Ubuntu-tv kan være på hylderne inden jul
Canonical, som står bag Ubuntu Linux, har brugt forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas til at demonstrere den første version af Ubuntu tv. Det skriver PC Pro.
Det er meningen, at Ubuntu skal gøres til et alternativ til tv-producenternes egne Linux-baserede software, og det skal ske ved en særlig udgave af Ubuntu, hvor brugerfladen Unity vil spille en vigtig rolle.
Læs også: Ubuntu TV tager form: Her er ønskelisten
Ubuntu tv vil kunne understøtte dels mulighed for at streame video og live tv via en internetforbindelse, og dels fra eksempelvis en pc eller mediecenter med Ubuntu.
Ifølge PC Pro er Canonical i dialog med flere tv-producenter, men har ikke annonceret nogen konkrete partnerskaber. Ubuntu tv skal da også konkurrere med blandt andet Android, Google TV, tv-producenternes egen software og formentlig også en ny inkarnation af Apple TV.
Canonical forventer dog at kunne tiltale producenterne ved at tilbyde mere åbenhed end Apple og Google.
»Producenterne bliver mere og mere usikre ved den lukkede tilgang, som Apple har. Og i stigende grad også Google, selvom det er meget mere åbent end Apple. Vi ser stor efterspørgsel efter en neutral spiller,« siger direktør Jane Silber fra Canonical til PC Pro.
Kommentarer (6)
Canonical ønsker at eje "Unity-brugerfladen", efter hvad de selv ytrer. Nu skal Linux TV fastlåses til samme brugerflade! Som Canonical altså har som proprietær software. I en magtdemonstration fjerner de Oracles Java og bandlyser den! Canonical ligner snarere Apple end Microsoft. Gud ske lov har brugerne forkastet Unity-brugerfladen over en bank, vi går nye veje. Xubuntu er en af dem. En stor trend går iøvrigt i retning af ARCH-Linux, hvor brugeren selv udstyrer den med software.
Jeg har også kørt Archlinux de sidste 5-6 år, tror faktisk ikke jeg gad desktop linux,
hvis ikke det var for arch.
Kanonisk er man når man står foran at blive kåret til helgen! Og det er hvad Canonical betyder. Men kan firmaer blive helgenkåret?;-) Nej firmaer er ikke helgener men oportunister! Chanceryttere! Her har Canonical møvet sig i stilling til at overtage den mest blomstrende del af Linux. Nemlig Ubuntu. Via brugerfladen Unity søger de den absolutte kontrol. "Canonical"? Snarere "Helvedeskandidat";-)
har Canonical møvet sig i stilling til at overtage den mest blomstrende del af Linux. Nemlig Ubuntu.
Den del har jeg lidt svært ved at forstå. Kan du uddybe hvordan de er ved at overtage ubuntu? Et projekt som de har haft fuld kontrol over fra dag 1.
Det kan vel så også diskuteres hvorvidt ubuntu er den mest blomstrende del af linux miljøet. Jeg synes jeg ser færre og færre anbefale ubuntu og de forskellige varianter.
Ubuntu sponsoreres af Canonical Ltd., et privat firma grundlagt af den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth.(Wikip.) Der er forskel på at sponsorere og at have fuld kontrol. ubuntu er et Linux-projekt, hvor Linus Thorvalds vel er den nærmeste til at have "kontrol" At du allerede ser Ubuntu-Linux som firmaet Canonicals ejendom med fuld kontrol, understreger bare faren ved de "kanoniske"
Ubuntu sponsoreres af Canonical Ltd., et privat firma grundlagt af den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth.(Wikip.) Der er forskel på at sponsorere og at have fuld kontrol. ubuntu er et Linux-projekt, hvor Linus Thorvalds vel er den nærmeste til at have "kontrol" At du allerede ser Ubuntu-Linux som firmaet Canonicals ejendom med fuld kontrol, understreger bare faren ved de "kanoniske"
Linus Thorvald kan i bedste fald siges at have kontrol over kernen. Resten styres muligvis med hård hånd fra en produktmanager eller hvad fanden de hedder hos Canonical. Og Ubuntu er uanset hvordan du vender og drejer det Canonicals ejendom i den forstand at de ejer Ubuntu trademarket.
Der er så mænd ikke den store fare ved at jeg ser noget. Jeg bruger ikke ubuntu. Jeg er mest til FreeBSD. Krydret med Linux (fedora) hvor det giver mening.

