Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (9)
Emner

Bill Gates' videnskabelige bidrag

Af Torben Mogensen 28. juli 2008 kl. 10:05

Her i agurketiden kniber det lidt med egntlige nyheder, så jeg vil i stedet trække en 30 år gammel historie frem: Bill Gates' eneste publicerede videnskabelige artikel.

I 1978 studerede Bil Gates på Harvard. Han gennemførte aldrig sit studium, men inden han droppede skrev han sammen med sin vejleder Christos Papadimitriou en artikel om pandekageproblemet.

Problemet er som følgende: Du har en stabel pandekager, allesammen af forskellig størrelse. For at stakken skal se pæn ud, vil du gerne sortere dem, så de ligger i orden efter størrelse, med den mindste i top og den største i bund. Som værktøj har du en spatel, som du kan stikke ind mellem to vilkårlige pandekager og derefter vende hele toppen af stakken om. Denne operation kaldes et "flip".

Det er forholdsvis nemt at se, at man altid kan klare sig med 2N flip, hvis der er N pandekager: Man finder den største pandekage, der ikke ligger på sin plads, stikke rspatelen ind under den og flipper. Dernæst sætter man spatelen ind lige over den pandekage, som den skal ligge på, og flipper igen. Dermed er pandekagen kommet på plads.

Men kan det gøres bedre? Det var det spørgsmål, som Gates og Papadimitriou besvarede ved at finde en ny øvre grænse, som er (5N+5)/3, altså lidt over 1,666N.

Denne grænse holdt i mange år, indtil Hal Sudborough og hans studerende sidste år fandt en bedre grænse på 18/11N, altså lidt over 1,636N, hvilket han præsenterede på en workshop på DIKU til ære for Neil Jones, som var gået på pension. Det skal dog bemærkes, at denne grænse ikke er hård – der er formodninger om, at det kan gøres med maksimalt 3/2N flips, men det er ikke bevist.

Man kan diskutere den praktiske betydning af resultatet, men da det tog næsten 30 år at forbedre det, er det ikke noget helt skeløjet arbejde.

Send Tweet
Udskriv
Billede af Torben MogensenOm Torben Mogensen

Kommentarer (9)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jørgen Henningsen 28. jul. 2008 - 12.03
 
Hmm

Nu kunne jeg jo være fræk og påstå at den eneste grund til Bill's succes på dette område er problemets manglende udbredelse ;-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Eiriksson 28. jul. 2008 - 14.51
 
Re: Hmm

Bill har garanteret hugget algoritmen fra Rasmus Klumps mor ;-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lasse Borchert 28. jul. 2008 - 18.52
 
Eller

Eller det kunne også være at Bill Gates som har været verdens rigeste mand i 17 år og har et firma som har den software der er installert på 90% af alle computere måske er lidt klog...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jarle Knudsen 29. jul. 2008 - 10.13
 
Re: Eller

Enten det eller brugte han nogle ulovlige og mafialignende metoder... Nej, vent blev hans firma ikke fundet skyldig i dette i et par retssager?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Julian Hollingbery 29. jul. 2008 - 11.36
 
Re: Eller

Nu udelukker brug af mafialignende metoder ikke at man er klog, erfaringsmæssigt nærmest tværtimod...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Deichmann 29. jul. 2008 - 21.46
 
Sortering

En meget stor del af al databehandling er sortering.
Bill Gates arbejde giver en bedre måde at sortere på.
Ikke helt uinteressant.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Torben Mogensens billede
Torben Mogensen 30. jul. 2008 - 11.46
 
Re: Sortering

De nævnte tal er antal præfiksvendinger (flip), som ikke er et direkte mål for køretiden. For det første kan der været et ubegrænset antal læsninger af data mellem hvert flip, og for det andet kan et flip næppe implementeres i konstant tid uden at det går ud over tilgangstiden til elementerne.

Så der er ikke tale om en praktisk sorteringsalgoritme -- medmindre dit hardware er en spatel og en stak pandekager.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Hansen 30. jul. 2008 - 20.31
 
Re: Sortering
Så der er ikke tale om en praktisk sorteringsalgoritme -- medmindre dit hardware er en spatel og en stak pandekager.

Deraf spørgsmålet fra Jørgen i første kommentar :o)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Hansen 30. jul. 2008 - 20.42
 
sjov slutning

Deres artikel slutter med

Note added in proof Ervin Gyoriof the Hungarian Academy of Sciences and Gy6rgy Tunln of J. Atilla University have independently discovered a proof of Theorem 1. Their algorithm and proof are essentially the same as ours.

Hvad man skal ligge i det lader jeg stå frit ;o)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

Udgivet 9. feb 16.02Opdateret 9. feb 16.02

Adobe: Vi laver ikke Flash til Android-udgaven af Chrome

Udgivet 9. feb 15.15Opdateret 9. feb 15.15

Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

Udgivet 9. feb 14.22Opdateret 9. feb 15.12

EMC lægger flash-cache på PCIe-kort: 4.000 gange hurtigere end harddiske

Udgivet 9. feb 13.39Opdateret 9. feb 13.39

Egedal Kommune sparer 100.000 om året med open source-CMS

Udgivet 9. feb 12.56Opdateret 9. feb 12.56
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Opdateret liste over danske iværksættere

    2 comments.
    Last update 2 timer 53 minutter
    Skrevet af Therese Hansen
  2. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    50 comments.
    Last update 7 timer 14 minutter
    Skrevet af Bjarne W. B. Petersen
  3. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    1 comment.
    Last update 7 timer 38 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  4. Grotesk jobinterview i 2007: »Tag ikke jobbet, vi får alligevel aldrig Polsag til at virke«

    17 comments.
    Last update 7 timer 46 minutter
    Skrevet af Claus Waldersdorff Knudsen
  5. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    6 comments.
    Last update 7 timer 48 minutter
    Skrevet af Simon Justesen
  6. Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

    9 comments.
    Last update 8 timer 39 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  7. ACTA er i orden!

    51 comments.
    Last update 11 timer 12 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  8. It-advokat: Nu går grænsebommene ned over internettet

    10 comments.
    Last update 12 timer 58 minutter
    Skrevet af Niels Elgaard Larsen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300