Dit cpr-nummer koster kassen

Uden at jeg kan opgøre det præcist, er det min skønsmæssige vurdering, at det koster det offentlige et 3-cifret millionbeløb årligt at slå borgernes cpr-numre op. Et nærmere kig på cpr-historien maner til eftertanke.

Den nyere personnummerhistorie begyndte i 1924, hvor der blev vedtaget en folkeregisterlov, som indførte kommunale folkeregistre i Danmark. Det var en ændring af denne lov fra 1924, der dannede basis for CPR’s etablering som et centralt statsligt "edb-register" i 1968. Ved etableringen stod det daværende I/S Datacentralen for driften af registret, og selve indholdsetableringen af registret bestod i at overføre eksisterende data fra de kommunale folkeregistre til det nye centrale register. Den fremadrettede opdatering skete - og sker i vid udstrækning stadig idag - ved at medarbejdere i kommunerne indberetter personrelaterede ændringer til CPR. I 1991 blev Datacentralen omdannet til et aktieselskab, som amerikanske CSC i 1996 overtog aktiemajoriteten i. Driften af cpr-numrene blev dermed reelt privatiseret. CSC tilbyder idag cpr-data via deres decentrale cpr-register (DPR) samt centralt on-line (CPR Online). Med afsæt i de kommunale folkeregistres indberetninger til CPR har KMD så i samme periode etableret sine egne versioner af personnumrene, nemlig de såkaldte P-data samt de persondata, der ligger i Ejendoms- og Miljødatabasen (EOM).

Denne udvikling omkring de danske personnumre betyder, at det offentlige idag henter cpr-data fra mindst tre-fire forskellige, betalbare datakilder. Denne spredning af personnummeroplysninger har desværre den konsekvens, at vi i de offentlige myndigheder må leve med situationer, hvor vi får forskellige svar vedrørende en person alt efter hvilket register vi spørger. Det skyldes bl.a., at registrene ikke opdateres på samme måde. Nogle opdateres på batch-basis mens andre opdateres real-time. Det er naturligvis dybt uhensigtsmæssigt - men en klassisk problemstilling, når man har flere forskellige registre til de i samme oplysninger. Konsekvensen er i sidste ende situationer med uklar forvaltning samt spildtid med at kvalitetssikre data. Tab af ressourcer altså.

Og så er der den mere direkte økonomi. Som nævnt er anvendelsen af cpr-numre vidt udbredt i den offentlige sektor. Alene kommunerne anvender et væld af fagsystemer, der trækker på personnumre. Da der ikke er implementeret nogen standard på området for persondata, har hvert fagsystem sit helt eget hardcodede interface til et af de tre-fire centrale registre. Ikke nok med, at det offentlige betaler private leverandører for at tilgå de data, som de selv har siddet og inddateret, men der betales så også for "integration til persondata" for hvert evig eneste persondatabaserede fagsystem, der anvendes i det offentlige. Og dem er der som sagt rigtig, rigtig mange af. Så det bliver til rigtig, rigtig mange skattekroner.

Var der nogen der sagde IT-arkitektur?

Ole Bechs billede

Kommentarer (13)

Thomas Hansen

God beskrivelse af, hvad der sker i den arkitektur.
:)

Men er der virkelig ikke nogen der kan og vil gøre noget ved det ?
Hvor findes den magtfulde uvilje, der forhindrer en ændring, og hvilket motiv ligger der til grund for denne uvilje ?

Henrik Liliendahl Sørensen

Ja, det er en god gammel problemstilling. Jeg kan huske at jeg i starten af 80’erne, som statsansat, arbejdede med de forskellige versioner af sandheden om borgere m.v. som fandtes i henholdsvis den statslige og den kommunale sektor.

Set i et globalt perspektiv er Danmark dog heldigere stillet end de fleste andre lande som for eksempel Storbritannien, hvor jeg bor nu. Her er der ingen central personregistrering og derfor mange flere versioner af sandheden.

Skrev i øvrigt for nylig en lille blog post om den slags reference data:

http://liliendahl.com/2012/02/07/the-big-abc-of-reference-data/

Søren Breddam

Men er der virkelig ikke nogen der kan og vil gøre noget ved det ?


Jo, der skulle egentlig ikke så meget til. Læs fx. bachelorprojektet, som Leif linker til ovenfor. De primære aktører vil bare ikke.

Ifm Strukturreformen forsøgte jeg af al magt at råbe vores egen ASP (KMD) op, fordi vi skulle harmonisere en masse distriktsdata: Valgdistrikter, skoledistrikter, prognosedistrikter, evakueringsdistrikter og varmedistrikter.
Vi havde som sådan ikke noget med CSC at gøre, og vi ville ikke blande os i, hvordan KMD kommunikerede med CSC eller CPR-kontoret.

