Apollo 13 gør dig flyveklar til ITIL
Forrige weekend havde jeg flyttet hele min it-afdeling væk fra pc'ere og kimende telefoner til et sted i det nordsjællandske - for at vi kunne få ITIL processerne ind under huden.
Det skete ved hjælp af et simulationsspil bygget over begivenhederne med Apollo 13-missionen i 1970. Det var den opsendelse, der affødte de berømte ord: "Houston, we have a problem". En ilttank sprang læk, landingen på månen måtte droppes, og der skulle trylles med mulighederne for at få de 3 astronauter hjem i live til jorden.
Denne i sig selv fantastiske historie er så velegnet ud fra et ITIL-perspektiv, fordi den har det hele: hændelser der bare vælter ind til servicedesken og som skal prioriteres, problemer uden en kendt årsag, der skal analyseres, ændringsanmodninger, der skal gennemføres i tide og på en kontrollet måde, tilgængligheds- og kapacitetsudfordringer samt meget mere.
Spillet kan spilles af 8 - 13 deltagere på et eller flere hold. Vi havde lavet 2 hold med 11 på hver, hvorved vi også fik en konkurrence-dimension ind i det hele. Deltagerne får tildelt roller fra Houston-kontrolcentret, roller som umiddelbart kan "mappes" til den hjemlige it-organisation. Der spilles 4 runder under et ikke urealistisk tidspres - 4 runder, som hver følger forskellige faser i den rigtige Apollo 13-mission.
Kombinationen af spil og teori er genial, og jeg anbefaler varmt dette spil til alle andre it-afdelinger som det helt rigtige "kick-off" til jeres ITIL-projekter, og til afdelinger, hvor I måske er kørt lidt sur i processerne og har behov for at blive inspireret om ITIL's fortræffelighed og nødvendig igen.
Ole er digitaliseringschef i Roskilde Kommune med ansvar for it-drift, digitalisering og borgerservice.
Kommentarer (3)
Vi havde fået instruktører fra Service og Support Forum til at guide os gennem spillet. Se www.sosforum.dk. Jeg mener, at der også er andre firmaer, der har Apollo-certificerede instruktører
Hej
Service & Support Forum har en række certificerede instruktører og er erfarne i at vinkle kurset i forhold til det mål, det skal opfylde.
Du kan finde mere information og tilmeldingsoplysninger her:
http://www.sosforum.com/index/kurser/kursusbeskrivelse?kursusId=52.
Der er også en god beskrivelse af spillet her: http://www.w-csm.dk/index/home/produktblade/apollo13
Mvh.
Johnny
