Borgerinddragelse med 'crowd mapping'
Borgerinddragelse står højt på mange kommuners dagsorden i disse tider. Borgerinddragelse kan være mange ting. Fra en IT-vinkel har borgerinddragelse i mange år været noget med at understøtte borgernes muligheder for at komme i dialog med deres valgte repræsentanter f.eks. i form af debatfora, understøtte høringsprocesser o.lign. I takt med fremkomsten af nye teknologier - web 2.0, smartphones m.m. - kan borgerinddragelse fra en IT-vinkel imidlertid også være andet og mere end det. Et fænomen, som i disse år udbredes mere og mere - og som af Gardner endda er udpeget som en kommende 'mega-trend' - er digital understøttet crowd mapping.
Crowd mapping handler kort fortalt om, at helt almindelige mennesker generer data som input til en central pool, hvorfra data så typisk vises via kort. Crowd mapping er de senere år blevet anvendt i forbindelse med en række katastrofe-situationer. f.eks. jordskælvet på Haiti, hvor crowd mapping hjalp til hurtigere at finde overlevende under de sammenstyrtede huse. I forbindelse med havariet på Fukushima atomkraftværket i Japan blev crowd mapping brugt som et korrektiv til den myndighedsstyrede information. Her rapporterede civile japanere målinger af radioaktivitet ind til en central database, der på et kort viste strålingsniveauet i forskellige afstande fra atomkraftværket. De civile målinger viste andre (læs: højere) værdier end de officielt udmeldte, hvilket bidrog til at skabe mistillid til myndighedernes håndtering af havariet.
I Danmark kender nogen måske crowd mapping fra trafikken, hvor man fra sin smartphone kan melde ind om, at man sidder i kø dér og dér. Via kort får andre trafikanter mulighed for at undgå køen ved at tage en anden rute. På et tilsyneladende helt uskyldigt niveau har en række kommuner taget hul på crowd mapping ved at lade borgerne indrapportere om giftige planter og huller i veje og cykelstier, som de opdager på deres daglige færden. Man tager blot et billede af hullet i cykelstien med sin smartphone og sender det med geo-koordinater til kommunen. Borgerne er inddraget direkte i kommunens arbejde, og det sparer kommunens vejfolk for en del recognosering. I kommunen vises de indberettede huller på et kort, og så er det bare for kommunens vejfolk om at lægge en rute rundt og få hullerne lappet. Eller hvad?
Crowd mapping skaber nogle indlysende udfordringer. For det første er der validiteten af de indrapporterede data. Men måske endnu vigtigere udløser det spørgsmålet om, hvad der - i eksemplet med huller i cykelstier - er et hul. Nu er det lige pludselig ikke længere (kun) kommunens egne vejfolk, der tager ud og finder huller og vurderer, om hullet er stort eller alvorligt nok til at blive lappet. Den proces er borgerne nu direkte involveret i, og de har naturligvis deres mening om, hvorvidt hullet er et hul som bør lappes. Kommunen bliver udfordret. Som også eksemplet fra Fukushima illustrerer, indeholder crowd mapping nogle dimensioner, der sætter relationen mellem de offentlige myndigheder og almindelige borgere på prøve ved at myndighedernes patent på 'sandheden' bliver udfordret. Crowd mapping er dermed en rigtig god case på, at borgerinddragelse næppe kan tænkes, uden at de myndigheder, der ønsker at inddrage borgerne i myndighedernes opgaveløsning, må være indstillet på afgive noget beslutningssuverænitet eller i det mindste indgå i en ny form for dialog om, hvad der er passende, hensigtsmæssigt og nødvendigt i vores (lokal)samfund.
Om Ole BechOle er digitaliseringschef i Roskilde Kommune med ansvar for it-drift, digitalisering og borgerservice.