Flere forskellige niveauer forsøgte sig med at få sat noget i stand, men til sidst måtte alle opgive, og alle distriktsdata skulle indberettes manuelt som ensidigt gentaget arbejde. Det tog lang tid, og kvaliteten var meget svingende.

Sagen var, at vi naturligvis havde disse data visualiseret i vores GIS, og at vi der fra kunne tilpasse eller oprette nye distrikter, så de afspejlede de aktuelle behov, hvorefter data kunne videregives til dataholderen via vores ASP. Men som sagt, så ønskede man ikke at understøtte en sådan løsning, selvom vi hjertens gerne ville betale dyrt for den. Det var til skade for kvaliteten af registeret, og samtidig havde vi et stort ressourcetræk på begrænsede personaleressourcer i en presset tid.

Netop dette forhold, at man ikke kan masseindberette data, er stadig et stort problem: Vi modellerede nye skoledistrikter i 2009 vha vores GIS. På grund af forskellige personaleforhold blev disse distrikter først indberettet til CPR i december 2011, og al indskrivning af nye elever i den mellemliggende tid kunne derfor kun foregå via vores GIS.

Data var klar til indberetning, men tingene fungerede jo alligevel, så man kunne ikke lade op i mod en hel mandmåned gå 'tabt', bare fordi et register skulle opdateres!

Nu er vi så kommet til at lave nye prognosedistrikter, og her er det da allerede på forhånd aftalt, at disse ikke vil blive manuelt indberettet til CPR, eftersom disse distrikter ikke har nogen direkte indvirkning på borgeren. Vi vil nemt kunne håndtere befolkningsprognosen udenom CPR.

Ærgerligt er det alligevel, og vi kan gætte fra nu af og til juleaften på, hvad der findes af bevæggrunde for CPR & CSC til at modsætte sig al udvikling, men det kommer der ingen udvikling af!

Måske er det på tide at få CPR-kontoret på finansloven i stedet for, at de skal drives som indtægtsdækket virksomhed. Det sidste kommer der i hvert fald ingen udvikling af. Man slagter jo ikke sin guldkalv.

Jens Kjellerup

En række kommuner samt den hedengangne IT- og telestyrelse har af samme grunde som Ole nævner arbejdet på projektet CPR-broker og standarden PersonPart.

CPR-broker er en tværgående it-arkitekturkomponent der efter den midlertidige OIO standard - PersonPart - kan levere entydige informationer om CPR og identitet til løsninger i en it-infrastruktur. CPR-broker'en har moduler til at trække omkostningseffektivt på de eksisterende CPR-tjenester. som DPR, CPR online, EOM etc.

CPR-broker kildekoden med tilhørende dokumentation er tilgængeligt på http://digitaliser.dk/group/569545

Vi arbejder pt. at skabe et tværkommunalt ejerskabs- og governanceforum for CPR-broker'en.

Thomas Hansen

I forbindelse med NemID's forsinkelser, og åbenlyse mangler, lavede jeg en løsning i 2008 / 2009.
Hvor man kan tilspørge en given identitet som den man er.

Det er tænkt som et egentligt identifikationssystem, som skal dæmme op for identitetstyverier, især på nettet, men det virker også i forbindelse med identifikation i andre situationer.
F.eks. hvis man vil identificerer hinanden på gaden, via et par moderne mobiltelefoner.
Det er den eneste sikre metode, jeg har set i forbindelse med identifikation over nettet. Jeg kan skrive en lang historie om hvorfor, men det er ikke min pointe.

Min pointe er, at IT- & Telestyrrelsen, kender til, at er findes en metode, som er sikker. Det samme gør naturligvis Digitaliseringsstyrelsen og en lang række politikere, som efterhånden må være godt trætte af at skulle læse mine skriverier, kender også til denne løsning.

Køber man en sådan løsning, så er det en engangsforestilling, både i forhold til CPR- og CVR-numre.
Og når systemet er sat op, evt. på servere der jo allerede står i Videnskabsministeriets regi, så er opgaven kun drift og vedligeholdelse.
Det vil jo spare samfundet for utroligt mange penge.

Jeg var ikke engang klar over, at det er så stor en omkostning for kommunerne, så jeg har kun tænkt i de omkostninger der i øvrigt er for samfundet. F.eks. nødvendige opslag i forbindelse med rejsekort, arbejdsgiver / tager, og især i forhold til de økonomiske og menneskelige omkostninger der er i forbindelse med identitetstyverier.

