Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (21)
Emner Browsere, Internet Explorer, Webdesign

TV 2 dropper Internet Explorer 7 efter bøvl med runde hjørner

Internet Explorer 7's forældede fortolkning af hjemmesidelayout får nu TV 2 til at droppe browseren. Fremover vil IE7 brugere få serveret firkantede kanter på tv2.dk, frem for runde.

Af Theis Holtz Hansen Onsdag, 22. februar 2012 - 6:59

Tv2.dk var en af de store danske hjemmesider, som i 2009 stod i front i kampen mod Microsoft-browseren Internet Explorer 6. Nu er de godt på vej til at lægge efterfølgeren Internet Explorer 7, IE7, i graven.

Læs også: Store danske netmedier: Sluk så for IE6

»IE7 giver os rigtig meget bøvl med front end-præsentationen. Der er meget forskel på, hvordan IE 7, 8 og 9 håndterer CSS og HTML, og det forhindrer os i at lave nogle af de ting, vi gerne vil,« siger Jeppe Hamming, chef for TV 2’s CMS-team, til Version2.

Han fremhæver, at blandt andet runde hjørner er umuligt at lave til Internet Explorer 7 uden at gøre brug af grafik, hvor man i nyere versioner af Internet Explorer og andre browsere kan lave runde kanter med ren CSS-kode. CSS er et computersprog, som man bruger til at definere layoutet på en hjemmeside.

Beslutningen kommer, efter at mange brugere det seneste halve år allerede har droppet den forældede browser. Og statistikker fra FDIM viser, at knap fire procent benyttede IE7 i december sidste år.

IE7-brugere kan stadig bruge tv2.dk

Ifølge Jeppe Hamming kan IE7-brugere dog stadig forsætte deres daglige netfærden på tv2.dk.

»At vi dropper IE7 betyder ikke, at vores produkt er utilgængeligt på IE7, det betyder bare, at hvis kunder henvender sig med problemer, så anbefaler vi, at de opgraderer til IE8 og bruger den i stedet for 7’eren. Jeg tror, det bliver et begrænset problem. Vores erfaring er, at folk hurtigt skifter over,« siger Jeppe Hamming til Version2.

Der vil i første omgang blive tale om, at TV 2 dropper at udbedre kosmetiske fejl for IE7-brugere, mens der stadig vil blive testet for funktionelle fejl.

Indtil videre er der ikke planer om at give flere browsere dødsstødet på TV 2.

»Vi har ikke planer om at skære andre browsere fra nu. Det er også mest Internet Explorer, der er relevant, for de andre browsere som for eksempel Chrome opdaterer sig selv,« siger Jeppe Hamming.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Microsoft

Microsoft er verdens førende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.
Udgivet 14. jun 2011 15.20Opdateret 5. mar 11.44
LokationHellerup
Antal ansatte500-999
Emner
  • Mobility
  • Unified Communications
  • Virtualisering
  • It-sikkerhed
  • CRM
  • Cloud computing
  • Business Intelligence
  • Digital markedsføring
  • Intranet

Mere om Internet Explorer

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Microsofts kovending: Nu virker Flash i begge udgaver af Internet Explorer 10

Udgivet 12. mar 10.03Opdateret 12. mar 10.03

Microsoft lapper kritisk hul i Internet Explorer 6, 7 og 8

Udgivet 15. jan 11.36Opdateret 15. jan 11.36

Microsoft hastelapper alvorligt hul i Explorer - men vent med at sy lappen på

Udgivet 2. jan 11.34Opdateret 2. jan 11.34

Nyt hul i Internet Explorer lader hackere aflure dine musebevægelser

Udgivet 13. dec 2012 13.05Opdateret 13. dec 2012 13.05

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Softwareudvikler - Stibo Systems
Udgivet 17. maj 10.14
Er java.util.concurrency din ven?
Udgivet 2. maj 15.36
d60 søger Senior Business Intelligence-konsulent til Aarhus eller København
Udgivet 12. dec 2012 12.25
Senior Game Developer
Udgivet 29. apr 8.22

Kommentarer (21)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Mikkel Bruun 22. feb. 2012 - 08.07
 
CSS er et computersprog...

"CSS er et computersprog som man bruger til at definere layoutet på en hjemmeside."

  • Stem op 4
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 22. feb. 2012 - 08.15
 
Re: CSS er et computersprog...