Kommentarer (5)
Det globale OpenStreetMap med ca. 490.000 frivillige verden over er nok det mest kendte "crowd mapping" projekt. Der laves vektorkort og så stilles data frit til rådighed til dem der ønsker disse data. Det fungerer efter samme princip som Wikipedia, alle kan rette og tilføje.
http://www.openstreetmap.org/
OpenStreetMap var med ved Haiti jordskælvet og blev af FN takket for på 14 dage at have lavet et det mest præcise kort mht overblik over ødelæggelserne samt oversigt over vejene efter jordskælvet. Nødhjælpsarbejdere kunne fx løbende downloade kort til deres Garmin GPS'ere og være ajourført med udviklingen samt finde vej.
http://www.microformats.dk/2011/04/27/fn-sender-en-tak-til-openstreetmap/
OpenStreetMap er også med ved mange andre katastofer fx jordskævet i Van, Tyrkiet
http://www.microformats.dk/2011/10/23/hj%c3%a6lp-med-kortl%c3%a6gning-i-...
OpenStreetMap Danmark har i 2011 været med til at kortlægge stavefejl og problematiske stavemåder af landets 110.000 vejnavne og har pt. fundet over 1500 fejl.
http://www.microformats.dk/2011/08/09/geografisk-arvesynd/
Det offentlige har også en del fejl i placeringen deres adresser, hvor fx alle husnumre på en vej er blevet placeret i det samme koordinat, hvilket kan være problematisk ved udrykninger fra brandvæsen, politi da de så ikke kan blive ledt hurtigt og korrekt frem. Her har OpenStreetMap Danmark fundet et par hundrede steder i hele landet.
http://www.microformats.dk/2011/09/12/problematiske-digitale-adresseklyn...
Disse ovenstående to danske projekter, har fx Erhverv og Byggestyrelsen været glade for, da de nu konkret har noget materiale de kan vise kommunerne vedr. fejl, som kommunerne bør rette.
-
6 -
0
En ting som jeg synes mangler er nogle tanker vedrørende ejerskab af disse crowdsurfede data - Vi har desværre set en stor tilbageholdenhed hos myndigheder med flere omkring frigivelse af offentlige data. Det være sig til kommercielt eller privat brug.
Så førend kommunerne eller andre myndigheder får alt for gode ideer vedrørende at benytte sig af crowdsurfing må det sikres at sådanne data altid vil forblive fri og være til gratis rådighed for landets borgere.
Er disse indsamlede data ikke frit tilgængelige er det også svært for borgeren at se om data bliver brugt reelt eller om de blot syltes. Det vil med frie data også være muligt for den mere kreative borger at finde nye spændende udnyttelsesmuligheder for disse data.
Men forudsætningen for alt dette må være fri tilgængelighed så vi ikke oplever en toilet-gate hvor en kommune ikke vil frigive data ala Københavns kommune som åbenbart ikke havde særlig god lyst til at være med når det galdt brug af sådanne data se: http://www.version2.dk/artikel/toilet-applikation-vandt-100000-kroner-i-... og toilet-gate er ikke den eneste gang hvor data ikke har kunnet frigives fra det offentlige - så hvis de vil inddrage borgeren ja så må borgeen også stilles noget i vente i kraft af frit tilgængelige data.
-
1
-
0
Jeg fandt denne video om Ushahidi og kortlæggelse af krise meget inspirerende:
http://writtenandread.net/crisis-mapping/
-
1
-
0
Københavns kommune er pilotprojekt og vil godt deltage og har givet data http://beta.findtoilet.dk/?term=2.
Min præmie på kr.100.000 er opbrugt og jeg vil helst gøre det gratis for kommunerne at deltage (de skal kun indtaste, rette, slette data), men jeg skal ha' hjælp til hvordan projektet kan fortsætte, da der jo vil være udgifter til programmering i fremtiden, drift osv. osv. Så skal ha' hjælp til om det skal være en forening, fond, firma el.lign. der skal stå bag, så vi kan søge fonde osv. osv. Så hvis nogen har forslag til dette, tager jeg imod med kyshånd. :-)
Alt om projektet kan læses fra http://www.findtoilet.dk/ - især description and video in english - giver en hurtig introduktion.
Yderligere info til de interesserede http://digitaliser.dk/resource/1936082#comment_1940437 samt http://digitaliser.dk/forum/1921722
-
0
-
0
Jeg har kontaktet http://kombit.dk/ om evt. samarbejde af mit projekt og venter spændt på svar. Det må jo lige være en opgave for dem, så jeg ikke selv skal ha' fat i de 97 resterende kommuner.
-
0
-
0
