Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (10)
Emner

Tilbud: Glem Google og digitalisér dansk kulturarv i Asien for en slik

Ved at overlade indscanningen af de gamle danske bøger til specialister i Asien kan 1,6 millioner bøger på Det Kongelige Bibliotek digitaliseres for 60 millioner kroner i stedet for en halv milliard, vurderer dansk forretningsmand.

Af Jesper Stein Sandal Torsdag, 7. januar 2010 - 14:16

Det Kongelige Bibliotek mangler penge til at digitalisere omkring 1,6 millioner gamle danske litterære værker. Biblioteket anslår, at projektet kan koste helt op til en halv milliard kroner. Derfor har bibliotekets direktør Erland Kolding Nielsen foreslået, at man skulle bede Google om hjælp.

Men det behøver slet ikke være så dyrt, vurderer den danske forretningsmand Ronni Marker, som bor i Singapore og har arbejdet inden for softwareudvikling, it-outsourcing og indscanning.

Han vurderer, at projektet vil kunne gennemføres for omkring 60 millioner kroner, som vil dække indkøb af scannere og den nødvendige specialiserede arbejdskraft.

»Jeg satte mig ned med min forretningspartner, og vi kontaktede leverandører af bogscannere til skrøbelige værker. Det lød ikke dyrt. Så vi snakkede med folk i branchen med erfaring med bogscanning og fandt nogle rimelige priser. Vi har regnet frem og tilbage og kontaktet folk for at høre, om vi har glemt noget. Vi kan lave en løsning som Googles for 60 millioner kroner,« siger Ronni Marker.

Google har ambition om at digitalisere 30 millioner litterære værker, men er endnu langt fra målet. Det var grunden til, at Det Kongelige Bibliotek foreslog, at Google kunne få overdraget opgaven, og både biblioteket og Google ville få fordel af projektet.

Men et samarbejde med Google kunne også betyde, at den danske stat ville fraskrive sig kontrollen med projektet, advarede kulturordfører Pernille Frahm fra SF.

»Så fattige bør vi ikke være, at andre får dispositions- og råderet over digitaliseringen af vores kulturarv,« sagde Pernille Frahm til Version2.

Ronni Marker foreslår, at man opretter et firma til formålet. Bøgerne vil blive fragtet i klimakontrollerede containere til Singapore, hvor de vil blive indscannet. Den efterfølgende rensning af billederne og databehandling vil ske i enten Indien eller Kina.

»Sikkerheden er bedst i Singapore i forhold til de andre lande. Og transporten af materialer, som er følsomme over for temperatursvingninger, er noget, vi kan håndtere herovre,« forklarer Ronni Marker.

Han er nu i færd med at få arrangeret et møde med Det Kongelige Bibliotek for at undersøge, om biblioteket vil være interesseret i forslaget.

Send Tweet
Udskriv

Kommentarer (10)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jens Jakob Andersen 7. jan. 2010 - 16.26
 
Hvorfor sende bøgerne, hvorfor ikke bare onshore?

Hvorfor sende bøgerne til Asien? Hvorfor ikke bare gøre som så mange andre der hyrer billige indere osv til sw-projekter, og bringe arbejdskraften til DK i projektperioden?

Samt - hvad vil det koste med DK arbejdskraft, hvis det udfåres effektivt i DK?

ER det ikke lidt sørgeligt at digitalisere nationalarven og samtidig nedlægge danske gode jobs?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ronni Marker 8. jan. 2010 - 07.05
 
Onshore vs Offshore

Skanningerne skal forgå manuelt. dvs der skal sidde en person og lave alt skanning i hånden. Et projekt som det her kræver ca. 210 personer at gennemføre over 36 måneder. 150 til at tage sig af skanning, og 60 til postproduktion.

Med den lovgivning vi har i Danmark, er det ikke muligt at bringe alle de folk til Danmark i så lang tid - rent ud sagt ville man blive noed til at betale Danske lønninger, og det ville gøre projektet så sindssygt dyrt at der ikke ville være noget at spare. Bare udgifterne for boliger og forplejning over 36 måneder for alt det personale ville gøre projektet for dyrt.

Vi ville kunne flyve personale til Singapore langt nemmere end mand kan i Danmark - fx kan det tage ned til 2 dage at få en arbejdstilladelse til personale i Singapore, og det er langt nemmere at få de specialister du skal bruge til Singapore end til Danmark.

