De gule sider sviner miljøet til

Sidst, jeg brugte de gule sider, var, da jeg stod hos 7-Eleven og skulle bruge nummeret på en låsesmed.

Hvem har sidst læst den yderst spændende lokalavis?

Eller en af de million reklamer, som også hopper ind ad døren hele tiden?

Er det ikke fra 2009, at man skal bestille DGS i fysisk udgave?

Hvornår kan man tilmelde sig reklamer i stedet for at få dem proppet ind i brevsprækken? Spam?

Ligesom Christian var det en låsesmed jeg skulle have fat i sidst jeg brugte papirudgaven af De Gule Sider :-)
Før det, mindes jeg ikke at have brugt en telefonbog i årevis.

I lyset af, at DGS åbenbart findes i mobil-udgave, kan jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde igen får brug for en telefonbog. Kan man mon blive fri for den?

Sådan en fin telefonbog kan bruges til meget godt. Eksempelvis at klodse ting op med, eller vi brugte dem også som stabiliserende vægte i børnenes gå-vogne, da de var små. Og i den sammenhæng er det ret underordnet, om det er 2003-udgaven.

Jeg vil dog retfærdigvis siges, at jeg engang imellem har slået op i lokaltelefonbogen for at finde telefonnummeret på en butik for lige at ringe ned og høre, hvornår de lukker, hvis jeg ikke lige står med en tændt computer. Men jeg tvivler på, at det opslag har været ret mange øre værd for annoncørerne.

Der kommer måske et "Telefonbøger nej tak"-klistermærke snart?

men det er næsten ikke til at få lysbilledefremviseren til at stå rigtigt uden en telefonbog til at ligge neden under....nå nej i dag er alle diasne jo scannet ;-)

Peter Jensen

Jeg bruger faktisk fagbogen. Jeg synes krak nogle gange giver mig alt for mange muligheder - specielt med håndværkere og lignende, der "betjener mig uden at bo i mit område" eller hvordan det nu er de formulerer det. Hvor fagbogen giver mig præcis det jeg har brug for: en liste over de lokale.

Disse erfaringer stammer primært fra at bo i provinsen. Jeg ved ikke om det gør en forskel.

Telefonbøgerne er jeg helst foruden. Det samme gælder gratisaviser som Søndagsavisen og alle de nye (heldigvis bor jeg så langt ude på landet, at kun Søndagsavisen gider).

Min lokalavis er jeg til gengæld glad for. Det er nemlig min eneste kilde til lokale nyheder, herunder kommunens information om, at i næste uge planlægger de at grave hele mit kvarter op for at renovere kloakker. Ærgerligt nok tilbyder min kommune ikke at sende relevant borgerinformation ud pr. e-mail, men måske var det noget, Ole Bech kunne få indført?

Reklamer gider jeg i øvrigt heller ikke, men det er der heldigvis råd for. Så mangler via bare, at IdeNyt lærer at forstå det.

Nemt er det dog ikke at blive fri for de rette ting:

• På posthuset for at tilmelde sig nej tak til reklamer og få en mærkat til postkassen.
• På folkeregisteret for at tilmelde sig "Robinson-listen".
• Til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen for tilsvarende beskyttelse af min virksomhed.
• Til Søndagsavisen for at slippe for dem. Endnu en mærkat, der bare siger nej til til "Avisen" frem for "Søndagsavisen", så de første par uger kom min lokalavis lige pludselig heller ikke mere.

Og så er jeg endda ikke sluppet for de gule og blå bøger fra De Gule Sider samt den grønne og røde fra Eniro …

Telefonbøger er glimrende ballast når noget skal blive hvor det er, eller hvis noget skal limes og lægges i pres.

Ellers er det adskillige år siden jeg sidst har grebet telefonbogen, vist nærmest et årti efterhånden.

Robinsonlisten er jeg allerede på, nej tak til reklamer følger næste gang jeg er i nærheden af posthuset i åbningstiden. Men telefonbøgerne...

Opt-out fungerer nogenlunde for mig, men opt-in ville unægteligt spare min postkasse for temmeligt store mængder klistermærker hen ad vejen.

/Thomas

Robinson-listen er rekvalmebranchens nedsættende navn for dem der i CPR har en markering om at man ikke ønsker uanmodede reklamer jævnfør Markedføringslovens §6 stk. 3.