Det er da en fornøjelse, at det bliver udpenslet sådan. Det er jo især vigtigt, når man kigger på version2s målgruppe ;)

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Christensen 22. feb. 2012 - 08.26
 
IE9

Det er vel på tide at al før IE9 droppes :) og er der ikke en 10'er på vej....

  • Stem op 2
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Holm 22. feb. 2012 - 08.39
 
IE9

@Rasmus

XP brugere kan ikke gå på 9, der er kun IE8 som seneste skud for dem. De bør så skifte til en anden browser.

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Jacobsen 22. feb. 2012 - 08.57
 
nej CSS er ikke et computersprog!

Det er intet andet end definitioner af en præsentation. der er intet "sprog" i dem. Så det er rent statisk, og kan derfor ikke betegnes som et sprog. Det dynamiske sker et andet sted.

  • Stem op 1
  • Stem ned 5
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Christensen 22. feb. 2012 - 09.16
 
Re: IE9

@Jens

Det har du da helt ret i. Den gamle dame lever jo endnu :)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Christensen 22. feb. 2012 - 09.16
 
Re: IE9

@Jens

Det har du da helt ret i. Den gamle dame lever jo endnu :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Ramskov 22. feb. 2012 - 09.30
 
Re: IE9

Microsft slukker for extended support til Win XP den 08/04/2014, så indtil da er IE8 sandsynligvis interessant. Der er mange virksomheder der kører XP endnu.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Hintzmann 22. feb. 2012 - 09.36
 
IE7 + IE8 firkantet hjørner

Det er ikke kun IE7 der får firkantet hjørner, IE8 understøtter heller ikke CSS3 border-radius.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 22. feb. 2012 - 09.38
 
Spørgsmålet er ...

Do websites need to look exactly the same in every browser?

http://dowebsitesneedtolookexactlythesameineverybrowser.com/

:-)

  • Stem op 9
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Hansen 22. feb. 2012 - 09.51
 
CSS3 i IE6+

Der findes metoder til at få firkantede hjørner, gradient og dropshadow i IE. En af dem hedder CSS3 PIE (Progressive Internet Explorer) der med scripting går ind og analyserer css på elementer og genskaber css3 effekterne ved hjælp af IEs properitære filter.
Se det her: http://css3pie.com

Der er en række begrænsninger ved PIE specielt i relation til dynamisk indhold, skalering og print, men nogle steder kan det spare en del bøvl med grafiske alternativer hvis man bruger det med omtanke.

Vi er desværre stadig nogen som er underlagt kunders og designers manglende forståelse for at en browser ikke er en 1:1 repræsentation af et layout, så vi har kampe med effekter der mest af alt mindre om dengang man skulle få alting til at virke i IE6.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sune Foldager 22. feb. 2012 - 10.59
 
Re: nej CSS er ikke et computersprog!

Det er intet andet end definitioner af en præsentation. der er intet "sprog" i dem. Så det er rent statisk, og kan derfor ikke betegnes som et sprog. Det dynamiske sker et andet sted.

Du fortolker vist sprog meget smallere end man typisk ville gøre, datalogisk set. Mere eller mindre hvad som helst er et sprog, lige fra sproget af alle strenge til det tomme sprog. Det interessante ligger ofte i hvordan man kan parse sprog altså hvordan man afgør om en streng er en del af sproget eller ej.

CSS er et domænespecifikt sprog til grafisk layout.

  • Stem op 10
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jan Michael Due 22. feb. 2012 - 11.22
 
forkert fokus?

Jeg synes, at TV2 skulle koncentrere sig om deres hastighedsproblemer frem for at beskæftige sig med om hjørnerne er runde eller firkantede.

  • Stem op 8
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tom Paamand 22. feb. 2012 - 11.39
 
Vel kan IE7 få runde hjørner!

IE er fortsat noget bøvl, men jeg har da lavet runde CSS-hjørner i årevis, der også fungerede fra før IE8. Her er nogle andres løsning:
http://jonraasch.com/blog/css-rounded-corners-in-all-browsers

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christopher von Würden 22. feb. 2012 - 11.42
 
Løsningen.

Ikke for at anklage TV2s programmører for at være inkompetente, de kan have deres grunde, men med minimale midler kan runde hjørner opnås i ældre IE browsere vha. javascript. Det er naturligvis en lappeløsning, men ikke desto mindre en løsning på problemet, så jeg håber da TV2 læser det her.
Curvycorners scriptet (http://www.curvycorners.net/) løser netop dette problem og er meget simpelt at installere og bruge. Man kan så undre sig over at noget så trivielt som afrundede hjørner dukker op i en hel artikel i et af Danmarks største IT medier.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Theis Holtz Hansen 22. feb. 2012 - 11.48
 
Re: Løsningen.

