
AFP tigger ikke
Dybt nede i fundamentet under min bondefornærede stolthed, ligger utallige generationer af mødres formaninger: Det er forkert at tigge.
Alligevel har jeg gjort det to gange, for at kunne programmere.
En gang for FreeBSD og nu er jeg begyndt at gøre det for Varnish.
Forleden læste jeg et blogindlæg der næsten handler om det samme problem, eller rettere, som handler om det præcist samme problem, for nogle andre skabende kunstnere.
Jeg har en mistanke om, at en lille introduktion er på sin plads, så inden vi fortsætter, tillader jeg mig at præsentere: "Amanda Fucking Palmer"
Amanda Fucking Palmer er en fandenivoldsk kompromisløs kunstner, for hvem "Carpe Diem" kun er begyndelsen. Hvad enten det er en "Ambush Ukulele", en pudset og poleret Steinway, eller et laset gammelt klaver på en bæverding hun kaster sig over, er tilhørene garanteret en stor musikalsk oplevelse.
Smag kan naturligvis diskuteres, men musikalitet og talent kan ikke og damen besider begge dele til overflod.
Hendes gennembrud var som 50% af Dresden Dolls, men nu er hun nærmest blevet guerillamusiker, der arrangerer et gig i et fodgængerfelt via Twitter, fordi hun passerer igennem en by og har et par timer til overs.
At damen har stil er ligeledes uomtvisteligt:

Og ja, hun er optaget: hun kommer sammen med Neil Gaiman
Så, nu burde I være nogenlunde forberedt.
Jeg gider ikke engang spørge jer, hvad I forventer damen mener om pladeselskaber, læs selv hvad hun skrev på sin blog:
why i am not afraid to take your money,
Prøv så at lave en s/musik/kode/ og overvej situationen igen.
Analogien skal naturligvis ikke strækkes ud hvor den ikke kan holde: crowdsurfing til Open Source Days er f.eks helt udelukket [1].
Men pointen holder et langt stykke hen ad vejen:
Kunstnere og Kodere skal også have råd til at leve og det er ikke tiggeri, hvis man leverer varen.
Men jeg tror stadig ikke jeg kunne forklare det for min mor, uden at stå og træde mig selv over tæerene og kigge ned i gulvet.
phk
[1] Med mindre OSD hyrer AFP til at spille et gig næste gang ?
Kommentarer (10)
Apropos Open Source Days, så holder vi et OSD Kickoff møde onsdag den 9. december 18-21 i M4 på Symbion.
Mødet er en opfølgning på den BOF vi afholdte under Community day, men er denne gang mere konkret. Dvs. så handler det om hvordan du kan få indflydelse ved at hjælpe med at gøre OSD endnu bedre.
Konkret har vi ivertfald behov for folk som vil:
Hjælpe med at optage video på selve konferencen
Lave sociale events bagefter konferencen
+ meget andet
Mere information bliver naturligvis offentlig gjort snart.
BOF'en kan ses her: http://www.opensourcedays.org/CommunityDay2009/print/110
Får du virkelig mange henvendelser om dine HTML-kundskaber? Du skrev også om dem sidste gang..
Du ved jo godt, at jo mindre sort skrift du skriver på skærmen, jo mindre energi bliver brugt af alle verdens millioner af LCD-skærme der går ind på din side! :-)
Jeg er spændt på at se hvad det kaster af sig!
Nogle gange kan virksomheders moral ligge et meget lille sted når det begynder at dreje sig om at bruge penge på noget man ikke kan se en, mere eller mindre, direkte gevinst ved.
Jeg synes det er et genial koncept du er kommet på.
(Og hvorfor skulle man kalde det at "tigge", bare fordi den godgørende organisation hedder PHK og ikke Røde Kors? - Jeg forsvarer gerne PHK overfor hans mor - uden at kigge ned i gulvet.)
Freeware og Open Source ER ikke det samme.
Men det er det blevet i daglig tale, en opfattelse som bliver forstærket af at, det tit hænger sammen.
Dog skal man lige huske på at mange Open Source projekter som sagens kunne tage penge for deres ydelser, tit lader det være op til folk selv at donerer ( Tiggerhatten!!) istedet for at kræve et fast beløb.
Det er ikke det at det er gratis som er Open Sources styrke!
Freeware og Open Source ER ikke det samme.
Du mener:
"Freeware og Open Source er [i]ikke[/i] det samme."
Jeg havde nær minusset dig, fordi dit tryk på "er" snød mig til at tro du mente det [i]var[/i] det samme :-)
Det er ikke det at det er gratis som er Open Sources styrke!
Empirisk synes jeg man kan se det er en farbar vej at tjene penge [i]med[/i] open source, men langt sværere at tjene penge [i]på[/i] open source.
Det private erhvervsliv er jo som bekendt guds gave til menneskeheden, kilden til al vor rigdom og lykke og den eneste ting vi virkelig bør værne om.
Jojo, selvfølgelig er økonomien vigtig, men den er stadigvæk kun et middel, ikke et mål i sig selv. Markedsværdi er ikke altid noget godt mål for samfundsværdi. Folk som ikke er bundet af markedskræfterne kan fokusere mere på samfundsværdien, hvilket til tider kan give resultater som markedskræfterne ikke kunne have fremtvunget.
Jeg siger ikke at enhver tænkelig ordning efter denne ideologi nødvendigvis er smart, og 10.000-20.000 mennesker er nok lidt i overkanten, men hvis man tror at man kan måle kvaliteten af vores samfund på bruttonationalproduktet, hvor hårdt folk knokler eller lignende så har man misforstået noget.
Så vi skal trække 20.000 softwareudviklere ud af det private erhvervsliv?
Rigtig god pointe!
Man kunne jo overveje at gøre det i tider med langvarig recession, men jeg tror stadig ikke det er vejen, og slet ikke i den størrelsesorden.
Et open source kompetencecenter som støtter open source løsninger i det offentlige er nok tættere på realiteterne. Kompetencecenteret kan så være drevet af staten, kommunerne, eller udliciteres. Det kan måske holde 20-300 open source udviklere i gang, alt efter bredde og dybde for open source anvendelse i det offentlige.
