanalyser.

Er det datalogen, der skal lære biologi for at behandle biologiske data, eller er det biologen, der skal lære algoritmig og funktionsteori for at behandle de data, han godt forstår?

Eller lad mig spørge på en anden måde: Hvad er det, dataloger forsker i og skal forske i fremover? At man uddanner bachelors og kandidater må og skal være en bi-effekt på et institut. Forskningen skal trække læsset. Ellers er der ikke nogen til at uddanne næste generation. Hvis DIKU falder i fælden at være "nogen, der uddanner programmører" (og sådan har instituttet været set i mange år, ja.), så er det blevet en ingeniør-uddannelse. Der er intet galt med ingeniør-uddannelser, de varetages bare bedre andre steder.

Jeg synes det interessante spørgsmål er hvad KU vil med DIKU ?

Hvad er planen/visionen med at have en datalogi uddannelse på KU?

Hvad er det KU mener at kunne gøre bedre end ITU, DTU, Aalborg og de andre ?

Og hvis ikke KU har en plan, vision eller mener de kan gøre det bedre, hvorfor gør de det så alligevel ?

De spørgsmål kan kun konsistorium eller til nød det naturvidenskabelige dekanat besvare.

Jeg har aldrig læst eller hørt dem tage stilling til DIKU på strategisk niveau.

Historien bag dette er, at DIKU havnede under KU fordi Peter Naur var astronom og ikke ville have noget med DTH at gøre, ikke fordi nogen tænkte sig om og sagde "det skal være under KU fordi..."

Poul-Henning

Hej Peter, jeg beklager mit barnlige svar tidligere.

Lad mig proeve igen.

DIKU er et institut der uddanner dataloger, ud over uddannelsen producerer DIKU ogsaa en raekke andre produkter og huser forskning. Et eksempel paa noget som mange nok vil betragte som toer teori kan ses her:
http://www.diku.dk/hjemmesider/ansatte/julia/
Men tag et kig og se hvad Julia har lavet saa giver det ligepludselig mening at der bliver brugt kraefter paa det du kalder for "EDB for EDB'ens skyld".

Angaaende datalogi uddannelsen og dataloger saa har det skabt en del forvirring da uddannelsen favner meget bredt. Det er der forsoegt at rette op paa i en ny studieordning hvor en faerdig uddannet datalog kommer ud med en "kompetence-profil" saa aftagere har lettere ved at ansaette den korrekte "type" datalog.
Lidt ligesom slutproduktet fra panum er kirurger, almen medicin med specialer indenfor diverse emner (anaestesi, ortopaed kirurgi, oere/naese/hals osv).

For at svare paa dit spoergsmaal

Kunne det ikke passende være Panum, der tog sig af forskning i analyse af MRIs og røntgenbilleder, i stedet for DIKU?

saa er jeg ganske enig med dig i at Panum har den domaenespecifikke viden til som menneske at forstaa hvad et billede viser men Panum uddanner laeger, tandplejere mm. og de har i deres uddannelse ingen kompetencer for at faa en maskine til at forstaa hvad billedet viser, eller at lave analyse og parallisere billed behandlingen.
Det er billedgruppen paa DIKU til gengaeld rigtigt gode til. Se her:

http://diku.dk/Forskning/imageredir/

Det generelle tilfaelde er at DIKU og dataloger paa kort tid kan tilegne tilstraekkeligt med domaenespecifik viden til kunne tage data og modeller fra den virkelige verden og faa en maskine til at behandle, simulere og analysere dem.

At gaa den anden vej og tage en laege fra Panum og faa ham eller hende til at lave billedanalyse og paralliseret simulation vil derimod vaere et enormt resourcespild.

Det med PHP og HTML var mere en reference til at du sage du droppede DIKU for at arbejde med internettet istedet for at spilde tiden med DIKUs "EDB for EDB'ens skyld".