Produktionsmetoderne er de samme som i Danmark, så du ville skulle af med mindst 400 mio dkk for at lave det i Danmark. Maskinerne der bruges er de samme - og er mere anvancerede end de gamle maskiner som Det Kongelige Bibliotek har idag. Specialisterne er ikke til at skaffe i Danmark. Det er de i Asien. Dvs. personale med bog og skannings erfaringer. Udover dette ville du ikke kunne få folk i Danmark til at arbejde i 3 holdsskift, og samtidigt regne med at koncentrationen bliver holdt.

Til sammenligning har Det Kongelige Bibliotek solgt ud. De har foræret firmaet Proquest 10 års eksklusiv rettighederne til 2500 unikke værker - heriblandt Saxo's krøniker og andre for bibliofile uerstattelige værker. Det Kongelige Bibliotek har samtidigt betalt Proquest 2.5 million for dette - det dækker rigelige produktionsudgifterne (ud fra de metoder som vi bruger). Selv for de bøger hvor det tager lidt længere tid at skanne ind pga den stand de er i.

Det maskinel som vi bruger ødelægger ikke bøgerne, de brækker ikke ryggen op som der gøres på de maskiner som selv det kongelige bibliotek gør, og vi ville kunne håndterer omkring 45000 bøger pr. måned med denne model som vi arbejder med. Så ved at skulle skanne hele biblioteket, ville der ikke skulle lukkes ned i lange perioder, men reelt give os et lånerkort til 50000 bøger af gangen.

Men der ville efter skanningerne være arbejde nok i Danmark. Ved at få 1.6 millioner værker digitaliseret, skulle der efter levering bruges folk til indexering, katalogiseringer, samt nyudvikling af deres interne værktøjer. Det ville derfor kunne give adgang til en hel del IT projekter i de efterfølgende år.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Hvid 8. jan. 2010 - 09.18
 
Re: Onshore vs Offshore

Sådan, Ronni! Kan du ikke også fikse det der digital tinglysningsprojekt?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Jønsson 8. jan. 2010 - 10.39
 
Re: Onshore vs Offshore

Dejligt med en mand der ved hvad han skriver om. Og ja en opgave som bogindscanning er oplagt at flytte til udlandet hvor omkostningerne er langt billigere.

Hvad angår digital tinglysning er det nok ikke helt så let at lade sådan en opgave løse af folk uden danskkundskaber.
Hvor bogindscanning er en ret afgrænset opgave der ikke kræver at de skal kunne dansk (før indeksering og katalogisering), så er tinglysning noget helt andet.

Hvis tinglysning på nuværende tidspunkt skulle ud af landet vil der være en ret massiv oversættelsesopgave af både krav, design og evt. kode inden det på en nogenlunde fornuftig måde kan forvaltes af ikke-dansk læsende udviklere.

Jeg har selv arbejdet på udvikling af digital tinglysning for et større dansk pengeinstitut - og umiddelbart er vores løsning nu ganske fornuftig uden de helt store problemer. Så selvom backenden er udskældt og har været forsinket ad flere omgange, så er der altså også ting der virker deri selvom medierne jo gerne vil fokusere på de negative oplevelser. Og ja, det skal da blive bedre før det er godt nok - men umiddelbart er der lys for enden af tunnellen ;-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Jønsson 8. jan. 2010 - 10.54
 
Hvad lyder Googles pris på, og hvad omfatter den?

Bare til sammenligning kunne det være interessant at høre hvad Googles pris er.

Men kan man direkte sammenligne Googles pris med den pris Ronni nævner?
Ud over selve indscanningen får man i Googles løsning også et system der gør bøgerne søgbare og tilgængelige for os danskere.

Den opgave skal vel løses efterfølgende hvis vi danskere selv indscanner bøgerne - og hvad koster den del af det? En løsning kunne måske være at benytte Open Content Alliance og Internet Archive til at gøre det indscannede søgbart og helt åbent - men jeg har ikke nogen viden om hvilke omkostninger der er forbundet med dette. Er der nogen her der har det?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Lundin 8. jan. 2010 - 12.04
 
Stockholms Stadsarkiv fik scannet i Riga

Stockholms Stadsarkiv har ladet deres ældre og mere skrøbelige arkivalier scanne i Riga, se
http://www.dis.se/diskulogen/disk77.pdf side 8-10.

