5 grunde til at bruge iPads i undervisningen

Gennem det seneste års tid er der skrevet en del om brugen af iPads i undervisningen. Meningerne er mange, og der er stemmer både for og imod. Endnu er der så vidt jeg ved ingen der har kunnet redegøre mere præcist for selve den pædagogiske sluteffekt af brugen af iPads - altså om eleverne rent faktisk bliver dygtigere af at bruge dem? Men et og andet sker der helt sikkert, når ipaden pludselig får lov at være en integreret del af undervisningen. I min egen kommune har vi nu igennem mere end et halvt år haft et forsøg kørende i de større klasser på en skole med brug af iPads i undervisningen. Forsøget viste blandt andet, at der skal laves en del benarbejde på det tekniske område, når elever og lærere for alvor tager udstyret i brug og f.eks. ønsker at printe, hente apps, rundsende til hinanden osv. Helt overordnet har der dog vist sig 5 ganske positive ting undervejs i forsøgsperioden:

1. Øget elev-motivation: Elevernes motivation øges generelt markant, når de får en iPad i hånden. Man kan hertil indvende, at iPaden selvfølgelig har en vis nyheds-intereesse, og at motivationseffekten derfor ikke vil vare ved for evigt.

2. Markant hurtigere opstart: En undervisningstime kommer hurtigere igang med iPads end med traditionelt udstyr, f.eks. bærbare pc'ere, der som regel er flere minutter om at starte op. Dette er et punkt, som især fremhæves af lærerne som meget værdifuldt.

3. Erstatter andet udstyr: Ipad'en formår at erstattte en del andet udstyr, som eleverne ellers har brugt i undervisningen og til projektarbejde. Det gælder bl.a. kameraer. Det giver en lettelse for skolen, at der i sidste ende er mindre udstyr at vedligeholde, opbevare og holde kontrol med.

4. Mindre behov for papir: Brugen af iPads gav i forsøgsperioden et mindre forbrug af papir. Behovet for at have materiale på papir samt at skrive ting ud til printeren er der forsat men i langt mindre omfang, fordi eleverne foretrækker at læse de digitale materialer direkte på skærmen.

5. Smartboards bliver overflødige. Forsøget viste endelig også, at smartboardet i klasselokalerne stort set ikke blev aktiveret i forsøgsperioden. Når der skulle præsenteres og videndeles skete det via en projektor, der ikke kræver særlig software sådan som de fleste smartboards gør. Viser denne erkendelse sig at holde stik i større skala, er den naturligvis også noget forstemmende - med tanke på de mange millioner kroner, de danske skoler gennem de senere år er anvendt på netop smartboards.

Endelig skal det da også lige nævnes, at flere lærere i forsøgsperioden oplevede, at eleverne selv tilbød at hente en glemt iPad i frikvarteret. Dette forekommer stort set aldrig, når der er tale om en glemt bog!

Ole Bechs billede

Kommentarer (82)

Lars Sommer

Rigtig interessant indlæg Ole, og spændende at høre, at I allerede gør forsøg med det i Roskilde.
Hvordan har I sammenskruet aftaler og ansvarsområder med leverandørerne?
Er det eleverne, skolen eller leverandøren, der "ejer" iPad'en, og har ansvar for at både hardware og software er i orden?
Hvad sker der hvis en elev skader sin iPad, tilsigtet eller utilsigtet?

Benytter I noget særligt software til undervisningen og til dokumentdeling, skærmdeling mm.?

Tommy Bell

Alle de der ting ville være gældende for alle tablets, og ikke kun iPad.

Men jeg forstår bevæggrunden for at sikre at alle elever har adgang til samme funktionalitet, og for at lette administration og support, så er det smartere hvis alle har samme model/udstyr.

Men hvorfor lige iPad? Dyrere skrammel findes næsten ikke, og så kan man ikke en fløjtende fis på dem. Men det er måske netop derfor?

Esben Nielsen

  1. Markant hurtigere opstart: En undervisningstime kommer hurtigere igang med iPads end med traditionelt udstyr, f.eks. bærbare pc'ere, der som regel er flere minutter om at starte op.

Mine hæfter og blyanter var klar så snart de er oppe ad tasken..

Anders Sørensen

Det blev nok også opdaget, da listen blevet lavet, og derfor punkt 4.

Endelig skal det da også lige nævnes, at flere lærere i forsøgsperioden oplevede, at eleverne selv tilbød at hente en glemt iPad i frikvarteret. Dette forekommer stort set aldrig, når der er tale om en glemt bog!

Jeg vil ikke mene at en Ipad er det samme som en bog. Det er vel det samme som en skoletaske. Men det er da flot at eleverne vil hente den alligevel :)
(I gamle dage fik man en mega skideballe over man ikke var vel forberedt når man kom uden skoletaske.)

Jari Wiklund

og så kan man ikke en fløjtende fis på dem. Men det er måske netop derfor

Jeg mistænker at svaret er ja. Jeg ved at mange skoler installerer speciel hardware i pc'erne, for at kunne resette dem ved hvert reboot. Elever er nogle værre pilfingre, så jo færre muligheder (for at "ødelægge") des bedre.

Og jeg kan for øvrigt alt det jeg skal, med min iPad. Man kommer meget langt med en terminal app!

Ensretningen er en stor fordel for lærerne, fordi de typisk ikke skal forholde sig til forskellige os'er, dvs. de ikke behøves nogen form for it-administrator rolle, men kan gå direkte til undervisningen.

Jeg tror dog stadig at it i undervisningen, mangler at få sit revolutionerende gennembrud. Men før det sker, skal der findes didaktiske metodikker, som til fulde understøtter/understøttes af den valgte teknologi. Interaktive whiteboards har en lang række teoretiske fordele, men mister berettigelse, fordi der ikke er fundet et tilstrækkelig god praktisk metode, til at bruge dem i undervisningen.

Frej Soya

Jeg syntes, en ipad er ganske fantastisk, men er det ikke ret visionløst? 'Lad os købe en ipads! Den har jeg selv'. En ipad ender ofte med bare at at forbruge indhold. Det er meget sjældent du skaber ret meget...

Er selv rimelig skeptisk over for de fleste ipad undervisnings drømme. Jeg har set alt for mange børn trykke løs, til de rammer det rigtige svar, det koster jo ikke noget at trykke forkert. Det er selvfølgelig et software problem.. det er det samme så for utroligt mange læringsspil.

Men der er selvfølgelig noget praktisk over størrelse, vægt og f.eks. kamera som du nævner. Derudover bare det, at den indkøbsansvarlige ikke kan købe 15" 3kg maskine fordi specs er 'nice'. Uden tanke på dem som skal bruge dem.

Men hvordan ser du en ipad i forhold til f.eks. http://one.laptop.org? Som udenforstående er jeg noget mere tryg ved den, fordi der rent faktisk er gjort mange tanker omkring undervisningsbrug, både hardware og ikke mindst software. De nyeste har rent faktisk touch, men det er utroligt mange ting idag :).