Jeg kan se mange fokuserer på de runde hjørner. Men nu er de runde hjørner kun et eksempel. Der er flere ting som IE7 ikke kan. Desuden minimerer det også fejljagten, hvis man kan undvære at teste i en browser og tilpasse til den. CSS tables er vist heller ikke en mulighed i IE7.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjarke Walling 22. feb. 2012 - 14.10
 
Re: nej CSS er ikke et computersprog!

Det er intet andet end definitioner af en præsentation. der er intet "sprog" i dem. Så det er rent statisk, og kan derfor ikke betegnes som et sprog. Det dynamiske sker et andet sted.


CSS har en veldefineret syntaks (kontekstfri grammatik) med en deklarativ semantik. For mig er det godt nok til at være et sprog. Desuden har CSS3 animationer og andre dynamiske aspekter, selvfølgelig deklarativt beskrevet. :-)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels-jørgen Hvidberg 22. feb. 2012 - 18.52
 
Hvis IE ikke fandtes...

ville hjemmesider blive billigere at producere, programmører ville ikke blive skaldede og få nervøse sammenbrud eller indlagt på den lukkede.
Til Mozilla Firefox, Opera og Safari (for blot at nævne nogle) er det blot at overholde nogle få, gennemtænkte regler for den kode man laver, så spiller det ens i alle. Når man så har lavet verdens bedste, fejlfri hjemmeside skal man til at kode helt anderledes til hver eneste IE version der findes.
Dét tar tid, meget tid...

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Peter Jensen 22. feb. 2012 - 22.49
 
Re: Løsningen.

Ikke for at anklage TV2s programmører for at være inkompetente, de kan have deres grunde, men med minimale midler kan runde hjørner opnås i ældre IE browsere vha. javascript

Kunne det være et spørgsmål om resourcer? At man kun vil skrive een "version" af sin hjemmeside, som kan bruges på alle browsere (hvis der er "nye nok"), end at skulle kode et utal af specialtilfælde til forskellige browsere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen L. Sørensen 23. feb. 2012 - 12.15
 
Re: Løsningen.

Kunne det være et spørgsmål om resourcer? At man kun vil skrive een "version" af sin hjemmeside, som kan bruges på alle browsere (hvis der er "nye nok"), end at skulle kode et utal af specialtilfælde til forskellige browsere.

Det vil i hvert fald være fornuftigt - og et godt argument hvis man melder ud "at man skriver kode der overholder standarderne for hjemmesider" og hvis man har problemer bør man opgradere til en browser der overholder de gældende standarder.

Mon ikke de fleste (alle) brugere kan finde en gratis browser der kan det?

Hvis jeg som bruger stadig ønsker at beholde min gamle browser i stedet for at opgradere gratis må det være mit problem, ikke hjemmesidens problem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 24. feb. 2012 - 15.47
 
"Fremover vil IE7 brugere få serveret firkantede kanter på tv2.d

Vigtig viden eller ligegyldig info?

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Derfor ønsker virksomhederne ikke Windows 8

Udgivet 21. maj 16.03Opdateret 21. maj 16.03

Lenovo lancerer Atom-drevet Android-kæmpe: 5,5 tommer fuld HD-skærm

Udgivet 21. maj 14.41Opdateret 21. maj 14.41

Brug for billed-backup? Flickr giver 1 terabyte gratis lagerplads

Udgivet 21. maj 13.11Opdateret 21. maj 14.00

SAP udbreder dansk succes: Opretter global afdeling for autister

Udgivet 21. maj 11.40Opdateret 21. maj 11.40

Regeringen støtter ny forordning: Brug NemID i hele EU

Udgivet 21. maj 10.46Opdateret 21. maj 13.14

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Vraa dampvaskeri får booking- og bestillingssystem i Office 365 på rekordtid

ProActive

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

Johan Ekelund som Business Advisor og Project Manager hos Affecto Denmark A/S

Affecto Denmark

It-virksomheder

Pixelmade
|
Hedal Kruse Brohus
|
Redweb
|
Abusiness
|
Media Function
|
Atriumweb
|
Urcio
|
Docas Systems
|
radoor & co aps
|
Data-Force
|
innovation-logic
|
Nhouse
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300