Ubegrænset Google-lagerplads rygtes ude til efteråret
Først revolutionerede Google vores brug af internettet. Nu vil de også revolutionere computeren.
Det kan ifølge flere eksperter blive konsekvensen, når Google ifølge stadig flere rygter lancerer Gdrive til efteråret.
Med Gdrive, Google Drive, vil Google gøre det muligt for brugerne at bruge Googles servere som lagerplads. Dette harmonerer samtidig fint med Googles generelle ambition om at overtage markedsandele fra traditionelle softwareproducenter ved at tilbyde cloud computing, hvor brugerne fra en hvilken som helst computer kan få adgang til sine programmer og dokumenter, såsom Googles egen Gmail og Google Docs.
Ifølge netmediet TG Daily, der beskriver Gdrive som ?det hidtil mest ventede Google-produkt?, vil den netbaserede service netop være tæt integreret med Googles øvrige produkter og vil samtidig med tiden udvides, så den ikke rammes af de lagerbegrænsninger, der gælder for eksempelvis Microsofts Skydrive eller andre af de eksisterende tilbud om netbaseret lagring.
»Ingen af dem tilbyder nok lagring i en gratis udgave, men de betalingsbaserede opgraderinger er for dyre, og du er dermed bedre stillet med at købe en større harddisk til en lavere pris. Det er disse svagheder, som Gdrive vil udnytte, eftersom Google angiveligt planlægger at tilbyde en i praksis ubegrænset lagring enten gratis eller for en lille betaling,« skriver TG Daily, som mener, at en succesfuld lancering af Gdrive kan betyde et holdningsskifte, hvor computere i højere grad betragtes som software og net-portaler end som hardware.
Trussel mod privatlivet
At overlade sine filer til Google betyder ikke kun, at behovet for computere med stadig større harddiske mindskes.
Det rører også ved hele det retsikkerhedsmæssige spørgsmål om adgangen til private oplysninger, påpeger Peter Brown, direktør i Free Software Foundation, i den britiske avis The Guardian.
»Det er lidt som at sige ?Vi har et diktatur, men togene kører til tiden." Men betyder det noget for dig, at nogen kan se alt på din computer? Betyder det noget, at Google til enhver tid kan blive stævnet til at overlevere alle dine data til den amerikanske regering?« siger Peter Brown.
Google afviser selv at kommentere rygterne om en lancering af Gdrive til efteråret, men søgegigantens produkt- og marketingchef, Dave Armstrong, ser det naturligt at efterkomme et stigende behov for cloud computing.
»Der er en klar udvikling fra at folk tænker ?det her er min pc, det er mit software? til ?det her er, hvordan jeg interagerer med information, det er, hvordan jeg interagerer med nettet?, siger Dave Armstrong ifølge The Guardian.
Kommentarer (5)
Man kan kryptere data inden de anbringes i backup eller fjernlager. Og det er en god ide i mange tilfælde. Mon ikke Gdrive vil sætte ekstra skub i brugervenlige løsninger til personlig datakryptering?
Jeg kan i den forbindelse anbefale din offentlige digitale signatur. Altså... i betydningen "HELT offentlig". Inklusiv din private nøgle.
Jaja, det er et underligt koncept, men stol på os.
Vh.
Per B. Sørensen
[citat}Nu ikke så mistroisk - vi skal jo også have noget at leve for.[/Citat}
Fælles udtalelse på vegne af sultne gatekeepere.
Der er adskillige lignende løsninger til transparent kryptering af ens filer/partitioner, men selv har jeg gode erfaringer med TrueCrypt.
Det fungerer glimrende og virker på både Windows, linux og OSx som er de platforme jeg har i privaten.