Jakob Damkjær

"Men hvorfor lige iPad? Dyrere skrammel findes næsten ikke, og så kan man ikke en fløjtende fis på dem. Men det er måske netop derfor?"

ref. needed.

Hvad er det de ikke kan ? og hvad er det de ikke kan i sammenhæng
med skole arbejde.

Der er en ting jeg mangler lidt og det er reference software. Men der har Endnote
en webvariant der også kan lave fine bibliografier, men savner stadig integrationen i
skrive appen. Men det er lidt ud over hvad skole elever har behov for.

Hvis jeg virkelig gerne vil ha adgang til R så findes Promt Appen så kan man
jo køre R i terminal mode. http://panic.com/prompt/

og hvis der er lidt webkodning så findes http://panic.com/dietcoda/

Men kom frisk hvad er det du ikke kan på en iPad og hvordan er det
noget skole elever har behov for ?

Michael Coene

En lærer på Ørestads "IT-Gymnasiet" sagde: "Og nu skal vi lege et sjovt leg! Alle skal holde hænderne højt op i luften!" Da eleverne så gjort det, gik han en hurtig tur rund i klassen for at se på skærmen af deres bærbare. Der var ikke en eneste elev som ikke havde en hjemmeside eller program øverst som ikke var relateret til undervisningen.

Baldur Norddahl

Endelig skal det da også lige nævnes, at flere lærere i forsøgsperioden oplevede, at eleverne selv tilbød at hente en glemt iPad i frikvarteret.

Alle data er alligevel gemt i skyen, så hvorfor er vi stadig bundet til den fysiske pad? Det burde være muligt bare at låne en vilkårlig anden pad, logge på og få den præcis som var det din egen.

Leander Holm

Jeg synes at punkt 5 skal fjernes eller omformuleres da jeg aldrig har set et smartboard blive brugt. Nogle steder virkede de ikke of for det meste er der bare ingen der ved hvordan de bruges.

Carsten Gehling

...alle de småsure, halvkritiske og ikke særlig konstruktive kommentarer, der er kommet til Oles indlæg. :-)

Ole: Tak for en - som altid - god og konstruktiv formidling af erfaringer fra "skyttegravene". Dine indlæg bunder ofte i hands-on erfaringer og det gør det også denne gang.

Man stille mange spørgsmål til, om iPads bare er sjove fordi de er nye, om de giver værdi i forhold til papir og blyant, og om det i virkeligheden hellere skulle være en <indsæt-producent-navn-her> tablet i stedet. Og det er måske også lidt poppet, at alle skoler med lidt penge til overs springer ud og køber dem uden en videre plan (sådan bliver det i hvert fald fremstillet i medierne).

Men jeg er glad for at høre erfaringsudveksling fra nogen, som har valgt at tænke nyt i folkeskolen. De bedste forandringer sker jo nedefra.

/ Carsten

Kim Østergaard Christiansen

Altså, hvis man har lyst. Det er ret nemt at begrænse hvad eleverne kan og ikke kan på skole-indkøbte iPads. Det jeg kan huske fra min skoletid, var det mest enten stirren ud af vinduet eller tegning i matematikhæftet. Sådan er det jo bare. Der findes ikke noget som kan kurere kedsomhed i skolen.

iPads er ikke noget nyt vidunder der kan løfte hele den danske uddannelsessektor. Nej, det er simpelt værktøj som kan bringe de studerende ind i 2013 og fremad. IT-løsninger har altid været en del af skolen, nu er vi bare nået der til hvor IT skal ind i undervisningen på en helt anden måde, end støvet EDB lokaler med "skrivemaskiner" dedikeret til Word og Excel.

Strange Jonassen

I Ikast-brande kommune har man valgt at udstyre alle elever med en lille bærbar, i stedet for ipad/tablets.

Dette har resulteret i flg. 5 positive ting

  1. Øget elev-motivation: Elevernes motivation øges generelt markant, når de får en PC i hånden. Man kan hertil indvende, at PC selvfølgelig har en vis nyheds-intereesse, og at motivationseffekten derfor ikke vil vare ved for evigt.

  2. Markant hurtigere opstart: En undervisningstime kommer hurtigere igang med PCen end med det gamle udstyr (og især når man kun sætter PCen på standby) Dette er et punkt, som især fremhæves af lærerne som meget værdifuldt.

  3. Erstatter andet udstyr: PCen formår at erstattte en del andet udstyr, som eleverne ellers har brugt i undervisningen og til projektarbejde. Det giver en lettelse for skolen, at der i sidste ende er mindre udstyr at vedligeholde, opbevare og holde kontrol med.
    Som kameraer bruges det indbyggede kammera eller elevernes egen telefon

  4. Mindre behov for papir: Brugen af PCen har givet et markant mindre forbrug af papir. Behovet for at have materiale på papir samt at skrive ting ud til printeren er der forsat men i langt mindre omfang, fordi eleverne foretrækker at læse de digitale materialer direkte på skærmen.
    Desuden skriver de mange af opgaverne direkte på fx den oplagte PDF-fil

  5. Smartboards bliver overflødige. Forsøget viste endelig også, at smartboardet i klasselokalerne stort set ikke blev aktiveret i forsøgsperioden. Når der skulle præsenteres og videndeles skete det via en projektor, der ikke kræver særlig software sådan som de fleste smartboards gør. Viser denne erkendelse sig at holde stik i større skala, er den naturligvis også noget forstemmende - med tanke på de mange millioner kroner, de danske skoler gennem de senere år er anvendt på netop smartboards.

Og så er der ellers de samme problemstillinger som er ridset op:
Let adgang til ikke relevante programmer m.m.

Daniel Udsen

1: Har man målt på det, ie er eleverne mere motiverede i forhold til det samme tørre kedelige fagstof når der presenteres på en ipad

2: Iforhold til hvad og igen har du målt fra ankomst til undervisningens start?

3: Betyder det at man realt ikke længere andvender kamerare, video projektorer osv.

4: Er der målt på det? man har talt om papirbesparelse siden den første PC ankom i takt med at papirforbruget steg, er lærere realt istand til at få deres pensum flytter fra papir til ipad, og er eleverne holdt op med at tage noget eller regne i hånden?

5: har man faktisk værktøjer til iPad'en der kan erstatte tavle? og bliver tavlerne realt erstatter af iPads.

Det største problem skole og offentligt IT har haft er at man aldrig måler på resultaterne ie man har en ren positivistisk tilgang til det hvor man aldrig forlader den "perfekte" teoretiske verden for at måle på virkeligheden.

Kim Østergaard Christiansen

Hvorfor skal iPads erstatte tavler? Tavler er gode, de virker ganske glimmerende og har op ingen måde indflydelse på om iPads er gode eller ej. iPad er der imod rigtig god til at huske hvad der står på tavler, KLIK og så har man hele tavlen som billede. Det smider man så ind i sit notat program og skrive lidt ekstra hvor der mangler. Tror der er noget kun flere elver som får notater med sig hjem og så slipper klassens søde pige for at uddele hendes notater når året er ved at være forbi.

