Ny codec åbner for 4 samtidige videostrømme i Lync

Kundernes ønskeseddel og nye teknologiske muligheder har banet vejen for ændringerne i Microsofts nye version af Unified Communications-løsningen Lync.

SAN DIEGO Visionen om at være til stede alle steder til alle tider er kommet et skridt nærmere virkeligheden.

Microsoft har med en nylanceret version af unified communications-løsningen Lync ud over integration mellem Skype og Lync også udviklet dedikerede apps til allehånde platforme, så man smertefrit kan lync'e fra sin Android-mobil, sin iPad og sin Windows 8-pc.

Dette blev offentliggjort ved keynoten på Microsofts Lync-konference i San Diego tirsdag. Apps'ene til de forskellige platforme vil også være tilpasset pågældende platforms styresystem, så hvis man for eksempel ser Lync på sin iPhone, vil knapperne sidde forneden som man er vant til.

Giovanni Mezgec er senior director for Lync, og i følge ham har vejen dertil været længere end man umiddelbart kan se.

»Vi startede faktisk for over to år siden, lige efter lanceringen af Lync 2010. Vi havde beta-versioner til test hos 30-100 forskellige kunder i forskellige firmaer, der gerne ville være med til at forbedre produktet,« siger Giovanni Mezgec til Version2.

Kunder vilde med mobilklient

Ifølge Giovanni Mezgec gik Microsoft i processen i udviklingen af det nye Lync rigtig meget op i at lytte til deres kunder. Og et par af de nye features er udviklet på baggrund af forespørgsler fra de mennesker, der bruger produktet hver dag.

»Den store nyhed er nok, at mobilklienten er blevet udviklet, som den er. Den ser ud som man ville forvente på den platform man nu er. Og det var en af de ting, som kunderne efterspurgte rigtig meget,« siger Giovanni Mezgec til Version2.

Giovanni Mezgec talte også ved keynoten tirsdag, og Lync er i følge ham et slags virtuelt mødebord,

»Møder har jo foregået altid. Vi prøver at genskabe disse mødesituationer med Lync,« siger Giovanni Mezgec til Version2.

Lync 2013 indeholder også features, der ikke var teknologisk mulige i 2010-udgaven.

»Video-codec'en, som vi bruger er helt ny. I Lync 2013 kan man vælge at se op til fire videoer af mødedeltagere af gangen, og det var simpelthen ikke muligt dengang. Hvis man er på en dårlig bredbåndsforbindelse, vil der dukke en meddelelse op, der råder en til kun at bruge talefunktionen,« siger Giovanni Mezgec til Version2.

Og mange af disse forbedringer kommer altså ifølge Microsoft-toppen direkte fra forbrugerne.

Microsoft har betalt Version2's rejse og ophold i forbindelse med dækningen af Lync-konferencen.

Kommentarer (2)

Kristian Christensen

Fedt. Vi har testet lync her på min arbejdsplads og været irreteret over at når vi holder IT møder over lync så er det kun en af gangen man kan se.
Optimalt set burde det samle streams på serveren der så skulle sende et cast ud med et video billede med samtlige brugere.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Master i hospitalsmanagement

Hvornår: Hvor: Fyn Pris: kr. Efter aftale

TOGAF 9.1 Foundation og Certified

Hvornår: 2015-11-09 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 24500.00

Kvalitetslederuddannelsen - Kompetencegivende uddannelse i kvalitetsledelse med personcertificering

Hvornår: Hvor: Fyn Pris: kr. 40000.00

IT-Service Excellence

Hvornår: 2015-10-05 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 14900.00

Excel Diagrammer kursus - I

Hvornår: 2015-12-11 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 3500.00