Det kan man da ikke virtualisere...

Til hverdag bevæger jeg mig i en verden, hvor vi er vant til at virtualisere alt, der rører sig. Hvis der står server, applikation, netværk eller desktop på æsken, så skal det slås i stykker og virtualiseres. Og det er smart, for så kan det lettere flyttes rundt, udnyttes bedre, spare strøm osv osv. You know the drill. Nu er vi så nået til os selv og vores arbejdsprocesser. Eller nået til og nået til – det har vel været på agendaen et stykke tid. Virtuelle mødepladser, videokonferencer, webinarer, collaboration portaler og lignende teknologier.

Og min højre hjernehalvdel råber; ”det er smart – mere af det”. Lad os lave en masse virtuelle mødesteder, hvor medarbejdere, partnere og kunder kan dele informationer og workflow med hinanden, så alle er opdateret på alt hele tiden og i real tid. Og rationelt set, så giver det rigtigt god mening. Man er ikke afhængig af at skulle mødes fysisk – hvilket kan være et logistisk mareridt, selv i et bette land som vores – og man kan meget hurtigt nå bredt ud til dem, man skal kommunikere med. Og så kommer det store ”meeeen”. For selv om det giver rigtig god mening, så oplever jeg igen og igen, at når man virkeligt skal skabe noget, eller man skal nå i dybden med en arbejdsproces eller have et budskab helt igennem – så tyr vi meget ofte til, at mødes face-to-face. For så ”kan vi rigtigt få noget fra hånden”. Det sker ofte for os selv – vi holder en række TechTalk seminarer hver måned. Og her kunne man argumentere for, at det kunne da bare klares som webinar i stedet. Så kunne alle deltagere spare transporttid og vi kunne spare en masse omkostninger til lokaleleje og forplejning. Og så kunne vi hver i sær sidde, hvor vi havde lyst til og være virtuelt tilstede med et lille login. Og endnu bedre – det kan optages, og så kan jeg se det når jeg har lyst til det. Men feedback’en er altid, at det skal være fysiske møder, så man kan ”mødes ordentligt” med andre – se dem i øjnene. Ellers får man ikke det hele med.

Et andet eksempel er de mere intelligente intranet, der dukker op i virksomhederne i øjeblikket. Intranet, der bygger på samme tankegang, som de sociale medie platforme, vi kender fra ”privaten”. Medarbejdere kan lave profiler med fine profilbilleder og fremstå med deres virtuelle avatar, når de kommenterer på dette og hint. Her er der også mulighed for at samarbejde om deciderede konkrete arbejdsopgaver, opdatere hinanden og holde styr på det workflow, der skal til for at komme i mål med opgaven. Det morsomme er så bare, at når man så kigger ind i de fysiske mødelokaler, så er de stadigt bookede og fyldt med kollegaer og medarbejdere, der koordinerer internt om projekter og opgaver…

Jeg synes derfor, at måtte konkludere – helt og totalt uvidenskabeligt – at vi analoge mennesker og vores workflow bare ikke dur til selv at blive virtualiseret. Nuvel – vi kan måske støtte os lidt til brugen af virtuelle møderum og –steder. Det er en elegant måde at holde alle opdaterede på, hvad der sker uden at de fysisk skal mødes; men det bliver ikke HELT, som når vi mødes ”4Real”. Det kan selvfølgelig også være, at jeg blot tilhører generation ”bagud” og ikke har fanget konceptet ordentligt. Er det også oplevelsen blandt læserne, eller er I bedre til at håndtere hele dette virtuelle "mødes-med-hinanden"? Kan det bruges til at skyde kreative processer og relationer i gang, eller er det blot et vedligeholdelsesværktøj?

Men jeg tror stadigt på idéen, for det ER en smart måde at optimere vores tid på, så vi bliver mere effektive og produktive – og det krav kommer vi ikke uden om, at vi skal. Der skal man bare slå op i aviserne for at se, hvor pressede vi danskere er på den front.

Jesper A. Frederiksens billede
Direktør og partner i Conecto A/S med fokus på rådgivning og implementering inden for virtualisering, mobility og enterprise collaboration.

Kommentarer (8)

Kim Henriksen

Blander du ikke software virtualization sammen med det at virtualisere debatter, møder, seminarer m.m. ?

Du skriver at nu er vi nået virtualisere arbejdsprocesser. Var det ikke det, der i det store hele var ideen med computere?

Er dette endnu blog indlæg i kategorien "corporate bullshit"?

Claus Jacobsen

hvorfor skulle det dog være corporate bullshit? - Som han jo ganske rigtigt erkender, så vil de "besparelser" man beregner sig frem til altså overhovedet ikke stå mål med virkeligheden. Af den simple grund at vi bare er bedre til at blive slået i fjæset fysisk, end virtuelt :).