Hans Andersen

Alle 5 punkter som nævnes i artiklen er postulater, og kan ligeså godt bruges, som argumentation på alt muligt andet udstyr...
Spørgsmålet er om eleverne for mere ud af at anvende en ipad eller for den sags skyld andre elektroniske hjælpemidler end blyant og papir, og om ROI overhovedet kan svare sig !!!!!!

Ole Bech

Skolen/kommunen ejer alle iPads i vores forsøg. Forældrene skriver under på, at de har ansvaret for elevens iPad og er erstatningsansvarlige ved skade og tyveri.
Selve undervisningsmaterialet findes i vid udstrækning på dertil udviklede netsteder, men der er også så småt begyndt at komme apps til undervisningsbrug. Her løb vi imidlertid ind i en række helt lavpraktiske udfordringer omkring køb af apps og deling af apps. IPad-verden er jo ikke tænkt som 'enterprise' men er rettet mod den individuelle consumer. Dette betyder også, at der endnu ikke rigtig er gode værktøjer til at administrere en samling iPads centralt fra. Vi har fået nogle fif til dette direkte fra Apple i US.
Jeg vil endelig nævne et stykke software, som vi fandt og som muliggør, at man fra iPads kan tilgå filer og drev i Windows-miljøet. Det fungerer perfekt og anvendes flittigt.

Niels Langager Ellegaard

Tak for et godt indlæg der bygger på praktiske erfaringer. Hvis der er skrevet en mere udførlig rapport, vil jeg gerne læse den. Her er lidt feedback fra gymnasiet.

1) Mine elever synes også at ipads er sjove. Og hvis mit gymnasium skiftede til ipads, så vil de helt sikkert kunne kapre nogen elever fra nabogymnasierne. Derfor er det fristende at skifte. Jeg ved ikke om der er lige så stor konkurrence mellem folkeskolerne.

2) Mange elever er allerede er på facebook når timen starter, så på den måde er opstartstiderne ikke et stort problem. Til gengæld har nogen af vores fagprogrammer en lang opstartstid. Så her er noget at vinde.

3) Det kunne være sjovt med en statistik over hvor ofte ipadsene egentlig bliver brugt som kamera. Jeg selv bruger kamera i undervisningen et par gange om året. De fleste elever har en smartphone, men vi har bøvl med overførsel af film fra iphone. Her er muligvis noget at vinde.

4) Hvis jeg udleverer løsark, så smider 30% af eleverne papirerne væk. Det gjorde jeg også selv da jeg var elev. Derfor er der en fordel i at udlevere opgaverne i elektronisk form, så eleverne selv kan rette videre i dem. og gemme dem Det kunne være sjovt at høre erfaringer om hvor godt denne arbejdsform virker med matematikopgaver på ipad.

5) Min oplevelse som lærer og censor er at smartboardsene sjældent bliver brugt som andet end projektor. En af problemerne er at smartboards er lidt for bøvlede at starte op, så måske er det ikke kun ipadens skyld at smartboardsene ikke bliver brugt. Her kunne det være sjovt med nogen tal eller flere detaljer.

Jesper Lund Stocholm

En lærer på Ørestads "IT-Gymnasiet" sagde: "Og nu skal vi lege et sjovt leg! Alle skal holde hænderne højt op i luften!" Da eleverne så gjort det, gik han en hurtig tur rund i klassen for at se på skærmen af deres bærbare. Der var ikke en eneste elev som ikke havde en hjemmeside eller program øverst som ikke var relateret til undervisningen.


Man hører af og til dette som argument imod at indføre IT i skolerne, men det må da være relativt enkelt at lave et system på netværksniveau, hvor hver enkelt tablet/bærbare PC kobles via MAC-adresse på netkort til "klassen" og så kan underviseren spærre for internetadgangen for klassens maskiner til andet end en hvidliste af relevante websites.

Strange Jonassen

Man hører af og til dette som argument imod at indføre IT i skolerne, men det må da være relativt enkelt at lave et system på netværksniveau, hvor hver enkelt tablet/bærbare PC kobles via MAC-adresse på netkort til "klassen" og så kan underviseren spærre for internetadgangen for klassens maskiner til andet end en hvidliste af relevante websites.

Det lyder enkelt, men det vil være et hestearbejde hele tiden at skulle forny de sider og mon ikke en kvik elev finder en vej uden om, eller at bruge sin telefon som hotspot

Per Michael Jensen
Jesper Lund Stocholm

Det lyder enkelt, men det vil være et hestearbejde hele tiden at skulle forny de sider og mon ikke en kvik elev finder en vej uden om, eller at bruge sin telefon som hotspot


Øh?

Når tablets indkøbes af skolen, så registreres der samtidig med udlevering til eleven, hvilke klasser vedkommende går i. Underviseren går så ind på en hjemmeside på skolens intranet og vælger "Begræns internetbrug for 6.b i en time".

Det kan ikke være raketvidenskab.

Og ja - der vil altid være nogen, der kan finde en vej udenom, men det er ikke det samme som at det vil være nytteløst for de resterende 90% af eleverne.

Henning Steen

Det er først nu, Classmate pc'erne er på vej ind i danske skoler:
http://www.comon.dk/art/223889/danske-elever-skal-teste-vandtaet-skoleco...

Det interessante er ikke at maskinerne er vandtætte, har touchskærme og er billige - men at Mythware gør det muligt for læreren at arbejde på/med den enkelte elevs skærmbillede fra sin egen maskine.
Kan det også bringe smartboardet i spil på en ny måde på Reerslev Skole? (som tester dem i 2. klasse)

Tommy Bell

Det jeg mener man ikke kan, er at sidde og pille huje heje på dem. Ikke i min erfaring ihvertfald, man kan ikke køre to programmer/apps simultant.

Min pointe med at man ikke kunne noget, er i forbindelse med det brug, så skal de gerne være ens have de samme programmer osv. der er vist bedre muligheder for at styre det på iPads end der er på andre tablets.

Så skal det måske også være sagt at jeg bare generelt har et problem med Apple produkter, og så synes jeg det er en mærkelig ting at bruge så mange penge på design, frem for funktionalitet (ja, man kan mange ting, men der er dælme også mange ting man ikke kan med en iPad som man så kan med andre tablets).

Henning Steen

Ikke for på nogen måde at forklejne medicinstudiet - men det har en høj grad af specialiseret 'how-to' karakter. Tablets er fremragende som container for instruktionsvideoer, kursusmateriale, etc. Meget forskellige børns læring af matematik, sprog og læsning kræver nok en del mere...

