Ubrugte kanaler kan forbedre 3G-hastigheder uden nye master

I takt med, at antallet af brugere af de danske 3G-mobilnetværk vokser, så bliver der især i byerne trængsel om radiobølgerne. Det betyder, at hastighederne for mobilt bredbånd ikke alle steder lever op til det, teleselskaberne lover.

Men der er mulighed for at udbygge kapaciteten uden at skulle tage nye teknologier i brug eller sætte nye master op.

De danske 3G-mobiloperatører har nemlig hver fået tildelt tre såkaldte carrier slots på de frekvenser, der er afsat til UMTS. Men de fleste bruger kun det ene. Derfor har de mulighed for at udbygge kapaciteten, de steder det er nødvendigt.

»Det kan de gøre brug af enten på de steder, hvor der er mange mennesker, eller til at bundle mere kapacitet til det samme antal mennesker,« siger teknisk direktør Lars Nielsen fra Ericsson, som leverer udstyr til teleselskaberne.

Fordelen ved den fremgangsmåde er, at operatørerne ikke behøver opstille nye master, som kræver tilladelser fra kommunerne, men blot skal opsætte mere udstyr på de eksisterende master.

De ledige carrier slots kan som sagt også bruges til at øge kapaciteten. Senere i år vil teleselskaberne få adgang til udstyr baseret på Evolved HSPA eller HSPA+, som vil give mulighed for en teoretisk tophastighed på 42 megabit pr. sekund.

Mens det i byerne er antallet af brugere, som kan sætte hastigheden ned, så er det i landområderne dækningen, der er problemet. 3G UMTS sender i frekvensområdet 1.900 til 2.200 megahertz. De har langt kortere rækkevidde end det gamle GSM-mobilnetværk, som sender på 900 megahertz.

»Herhjemme og i det meste af Europa bruger man en høj frekvens til 3G, men 900 megahertz-frekvenserne er gode til at skabe god dækning ude på landet. Det udnytter de for eksempel på Island og Færøerne, hvor de kan række op til 120 kilometer med to megabit,« siger Lars Nielsen.

Derfor er de danske teleselskaber også interesserede i at genbruge frekvenser fra GSM-netværket til 3G ved såkaldt 'refarming', hvor visse frekvenser bliver flyttet fra at bære GSM til at bære UMTS. Det kan især ske de steder, hvor der er begrænset behov for GSM-dækning med 900 megahertz-frekvenser. GSM-netværket er nemlig også flere steder udvidet med et netværk, som kører omkring 1.800 megahertz.

»Problemet med GSM-båndet er, at noget af det bliver brugt, så refarming er ikke uden problemer,« siger Lars Nielsen.

Til november bliver endnu et attraktivt frekvensområde ledigt, når de danske tv-stationer slukker for det analoge tv-sendenet. Det frigiver frekvenser i 800 megahertz-båndet, som er bedre egnet til en lang rækkevidde. Disse frekvenser vil imidlertid ikke blive brugt til 3G, men derimod til Long Term Evolution eller 4G.