Den mobile udviklingsbølge: Android mod iPhone

Der var engang en softwarebranche hvor man som tilpas nørdet enmandshær kunne skrue et meningsfyldt program sammen til datidens foretrukne computer og med megen møje og oceaner af held endda måske få det publiceret. Det var en tid hvor flokke af softwaretroldmænd strømmede til bla. Commodores platforme, først C64 og siden Amiga og hvor de - med nutidens målestok - små maskiner med spil og demoer blev vredet til sidste clock cycle for til stadighed at flytte grænsen for det muliges kunst.

I en verden, hvor spilbudgetter tit overstiger hvad store Hollywood filmproduktioner koster laver man ikke lige et spil til XBox, Windows Live eller PS3 på egen hånd. Ikke desto mindre er der for tiden en bevægelse i gang, der bringer minderne fra de Commodore-glade midt-80'ere tilbage. Endnu engang flokkes enkeltpersoner og små virksomheder til platforme der har samme magiske egenskaber som Commodores "Bread Bin" dengang - og flere til.

Den mobile udviklingsbølge

Vi taler om de mobile enheder, der er så meget mere end en telefon, ja hvor telefondelen vel nærmest må siges at være blevet en legacyapplikation, der kun er med for at skabe bagudkompatibilitet til farmor. Forskellen til 80'ernes udviklingsbølge og den vi ser i dag hos iPhone og Android er dog først og fremmest bekvemmelighed: i dag skal man ikke ty til maskinekode for at få et hæderligt resultat, men kan svinge højniveau API'er der giver adgang til alt fra den trykfølsomme skærm til geokoordinater på en højtydende maskine med RAM i store mængder. Applikationerne kan sælges via online markedspladser og downloades direkte til enhederne med et klik over hele kloden.

Fagre nye verden.

Jeg er - tilstået - også selv fascineret af denne bølge og har tidligere moret mig med udvikling til Apples iPhone. Det eventyr endte dog brat med timer brugt i forsøget på at få Apples support i tale for at rette "ø" og "å" i mit navn til "oe" og "aa" fordi de digitale certifikater Apple udstedte til mig, så jeg kunne signere mine programmer, ikke gemte danske karakterer korrekt og jeg derfor blev nægtet muligheden for at lave en produktionsudgave. Så nu har jeg i et anfald af momentan Appstore-vrede sadlet om og prøvet kræfter med Androidudvikling.

En lille opsummering af min erfaringer med de to platforme er derfor på sin plads.

DMI på din Android Telefon

Det er ganske overordentligt vanskeligt at sætte sig ind i en ny platform uden at have et meningsfyldt projekt at prøve opgaven af på. Jeg checker ofte vejrudsigten og var ikke helt tilfreds med den vejrapplikation der følger med min HTC Hero bla. fordi oplysningerne om vind og regn er mangelfulde. Bingo.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) publicerer prognoser for det danske vejr på sitet www.dmi.dk. Under byvejr finder man udsigter for godt 500 postnumre her til lands i form af fikse og færdige billeder der lige passer til en mobiltelefon. Kobler man samtidig postnumrene med en lille database over byernes geoposition er det lige til højrebenet at kode et program, der ud fra telefonens position kan finde den nærmeste vejrudsigt.

Android er Java i den fulde udgave: slut med J2ME og ind med et klassebibliotek der giver magt over UI-komponenter og alle telefonens input/output facetter. Mens man på iPhonen er på hjemmebane som Objective-C udvikler kan hærdede Javaprogrammører her glæde sig over bekvemmeligheden af at kunne udnytte sit lager af Javabiblioteker og muligheden for at bruge sit favorit-IDE f.eks. det gratis Eclipse. Som en af dem der også startede med Java tilbage i '95 tog det mig da heller ikke mere end et par lange aftener at lave applikationen i en første betaudgave. Til sammenligning var dele af min sommerferie underdrejet da jeg i sin tid skrev et lille spil til min iPhone.

Jeg er næppe overraskende derfor personligt mere begejstret for Android som udviklingsplatform end iPhone.

Den ynkværdige markedsplads

Både Apple og Google forlanger at man digitalt signerer sine applikationer når de skal sælges eller - som i tilfældet DMI vejrprogrammet - gives væk gratis. Apple fungerer som certifikatautoritet og du kan selv bestille udviklings- og produktionscertifikater via AppStore, som så downloades og installeres i udviklingsværktøjet. I skarp kontrast hertil skal man selv lave sine certifikater til Android Marketplace f.eks. med Javas keytool. Det var markant lettere at få sidstnævnte til at virke, men klog af skade har mit certifikat heller ikke danske tegn denne gang.

Androids markedsplads findes online, men websitet viser kun udvalgte applikationer og der er ingen mulighed for at søge. Den bedste adgang til applikationer er via Marketplace applikationen på din telefon og dette program lader også en del tilbage at ønske ifht. at finde nye titler, få overblik over indholdet på pladsen, mm. - noget der dog vist er forbedret i den netop udkomne version 1.6. Apple har gjort søgning muligt via iTunes, hvorfra man også kan downloade og installere applikationer hvis man da ikke starter Appstore fra sin telefon.

Man kan sælge programmer på både Androids og Apples markedspladser, men som tidligere bemærket her på Version2 må vi danskere desværre se langt efter at tjene penge på Androidprogrammer indtil videre. Det kan man kun i 7 udvalgte lande af bizarre og uforståelige årsager. I kontrast hertil har man i flere år kunnet sælge sine danske iPhoneprogrammer på Appstore.

Endelig er der urimeligt mange flere applikationer til iPhone end til Android i dag: 84511 ved morgenens check af Apptisms website vs i omegnen af 2300 på Androidmarketplace i marts 2009 - dog formodentlig nogle flere i dag.

Det er nemmere at komme på Androids markedsplads, men Apples er lysår foran i både form og indhold.

Den helhedsfornemmelse jeg sidder tilbage med når de to platforme sammenlignes er at Apple har skabt en udviklingsplatform, der måske nok har en stejlere indlæringskurve for nogle af os, men som er markant mere attraktiv fra et salgsmæssigt synspunkt. Det billede kan dog hurtigt ændre sig hvis Google tager sig alvorligt sammen med sin markedsplads.

Så kom ind i kampen, Google!