I Sverige er tilsyneladende opnået ca. 20% fremgang i indskoling og mellemtrin (matematik og læseforståelse) med Classmate pc, måske der findes tilsvarende studier for effekten af brug af iPads i Danmark?
Spørgsmålet er selvfølgelig altid, hvad man sammenligner med, og hvad man vælger at evaluere på.
http://www.ale.se/utbildning-och-barnomsorg/grundskola/en-till-en.html
(diverse om det svenske forsøg, som nu overføres til Høje-Taastrup)

Tommy Bell

Ergonomisk bedre? Baseret på hvad, de fleste gange med en tablet sidder man med bøjet nakke og kigger ned med en vinkel der ikke er så god.

Kim Jensen

HALLO... Jeg bor i Roskilde og har 2 (snart 3) drenge i folkeskolen i Roskilde. Her er der MASSIV mangel på ressourcer helt generelt til skolerne, og alle skoler anvender MINDRE end det anbefalede antal skoletimer pr. uge til undervisning af børnene. Så drop venligst Ipads og anvende pengene på at sætte antallet af undervisningstimer op (bliver nok tvunget til det af UVM med ny folkeskolelov).. og hvis det endeligt skal være en tablet, så brug da en mere robust, mere fri og billigere løsning som Google Nexus 7 (som mine 2 drenge begge har, og er meget tilfredse med).

Kim Jensen

Som borger og forælder i Roskilde ser jeg Ole´s indlæg som et forsøg på at gavne egne interesser, og intet andet. Der er massiv mangel på ressourcer i folkeskolerne i Roskilde Kommune, så en investering i Ipads er helt forfejlet. Hvorfor egentlig Ipad ? At anbefale Ipads er totalt håbløst, især for en offentlig administration. Der er ingen grund til at låse sig fast på én platform, der er totalt lukket, og hvor hardwaren er flot, men skrøbelig (her er der masser af eksempler allerede). At anbefale Ipads til undervisningsbrug er et tegn på manglende kendskab til markedet og total mangel på kendskab til driften af sådanne enheder. Der er masser af alternativer, også billigere og bedre.

Michael Lykke

(ja, man kan mange ting, men der er dælme også mange ting man ikke kan med en iPad som man så kan med andre tablets).

Så kom med nogle konkrete eksempler, det burde jo være nemt hvis der er så mange ting?

I virkeligheden handler det om at langt de fleste kritikkere er sure fordi det er en iPad skolerne vælger pt. Det er utroligt at folk kan skabe sig sådan fordi det er Apple der bliver valgt pt. Om 5 år er det måske Android - Who cares.
Faktum er bare at iPad som tablet virker uendeligt bedre end de fleste eksisterende Android tablets og at udvalget af tablet specfikke apps er langt større til iPad.

Og så er det på tide at folk forstår at undervisning kan gøres langt mere effektiv end bare at glo på en gammeldags tavle og glo i bøger og hæfter. HVis man har fulgt en smule med i området så vil man også have stødt på en del rapporter/undersøgelser/artikler der belyser hvordan læring kan gøres langt mere effektiv via leg, praktiske projekter, flere hands-on oplevelser osv. Så fordi en del af os er gamle nok til at have gået i skole da undervisningen bestod af at få udleveret 20+ år gamle bøger der dårligt hang sammen og skrev ind i kladehæfter, så er det ikke ensbetydende med det er den mest effektive måde at undervise på.
Nøjagtig som vi kan forbedre alle andre områder af vores eksistens så kan vi også forbedre undervisningen - Der er enorme muligheder for dette og ethvert forsøg i den retning bør modtage et bifald fremfor mavesure beskeder der handler om forstokket modstand eller et anti-parti mod den leverandør skolerne vælger pt.

Lars Hansen
Lars Hansen

Så kom med nogle konkrete eksempler, det burde jo være nemt hvis der er så mange ting?

Faktum er bare at iPad som tablet virker uendeligt bedre end de fleste eksisterende Android tablets...

Så kan du jo komme med nogle eksempler på hvorfor Ipad virker så uendeligt meget bedre end android?

I virkeligheden handler det om at langt de fleste kritikkere er sure fordi det er en iPad skolerne vælger pt. Det er utroligt at folk kan skabe sig sådan fordi det er Apple der bliver valgt pt. Om 5 år er det måske Android

Nu er der jo en væsentlig forskel på Apple og android/windows verdenen: Med Apple binder du dig til én hardware leverandør. Med windows/android har du mange forskellige leverandører. Du kan bare se på apples seneste stunt med deres nye connector. Har en masse skoler nu investeret i udstyr som virkede med den gamle connector skal de nu ud og skifte hele udstyrspakken. Har en android leverandør skiftet stikformat til et nye antistandard stik, så kan skolen bare finde en ny android leverandør.

Jævnfør foregående indlæg, så mener jeg slet ikke at tablets hører hjemme i en folkeskole.

Peter Andersen

Med risiko for product-placement, i går modtog jeg en Asus Transformer Pad TF300 til een af vores konsulenter, som havde efterspurgt en iPad (som i manges øjne er synonymt med tablets). Da det blev afkræftet at der var behov for iPad specifikke apps, og da vi benytter Google Apps til mail/kalender/dokumenter etc, var der en vis reson i at prøve med en Android tablet i stedet.

Jeg må sige, jeg er meget imponeret.

Integrationen til Google Apps er selvfølgelig. Hastighed, skærm, finish, er absolut godkendt. Men hvor den virkelig stikker af fra iPad, er den vildt smarte tastatur-dock. Integrationen er 100% gnidningsløs, click, og man har adgang til (fuldt) tastatur, trackpad, fikse Android hotkeys og 5 timers ekstra batterilevetid - click - og tablet'en står alene, med on-screen keyboard. Ikke noget med et halv-hjertet bluetooth tastatur der skal oplades separat.

At den samlede pris lige netop sniger sig under en iPad uden tastatur gør heller ikke noget.

http://eee.asus.com/en/transformer-300/features

Johannes Aagaard

ad. 1. Øget elev-motivation: motivation drejer ikke kun om lærerens præstation eller stoffets øjebliksinteresse, men også om den parathed, som forældre og lærere sørger for eleverne har - og har disciplin nok til at fastholde. Og når heller ikke en iPad, der har udkonkurreret læreren, virker, hvad skal vi så finde på næste gang?

ad. 2. Markant hurtigere opstart: er undervisningen planlagt ordentligt, er softwaren den rigtige og er eleverne opdraget til at være præcise og punktlige og evner at fungere i et fællesskab, så bør dette slet ikke være et problem.

ad. 3. Erstatter andet udstyr: men kan iPad'en med dens begrænsede størrelse i virkeligheden erstatte tavlen, whiteborad'et eller smartboards? Nej. Tværtimod betyder netop skærmstørrelsen, at man lader sig begrænse i sit udtryk.

ad. 4. Mindre behov for papir: iPad'en erstatter jo ikke papir - og læsbarheden er langt fra så god, som på et almindeligt A4-ark. Tværtimod trætter skærmens modlys øjnene ved længere brug, og skærmstørrelsen er arealmæssigt væsentlig mindre end et A4-ark.

ad. 5. Smartboards bliver overflødige: jfr. d.o.