Det virker, på mig, helt uden for samfundets interesse, at CPR / CVR / identificering, er sat sammen som den løsning det er nu.
Det kan gøres helt anderledes, og med meget lavere omkostning for samfundet.
Jeg forstår simpelthen ikke, at man fra politisk side, finder det i Dansk interesse, at der er den slags ekstra omkostninger.
Der er jo ikke engang arbejdspladser i det, eller nogen form for uddannelse eller praktik.

Min erfaring, med at forsøge at "sælge" en sådan løsning er, at man er helt lodret afvisende. ( Også fra Digitaliseringsstyrrelsen )
Det fatter jeg simpelthen ikke, når man ved at der er opgaver som SKAL løses, og som ikke bliver løst af de aktører der pt. er valgt.

Det er jo ikke noget jeg har udtænkt og udviklet, fordi jeg bare syntes det er sjov, ( jeg hører egntlig til i metal / drift/ produktion / konstruktion ) men det er jo noget som løser opgaver der efterlyser en løsning.

Så jeg kan næsten kun gentage mit spørgsmål;
Hvorfor gør man ikke noget ved det ?

Det er jo ikke rumfartsteknologi, så svært er det heller ikke at lave en løsning der gør cpr / cvr-opslag, "gratis" for Stat og Kommunale myndigheder, og tilbyder en løsning til borgerne, hvor de kan identificerer sig over for alle, uden at afsløre CPR eller CVR.

Vi betaler vel nok i Skat, så hvis der ligefrem er et system, der overfører penge fra staten og kommunerne kasser, til virksomheder der tjener kassen på disse opslag, så skal det vel bare stoppes.

Jørn Wildt

CPR-brokeren, som Jens Kjellerup nævner, blev præsenteret på et kommunalt digitaliserings-seminar i Odense for et par måneder siden. Det virker som et godt initiativ. Ved samme lejlighed blev problemet med de forskellige CPR-registre også nævnt, og svaret "fra salen" var at det er umuligt at få et offentligt CPR-API forankret nogen steder, da der ikke er nogen i staten som vil betale for det.

Problemstilling er tilsyneladende at det primært er kommunerne der har brug for det, men naturligvis er der ikke nogen enkelt kommune som vil stå for driften - det må altså være statens opgave. Der er bare ikke nogen instans indenfor staten som har pengene til det - og eftersom de ikke selv har brug for det, så har de heller ikke noget incitament til at gå i gang med et sådan projekt.

Projektet strander altså på at ingen vil tage ejerskab for et fælles CPR-API, og alle mener at det er for dårligt. Det er klassisk økonomisk kassetænkning - der er ingen enkelt økonomisk kasse som kan betale for driften, fordi de ikke vil tjene på det, og som resultat, så spilder alle samlet set en masse penge.

(udlægningen er min egen baseret på plenum-diskussionen i Odense)

Søren Breddam

Der er bare ikke nogen instans indenfor staten som har pengene til det - og eftersom de ikke selv har brug for det, så har de heller ikke noget incitament til at gå i gang med et sådan projekt.


Kommunerne vil hjertens gerne betale for det (eller bør), eftersom der kan fremvises en businesscase, som i den grad giver (begrundet tro på) overskud.

Jf. mine eksempler ovenfor kan en mandemåned sættes overfor en indberetning af en struktureret fil. Så kan ASP'en selvfølgelig svare: 'Du ændrer data for 12481 poster! Vil du forsætte?' efterfulgt af 'Er du nu helt sikker?'
Det overlever vi jo nok :)

Vedr. dine betragtninger om kassetænkning kan jeg kun sige, at det er et vilkår, som vi altid har haft i det offentlige. Vi laver kun det, som kan fremvise en positiv businesscase. Hvad vi så har puttet ind i den, er altid det springende punkt, eftersom vi kun benytter faktorer, som har en indvirkning på vores kasse - ikke samfundskassen. Det gælder for CPR-kontoret, og det gælder for en kommune.

Er dette hensigtsmæssigt? Ja! Vi skal passe på pengene i vores kasse. Og nej! Vi lukker bevidst øjnene for de faktorer, som skatteyderen forventer, at det offentlige skal vurdere for at få den samlede offentlige økonomi til at køre så strømlinet som muligt.

Det er en systemfejl, og den skal vi gøre os umage for at afhjælpe! Skatteyderen er sikkert ligeglad, om det er penge, som tages fra kommuneskatten eller statsskatten. For ham er det det samme kar, der øses af!

Søren Breddam

Hej Thomas,

Har du et link til noget materiale?
Jeg synes, at det lyder interessant!

Jeg kan godt genkende din frustration over den mur af tavshed, som man mødes med, når man forsøger at justere de bestående systemer ;-)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses