De digitale nomader
Vi bliver i stigende grad mødt af udfordringer på specielt prissætning af opgaver og derfor retter flere og flere virksomheder (og også CIBER) blikket med områder, hvor timelønnen er markant mindre end her i Danmark. Ja, ikke alene presses vi leverandører på prisen - flere og flere kunder kræver også direkte, at en del af en givet opgave løses med ressourcer fra lavindkomstområder.
I CIBER har vi forsøgt at løse udfordringen med den kongstanke, at out/in-sourcing er en forudsætning for at beholde arbejdspladser i Danmark. Med andre ord er presset på prisen så stort, at det ikke altid økonomisk giver mening kun at anvende (dyre) ressourcer i Danmark - i hvert fald på den lange bane. Derfor har vi igennem nogle år forsøgt at opgradere mig og mine andre kolleger, så de kommer "højere op i værdikæden". Helt konkret betyder dette ofte, at færdigheder i forhold til tæt kundekontakt finpudses. I CIBER kaldes dette "the non-commodity interface", dvs en ydelse, som ikke umiddelbart kan hives ned fra hylderne ... eller outsources. Med andre ord er det noget med en kerne i Danmark og udviklere i resten af verden.
I CIBER synes jeg vi har valgt mere "in-sourcing" end "out-sourcing", dvs vi arbejder tæt (pair-programming) sammen med vores udenlandske kolleger, og vi deltager alle i daily standup, retrospective og i det hele taget er vi ét team - blot spredt med løs hånd ud over kloden.
Se i øvrigt Peter Hu Andersens blog om CIBERs strategier og erfaringer indtil nu.
Men selvom man sidder (relativt) tryg herhjemme i Danmark, så går det mere og mere op for mig, hvad distribueret udvikling på tværs af kontinenter betyder for det daglige arbejde i Danmark. Denne uge har været et godt eksempel på, hvordan kunne frygte/forvente fremtiden kom til at se ud:
I det daglige arbejder vi med nogle kolleger, der er placeret i Malaysia. Tidsforskellen gør, at vi typisk kun har nogle få timers overlap imellem deres arbejdsdag og vores - typisk fra 08-12 om formiddagen. Samtidig har jeg i denne uge arbejdet sammen med nogle kolleger i Brasilien.
Det har i korte træk givet mig følgende arbejdstrummerum:
| Tidsrum | Beskrivelse |
|---|---|
| 04:30-05:00 | Stå op |
| 05:00-12:00 | Arbejde med kollegerne i Malaysia |
| 12:00-15:00 | Arbejde med kollegerne i Danmark |
| 15:00-20:00 | Tage hjem, lave mad, putte unger |
| 20:00-23:00 | Arbejde med kollegerne i Brasilien |
| 23:00-00:00 | Rydde op, gøre klar til ny dag, i seng |
Lad mig sige det på denne måde - jeg håber ikke, at dette bliver ved :-).
Men hvad med jer - kan I også allerede nu mærke lignende konsekvenser af outsourcing i jeres arbejde?
Om Jesper Lund StocholmJesper er seniorarkitekt hos CIBER, formand for udvalget i Dansk Standard, der vedligeholder og udvikler dokumentformaterne ODF og OOXML i dansk regi, og han deltager aktivt i det internationale arbejde med formaterne i ISO. Jesper blogger om dokumentformater.
Follow @jlundstocholmKommentarer (7)
At jeg ikke har kolleger i tidszoner efter os i dk, så ligner mit skema meget dit. Man kan tilføje, at min søndag også kan inddrages, da mine kolleger sidder i Bangladesh og derfor arbejder søndag-torsdag. Men det efterlader jo så fredag kun til danske kollegaer og kunder :-)
Work-life balancen er svær i forvejen og bliver ikke lettere af samarbejde med kollegaer i andre tidszoner.
-
0 -
0
Spændende emne, som berører os alle i større eller mindre grad.
Jeg må sige, at du er hårdt ramt af "globaliseringen". Jeg håber virkelig, at du får en eksorbitant høj løn. I "gamle dage" var det jo sådan, at en husstand kunne klare sig med én indkomst, og i det tilfælde ville et skema som dit være tåleligt, når man samtidig har et ansvar for at oplære nogle børn i det dér "livet". Men sådan er det jo ikke i dag, og det glemmer man bekvemt, når man siger, at vi ikke arbejder ret meget i Danmark. Med mindre man har planlagt sin økonomi efter det, vil det være nødvendigt at parkere en del af sit forældreansvar i offentlige institutioner, da begge forældre pinedød er nødt til at løbe penge hjem til at afbetale på samtalekøkkenet med den integrerede espressomaskine fra Italien. Og gæld gør dig som bekendt til slave ...
Set fra børnenes perspektiv, er work/life-balancen helt klart tippet i retning af "work" de seneste 20-30 år.