I øvrigt forholder digitaliseringschef i Roskilde Kommune, Ole bech, sig over hovedet ikke til det forhold, at iPad'ens vægt udgør en nærmest statisk belastning for hænder og håndled, ligesom mange faktisk oplever at blive trætte i fingrene ved længerevarende brug. Skærmtastaturet vil desuden for de fleste opfattes som en udpræget nødløsning, der forkramper skrivestillingen. Vi kommer til at se arbejdsskader på dette felt.

Den motoriske læring, der ligger i at anvende en blyant og f.eks. en lineal, en vinkelmåler eller en passer som redskab, skal man bestemt ikke undervurdere.

Det sidste argument om iPad'ens fortræffelighed, grundet børnenes villighed til at hente en glemt iPad, er ærligt talt temmelig søgt. For igen drejer det sig om tilrettelæggelsen af undervisningen, forældrenes medlevelse i deres børns skoleliv og om almindelig god opdragelse. Havde jeg i min skoletid glemt en bog, kunne jeg altid kigge med hos sidekammeraten; det tilbyder iPad ikke synderlig godt, og især ikke når man samtidig skal arbejde på den.

De fem "ganske positive ting undervejs i forsøgsperioden", som Ole Bech fremfører, fremstår i mine øjne som en ret søgt argumentation, der mest af alt indikerer, at man pinedød skal erklære iPad's i skolerne som værende en success. Resultatet var givet på forhånd.

IPad's i skolerne er i en langt overvejende grad at springe over, hvor gærdet er lavest - og vel mest af alt at karakterisere som en technoid fascination af gadgets.

Steffen Skovfoged

Man kan selvfølgelig godt kaste sig ud i det sædvanlige korstog for eller imod Ipads og Mac vs. PC, men der er for mig ingen tvivl om, at Ipads i mange situationer giver øget værdi i læringssituationen.

Mit firma (som sælger en digital platform til 100% digital afvikling af prøver) stødte lidt tilfældigt ind i en lille ordblinde efterskole fra Thy som for nyligt har indført Ipads til alle elver. Og det har gjort en kæmpe forskel. Pludselig er de elever der tidligere har været betragtet som svage elever kommet fuldt på niveau med deres jævnaldrene, fordi Ipad'en er så let og intuitiv og rummer en fantastisk masse app's, som udligner de forhindringer eleverne ellers støder på ved såvel PC som papir og blyant.

Hvis man vil høre det fra hestenes egen mund, lavede skolen en lille livgivende film herom i december:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=DlvqtjA8uUc

Man ville sikkert kunne opnå mange af de samme gevinster med andre tablets, men det ændrer nu ikke på, at 60 elever gennem brug af Ipads, med et har fået markant bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse og har fået en kæmpe succesoplevelse. Hvis det er udtryk for technoid fascination af gadgets, ja, så tror jeg mange vil sige ja tak til mere heraf :-)

Anders Sørensen

I folkeskolen er der IT-rygsækken, til at hjælpe svage og ordblinde elever. Det er ikke super nyt, men måske sku de omdåbe den til I-rygsækken - Tøhø.
Ja, men smart med Ipads eller en "stor" mobil, da det er nemmere at gå med. Før hen var der ikke penge til Ipads, og derfor "gamle" bærbare, men godt at se det er nye tider. Synes også det er mystisk at eleverne ikke har kunne få ting som Ipad nu når Skole systemet i Danmark er et af verdens dyreste.

Lars Bo Andersen

Hej Ole

Tak for dit indlæg.

Der er meget fokus på det praktiske i dine eksempler (og især også i kommentarerne herover) men kan du evt. sige noget om hvorvidt I er lykkedes med at skabe bedre læring eller udvikle nye undervisningsformer, der pædagogisk passer godt til tablets?

Evt. fortælle lidt mere i dybden lærings praksisser hvor specifikke apps og specifikke læringsforløb er gået godt i hånd?

Per Friis

Godt indlæg, det er dejligt at set at der er nogle der begynder at se nogle af de fordele der er ved brug af iPad i undervisning.
Så lige et par hurtige!
Hvorfor lige iPad
Som gadet freak har jeg ikke problemer med at bruge alle former for Tablet, men i undervisningssituationen er det vigtigt at der er indhold der er i fokus så dem der skal undervises ikke skal bruge tid på at "finde ud af hvordan den virker", Her er det ind til videre Apple der er kommet tættest på med iOS, derfor iPad.

opstart
Der er en som mener at hans "papir og blyant" starter hurtigere op! Ja vi kan da også glemme alt fremskridt og lade vores unge leve videre i "stenalderen" eller bare bruge papir så vi kan få ryddet nogle flere skove!

Lars Hansen

Hvorfor lige iPad
Som gadet freak har jeg ikke problemer med at bruge alle former for Tablet, men i undervisningssituationen er det vigtigt at der er indhold der er i fokus så dem der skal undervises ikke skal bruge tid på at "finde ud af hvordan den virker", Her er det ind til videre Apple der er kommet tættest på med iOS, derfor iPad.

Myte 1: At Android skulle være sværere at bruge end iOS er vist da lidt af en myte. Man har flere muligheder med Android, men dem kan man jo bare lade være med at benytte. Out-of-the-box er der ikke nogen nævneværdig forskel på tilgængeligheden. Derudover taler vi om unge mennesker som har brugt forskellige mobiltelefoner siden de kom ud af bleen, så mon ikke de nok kan finde ud af at benytte en tablet med et hvilket som helst operativsystem?

... eller bare bruge papir så vi kan få ryddet nogle flere skove!

Myte 2: Papir kommer i overvejende grad fra bæredygtigt skovbrug som genplantes og arealet med skove i Europa er faktisk i vækst.

Men igen.. den største anke ved brug af tablets er at det et consumer device og ikke et producer device og så er ergonomien til skolebrug jo helt hen i skoven. Skoleelever vil være langt bedre tjent med en laptop.

Niels Jakob Pasgaard

Allerede i april måned sidste år, svarede jeg på nogle af de postulater om iPads, som åbenbart stadig lever i skoleforvaltningerne i nogle kommuner: http://evidencenter.blogspot.dk/2012/04/9-postulater-om-ipads-i-undervis...

En iPad er et udmærket redskab, men den kan på ingen måde erstatte en laptop/ultrabook/chromebook.

I mine øjne bør skoler/kommuner, som satser 1:1, købe fx Chromebooks til alle elever, og evt. købe et klassesæt af Android-tablets (som giver mulighed for flere brugere på samme tablet, modsat iPad).

De få fordele iPad'en har ift. laptops, opvejes flere gange af dens begrænsninger

Lars Hansen

Ja lad os stoppe udviklingen

Men siger at man skal stoppe udviklingen? Det nogle kritikere af tablets siger er at man skal benytte det rigtige værktøj til opgaven. Vi bruger jo heller ikke en boremaskine til at banke søm i, blot fordi en boremaskine er mere "moderne" end en hammer. Tablets er gode til mange ting, blot ikke til at producere på og til at arbejde længe med ved et skrivebord.