Skal måske lige tilføje at navnet tilsyneladnede skulle antyde at man må være strandet på en øde ø, hvis man ikke ønsker at modtage reklamer.

Sålænge opt-out er en overkommelig opgave, så løser det også mit personlige problem. At jeg med tre mærkater kan blive fri for de fleste reklamer og alle omdelte aviser er fint nok. I øjeblikekt tror jeg kun jeg for reklame form ejendomsmæglere og pizzariaer og så det addresserede post.

Min gule bibel ryger direkte i papircontaineren indenfor et døgn, fra det stakkels buddreng har molostreret den ind gennem min brevsprække..

Sidste gang var den alligevel i to dele, da buddrengen åbenbart havde fejlet i at få den ind i en hel del..

Selvom alle kan se at det er totalt hul i hovedet med de rekvalmer vi har idag (herunder også dgs og idenyt), så vil ingen jo nogensinde acceptere at slagte et helt erhverv bare pga. den detalje at det er et stort spild.
Arbejdspladser er jo som bekendt meget vigtigere end miljø.
Man fatter jo ikke at man ikke bare lavede en opt-in løsning på internettet, og så var det overstået.
De få procent som stadig ønsker reklamer kunne så passende gå på posthuset i deres snævre åbningstid og få det overstået.
Men det er jo nok for nemt, og ingen ønsker jo en nem løsning hvor der ikke skal råbes på flere penge eller hænder.

Brug så meget papir som muligt og hvorfor nu det?
Jo, en god omsætning på træmasse får priserne til at stige, og dermed gøre skovene mere rentable. Det betyder at der bliver plantet mere skov, altså et bedre miljø.
De Gule Sider kan dog ikke helt regnes med her, da meget af den består at genbrugspapir.
Det sidste grønne regnskab jeg så for genbrugspapir viste, at der er en større miljøbelastning ved at anvende genbrugspapir end at anvende "rent" papir.

Poul, er det nogen specielt miljøgevinst du tænker på?

Er skovdrift mere miljøskånsomt end anden jordbrug per hektar dyrket jord?

Skoven binder godt nok mere biomasse, hvilket er godt for CO2-regnskabet, men kun i det omfang at vi stadig udvider mængden af industriel skov. Genplantning af skov tæller ikke positivt i CO2-regnskabet, kun nyplantning.

Jeg tænker på CO2 og jeg tænker på mennesker og dyr.
En "dyrket" skov har meget bedre CO2-regnskab end traditionelt landbrug, og det er forbudt at anvende gødning og kemikalier i skovdriften. Det samme kan man vist ikke sige om "kemi-landbruget".

... hver gang jeg skal bruge nummerene på TDCs fejlmeldinger... men måske skulle jeg tage mig sammen til at få dem kodet ind på min mobil...

Det er heldigvis mange år siden nogen gad slæbe telefonbøger op til os på 4. sal. For vi har ikke anvendt den slags i de sidste 10 år.

Jeg er i det hele taget forfærdet over det vilde papirforbrug over alt. Særligt hos myndigheder og firmaer, som har vores email-adresser bliver ved at fylde vores postkasse hver eneste dag med papir, som er umuligt at gemme informationer fra samt besværligt at holde styr på og skaffe sig af med.

Det er på tide at afgiftsbelægge papir med en bortledningsafgift på linie med vand!

Jeg er godt træt af alle de huller der er i krak.dk og dgs.dk (gælder formentlig også den trykte udgave)
Jeg bruger den her i stedet.
http://appsrv.118online.dk/cgi-bin/118online.cgi

TDC-oplysningen og telefonbogsselskaberne benytter forskellige databaser, formentlig fordi lovgivningen åbner op for at kræve betaling for optagelse.

Fx er fullratekunder og mange andre ip-telefoni-kunder ikke optaget på de gule sider eller på krak.

Btw.: Man kan hente robinsonlisten på cpr.dk. Det koster et årligt beløb (en tusse så vidt jeg husker) for at hente listen. (og så må man vidst ikke give listen videre til trediemand).

Men hvis man har brugernavn og adgangskode, kan man hente den gratis på cpr.dk:

Brugernavn: robinson
Adgangskode: listen

Jeg sendte cpr en e-mail for et halvt års tid siden, og spurgte om de ikke lige så godt kunne lægge det frit tilgængeligt, når nu adgangskoden var så ringe. Det mente de ikke, og brugernavn og adgangskode er sikkert ikke ændret siden sidst ;-)