Hvis jeg skulle arbejde efter dit skema i længere tid, skulle det helt afgjort være for mig selv. Man hører altid, at selvstændige skal bruge tæt på alle døgnets 24 timer på at løbe en biks i gang. Du har nærmest timer som en sådan profil (måske bortset fra weekenderne?), og alligevel forbliver majoriteten af din værdiskabelse i et firma, du ikke har synderlig indflydelse på. Du må enten elske dit job eller have meget gæld ;)
-
5
-
0
Jeg må sige, at du er hårdt ramt af "globaliseringen". Jeg håber virkelig, at du får en eksorbitant høj løn. I "gamle dage" var det jo sådan, at en husstand kunne klare sig med én indkomst, og i det tilfælde ville et skema som dit være tåleligt, når man samtidig har et ansvar for at oplære nogle børn i det dér "livet". Men sådan er det jo ikke i dag, og det glemmer man bekvemt, når man siger, at vi ikke arbejder ret meget i Danmark. Med mindre man har planlagt sin økonomi efter det, vil det være nødvendigt at parkere en del af sit forældreansvar i offentlige institutioner, da begge forældre pinedød er nødt til at løbe penge hjem til at afbetale på samtalekøkkenet med den integrerede espressomaskine fra Italien. Og gæld gør dig som bekendt til slave ...
Nu er jeg som bekendt ikke selvstændig men arbejder jo CIBER, men med til billedet hører jo også, at dette er lidt en ekstrem uge. Og så er der forhåbentlig nogle af os, der har bonusordninger, der slår ud i takt med at timerne faktureres :o).
Normalen er helt klart anderledes - men jeg tror (desværre), at billedet bliver mere og mere genkendeligt for flere og flere af os. Fremtiden - afhængigt af projekt - vil jo nok være en slags global treholdsskift, hvor man skiftes til at arbejde på projektet i takt med at solen flytter sig på himlen.
Er der noget at gøre ved det?
-
0
-
0
Spændende emne, som berører os alle i større eller mindre grad.
En ekstra kommentar:
Mit indlæg har afstedkommet noget snak - også internt i CIBER, og min tidligere chef påpegede, at det måske ikke drejer sig så meget om at "out-source" eller "in-source" men mere om at "right-source", og det tror jeg er en god pointe.
Basalt set kan vælge ét af to spor, når man vender blikket imod lavindkomstlande:
- Vi sender opgaver til østen, hvor de løses og sendes retur
- Vi arbejder tæt sammen med folkene i østen og opfatter dem som en del af vores team i DK
Begge dele har sine egne udfordringer, men kun den sidste har direkte (negativ) på vores work/life-balance i DK. For at minimere de negative konsekvenser kræves det, at man finder de rigtige mennesker, der hurtigt kan arbejde selvstændigt uden "håndføring" fra DK. Nu har jeg prøvet at arbejde med teams fra flere forskellige lande i østen, og det er muligt at der går 14 Ph.D'er på et dusin i Indien og at der spyttes 10000-vis ud af dem om året - men det er en kæmpe udfordring at finde de rigtige, kompetente kolleger derovre - også selvom der investeres i egne folk der udstationeres derovre i længere tid til at få tingene til at glide.
Jeg mener, at vi i CIBER efterhånden har påvist, at det "sagtens" kan lade sig gøre at bruge ressourcer fra østen og at det bestemt er muligt at integrere disse i vores danske teams og opgaver - på lige fod med "os danskere" samt at profetierne om at "det kan ikke lade sig gøre", "kodekvaliteten er dårligere" og "kulturene passer ganske enkelt ikke sammen" er blevet gjort til skamme.
... men det er også min opfattelse, at det bestemt ikke er noget man "bare lige gør".
-
0
-
0
Hos Berlingske Media har vi lagt en stor del af vores webudvikling i Ukraine. Dette land blev bl.a. valgt pga. den lille tidsforskel fra Danmark (1 time). I øvrigt møder folkene derovre generelt lidt senere end i Danmark (lokal tid) for at undgå myldretiden, så det passer fint.
Vi har også valgt den model, som du beskriver, hvor vi arbejder tæt sammen med ukrainerne og opfatter dem som en integreret del af vores afdeling. Det fungerer, men der er ikke noget “sagtens” over det. Vi har begået de sædvanlige fejl men har efterhånden fundet en form, der virker. Der er en del udfordringer, som ikke findes ved et udelukkende dansk medarbejderkorps, men det er nogle, der kan løses, hvis man sørger for at afsætte fornødne opmærksomhed og tilstrækkelige ressourcer (det glemmer man ofte, hvis motivationen for at outsource er at spare en masse penge her og nu). Hvordan hele kalkylen for vores udlandseventyr ser ud, ved jeg ikke.
Mit scrumteam har pt. én ukrainer tilknyttet som QA men består derudover af danskere. Generelt tilstræber vi dog ikke at blande for meget, idet der trods alt er en del overhead ved at kommunikere over landegrænser. Desuden er det ikke sjovt/effektivt at være ene mand på det lokale kontor mens resten af holdet står og hyggesnakker/vidensdeler ved kaffemaskinen i et andet land.
Mht. arbejdstider er jeg generelt meget fleksibel og large, men jeg vil blot nævne på, at arbejdsmiljøloven foreskriver, at man som hovedregel bør have 11 timers sammenhængende fritid i døgnet. Undtaget herfra er bl.a. ansatte i “overordnede stillinger” direktører samt ved meget ekstraordinære sitationer. Overtrædelse heraf er (teoretisk set) strafbart for såvel arbejdsgiver som den ansatte.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159#K9
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159#K15
-
0
-
0
Tilføj kommentar