Martin Grønholdt

Jeg håber IPad i dette tilfælde betyder tablet. Det ville da
være åndsvagt at binde skolevæsenet op på en platform, som er lukket, og kan forsvinde hvis producenten går neden om og hjem. Jeg mener næsten man har en pligt til at vælge en åben platform, i skole regi, så man ikke en dag står med en stak ubrugelige tavler.

Lars Hansen

Jeg håber IPad i dette tilfælde betyder tablet. Det ville da
være åndsvagt at binde skolevæsenet op på en platform, som er lukket, og kan forsvinde hvis producenten går neden om og hjem. Jeg mener næsten man har en pligt til at vælge en åben platform, i skole regi, så man ikke en dag står med en stak ubrugelige tavler.

Enig.. men man kan jo så argumentere at både apple, microsoft og google kan gå konkurs, og så er der jo ikke så meget andet end Linux tilbage. Umiddelbart er der nok ikke den store fare for at apple lukker lige med det samme, men de har vist at de ikke har nogen problemer med at skifte stik uden nogen anden åbenbar grund at de kan sælge det samme udstyr én gang til, blot med et nyt stik-layout.

Daniel Gertsen

Hvis dette katastrofe indenfor ergonomi får lov at fortsætte fremad som hidtid, ender vi med en hel generation af nakke-, skulder- og albue-skadede unge om 10 år.

Jeg kan sagtens se en masse fede muligheder for at bruge teknologi på denne måde, men hvis folk hylede op om at tastatur og mus var skadeligt førhen, må tablets og laptops da sende en masse ergonomi-kyndige i dyb koma.

Mark Gjøl

Ja vi kan da også glemme alt fremskridt og lade vores unge leve videre i "stenalderen" eller bare bruge papir så vi kan få ryddet nogle flere skove

Det er godt, at du er bekymret for miljøet. Det er derfor lidt ærgeligt, at du ikke forstår, at en tablet er væsentligt værre for miljøet, end de bøger eleverne bruger i skolen. Ifgl. linket nedenfor (der er mange tilsvarende, hvis du bare søger lidt) så vil du se at en ipad har samme indvirkning på miljøet som lidt over 32 bøger. Hvis vi antager at en ipad holder 4 år, så skal en elev derfor nå at læse 8 bøger om året på sin ipad... Ikke? Vel at mærke, under antagelse af, at bøgerne bliver brændt på bålet, når han er færdig, og ikke bliver givet videre til den næste potentielle ipad-bruger de næste 10-30 år. Som de gør.

Så nej, hvis vi kigger på miljøet, så er Ipadden selvmål.

http://gigaom.com/2011/04/08/is-reading-on-your-ipad-more-green-than-pap...

Daniel Gertsen

Plus, en iPad holder næppe i 4 år, i hvert fald ikke i hændrene på en skoleelev.

Desuden tror jeg at elever der starter om 4 år, vil blive pænt skuffede over at få en iPad fra 2012 eller 2013, for de vil med ret stor sandsynlighed være forældede til den tid.

Kim Pedersen

jeg bliver lidt nervøs for hvordan læringsevnen bliver i , når man fjerner det motoriske i at skrive opgaver i hånden og dermed får lagret
læringen 2 vejs. Her tænker jeg primært matematik og staveord etc og ikke så meget på stil/rapporter.

Kim Pedersen

Det var dog det værste ævl mht til brugervenligheden af IOS vs android(og andre) .
Det er sgu da kun Apple folk som til stadighed kan ævle sådanne påstande ud . Beklager , men disse usandheder gang på gan kan få mig op i det røde felt.

ps Per Friis , du glemmer lige at nævne at din holdning til IOS ikke skyldes at du er gadget freak men inhabil : ,"men designer de mobile app's @MacFriis"

Jakob Damkjær

Endnote referance software er kommet til iPad

http://endnote.com/ipad

Så er endnu en funktion dækket på iPad.

Og til dem der siger at medicin studiet er to-do centreret ved åbentbart ikke så meget om differential diagnoser og molekylær embryologi osv osv osv. Det er et svagt forsøg på fornægte et empirisk dokumentation af at iPad kan være velegnet til undervisningsbrug...

Tommy Bell

Mest primært, to progammer sideløbende. Dvs. man kan ikke have en ebook åben i den ene side og så skrive/løse opgaver i den anden side. Det er da en fejl af dimensioner.

Før det er løst, mener jeg ikke der er behov for at kigge på noget som helst andet.

Jesper Lund Stocholm

Jeg kan forestille mig at det er svært på en tablet og måske endnu sværere på en iPad. Derudover kan man jo begrænse internetadgangen til kendte mac-adresser, hvilket så vil kræve at man skal kende mac-adressen på en maskine som må mere end din.


Ja, og MAC-adresser er jo kun et eksempel på en måde at gøre det på. Man kunne også spærre for adgangen via elevens logon til WIFI på skolen.

Pointen er: jeg kan ikke forstå, at man ikke har sådanne systemer i sving - hvis man ved hvordan sådan noget router/AMAC-filtrerings-fis laves, så må det være relativt simpelt at lave.

Michael Lykke

Men igen.. den største anke ved brug af tablets er at det et consumer device og ikke et producer device og så er ergonomien til skolebrug jo helt hen i skoven. Skoleelever vil være langt bedre tjent med en laptop.


Bøger, videoer m.m. er heller ikke et "producer device". Der er meget mere i skolerne end bare "produktion". Der er i høj grad tale om consumption af viden før produktion kommer på tale. Ligeledes er der jo ingen der har sagt at iPad'en skal stå alene og løse samtlige funktioner i undervisningen.
Det virker som om du sidestiller "produktion" med at sidde og skrive en lang stil eller lign. I moderne undervisning eksistere der mange andre former for "content creation" som ikke involvere at sidde ved et tastatur i timevis. Det kræver at man udvider sin horisont og ikke fatsholder skolen i at højdepunktet for undervisning er tavle og kridt.

Ingen tvivl om at en laptop kunne give en masse muligheder og kan gøre nogle ting mere effektivt end en tablet, men på samme måde er der en lang række ting hvor en tablet er langt mere effektiv. Alene det faktum at en tablet , gang på gang, har vist sig at være ekstremt intuitiv og selv små børn lynhurtigt navigere rundt på den som om de aldrig havde lavet andet, kan være med til at fjerne en barriere. Ligeledes er det et device der langt mere indbyder til skabelse af video, foto og lign. indhold - Det gør en laptop ikke(Heller ikke selvom den har et webcam).

Michael Lykke

men de har vist at de ikke har nogen problemer med at skifte stik uden nogen anden åbenbar grund at de kan sælge det samme udstyr én gang til, blot med et nyt stik-layout.