I løbet af 2006 skannedes ca. 6 millioner sider, artiklens fotos viser kun manuel bladring i dette gamle og irregulære materiale.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ronni Marker 8. jan. 2010 - 13.18
 
Re: Hvad lyder Googles pris på, og hvad omfatter den?

Til info består vores løsning af indskanning, postproduction - dvs rensning af billeder, fjerne misfarvninger etc, samt pakke bøgerne som PDF filer. Disse (som kan) bliver OCR indexeret, samt gennemgået for konverteringsfejl. Dvs. de manuskriper og bøger der er håndskrevede kan ikke.

Samtidigt bliver simpelt metadata indtastet. Dog skal resterende metadata over tid opdateres med mere fyldige informationer - dette kan kun gøres af personale som har kendskab til de specifikke manuskriper ol, eller lægge dette ud til publikum for at lave en åben model omkring dette.

En stor del af materialet ville så kunne indexeres med standard søgemaskiner - som kan indexere PDF filer. Derfra kunne man så tilgå de højopløslige affotograferinger af siderne - eller hvordan den endelige model ville se ud.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Riis 8. jan. 2010 - 13.24
 
hvor mange bøger er der

tidligere scanner af tilbudsgiver ?.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erling Klingberg Jensen 8. jan. 2010 - 13.37
 
Dansk kulturarv sendes verden rundt?

Tænk lige engang, en hel container der indeholder en stor del af den Dansk kulturarv, forsvinder sporløst. Skibet kan gå til bunds, blive kapret, brand o.s.v. ligeså med fly.
Vi kan ikke være interesseret i de risici, opret dog selv de fornødne faciliteter og gå selv i gang herhjemme. De folk der kan den slags ting kan jo hyres til at lede arbejdet. Er der ikke dansker nok der kan udfører det praktiske må staten bøje sig for at få arbejdskraft fra udlandet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Per Erik Rønne 8. jan. 2010 - 22.00
 
Re: Dansk kulturarv sendes verden rundt?

I denne situation må man vel kunne få selv nyuddannede ingeniører til at udføre arbejdet:-).

Men det er rigtigt, det ville ikke være behageligt om store dele af kulturarven gik tabt på denne måde.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

EMC: Derfor skal du undgå både public og private cloud

Udgivet 23. maj 6.59Opdateret 23. maj 6.59

GOTO Copenhagen dag 2 i billeder: Op med hænderne!

Udgivet 22. maj 16.02Opdateret 22. maj 17.02

Staten køber hardware for 1,2 milliarder - her er de syv heldige

Udgivet 22. maj 15.37Opdateret 22. maj 15.37

Firmaer leder efter ’ninjaer’ - men skriv det ikke på CV’et

Udgivet 22. maj 14.54Opdateret 22. maj 15.48

Ny Linux-kerne giver højere sikkerhed og bedre grafikkort-understøttelse

Udgivet 22. maj 14.13Opdateret 22. maj 14.13

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Seneste debat

  1. Dart: Dynamisk Statisk Programmering

    12 comments.
    Last update 9 minutter 19 sekunder
    Skrevet af Lars Bjerregaard
  2. Cisco kan være en dyr netværksreligion

    15 comments.
    Last update 12 minutter 38 sekunder
    Skrevet af Bjørn Connolly
  3. Microsoft fjerner umoderne bling-effekter i Windows 8

    36 comments.
    Last update 18 minutter 7 sekunder
    Skrevet af Lars Bjerregaard
  4. Finansminister afliver teori om NemID som spionsoftware

    22 comments.
    Last update 7 timer 40 minutter
    Skrevet af Niels Elgaard Larsen
  5. Datamatikere i Skive får gratis smartphone til .Net-udvikling

    3 comments.
    Last update 7 timer 53 minutter
    Skrevet af Martin Slot
  6. Partner solgte Netgroups 'test-platform' med overskriften 'fuld redundans'

    16 comments.
    Last update 8 timer 45 minutter
    Skrevet af Jacob Bach Pedersen
  7. To psykologiske årsager til at IT-projekter går galt

    15 comments.
    Last update 8 timer 52 minutter
    Skrevet af Robert Voje
  8. Staten køber hardware for 1,2 milliarder - her er de syv heldige

    4 comments.
    Last update 9 timer 35 minutter
    Skrevet af Thomas Hansen

Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300