Trådløst netværk kan spore læger og udstyr på Skejby Sygehus
Montørerne er nu færdige med at installere 517 access points på Århus Universitetshospital, Skejby. Dermed er der trådløs internetadgang for alle 3.000 ansatte.
Men løsningen fra amerikanske Trapeze Networks kan mere end det. For en særlig ?fingerprint?-teknologi gør det muligt at spore alle enheder, der er koblet på nettet, helt ned på lokale-niveau.
»Vi bruger en bærbar pc med en særlig opsætning, som vi går rundt i bygningerne og laver ?fingerprint? med. Den registrerer med andre ord, hvilke access points pc'en kan få signal fra i de bestemte rum og på de enkelte etager, og på den måde får hver enkelt placering sit unikke fingeraftryk,« forklarer konstitueret it-områdeleder Ivan Damborg.
Lokationsdataene sendes via netværket til it-afdelingen, der grafisk får præsenteret de enkelte enheders position. En database kobler ip-adresse og det konkrete udstyr sammen.
Og det er ikke bare bærbare computere, der kan lokaliseres på de 147.000 kvadratmeter, som hospitalet strækker sig over. Senge, kirurger og MFR-scannere vil alle kunne udstyres med en lille brik, der hægter sig på netværket og dermed kan give besked om, hvor ting eller personer befinder sig.
»Det var en del af kravspecifikationen for netværket, at det skulle kunne spore enheder. At vide, hvilke læger der er på en given operationsstue, kan være en stor fordel til operationsplanlægning , ligesom man kan spare tid på at lede efter livsvigtigt medicoteknisk udstyr, hvis det er udstyret med en netværks-tag,« siger Ivan Damborg.
Efterlyser forslag til anvendelser
Han efterlyser flere gode ideer til, hvad teknologien kan bruges til, for p.t. bliver muligheden for sporing ikke brugt.
»Vi håber, det bliver en stor succes. Når vi snakker med afdelingerne, får vi også input til anvendelser. Men det er klart, at den slags teknologier kan være med til at højne kvaliteten og gøre det nemmere at være patient,« siger Ivan Damborg.
Løsningen har en nøjagtighed på ned til tre meter og dækker op til 60 meter fra et givet acces point, så man også på helikopterlandingspladsen kan gå trådløst på nettet.
Det er it-leverandøren Atea, der står bag levering og implementering af løsningen.
»At Århus Universitetshospital, Skejby vælger en Trapeze-løsning signalerer tydeligt, at det er et sygehus, der er rigtig langt fremme, hvad angår it og teknologi. Trapeze Networks er den mest udbredte trådløse netværksløsning i det hollandske sygehusvæsen, men det er første gang, et dansk sygehus vælger løsningen,« siger divisionsdirektør Henrik Hviid, Atea A/S i en pressemeddelelse.
Endelig forsikrer Ivan Damborg, at trådløse netværk på ingen måde kompromitterer sikkerheden for kritisk medico-udstyr, ligesom mobilstråling i enkelte tilfælde har vist sig at gøre det.
»Vi er 100 procent sikre på, at 802.11-teknologier ikke generer følsomt medicoteknisk udstyr. Disse access points udstråler simpelthen for lav effekt,« slår han fast.
Kommentarer (6)
af underoverskriften fremgår det at "Nyt 802.11.a/b/g-netværk kan lokalisere alle online-enheder – uden triangulering."
af artiklen fremgår det at "Den registrerer med andre ord, hvilke access points pc’en kan få signal fra i de bestemte rum og på de enkelte etager, og på den måde får hver enkelt placering sit unikke fingeraftryk"
Er det ikke det man kalder triangulering?
så skal rummet "kalibreres" igen... Jeg vedi ikke hvor meget der flyttes rundt på et hospital, men det lyder som om de godt kan ansætte en studentermedhjælper til at løbe rundt med den laptop konstant.
Jo, det kan man godt kalde det, men det der lige fanger mig er at det åbenbart er alle enheder der kan findes, ergo er det ikke enheden som sådan der broadcaster sin lokation (medmindre de får den kode integreret i al deres udstyr).
Det kunne lyde som om at de på access-punkterne kan finde ud af hvilke enheder dette kan se, og dermed kan de lave en form for omvendt-triangulering.
Det lyder som om man opnår samme værdi som nås med RFID. Dog må en netværks-tag være ekstremt meget dyrere end en RFID, ligesom den må kræve strøm for at responde.
Det betyder vel også, at der er opsat væsentligt flere access points end det umiddelbart var nødvendigt (altså uden denne positions genkendelse)?
Har RFID været overvejet som alternativ?
RFID vil typisk have en kortere afstand, men har den enorme fordel at man ikke behøver batteri på de mindre enheder.
Selvom man faktisk kan have bedre sikkerhed end de pt. standardardiserede protokoller fordi RFID protokollerne er åbne for custom push-through kommandoer.
Når man taler piller, genstande, udstyr etc. er RFID klart netværks-tags overlegne på enhver måde.
Afstanden er ikke så kritisk fordi man kan huske hvor de var set sidst og dermed kan indirekte lokalisere selv de RFID som ikke er i en læsers afstand.
Sætter man batteri på en RFID kan man sagtens nå de samme afstande som 802.11.
Hej
Jeg er ansat hos Atea der har leveret denne løsning og er ansvarlig for design af løsningen og vil prøve at besvare disse spørgsmål.
Det leverede trådløse system fra Trapeze understøtter godt nok triangulering, men præcisionen i triangulering er for dårlig (ca. 10 meter) og har svært ved at skelne mellem etager.
Der er derfor anvendt en lokaliseringsteknologi fra Trapeze baseret på mønstergenkendelse. Dvs. man kalibrerer "fingerprinting" i alle rum eller gangarealer hvor man ønsker lokalisering - en meget tidskrævende opgave. Dvs. systemet har så et mønster for hvert rum eller gangareal. Dermed opnåes en meget stor nøjagtighed helt ned til 3 meter og med stort set ingen "etage-hop".
Det er korrekt at der skal anvendes et stort antal accesspunkter for at opnå den ønskede præcision, ca. dobbelt så mange som til normal trådløs data. Designkrav er bl.a. at der alle steder skal kunne modtages signal fra minimum 8 accesspunkter.
Det betyder så til gengæld at systemet er meget robust overfor om der flyttes rundt på senge osv. eller om et enkelt accesspunkt går ned. Så nej der skal ikke rekalibreres.
Alle trådløse WiFi enheder kan lokaliseres og det sker fra serversiden. Dvs. det er korrekt at det er den centrale enhed der modtager signalinformationer fra alle accesspunkter og dermed finder lokationen af en given enhed.
De trådløse "tags" der nævnes er WiFi enheder og er udstyret med et standard AA batteri. De udsender et trådløst "bib" ca. hver 30 sekund og har en batteri levetid på op til 5 år afhængig af "bib" intervallet. Prisen for en "tag" er under 500 kr.
Jeg mener at en af grundende til RFID ikke blev valgt var at man ikke ønskede at bygge 2 trådløse netværk op (WiFi + RFID) og at det vil kræve et enormt antal RFID sensorer hvis man skulle kunne lokalisere RFID enheder i alle hospitalets over pt. 4.000 rum.
Kontakt mig gerne hos Atea for mere information.
mvh Thomas Hejgaard