Arh hold nu op - Nu begynder du godt nok at gribe efter strå og det afsløre da tydeligt at din agenda handler mere om at du er "fornærmet" over at man har valgt iPad fremfor et tilsvarende Android alternativ. Hold nu op med at være så fandens fokuseret på hvem producenten af hardwaren er og fokusér istedet for på de fordele det kan give. Prøv at være positiv og åben over for at man langt om længe har fokus på at udvikle undervisningen i en ny retning fremfor at fastholde den samme tusinde år gammel metode.

Apple er jo ikke de eneste der skifter stik så hold nu op med de tåbelige barnagtige argumenter. De fleste mobilproducenter skiftede også stik på deres telefoner for nogle år siden. Nu har Apple så skiftet efter at have kørt med det samme stik i årevis. Det betyder jo ikke at de gamle enheder ikke virker længere så stop det pjat med at få det til at lyde som verdens undergang.

Baldur Norddahl

Apple er jo ikke de eneste der skifter stik så hold nu op med de tåbelige barnagtige argumenter.

Jo. Alle andre har fulgt de nye EU regler som foreskriver at alle mobile enheder skal lades via mini-USB-stik. Derfor findes der efterhånden kun tre slags stik til at lade med på tables og mobiltelefoner: Mini-USB, gammel Apple og ny Apple.

Man kan kun håbe at EU på et tidspunkt mander sig op til at give Apple dagbøder indtil at de begynder at følge samme lovgivning, som alle andre uden undtagelse kan finde ud af.

Lars Hansen

Apple er jo ikke de eneste der skifter stik så hold nu op med de tåbelige barnagtige argumenter. De fleste mobilproducenter skiftede også stik på deres telefoner for nogle år siden.


Du ved godt at grunden til at alle skiftede for år siden er at alle, inkl. apple, blev enige om at bruge USB stik?

Nu har Apple så skiftet efter at have kørt med det samme stik i årevis.


Så kunne man jo have en naiv forestilling om at apple endelig ville overholde den aftale om usb de selv var med til at indgå. Men nej.

Det betyder jo ikke at de gamle enheder ikke virker længere så stop det pjat med at få det til at lyde som verdens undergang.


Nej det er det jo ikke for dig og mig, men for en skole som har købt hundredevis af Apple produkter kan det jo blive en dyr fornøjelse. Vi så det samme med powerpc vs intel. Nye versioner af iOS kan ikke køre på den gamle hardware.

Lars Hansen
Jesper Lund Stocholm

Derfor findes der efterhånden kun tre slags stik til at lade med på tables og mobiltelefoner: Mini-USB, gammel Apple og ny Apple.


Eller rettere "Micro-USB", "Mini-USB", gammel Apple og ny Apple.

Det er ikke fordi jeg ikke synes EU-målet er godt - men Apple har brugt deres nuværende 30-pin connector i 10 år (før 2003 var det ikke USB men Firewire) og i den tid har vi haft både "normal USB", "mini-USB" og nu "micro-USB". Ved mit skift til Lumia 920 har jeg været nødt til at købe nye micro-USB-kabler, da jeg "kun" havde en masse mini-USB kabler. Det forventer jeg kommer til at ske igen om 2-3 år, når jeg skal have ny (generation af) telefon ... jeg forventer ikke at det vil ske med Apples nye Lightning connector.

Jesper Lund Stocholm

Nej det er det jo ikke for dig og mig, men for en skole som har købt hundredevis af Apple produkter kan det jo blive en dyr fornøjelse.


Men hvis du ser det isoleret for "kun Apple-produkter", så vil jeg mene, at Apples tilgang med bibeholdelse af connectors i +10 år, så vil du spare penge på at blive i Apples økosystem. For skolen her skal de (kun) købe nye kabler hvert 10. år . Hvis du vil argumentere imod Apples handlinger, så skal det ske i kontekt af et blandet økosystem, hvor du kan (gen)bruge dine kabler fra din Lumia til at oplade din SG3.

Anders Sørensen

Det er fint med Apple vs et eller andet, men folk skal også huske nu når der er penge til det, hvorfor ikke vælge Ipaden. Hvis jeg havde pengene vil jeg, da heller ikke vælge den billige table fra Kina.

Man skal også tænke på børnene, Danmark er meget pr0 Apple, så de har højst sandsynlig også andre Apple ting der hjemme.

Baldur Norddahl

Men hvis du ser det isoleret for "kun Apple-produkter", så vil jeg mene, at Apples tilgang med bibeholdelse af connectors i +10 år, så vil du spare penge på at blive i Apples økosystem.

Hvordan kan man blive i et Apple økosystem det med tanke på udbudsbekendtgørelsen?

Faktisk er det lige præcis det der provokerer mig. Det er fint nok hvis man har valgt iPad fordi de lavede et udbud og at det firma som vandt, tilfældigvis baserede deres løsning på iPads.

Loven er helt klart at man skal lave udbud hvor man opstiller en række kriterier, for eksempel tablet, størrelse 9 til 11 tommer, software der kan x, y og z, etc. Og så kan nogen byde med iPads, andre med Google Nexus eller Asus Transformer etc.

I stedet har man omgået loven ved at sige: Hvem kan levere den billigste Apple iPad 16 GB?

Jesper Lund Stocholm

Ja undskyld mikro-USB. Findes der nogen mobiltelefon der har brugt mini-USB?


Min Nokia E66 har et mini USB-stik, men jeg kan ikke huske, om det også kunne bruges til at oplade med.

EDIT: Det kunne man så ikke. http://discussions.nokia.com/t5/Eseries-and-Communicators/E66-USB-chargi...

Det er micro-USB man er blevet enige om som fælles standard.


OK - så har vi vel en tre år at løbe på før de opdaterer standarden til en ny teknologi.

:o)

Lars Hansen

Det er fint med Apple vs et eller andet, men folk skal også huske nu når der er penge til det, hvorfor ikke vælge Ipaden. Hvis jeg havde pengene vil jeg, da heller ikke vælge den billige table fra Kina.


Så kommunerne kan bare bruge løs af borgerens penge på ipad prestige projekter?
Hvis en 1000 kr kina tablet kan 90% af en 4000 kr ipad tablet, er det så ikke godt nok? Hvad du gør må du selv om, men kommunerne vil jo ikke tage skade af at tænke før de handler.

Man skal også tænke på børnene,


"Won't somebody please think of the children?!" - Helen Lovejoy

Lasse Vang

Når man læser diskussionen, handler den mest af alt om, hvorvidt iPads er det ”rigtige middel” eller man hellere bør bruge PC’er eller Android tablets. Jeg kan godt se nogle relevante aspekter i denne diskussion, herunder særligt de økonomiske, men det forbavser mig, hvor lidt fokus der er på, hvad man rent faktisk vil opnå, hvad enten man snakker iPad eller andre tekniske muligheder.

I al den snak om teknik eller ej, for og imod iPad osv., glemmer man ofte, at det handler om undervisningen af vores børn og unge, hvor målsætningen er, at nå de fremsatte læringsmål (og dannelsesmål).