Pointen er at man inden for hvert fagområde er nød til at lave forsking for fagområdets skyld (som Simon så fint forklarer det her over mht. DIKU). DIKUs forskning er faktisk ret konkret og målrettet i forhold til andre studier. På kemi bruger man f.eks. meget tid på at forske i hvordan bestemte bindingstyper mest effektivt kan brydes eller konstrueres uden at have noget direkte formål med det. Når man så kommer fra f.eks. sund og har fundet et stof der gør noget fantastisk for sundhedsvidenskaben så kan det være at noget af den kemiske forskning kan bruges til at lave en effektiv syntese af stoffet.

På DIKU lærer man også at betragte problemstillinger abstrakt så man hurtigt kan omforme problemer i andre fagområder til datalogiske problemer.

For en gang skyld må jeg være enig med dig. Jeg ser bestemt KU som det største minus ved DIKU overhoved. Som jeg ser det har DIKU rigtigt meget potentiale i form af gode undervisere og et godt studiemiljø. Men meget af dette potentiale går tabt når der skal bruges så meget arbejde på at blive kastet rundt i forskellige planer, den ene mere uambitiøs end den anden.

Personligt kunne jeg godt tænke mig DIKU fortsætte som det er men rent administrativt komme under andre vinger end KUs. Det vigtige er bare at uddannelsen ikke mitser den teoretiske tilgangsvinkel hvilket jeg mener er unik for DIKU.

Ja, administrationen er en af de største hæmsko for de studerende på DIKU, det er der rigtig mange af dem, der kan skrive under på - inklusive mig selv.

Nu er det jo sådan at en general uddannelse i dag (kandidat) tager 5 år at gennemføre. Hvis man på disse 5 år, som, lad os sige læge, også skal nå at lære at lave billedeanalyse, således at man kan finde kræft i en person lunger, så vil jeg ikke være tryg ved at blive skåret i af pågældende læge, for jeg mener ikke at denne har fået noget ud af sin lægeuddannelse.

Vi er her allesammen for at hjælpe hinanden, og vi uddanner os allesammen indenfor forskellige faggrupper. Jeg vil f.eks. helst ikke gå til en advokat og for fortaget en rodbehandling. Hvorfor? Fordi det er han slet ikke rustet til. På samme måde fungerer datalogien. På DIKU bliver man uddannet til at håndtere de 'svære' problemer indenfor EDB/IT-verdenen. Her tænker jeg på algoritmer, klyngearkitektur, distribueret systemer, pattern matching, AI, etc. og så kan det da godt være at de på andre studier får en viden om hvordan de får lavet en simulation i python, men de fleste får altså ikke en større forståelse for programmering og for den sags skyld håndtering af data, men derimod kun en begrænset viden til at lave netop den konkrete opgave.

Det er helt klart at DIKu er en vigtig del af EDB/IT miljøet i Danmark. For nyligt holdt Kaare Danielsen en tale i forbindelse med studenterportalen dikutal.dk's 1 års fødselsdag. I den tale sammenlignede Kaare Danielsen dataloger fra DIKU som branchen jægersoldater. Med fare for at lyde som en selvhævdende BS type, vil jeg tillade mig at give kD ret, i den forstand at der ikke er nogen tvivl om at det faglige niveau på DIKU er ganske højt.

Ang. problematikken om at lave EDB for EDB'en skyld, mener jeg at det er en af de ting der gør kandidater fra DIKU så attraktive. Dels har dagens obskure forskning det med at blive til morgendagens anvendt teknologi. Dels mener jeg at det er afgørende at mestre nogle generelle teknikker, algoritmer og metoder, når vi jo befinder os i en branche der udvikler sig ekstremt hurtigt.

Så JA DIKU er vigtigt!

Som svar på sprøgsmålet "Hvilke forskningsinstitutioner .. leger med HTML og PHP" er svaret:

ITU's DDK linie.

Det er korrekt at HTML/PHP indgår som værktøjsfag på DDK, men det er ikke det de sidder og forsker i.

Der er kommet nogle rigtig gode svar på mine spørgsmål, tak for det.

Tilbage står så, at det stadig ikke virker logisk på mig, at man ikke bare flytter aktiviteterne til DTU.

