Der er ingen enkle løsninger

Erik Frøkjær ? lektor på Datalogisk Institut Københavns Universitet - udtalte 17. februar sin mening om den digitale tinglysning i Version2s konkurrent Computerworld. Han er siden refereret i andre medier og fortjener nogle kommentarer.

Kan offentlige ledere virkelig være så dumme?

Erik Frøkjær udtaler, at de offentlige kunder overlader ansvaret til konsulenthusene, som ikke kan stå fast, da de er bange for at miste opgaven. At det offentlige Danmark ikke vil tage hensyn til hvad der er muligt, og derfor ikke synes det er bekvemt at der er nogen med forstand på IT som er med til at tage beslutningerne.

Indenfor forskning siger man normalt, at stærke påstande kræver stærke argumenter, helst håndfaste beviser. De mangler i indlægget i Computerworld.

Erik Frøkjær mener at regeringen skal være bange for et erstatningskrav. Det spørgsmål tog jeg op i min blog allerede 3. Februar. Min konklusion var, at det er meget svært for de ramte at få erstatning. Det kræver at deres advokater kan vise at projektets ledelse har opført sig væsentligt mere uansvarligt end ledere af IT-projekter normalt gør. Det er ikke nok at vise, at projektets ledelse har lavet fejl eller taget nogen beslutninger som bagefter viste sig at give problemer - som Erik Frøkjær åbenbart mener.

En tilsyneladende enkel løsning

Han er sikker på at han kan finde årsagerne til, at den digitale tinglysning er gået galt, ud fra omtalen i medierne. Også selvom oplysningerne i medierne er ufuldstændige og præget af at de forskellige parter vil pleje deres egne interesser. Til slut foreslår han at de offentlige styrelser får ansat en gruppe folk med forstand på IT, som kan få styr på de offentlige projekter.

Jeg har ikke noget imod, at man ansætter IT-folk i styrelser. Der er noget som tyder på at ingeniører og andre teknikere kan have bedre og mere konkrete strategier for at tage beslutninger end jurister og økonomer. På den anden side tror jeg ikke, at man kan løse problemerne med offentlige IT-projekter ved at ansætte flere teknikere i styrelser. Både forsvaret og DSB har haft deres egne teknisk kyndige, uden at de af den grund har undgået skandaler. Forløbet i et projekt er styret af et sammenspil af mange faktorer, og det der er rigtigt i en situation, er det ikke nødvendigvis i en anden.

Vi ved noget, men for lidt

Hvis vi skal begrænse problemerne i fremtidige IT-projekter, er det nødvendigt at finde ud af hvad der går galt, og hvordan man kan undgå det. Vi ved for lidt, og i forhold til de penge der er på spil, har forskningen gjort for lille en indsats. En årsag er, at det er tidskrævende og besværligt at udforske hvordan IT-projekter fungerer i det virkelige liv, så det er mere taknemligt at lave laboratorieforskning med studerende som deltagere.

Hvis der var en enkel opskrift på, hvordan man gennemfører succesfulde IT-projekter, var den sikkert allerede kendt og udbredt. Gevinsten er simpelthen for stor. Der er ikke nogen ansvarlige for IT-projekter som er interesserede i at blive kendt for et fejlslagent projekt, og de fleste kan nok se de karrieremæssige perspektiver i et par vellykkede projekter.

Det er bare ikke så let. Et af problemerne er, at det er svært at undgå overraskelser når man vil lave noget som ikke er prøvet før. Det gælder både IT og indenfor andre områder. Derfor kan vi alt andet lige forvente flere problemer i Danmark, når det offentlige vil være i spidsen med nye anvendelser af IT.