Emner Ugen der gik: GSM-aflytning og dansk udgave af tablet-pc Et datasæt på 1,6 terabyte, der kan bruges til at bryde standardkrypteringen på GSM-mobilnettet. Den slags vil Version2's læsere gerne vide mere om, og derfor blev historien ugens mest læste. Af Mikkel Meister Fredag, 23. juli 2010 - 14:19 ## Tabel på 1,6 terabyte gør det muligt at aflytte GSM-mobilnettet En international gruppe sikkerhedseksperter har genereret et datasæt, som gør det muligt at bryde den kryptering, der er standard på GSM-nettet. ## Sommerkonkurrence: Hvad skal tablet-pc hedde på dansk? De flade, berøringsfølsomme tablet-pc'er er ved at blive vældigt populære. Men er "tablet" virkelig det rigtige begreb for de handy maskiner? Kom med dit bud på det bedste, danske begreb for flade computere og vind en t-shirt i Version2's sommerkonkurrence. ## Nye softwarealgoritmer får togene til at køre til tiden Algoritmerne i ny europæisk-udviklet software er bedre til at optimere togdriften. I forsøg i Italien har softwaren reduceret forsinkelserne med 25 procent. ## Se videoen: Touch-tastatur tilpasser sig brugerens pølsefingre Selvom man ikke kan ramme en eneste tast rent, så kan man alligevel skrive fejlfrit. En prototype på et nyt tastatur til touch-skærme behøver blot et tastemønster, og man kan endda skrive uden et synligt tastatur. ## Skype-fejl giver svartider på op til 60 sekunder på folketinget.dk En fejl i Skypes tilføjelsesprogram til Internet Explorer giver Skype-brugere problemer med svartider på op til 60 sekunder på Folketingets hjemmeside. ## Genvejsikoner udnyttes til at sprede ny Windows-orm via USB-drev Microsoft advarer om en ny type orm, som udnytter en sårbarhed i Windows til at sprede sig via USB-drev. Ormen udnytter den måde, hvorpå Windows fortolker ikoner til genveje. ## Minister om NemID-struktur: Bedst for sikkerheden at samle alt hos DanID Videnskabsministeren erkender, at den centraliserede opbygning af den nye digitale signatur, NemID, udgør en risiko for sikkerheden. Men løsningen er bedre end alternativet. ## Android på vej i krig: Våbenproducent vil give soldater Android-telefoner Soldater vil kunne se hinandens positioner via GPS og studere luftfotos af fjenden på særlige mobiltelefoner. Våbenproducenten Raytheon vil bruge Android som platform for de særlige telefoner til militær brug. ## Dansk Oracle-database med milliarder af GPS-data skal give rejsetider i realtid Bilkøer i sneglefart og tomme motorveje kan følges live ved hjælp af GPS-data fra eksempelvis pakkefirmaer og taxaer. Vejdirektoratet indhenter nu tilbud på systemer til at få vist rejsetider i realtid med GIS og Oracle. ## Nedbrud: YouSees web-kunder kan ikke se TV2 på Kongeetape-dagen TDC's kabeltv-selskab YouSees web-tv-tjeneste stod uden TV2 og Canal9 torsdag eftermiddag ? samme dag, som mange cykelinteresserede tv-seere netop ville zappe over på TV2 for at se den sidste bjergetape i Tour de France. Tilføj kommentar Følg kommentarer Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer E-mail-adresse * Du kan logge ind med din e-mail-adresse Adgangskode * Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden. Glemt adgangskode?
Tilføj kommentar