Der har man allerede grunduddannelsen med matematik, algoritmer osv. og DIKUs 2. dels- og ph.d-studier kunne velsagtens passes ind på forskellige DTU institutter.

Er der noget, der gør det oplagt, at DIKU hører til på KU-natvid?

Ja, der er noget oplagt. Samarbejdet med medicin, bio-informatik, farmaceut, ...

På DTU kunne de lære mere hardware nært, jvf. at de har elektronik studier der ude.

På ITU kunne de samarbejde med humaniora og lave naturligt sprog teknik og brugergrænseflader.

Desuden mener jeg at det vil være en falit erklæring for et Universitet som KU ikke havde en datalogi uddannelse. RUC har en, odense har en, aarhus har en, aalborg har en, hvorfor skulle KU så ikke også have en.

Desuden mener jeg at det vil være en falit erklæring for et Universitet som KU ikke havde en datalogi uddannelse. RUC har en, odense har en, aarhus har en, aalborg har en, hvorfor skulle KU så ikke også have en.

Ja, "so ein Ding muß ich auch haben!" har nu altid været en stærkt motiverende faktor. Men uden en strategisk forankring ender det jo setop som vi ser her, hvor DIKU gang på gang bliver behandlet som NatFaks rødhårede stedbarn.

/Kristian - der tog DAT0 på DIKU og blev SWU på ITU :)

Nu har jeg læst både på DIKU og DTU, og en af DIKUs styrker er den metodik man får med i bagagen. Jeg anser ikke mig selv som programmør. Jeg tænker i algoritmer og løsningsmetoder. Og dog programmerer jeg hovedsageligt det hele selv... uagtet det programmeringssprog der måtte blive stillet krav om at jeg skal implementere løsningerne i. Den eneskab er DIKUs fortjeneste. Ethvert programmeringssprog er særegent, og dog alligevel ikke. Har man prøvet en 10-15 stykker, så er det nyeste og mest vilde bare ny suppe på gamle ben tilsat lidt krydderi-hype.

På DTU lærer du, hvad der står i bøgerne. Du lærer det også på normeret tid. Er du usmart består du lige, er du smart får du gode karakterer. Er du decideret dum er der en lille, men reel chance for at du må tage faget igen. Sagt på en anden måde: DTU er afmålt indlæring, til tiden og meget meget erhversrettet. Mere ensrettet, mere samlebånd, men også mere volumen og ganske god kvalitet.

Så ja, vi har brug for dem begge. Jeg så gerne at DIKU kunne gøre jyderne kunsten efter, og få folk igennem på normeret tid. Det tror jeg ville gøre underværker ved økonomien på DIKU.

Du spørger, om biologen ikke kunne lære datalogi i stedet, eller om datalogen ikke kunne lære biologi. Svaret er: ingen af delene.

Biologer, fysikere, kemikere og matematikere har omkring 0,25 obligatorisk årsværk relateret til compuere. Det bringer dem på kravlegårdsstadiet og derfor samarbejder man.

Dette kaldes "anvendt datalogi". Med hensyn til dit "datalogi for datalogiens skyld" så er meningen at udvikle værktøjer.

Jeg kan fx huske hvordan jeg, før jeg startede på DIKU, opfattede programmeringssprog som noget, der altid havde eksisteret og med syntaks som en Gud måtte have skabt engang.

Det lykkedes mig alligevel at skrive en delvis BASIC compiler med en stor bunke nestede "if" sætninger. Men den havde en række fundamentale mangler som jeg i dag ved, jeg aldrig kunne have løst.

I dag finder jeg programmeringssprog trivielle. Jeg kan analysere et problemdomæne i den virkelige verden, opfinde et passende sprog til det og implementere en compiler.

Programmeringssprog er bare et enkelt værktøj af mange. Algoritmer er et andet.

Hvis der stadig er tvivl derude hos v2's laesere saa maa dette klip fra aarets dikurevy fjerne al tvivl:

http://www.youtube.com/watch?v=Nyz7Y1sphP0