50 Mbit adgang til det offentlige

Komiteen skulle finde ud af hvordan man kunne få flere koblet på bredbåndsforbindelser i Danmark, og helst med en kapacitet på 50 Mbit downstream og 10 Mbit op.

Den indlysende løsning er at lade spil og video drive udviklingen, og så regne med at kunderne investerer i en hurtigere forbindelse, når de opdager nogen tilbud om naturfilm, spil eller nøgne piger i high definition som de er interesserede i. Imidlertid mener komiteen ikke det er tilstrækkeligt.

Den mener at det offentlige skal tilbyde flere attraktive services som kræver en højhastighedsforbindelse. Nu har jeg svært ved at se hvilke services det skal være, med undtagelse af services for de - heldigvis - små grupper af kronisk syge, som kan have gavn af at blive undersøgt hjemme ved hjælp af en højhastighedsforbindelse og passende udstyr.

Komiteen gør selv opmærksom på det næste problem: At de fleste offentlige services er noget som den enkelte borger skal gøre for det offentlige væsen, og ikke noget som væsnet tilbyder at gøre for borgeren. Hvis de offentlige digitale services skal have succes, er det nødvendigt at vende dem om, så de tager udgangspunkt i de problemer som borgerne selv ønsker at få løst.

Borger batalje spillet

Komiteen foreslår at private firmaer ' for eksempel banker ' skal udforme offentlige services, da de åbenbart er bedre til det end offentlige myndigheder. Den foreslår også at det offentlige skal anvende specialister i brugbarhed og motivation fra spilindustrien til udformning af nye services.

Udfordringerne er bare anderledes i offentlige services. Et godt computerspil giver en oplevelse som motiverer spilleren, som helst skal føle sig maksimalt udfordret og lige kunne klare spillet. Omvendt skal en offentlig service føles så let og ubesværet som muligt, og det er afgørende for motivationen, at brugeren får løst det problem som han eller hun føler er presserende.

Desuden er identifikationen og opfyldelsen af brugernes behov så afgørende, at det offentlige har brug for deres egne specialister. En brøkdel af de penge som fejlene i den digitale tinglysning foreløbig har kostet, kan betale ti års arbejde for en gruppe som sikrer at de offentlige services er tilstrækkeligt brugbare og relevante for den enkelte borger.

Digitale og almindelige analfabeter

****Flertallet i Danmark er gode til at bruge IT. Jeg har haft lejlighed til at opleve hvor dygtige mange er til at arbejde rundt om begrænsningerne i deres systemer, selv om det er en disciplin som ikke er dækket af et IT-kursus. Derfor er det måske ikke så afgørende, når komiteen anbefaler at hæve det generelle IT-niveau i uddannelser.

Til gengæld er der god grund til at komiteen gør opmærksom på restgruppen som har - hvad den kalder - svage IT-kompetencer. Komiteen mener at skolerne skal gøre en langt større indsats for at lære børn og unge at bruge IT, og at lærerne skal blive bedre til at bruge IT i undervisningen og til at lære den fra sig. Det kan de færreste protestere imod. Det løser bare ikke alle problemer.

Forskellige undersøgelser tyder på at 10-15 procent af dem der forlader skolen har svært ved at læse noget og anvende indholdet. Det svarer til at måske 400.000 voksne ikke vil have tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne forstå en formular på computeren. Oven i kommer en ekstra gruppe som godt kan forstå teksten på skærmen, men som ikke kan skabe en sammenhæng mellem teksten, deres egen situation, og hvad de skal skrive i felterne.

Det afgørende for dem er ikke om de skal bruge papir eller IT, men om de har adgang til et menneske som kan hjælpe dem med at finde ud af hvordan rubrikkerne skal udfyldes. Derfor er man nødt til at sikre at den gruppe kan få hjælp på en nogenlunde effektiv måde.