Sat lidt på en spids er det her irrelevant, om lærerne bruger den ene eller den anden teknik. Det mest afgørende er nemlig ikke hvad de anvender, men hvordan de anvender det, så eleverne lærer mere end de ellers ville. Det er for mig at se den største udfordring, og det er hidtil et spørgsmål, som ikke har fyldt meget i den generelle debat om it i undervisningen.

Hvorfor er det så vigtigt? Fordi man bruger mange penge på ny teknik med en forventning om at løfte læringen. Det er dog langt fra selvsagt, at det sker – tværtimod!. Brugen af teknologien forbedrer ikke af sig selv undervisningen, og det nytter ikke noget at stille krav til lærerene om, at de selv skal få det til at give mening. Det svarer lidt til, at man giver lærerne en bog med blanke sider, og beder dem om selv at skrive indholdet. Desuden er der nye faldgruber, som man bør være opmærksom på. F.eks. at langt størstedelen af de eksisterende apps, der kalder sig for ”læringsapps”, læner sig op ad behavioristiske læringsteorier, som man allerede begyndte at gå væk fra tilbage i 70’erne. Her er der altså risiko for at det ender med at være teknikken der dikterer, hvad og hvordan eleverne lærer.

Hvor kan man så gøre en forskel? I et indlæg skriver Ole Bech: ”Selve undervisningsmaterialet findes i vid udstrækning på dertil udviklede netsteder, men der er også så småt begyndt at komme apps til undervisningsbrug.” Dette er for mig at se en spændende og meget vigtig udvikling, så lærerne støttes i at anvende teknikken med de rette pædagogiske overvejelser i baggrunden. Dette kan både udvikles i form af apps og websider. Personligt ser jeg et særligt potentiale i de webbaserede undervisningsmaterialer, da er rammerne ikke så begrænsede som i apps, og det er muligt at anvende dem på forskellige platforme. Der findes allerede nogle websider, som er udviklet til undervisningsbrug. Man skal dog være opmærksom på, at der også her er stor forskel på kvaliteten, og nogle af dem har ligeledes begrænsede læringsmæssige effekter.

Niels Langager Ellegaard

Gode pointer. Jeg har kigget kort på et par matematik-apps til ipad. De er farverige og indbydende, men hvis man ser bort fra grafikken, så ligner de mest af alt en slags multiple choice tests. Jeg synes ikke at altid at eleverne bliver opfordret til at tænke selvstændigt og jeg er lidt bange for at appsene ikke hjælper eleverne med at tilegne sig et matematiksprog.

Derfor er det nok vigtigt at få diskuteret hvad ipaden egentlig skal bruges til i undervisningen. Skal ipaden bruges til sjov og ballade fredag eftermiddag eller er målet at bytte regneopgaverne ud med multiple choice? Det kunne være sjovt med nogen flere detaljer og erfaringer.

EDIT: Jeg tog et kig på Lasses webprodukt. Det er faktisk godt ud. Der er nogen gode illustrationer og man kan se at han fokuserer på at give eleverne nogen Aha-oplevelser.

Henning Steen

Og til dem der siger at medicin studiet er to-do centreret ved åbentbart ikke så meget om differential diagnoser og molekylær embryologi osv osv osv. Det er et svagt forsøg på fornægte et empirisk dokumentation af at iPad kan være velegnet til undervisningsbrug...

Nej Jacob, det er det ikke.
Men det var nok dårligt formuleret - at der er forskel på værktøjers anvendelighed i højt specialiserede studiesammenhænge og så i den danske grundskole.
Fx kan jeg, let bøjet over min Macbook, ikke tro at nogen bliver bedt om at producere soundslides om molekylær embryologi. Eller at læreren ville ønske det var muligt at følge med og hjælpe på de enkelte skærme - direkte fra sin egen. Eller at det skaber uro i 'klassen' når der er problemer med at få own devices, herunder ipads, op på den store skærm på Panum.

(det vil kun glæde mig hvis netop de medicin-studerende benytter tablets, herunder ipads, så de allerede tidligt i studiet fatter interesse for Ortopædiske specialer i fremtiden: http://www.computerworld.dk/art/213931/ny-sygdom-blandt-os-ipad-haender-...)

Lasse Vang

Set i forhold til læring kan jeg godt se nogle potentialer i brugen af tablets, men der er desværre også en stor risiko for at anvende dem uhensigtsmæssigt, og det synes jeg ikke at man er nok opmærksom på. Dette skyldes ikke tablets i sig selv, men mest de digitale materialer, som anvendes på dem.

Tager man eksempelvis faget matematik, er flertallet af opgaverne, som Niels Langager påpeger, en slags multiple choice opgaver eller såkaldte træningsopgaver, der både findes i form af hjemmesider og apps. Jeg mener ikke de er helt ubrugelige, da de kan hjælpe eleverne med at huske det stof de allerede har lært og forstået. Et eksempel kan være når eleverne skal lære den lille tabel. Når de har forstået princippet bag multiplikation, kan de have gavn af at lære tabellerne udenad, så de hurtigt kan anvende dem i andre sammenhænge så som areal, rumfang og procentregning.

Problemet er, at denne type opgaver stort set ikke udvikler ny forståelse. Elevernes interaktion med mediet bliver en input-output form: Eleverne giver et input (svar) og programmet reagerer med et output(rigtigt eller forkert). Resultatet bliver ofte, at eleverne bliver bekræftet i den viden de allerede har, eller mangel på samme. De lærer ikke, hvorfor deres forkerte svar er forkerte. Dette vil kræve at eleverne begynder at reflektere over, hvad der er gået galt - helst i dialog med læreren eller andre studerende, som kan hjælpe dem med at udvikle deres forståelse. Desværre giver disse opgaver ikke naturligt anledning til dette. I stedet beder man eleverne om at tage testen igen for at "finde det korrekte svar".

Jeg tog et kig på Lasses webprodukt. Det er faktisk godt ud. Der er nogen gode illustrationer og man kan se at han fokuserer på at give eleverne nogen Aha-oplevelser.

Tak for din respons på vores produkt – Det er rart at høre, at oplevelsen afspejler vores vision.

Kristian Klausen
Kristian Klausen

Man hører af og til dette som argument imod at indføre IT i skolerne, men det må da være relativt enkelt at lave et system på netværksniveau, hvor hver enkelt tablet/bærbare PC kobles via MAC-adresse på netkort til "klassen" og så kan underviseren spærre for internetadgangen for klassens maskiner til andet end en hvidliste af relevante websites.


Det har vel også noget at gøre med holdninger at gøre? Min mor arbejder på en skole i Ikast-Brande kommune, og der har lærerne diskuteret heftigt om man skulle blokere facebook, en del af lærerne synes det ikke. Hvis vi indfører kontrol så lærer vi da i teorien vores unge mennesker "er facebook ikke blokkeret så må du sku sidde på det hele arbejdsdagen?" er det ikke rigtigt? Unge skal være ansvarsbevidste, vores samfund skal ikke blive et kontrol samfund! (hvilket det er ved at blive, suk!)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

IT Businesses