Danish Know ... How?
Mens sommerferien sænker sig over slagpladsen, hvor CSC og Prosa i foråret har hamret løs på hinanden, er det måske værd lige at løfte sig lidt op over scenen.
I det større perspektiv er CSC vs Prosa et symptom på et langt større problem end en enkelt virksomheds ønske om at lønreducere, nemlig at den danske arbejdsmarkedsmodel er massivt under globaliseringens pres. Vi er simpelthen blevet for dyre til at opretholde størstedelen af den hjemlige softwareproduktion i Danmark - i forhold til hvad man kan få den til andre steder. Alle de store it-virksomheder med fodfæste her i landet har en outsourcing strategi og det koster jobs.
Jamen skidt med at vi bliver nødt til at outsource størstedelen af de programmeringsopgaver der ligger herhjemme til lande med markant lavere lønninger, lyder et argument. Så beholder vi bare de opgaver der kræver domæneindsigt, specifikationsarbejdet, arkitekturtegningerne, samt de få programmeringsopgaver som af f.eks. sikkerhedsmæssige årsager ikke kan flyttes ud. Med byggebranchens termer er vi så arkitekterne, bygherrerne og så har vi de udenlandske håndværkere til at banke vores it-systemer sammen. Efter vores specifikationer, forstås. Dermed beholder vi Danish Know How på danske hænder!
Eller hvad?
For når universiteterne i Beijing, Delhi og Minsk hvert år spytter tusindvis af højt kvalificerede ingeniører ud, hvis niveau sagtens kan konkurrere med vores og vi samtidig er så venlige at sende alle vores specifikationer medsamt de programmeringsopgaver, der giver erfaringen, udenlands, hvad sker der så? Er det så den nyudklækkede danske datalog, hende, der skal stille kravene til morgendagens software, som får en konkurrencemæssig fordel og bliver rustet med erfaringen?
Det har jeg svært ved at se.
Hvor skal Danish Know How komme fra i fremtiden?
Om Kåre KjelstrømKåre er partner og it-arkitekt i konsulenthuset Silverbullet. Han har en baggrund som datalog fra Århus Universitet. Han blogger om alt fra smartphones til enterprise arkitektur.
Follow @kaarekjelstroemKommentarer (7)
Den enkelte lønmodtager gør ikke andet end at gafle så mange penge til sig, som han kan slippe afsted med sådan som jobmarkedet er. Den enkelte lønmodtager ville være godt dum, hvis han ikke krævede og krævede.
Problemet starter et andet sted, nemlig med at de unge hellere vil være noget andet end programmører, dataloger, ingeniører, osv. Det skaber et jobmarked, hvor der næsten altid er fuld beskæftigelse til IT-folk, og med fuld beskæftigelse kræver IT-folkne selvfølgelig ind.
Medicinen mod det her er, at få uddannet flere IT-folk. Så vil behovet for at købe IT-ydelser i udlandet forsvinde.
Men ellers har du ret. Et tilsvarende problem gælder industrien. Når først kineserne, ukrainere, osv. har lavet vores produkter i nogle år, har de lært nok til at stå for produktmodningen, altså at gøre prototypen produkstionsklar. Når de mestre det, vil de begynde at stå for produktudviklingen. Når de kan udvikle produktet, vil cheferne have svært ved at se fordelen ved at forskningsafdelingen skal ligge i Danmark. Til slut skal det nok også vise sig, at de finde ud af, at det er meget lettere, hvis hele virksomheden ligger i Kina eller Ukraine.
-
4 -
0
Hvis jeg nu skal stille sagen lidt på spidsen, så er jeg ikke klar over hvad det er for en Know How der skulle være særlig dansk ?
Er det den der fik projektledelsen i digital tinglysning til at sige "Det er for dyrt at teste" ?
Er det den der sætter alle kundehenvendelser hos NemID på "De Ringer, Vi spiller i fem minutter" ?
Eller rejsekortet der ikke kan regne ?
Er det alle "Man bliver ikke fyret for at købe Microsoft" IT-Cheferne ?
Er det "Fra Forskning til Faktura" Politiken ?
Jeg har meget svært ved at pege på en speciel Dansk Know How som jeg på nogen måde finder bevaringsværdig.
-
10
-
1
Tja. Du har selvfølgelig ret i, at der ikke er mange danske produkter, som udlandet ikke kunne finde ud af at producere, hvis de ville. Det er bare ikke altid så let, når man skal have alle tingne til at spille sammen i et land, hvor befolkningen måske ikke er så vant til at producere advancerede produkter. Ikke alle skal du skaffe de rigtige medarbejdere. Du skal også sikre dig stabile og gode underleverandører, hurtig service til din maskinpark, hurtig og effiktiv transport, osv.
Samtidigt skal man også være opmærksom på, at den erfaring som medarbejderne får, ikke bare lige kan overføres til andre. Der er som regel ikke muligt at læse sig til hvilken måde, der er den bedste, hvis en ting kan gøres på tre måder.
-
2
-
0
Når man outsourcer til lande som f.eks. Indien, så glemmer man ofte hvor store problemer man har med kulturforskelle. I Indien er det meget sjældent at folk bliver mere end 3-4 år i samme job, så hvis man flytter udvikling derud, så får man meget svært ved at bygge en erfaringsbase op.
Et andet problem er den typiske opbygning af et team, hvor der ud af et team på 10 personer vil være 1-2 rigtigt dygtige folk, og resten vil være dødvægt. I Europa vil man kunne slippe afsted med at aflønne de dygtige folk højere end resten, men i Indien kigger de kun på erfaring (målt i år), så man kommer til at aflønne hele teamet til en højere løn.
Desuden begynder Indiens lønniveau for ingeniører at nærme sig europæisk niveau, primært drevet af at jobskifte ofte giver 100% lønstigning. Så vi kommer tilbage til: Er outsourcing bare et modefænomen?
På den anden side har den danske regering brugt de sidste 10 år på at ødelægge studiemiljøerne, så det er ikke så underligt at firmaerne begynder at kigge andre steder.
-
6
-
0
Det er jo også svært at se hvad man skal med en dansk ledelse, hvis produktion og udvikling ligger i udlandet.
Så giver det mere mening at investere direkte i udlandske virksomheder.
Så slipper man også for bøvl med kulturforskelle.
-
0
-
0
Jeg har selv arbejdet sammen med indiske programmører i knap 3 år i Silicon Valley og min oplevelse fra dengang var også at kvaliteten var svingende: Der var nogen rigtig skarpe hjerner i mellem, men også en hel del uden indhold, som helt klart var blevet oversolgt.
Når det er sagt har jeg for nylig undersøgt prislejet for outsourcede programmeringsydelser og det ligger stadig væsentligt under danske programmørtimer (fra ca. 1/3 til 1/2 pris).
Og pris er jo som bekendt den første (og ofte eneste) faktor der kigges på når der skal indkøbes it-systemer eller ydelser, så indtil timeprisen kommer så højt op at den svingende kvalitet ikke længere i et vist omfang kan ignoreres tror jeg ikke det går over.
-
1
-
0
Problemet ligger vel netop i at prisen - dvs. time- eller månedslønnen - ofte er det eneste som beslutningstagerne ser på. Det som ofte glemmes ved outsourcing er kvaliteten og værdien af det produkt der leveres. Hvis det tager mere end dobbelt så lang tid, at levere det samme resultat som et dansk team, så har man jo ikke rigtigt sparet noget, selvom prisen per time er billigere.
-
1
-
0
Tilføj kommentar
