De kloge projektoverskridelser
Der er en standene debat om det offentliges evne til at gennemføre IT- og digitaliseringsprojekter. Med den seneste rapport fra Digitaliseringsstyrelsen om emnet er der kommet nyt liv i denne debat.
Der er fortsat en stærk tendens til at måle projekters succes eller fiasko efter den klassiske planøkonomiske målestok. Altså om projektet indfrier de mål, som blev aftalt ved projektets start, og gør det inden for aftalt budget og tid. Hvis ikke det gør det, og der er brugt flere penge eller projektet er blevet udskudt, så er der dømt fiasko.
Den planøkonomiske tilgang til projekter indeholder imidlertid et sæt af grundlæggende antagelser om verden og virkeligheden, som mildest talt er problematiske i sig selv. I udgangspunktet antages det nemlig, at man kan forudsige fremtidige hændelser. At man præcist ved, hvad der vil ske i løbet af projektets løbetid. Sagen er blot, at det kan man nærmest aldrig vide - med mindre der er tale om meget simple og afgrænsede projekter. Undervejs vil der blive gjort erfaringer, som ingen kunne forudse fra start. Uanset hvor grundig man lavede risikoanalysen. Man kommer ikke uden om det indbyggede dilemma for al projektplanlægning, at man afkræves en masse afgørende information (tid, penge, resultat) på det tidspunkt i projektets samlede historie, nemlig ved starten, hvor projektdeltagerne har det allerdårligste, dvs. det mest uoplyste, grundlag at levere disse informationer ud fra.
Erfaringer undervejs i et projekt er ikke nødvendigvis af det negative, hvilket en betegnelse som 'risikoanalyse' jo unægtelig signalerer. Erfaringer, som gøres undervejs, kan i høj grad være berigende og skabe muligheder for projektet. Hvis projektledelsen tør indoptage disse muligheder og korrigere projektet for dem, kan det ganske rigtigt føre til øget tids- og ressourceforbrug. Men hvis det fører til et bedre slutresultat, hvorfor skal man så nødvendigvis holde fast vi de oprindeligt aftalte mål, budgetter og deadlines?
Evalueringer af projekter bør ikke ske på grundlag af en simpel kvantitativ nøgletalsberegning op mod de oprindelige mål, budgetter og tidshorisonter, men som en kvalitativ vurdering af, om projekterne leverer merværdi til projektets interessenter på dét tidspunkt, hvor projektet slutter.
Om Ole BechOle er digitaliseringschef i Roskilde Kommune med ansvar for it-drift, digitalisering og borgerservice. Han har fokus på de strategiske og ledelsesmæssige aspekter af it og blogger om it i det offentlige Danmark.
Kommentarer (3)
Jeg er helt enig i, at et projekt står sig bedst ved at reagere på erfaringer i løbet af projektet.
Men som jeg ser det, er problemet i de offentlige IT-fiaskoer dels, at der sker et uhæmmet feature creep undervejs, og dels at leverandørerne ikke har noget incetament til at styre projektet: Leverandørerne får typisk lov til bare at sende en større regning, hvis projektet skrider.
Og med det store udbudscirkus fjerner man effektivt de kompetente, mindre leverandører. Kun leverandører med en stor salgs- og juridisk afdeling og en velpolstret bankbog kan overkomme at lave tilbudsmateriale, endsige prækvallificere sig. Det er klart, at det giver et stort overhead, som skal tjenes hjem gennem projekterne.
Løsningen på det hele er at lave langt mindre projekter. Det er begrænset, hvor megen ny viden, man kan få i løbet af et kort projekt. I hvert projekt skal man lukke helt for nye features. Det er OK, så længe man ved, at der kommer flere, opfølgende projekter.
Efter hvert projekt kan man så tage stilling til, om man vil fortsætte, og hvilke nye features, man vil have med.
-
4 -
0
"Evalueringer af projekter bør [...]"
Kan vi ikke starte med at blive enige om at der bør ske en evaluering til at begynde med ?
Alle de offentlige IT-katastrofer jeg lige kan komme i tanke om er blevet begravet ude bag laden, uden at nogen eller noget er blevet klogere af de fejltagelser man begik undervejs...
-
7
-
0
Jeg tror ikke at det er rigtigt at skyde skylden på metoden.
Hvis de mål man sætter sig er totalt urealistiske i udgangspunktet, så er det ligegyldigt hvordan man måler.
Det er som når man prissætter broer efter det udgangspunkt at der ikke på noget tidspunkt skulle opstå variationer i den jord, der skal bære fundamentet.
Når man antager at en digitalisering af tilmelding til børnehave og skoler betyder at der ikke vil være behov for anden kontakt til borgerne i den anledning.
når man antager at problemer med sikkerhed kan klares med lovgivning, eller "en politisk vurdering".
Så når målet i bund og grund er at "få sit navn på en messingplade", så er man heller ikke interesseret i lave evalueringer eller opfølgning på de officielle mål.
-
0
-
0
Tilføj kommentar
