Video-telefoni skal fjerne tolke-problemer på danske hospitaler

En ældre indvandrer er faldet om med et slagtilfælde og bringes i al hast med ambulance til hospitalet. Men lægerne kan ikke kommunikere med vedkommende, og der vil gå nogle timer, før en tolk kan være på stedet.

Situationer som denne er dagligdag i det danske sundhedsvæsen, men et pilotprojekt på Odense Universitets Hospital har vist, at problemet kan løses med videotelefoni. Så kan et korps af erfarne tolke sidde samlet ét sted i landet og hjælpe med at oversætte, der hvor der er brug for det. En billigere og langt bedre løsning end at skulle sende tolke ud fysisk.

»Vi har virkelig ramt noget, der er et stort irritationsmoment i dagligdagen, og som er et kvalitetsproblem i det danske sundhedsvæsen,« forklarer Lars Hulbæk, chefkonsulent i Medcom, som er en offentligt finansieret institution, der arbejder med at udbrede elektronisk kommunikation i den danske sundhedssektor.

Gennem et fem måneder langt forsøg på Odense Universitets Hospital og Kolding Sygehus i foråret 2008 er konceptet og teknikken blevet afprøvet.

»Da vi hentede videotelefonerne igen, spurgte personalet, hvornår de kom tilbage ? og det er ikke en reaktion, man får på alle sundheds-it-projekter,« siger Lars Hulbæk.

Nu skal video-løsningen bredes ud til hele sundhedsvæsenet, både lægepraksisser og på hospitaler. Med 41 millioner kroner i ryggen fra den statslige fond for arbejdskraftbesparende teknologi, er det målet at få video-tolkning ud i 90 procent af alle relevante afdelinger på hospitalerne inden udgangen af 2012.

En mere detaljeret plan for udrulningen skal nu lægges i samarbejde med regionerne.

Nemt at bruge

Videotelefonerne, som Cisco har leveret til pilotprojektet, har været monteret på et rullebord, som så kunne flyttes rundt på hospitalet. Via en almindelig netværkstilslutning blev telefonerne automatisk koblet på det krypterede Sundhedsdatanet, så det eneste, personalet skulle gøre, var at ringe op, og så taste 1 eller 2 for at vælge mellem tolkning på somali eller arabisk.

At det var så nemt at bruge, har været en af grundene til begejstringen, for tidligere forsøg med videokonferencer har været mere kompliceret for personalet.

»For ikke så mange år siden kørte vi videokonferencer på ISDN-nettet. Det var både lidt dyrt og mere bøvlet,« forklarer Lars Hulbæk.

Men siden da har sundhedsvæsenet fået sit eget, sikre netværk, Sundhedsdatanettet, og der er kommet mange flere standardløsninger af god kvalitet inden for videotelefoni. Dermed er den tekniske del af opgaven med at få video-tolkning udbredt til hele landet overkommelig.

I pilotprojektet blev der kun brugt udstyr fra én leverandør, Cisco, men når video-tolkning skal rulles ud i hele landet, skal det være muligt at bruge meget forskelligt udstyr.

»Vi tager udgangspunkt i videostandarder, så forskelligt udstyr kan tale sammen nemt og sikkert. Så vi skal have etableret en simpel video-gateway på Sundhedsdatanettet, som man kan koble sig op på. Både via professionelt videoudstyr, almindelige pc'er hos de praktiserende læger, og mobile enheder,« siger Lars Hulbæk.

Åbner for video-behandlinger

I ti år har han talt om mulighederne i at bruge video i sundhedssektoren, og at det blev tolkning, som nu bliver spydspids for at udbrede video-telefoner på hospitaler i hele Danmark, havde han ikke regnet med.

Der er nemlig mange andre muligheder inden for tele-medicin, som video-telefoni er er en af de oplagte eksempler på.

»Man kan jo ikke røre patienten, når det sker via video, men vi har gode erfaringer med for eksempel behandling af alkoholikere og psykiatriske konsultationer over video,« siger Lars Hulbæk.

I Norge er man langt fremme med at bruge videotelefoni i sundhedssystemet, fordi landet er så udstrakt, og fjeldene gør det svært at komme rundt.

»I Danmark vil det i stedet være personalemangel, som bliver vores svar på de norske fjelde. I Norge blev de tvunget til at bruge tele-medicin, mens det i Danmark har været nice-to-have og båret af entusiasterne. Nu bliver vi også tvunget til at tænke utraditionelt på grund af personalemangel,« siger Lars Hulbæk, som glæder sig over de muligheder, som det fremover vil give med alt videoudstyret på plads landet over.

Ikke nok tolkning i dag

Der blev sidste år foretaget 75.000 tolkninger på danske hospitaler og 130.000 tolkninger ude hos de praktiserende læger. Men behovet er større, og i mangel af bedre ender det nogle gange med, at børn og unge i familien fungerer som tolke.

Det kan selvsagt gå ud over kommunikationen, hvis lægen stiller personlige spørgsmål om for eksempel sex, som patienten ikke ønsker barnet lægger ører til.

En anden fordel ved videotolkning er muligheden for at slukke for videokameraet, hvis en undersøgelse kræver, at patienten må smide noget af tøjet.

Ved at centralisere tolkningen i en slags call-centre, vil servicen ikke bare blive billigere og bedre, men der kan samtidigt komme mere skik på området, som i dag ikke er reguleret og derfor ?en lille smule gråt?, ifølge Lars Hulbæk.

Behovet for at samle tolkene centralt bunder i øvrigt ikke i tekniske begrænsninger. Det ville også kunne lade sig gøre at udstyre tolkene med mobilt video-udstyr, så de for eksempel kan arbejde hjemmefra, men det er ikke hensigtsmæssigt.

»Så kan der opstå etiske problemer, for man ved aldrig, hvem der ellers kan lytte med. På den måde skal vi passe på med at udnytte teknologien ud i yderste konsekvens,« siger Lars Hulbæk.