Toshiba lancerer 10-tommer tavle-pc med Android 3.0

Nu vil Toshiba med i kampen mod iPad. Første produkt bliver en 10-tommer-tavle på omgangshøjde med Motorola Xoom, og en pris på 3.800 kroner i Japan.

Den totalt dominerende iPad fra Apple får nu en ny konkurrent på markedet for tavle-computere.

Toshiba melder sig nu på banen med Android-enheden Regza AT300, som generelt bliver bestykket på samme niveau som Motorolas Xoom og har rundt regnet samme dimensioner. Det skriver Crunchgear.com.

Mere præcist en 10-tommer skærm med en opløsning på 1280 x 800 pixels og LED-baggrundslys, en tykkelse på 1,6 centimeter og en vægt på 765 gram.

Processoren er en dobbeltkernet Tegra 2 på 1 gigahertz, og der er 16 gigabyte indbygget lagerplads. Det kan udvides med et hukommelseskort, og derudover bliver der tilslutning for både almindelig USB og mini-USB, samt en HDMI-udgang.

På softwaresiden har Toshiba fået lokket Android 3.0 Honeycomb ud af Google, der ikke har givet den version af styresystemet fri til alle endnu.

Regza-tavlen kommer til salg i Japan og resten af verden til juni, men kun prisen i Japan er afsløret indtil nu. Her skal man slippe 3.800 kroner for en udgave uden 3G.

Kommentarer (8)

Michael Lykke

64 gb Wifi+3G iPad'en koster ca. 4000 kr i Japan og 6000 kr herhjemme. så hvis den kommer til at koste 3800 kr i Japan så er der noget der tyder på den bliver prissat tæt på hvad en 64 GB iPad MED 3G koster... Og her er tale om en 16 GB tablet uden 3G. Det tyder ikke på den kan konkurrere prismæssigt men svært at sige hvordan de prissætter den i DK.

Bo Grünberger

Jeg fatter ikke alle de her producenter, der kalder deres produkter for ting som AT300, UT-80 eller XZ-1. Apple har givet deres produkter navne som folk kan huske og uden mærkelige numre og bogstavssammensætninger.
Hvis man laver et godt produkt, der skal appelere til almindelige mennesker, så start med at give det et navn som folk kan udtale og huske.

Michael Lykke

For mange virksomheder hænger sig stadigvæk i teknik istedet for brugeroplevelsen.
Et godt eksempel er fx reklamen i TV for Sony's nye Experia Arc - Den reklame gør en dyd ud af at liste en helvedes masse ligegyldige tekniske specifikationer som brugerne er bedøvende ligeglade med. De vil bare have at den virker og at den virker godt.

Per Hansen

Og det gør den desværre ikke ... de har lavet et frækt design på den, men den lagger aht ... formentlig pga. deres egne tilføjelser til Android.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Grafisk Projektledelse

Hvornår: 2015-10-27 Hvor: Østjylland Pris: kr. 12950.00

Effektiv Problemløsning

Hvornår: 2015-10-29 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 8900.00

Controller-kurser

Hvornår: 2015-10-21 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 17990.00

Service og brugen af de sociale medier

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

Diploma in Engineering Business Administration (EBA)

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale