Arbejdsmøde om COMAL: 27-09-2012

Mit første deciderede undervisningsforløb i programmering var på en ungdomsskole i Viborg (jeg må ha' været 16 år eller noget). Læreren arbejdede i Århus (hos Regnecentralen tror jeg nok), og jeg syntes det var sejt, at han gad at køre den lange tur hver uge for at undervise os.

Det var Comal-80 (eller Unicomal Det er så længe siden) som vi blev undervist i, og han var nok hovedansvarlig for, at jeg valgte denne levevej.

Det var lige memory-lane :-)

Og nåja - det var så 24 år siden... aaargh! :-)

/ Carsten

Men det var fra ungdomsskolen, ca. 1978 -1980.
Vi bruge en minicomputer fra SC Metric med 3 terminaler der stod på statsseminariet i Haderslev. Husker Et sted under opstart af computeren skulle man skrive 1, men hvis man skrev 0, så kørte det hele meget hurtigere, men crashede lidt oftere.

Sammenlignet med min senere ZX-81, så var COMAL F73 noget primitivt.

Da jeg var elev på Københavns Navigationsskole i starten af '80 erne brugte vi en Commodore, der kunne boote op enten i COMAL 80 mode eller en slags CPM mode. Jeg kan ikke huske hvad modellen hed, men kabinet, skærm og vist nok også tastetur var ud i et og den var med 5 1/4 floppe drev og en lille harddisk. Det var den gang hvor eksamen var nede i den store sal, uden computer, og opgaven skulle løses på papiret med rutediagram og håndskrevet program ;)

Jeg ville finde et billede af den, men det lykkedes ikke - der er ikke meget der peger i retning af den beskrivelse...

Jeg fandt det her:
http://www.homecomputermuseum.de/herst/1_de.htm

Der er CBM'er og Commodore 128D. Det er vist det der kommer tættest på.

Jeg er ellers ret sikker på at det var en Commadore. Jeg skal lige se på loftet om der ligger noget materiale fra dengang.

Min Comal kørte på en rc7000 med så vidt jeg husker 16K ferritkerne og en datageneral processor på ungdomskolen i Gentofte.
Den kunne sagtens trække 4 brugere på hver sin tty-terminal.
Den blev ipl'et fra paper tape, se det var hardware.
Og så er der nogen, der siger at perioden 76-79 var kedelig

Vi er vist mange der skylder Comal meget i vore programmeringsopdragelse: Langt bedre end/struktureret end BASIC men ikke helt så skræmmende som Pascal, der skulle - uha! - oversættes, ikke bare fortolkes. Det må man så trække lidt smilebåndet af i dag :-)

I øvrigt indeholder engelsk wikipedia ikke et ord om Benedict Løfstedt eller Børge R. Christensen (slå Comal op). Det er da for dårligt. Der må være folk her omkring der kender d'Herrer og historien.

Det kan have været noget commodore PET ?, mener der var nogen med floppy, selvom de fleste vist er født med tape..

Forfattet af Børge R. Christensen. Dengang var jeg på første år af læreruddannelsen, og på Frb. Seminarium var opstillet en RC-maskine af en art ?
Jeg var den eneste på årgangen der valgte programmering, så holdet blev ikke oprettet, men matematiklæreren (husker ikke navnet) underviste mig alligevel.
Jeg har siden afslutningen af fysik/musik-læreruddannelse arbejdet i IT-branchen.

Jeg vil lige citere lidt fra bogen:
Programmet Tønder Basket Ball Klub, der bruges som gennemgående eksempel, kan fås på hullestrimmel ved at sende 3 kr. i frimærker samt en selvklæbende etikette med navn og adresse til Tønder Statsseminarium

Ak ja... Og det sjove er, at materialet stort set ville kunne benyttes den dag i dag !

PS. Jeg bemærker at Version2's stavekontrol ikke accepterer ordet "hullestrimmel" :-)

Jeg gik også til "datalære" på ungdomsskolen i Gentofte (på Ingeborgvej tror jeg nok). Det var i sidste halvdel af 70'erne, medens jeg gik i 7-8 klasse eller deromkring.

Jeg kan huske at vores lærer hed Hans, og vist nok studerede til datalog eller sådan noget. Vi startede typisk med at han gennemgik en opgave på tavlen, og så skulle vi skrive et Comal program til at løse den. F.eks. Tower Of Hanoi, eller tegning af en sinuskurve (med stjerner).

Det første år jeg gik der, foregik det også på den gamle RC7000 og Burroughs TTY-terminaler med output på papir og indbygget tape puncher. Når man skulle hjem, punchede man en hulstrimmel med sit program, så man kunne arbejde videre på det næste gang.

Senere blev TTY'erne suppleret med nogle RC "mikrodatamater" (kan ikke huske modellen), med skærm og 8" floppydrev, hvorfra man kunne indlæse ID Comal. Hos læreren kunne vi købe en disk til at gemme vores programmer på. Der var altid kamp om mikro'erne, da TTY'erne var så langsomme.

Man kunne også få en stak "stregkort" med hjem. De lignede hulkort, men man satte streger i felterne i stedet for at lave huller. Så kunne man sidde derhjemme og forberede et program, og når man kom næste gang, kunne man så indlæse programmet i en kortlæser.

• "Nostalgi er OK, men ikke hvad det har været"

Hvor er det længe siden. Men en fantastisk idé at fejre Comal. Jeg er også en af dem der siden blev systemudvikler, efter at have rodet med maskinerne i 80'erne. Ud over Commodore 64, og en Power 3000 (kan nogen af jer huske dem - vistnok en ZX81 kopi), fik jeg også lejlighed til at bruge Comal-80 på Butleren. Sidst var på Vejen Gymnasium midt i 80'erne.

Husker også hvor tung Butleren var. Og der var to stik (vel nærmest bare ender af printpladen) til både serielle og parallelle printere. Som jeg husker det, var stikkene ens, og man kunne brænde maskinen af hvis man fik valgt det forkerte. Der var også en vippekontakt, hvor man kunne skifte mellem to ROM-udgaver. Dem vi brugte havde et dobbelt 5 1/4" floppydrev koblet på. I øvrigt præcist ligeså tungt som selve Butleren :)

Min far var skoleinspektør på Byagerskolen i Brørup i det sydjyske, og de brugte i en del år Butler fra Bogika data-systemer. Da de blev udfaset købte jeg en dem. Med lidt held har den stadig liggende - kan kigge efter hvis det har interesse.

/Jan

Har sendt mail på comal@datamuseum.dk - var den eneste jeg lige kunne finde. /Jan