V2-Profil: Det offentlige lider image-døden

Det har ikke været uden problemer at være ansat i offentlige it-afdelinger det seneste årti, for flere gange har it-relaterede skandaler ramt forsiderne og givet gevaldige hak i tuden.

Får navnet Amanda en klokke til at ringe? Arbejdsmarkedsstyrelsens edb-system, der skulle effektivisere og rationalisere, men som endte med at blive over to år forsinket og kom til at koste ca. 200 mio. mere end planlagt. Siden er Amanda blevet indbegrebet af offentlige it-projekter uden styring. Så opstod balladen omkring de elektroniske patientjournaler (EPJ), hvor den traditionelle decentrale it-styring i det offentlige førte til kaos og endte med skrotning af en del af de eksisterende løsninger. Nu følger en national strategi senere på året.

Om ovenstående sager spiller direkte ind, kan være svært at sige, men faktum er, at det ifølge Version2's imageundersøgelse ikke er et hit at arbejde i det offentlige. For ud af de ti dårligst placerede it-afdelinger i undersøgelsen er syv af dem offentlige, mens der i den samlede undersøgelse er fem offentlige it-afdelinger blandt de ti bundskrabere.

Frygt for fejl skader image

Risikoen for at havne på forsiden spiller ind på det dårlige image, vurderer underdirektør i Rambøl Management, Ejvind Jørgensen, der har over 20 års erfaring med den offentlige sektors it-udvikling.

»Når projekter tit bliver omtalt som fejltagelser eller skandaler, kommer man nemt til at få et dårligt image. Desuden bliver medarbejderne mere bange for at begå fejl, og det går ud over innovationen. Der adskiller den offentlige sektor sig markant fra den private. Dermed ikke være sagt, at der ikke sker fejl i den private sektor, de kommer bare ikke frem på samme måde.«

Og når skandalerne ruller, og forsidehistorierne fylder i mediebilledet, er det svært at være stolt af sin arbejdsplads, og det er vigtigt i forhold til opfattelsen af image, mener Ejvind Jørgensen.

Han er derfor ikke overrasket over den offentlige bundplacering:

»Der er desuden markant forskel på, hvor meget man rykker med it i det offentlige i forhold til den private sektor, hvor teknik spiller en større transformerende kraft og i langt større grad bliver tænkt ind i forretningsordenen,« siger han.

At man samtidig er underlagt et politisk styre, der er sammensat med udgangspunktet i at være uenige, gør det heller ikke nemmere at være innovative og på forkant i det offentlige, understreger Ejvind Jørgensen.

Men selvom imaget ikke er i top, vil mange stadig arbejde i det offentlige. Det viser undersøgelsen IT i praksis, som Rambøll og Dansk IT offentliggjorde i august.

Undersøgelsen viser, at hver tredje offentlige it-afdeling har svært ved at tiltrække ledere og specialister. Men i den private sektor står det endnu værre til, hvor hver anden virksomhed oplever de problemer.

»Det er fortsat en del it-folk, som finder jobmulighederne i den offentlige sektor attraktive, også selv om lønnen er lavere. F.eks. det at arbejde med unikke it-løsninger, som påvirker samfundet, og som når ud til mange mennesker,« siger Ejvind Jørgensen og fortsætter:

»Men de offentlige it-afdelinger kommer under pres. Ifølge IT i praksis 2007 er der i forhold til sidste år sket en fordobling af it-afdelinger, som har mistet et kritisk antal medarbejdere i løbet af året«.

Forening vil arbejde med image

Mens det offentliges ringe image ikke kommer bag på Ejvind Jørgensen, bliver der stille i telefonen, da Version2 afslører resultatet for Ellen Svenning, der er formand for Foreningen af Kommunalt IT-ansvarlige og it-direktør i Faaborg-Midtfyn kommune. Men det varer ikke længe, før hun har flere bud klar på, hvorfor de offentlige it-afdelinger får det dårlige skudsmål.

»Det er ofte ildsjælene, der bliver i det offentlige, mens nogle - især lidt yngre - rykker videre pga. lønningerne, og fordi beslutningsprocessen i private virksomheder ikke er så lang som i det offentlige,« vurderer Ellen Svenning.

Hun peger desuden på, at de to kommuner i undersøgelsen, Århus og København, begge er magistratsstyrede, hvilket kan give en tungere sagsgang pga. decentraliserede it-afdelinger.

Ellen Svenning ærgrer sig over placeringen, da hun ser en masse spændende udfordringer i de offentlige it-afdelinger, som vil blive overset, frygter hun.

»It er trods alt krumtappen i alt inden for den digitale borgerbetjening, og betydningen vil kun vokse i de kommende år,« siger hun.

I mellemtiden har Foreningen af Kommunale IT-ansvarlige allerede planlagt at arbejde med imaget for deres arbejdsområde. I september afholdt foreningen et seminar med workshops, som beskæftigede sig med bl.a. foreningens strategi, digitalisering, lovgivning, åbne standarder og kravsspecificering af udvalgte områder.

Foreningen håber dermed, at de berørte områder i samarbejde med staten vil kunne prioriteres og udvikles til velfungerende løsninger, der kan styrke samarbejdet mellem de offentlige it-afdelinger.

»Vi sætter en ære i det, vi laver - og vi gør det faktisk godt. Det skal folk vide,« fastslår Ellen Svenning.

Version2's Profilmagasin 2007 som e-bog