Man kan godt gå rigtigt langt med den virtuelle verden hvis man vil, og ikke mindst tør. MEN man skal også gøre sig det klart at der er en enorm gevinst i den gruppedynamik der er når man rent fysisk arbejder sammen. Det virtuelle virker fortrinligt for nogle typer mennesker og i visse situationer, men det er ikke en one-size fits all.
Til gengæld er det nødvendigt at have, netop for at kunne spare på ressourcerne så man HAR muligheden for at tage de større/vigtige fysiske møder. Men som jeg sagde før. Det kræver altså at man er meget klar over hvor det giver mening og hvor det er unødvendigt. Som IT-cheferne har været tvunget til at kigge på datatyper og prioritering af data, så er CEO'en også nødt til at se hvordan ressourcer bruges. Der er stadig rigtigt mange virksomheder som faktisk ikke aner en brik om hvad det er for ressourcer de egentlig har i virksomheden, og hvordan de kan udnytte dem på bedst mulig måde. Der er alt for meget "det står ikke i jobbeskrivelsen" over det.

Hans HB Thøgersen

Jeg slås virkelig med at kunne "se" hvad de andre mener i et virtulet mødelokale.
De "nye" kan bare det der og det kører derudaf :)
Jeg tilhører T.Rex generationen som er ved at uddø og jeg begriber stadig ikke hvordan de "nye" kan gøre det.
Kommer jeg nogensinde til at lære det?

Daniel Udsen

Flere af verdens største software projekt herunder "Linux kernen" bruger et virtuelt workflow. Inden for Open Source er virtuelle teams et "løst problem" altså noget man har gjort i over et årti og er så vant til at det næsten er usynligt for folk at det faktisk er tilfældet.

En af grundene til at det er så usynligt er at det ofte bliver gjort uden specielle social-networking platforme men med tudsegamle systemer som email, irc, og wiki'er. Alt sammen holdt sammen af en række uformelle konventioner.

Markus Hornum-Stenz

Det er en interessant udvikling.
Hvor meget relevant går tabt ved virtualiserede møder (et møde er jo umiddelbart bare tænkt som hurtig mundtlig vidensdeling), og hvad vinder man evt. i stedet?

Der er ikke andet at gøre end learning by doing...
Mon ikke dem som arbejder med fx. remote projektledelse af udviklere i andre lande har værdifuldt input her..?

Jesper A. Frederiksen

Idéen er netop at tingene blandes sammen - at de værktøjer vi vælger til at løse et sæt problemstillinger med har en tendens til at blive genbrugt i andre situationer. Og det er en smule fascinerende.

Og der skal noget til før en computer kan siges at have virtualiseret en arbejdsproces; men point taken - digitalisering er i sin grundform ofte en transformation af en analog proces. Så den er lige i skabet.

Min pointe er dog, at vi vælger fysisk at kommunikere/mødes/interagere, når vi virkeligt (no pun intended) skal have ting fra hånden i samarbejde med andre. At selvom vi har en masse værktøjer til rådighed, som ud fra et rationelt ressourceperspektiv, i den grad burde øge effektivitet og produktivitet - så er den fysiske interaktion stadigt den vi tyr til.

Det være sagt - så betyder det ikke, at videokonferencer, on-line møder eller collaboration portaler er uden værdi for vores arbejdsprocesser. Vi er bare (stadigt?) tilstrækkeligt analogt bundet til, at vi ikke kan få det 100% udbytte af en virtualiseret interaktion, som vi potentielt kan. Og kravene til, hvor produktive vi skal være, hvor hurtigt vi kan træffe forretningsmæssige beslutninger i fælleskab bliver ikke mindre - så mon ikke det kunne være en god idé at udforske det lidt - og måske træne lidt? Så vi rykker os lidt...

Daniel Udsen

At selvom vi har en masse værktøjer til rådighed, som ud fra et rationelt ressourceperspektiv, i den grad burde øge effektivitet og produktivitet - så er den fysiske interaktion stadigt den vi tyr til.

Men øjer i effektiviteten væsentligt eller føles det bare sådan, gruppedynamik er velbelyst som en kilde til "at føle stærkt" men ofte mangler de objektive resultater, i.e. du kan gå fra et møde og føle du har opnået en masse uden der faktisk er kommet noget nyt på bordet.

Noget andet er jeg har aldrig set et specielt designet samarbejdsværktøj til firma brug der tilnærmelsesvis føles lige så naturligt som de ad-hoc systemer der længe har været brugt blandt opensource udviklere og online "gamere" så egentligt har fjern samarbejde nok mere at gøre med en kultur/holdningsændring end egentligt omkring værktøjerne.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses