Udviklere: Google, I har glemt vores værktøjer til Nexus One!
Google har glemt en ret så vigtig komponent til selskabets første egenudviklede Android-mobiltelefon Nexus One. Det mener i hvert fald flere af de udviklere, som skriver software til Googles mobilplatform. Det skriver Infoworld.
Der er nemlig ingen garanti for, at Android-applikationer virker på telefonen, som blev sendt på markedet tidligere på ugen og kan købes af kunder i blandt andet USA og Storbritannien.
Nexus One bruger nemlig version 2.1 af Android, men Google har ikke frigivet en version af dets udviklingsværktøj eller SDK, som er opdateret til Android 2.1.
Det betyder, at udviklerne af applikationer ikke kan være sikre på, at deres programmer fungerer efter hensigten på Nexus One.
»Hvordan kan det på nogen måde være acceptabelt, at folk kan få version 2.1 i hånden, før udviklerne så meget som får mulighed for at se SDK'et? Jeg har allerede brugere, som har 2.1 og siger, at min populære applikation ikke virker. Hvordan skulle jeg teste det på forhånd?« skriver en udvikler på en Google-gruppe for Android-udviklere ifølge Infoworld.
Flere andre udviklere i den samme gruppe klager også over Googles fremgangsmåde. Google har tidligere introduceret nye versioner af Android, hvor udviklerne først har fået et opdateret SDK få dage før eller endda efter lanceringen af softwaren.
Kommentarer (4)
Nu er det langt fra første gang, at Google har udviklet noget in-house for så at slippe det løs på den intetanende omverden, og ladet det være op til alle andre at tilpasse sig.
På den anden side er det også både besværligt og dyrt at køre store udvikler communities som både Microsoft og Apple gør...
Jeg tror jeg fostår hvor du vil hen, meeen... Apple er da bestemt ikke kendt for at rette sig efter andre end dem selv. Deres udvikler community er også 100% i Apple's vold og magt, hvilket udviklere får at føle ligemeget om det drejer sig om programmer til iTunes eller Mac. Java udviklere på Mac skulle f.eks. vente næsten 2 år indtil de kunne skrive Java 6 programmer.
Google kommer nok meget snart med et opdateret SDK - de har nok bare haft travlt med at få telefonen ud til CES. Til forskel fra f.eks. Apple og Microsoft, skal Google jo supportere både Mac, Linux og Windows. How's that for community support?
Det betyder stadigvæk at i en verden hvor ens rating er alfa og omega (Android Market), så er det pænt nederen at man pludselig kan få et ordentligt nøk nedad, fordi der kommer en masse telefoner ud med et API du ikke har mulighed for at understøtte. I sidste ende vil det skræmme udviklere væk, når den rating de har opbygget bliver ødelagt fordi Google... Har travlt? Forskellen på om man ligger på 3. pladsen eller på 23. pladsen er enorm, og bør ikke være overladt til tilfældigheder (Som om man tilfældigvis er kompatibel med Android 2.1).
>> ...
Apple er da bestemt ikke kendt for at rette sig efter andre end dem selv. Deres udvikler community er også 100% i Apple's vold og magt, hvilket udviklere får at føle ligemeget om det drejer sig om programmer til iTunes eller Mac.
...<<
Det er der andre der er enig i:
http://www.paulgraham.com/apple.html
